Cirkulære for akademikere i Undervisningsministeriet (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære for akademikere i Undervisningsministeriet (* 1)
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i tilknytning til overenskomst af 28. maj 1991 for akademikere i staten indgået vedlagte protokollat vedrørende akademikere i Undervisningsministeriet.
Protokollatet vedrører alene Undervisningsministeriet, men er en integreret del af overenskomsten for akademikere i staten,
(* 2)
hvortil der i øvrigt henvises.
Ad pkt. 6.
De lærere, der før indgåelsen af protokollatet blev overført fra Tietgensskolen i Odense til Odense Universitet følger som en personlig ordning protokollatet.
Ad pkt. 7.
Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere tillæg end anført i pkt. 7, bevarer dette tillæg.
Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved Institut for Idræt ved Odense Universitet og Danmarks Højskole for Legemsøvelser bortfalder ved ledighed.
Ad pkt. 30.
De teknikumingeniører ved Ålborg Universitetscenter, der er overført fra Ålborg Teknikum har samme ordning som teknikumingeniører ansat før 1. april 1981.
Ad pkt. 45.
Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere tillæg end anført i pkt. 45, bevarer dette tillæg.
Ad pkt. 46.
Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved Socialpædagogisk Højskole bortfalder ved ledighed.
Ad pkt. 49.
Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved hospitalslaborantskolerne bortfalder ved ledighed.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 24. juni 1991
P.M.V.
E.B.
Bodil Henriksen
PROTOKOLLAT FOR AKADEMIKERE
I UNDERVISNINGSMINISTERIET
Generelle bestemmelser
1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, tekniske skoler, maskinmesterskoler, handelsskoler, teknika og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.
Civiløkonomer ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelsesinstitutioner kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjenestemandslignende vilkår.
2. De under forhandlingerne i Undervisningsministeriet i marts/april måned 1973 indgåede aftaler vedrørende besparelser inden for en række undervisningsområder, der er optaget i særskilte protokollater, dateret 12. april 1973, er fortsat gældende.
Undervisningsministeriets universitetsafdeling
De højere uddannelsesinstitutioner
3. Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer samt lektorer med særlige kvalifikationer (»docenter«) ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 18 af 9. april 1991 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.
Tillæggene udgør følgende årlige beløb: Kandidatstipendiat 19.400 kr. Seniorstipendiat 28.100 kr. Adjunkt 28.100 kr. Lektor 41.800 kr. Lektorer med særlige kvalifikationer 66.100 kr.
Pr. 1. april 1992 forhøjes lektortillægget til
44.000 kr. *).
*) Tillægget er ikke-pensionsgivende.
4. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hverv som rektor, prorektor, dekan, fakultetsrådsformand, fagrådsformand, afdelingsrådsformand eller institutbestyrer ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 19 af 9. april 1991 om valgte ledere ved universiteterne m.v.
5. Overenskomstansatte akademikere i stillinger uden forskningspligt ved handelshøjskolernes og handelshøjskoleafdelingernes sprogstudier, ydes tillæg efter reglerne i aftale af 12. juni 1974 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
6. Overenskomstansatte akademikere i stillinger uden forskningspligt ved økonomistudierne ved Handelshøjskolen i Århus og handelshøjskoleafdelingerne ydes tillæg efter reglerne i protokollat af 19. november 1980 mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
7. Adjunkter/lektorer ved Institut for erhvervssprog (Odense Universitet), Danmarks Højskole for Legemsøvelser og Institut for idræt (Odense Universitet) ydes følgende tillæg
Ved ansættelsen 19.400 kr. Efter 3 års ansættelse 25.000 kr.
8. Lektorer ved Institut for Klinisk Anæstesiologi ved Københavns Tandlægehøjskole, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand-, mund- og kæbesygdomme, ydes et tillæg på 26.500 kr. årligt.
9. Dyrlæger ansat ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er pligtige efter skolens nærmere bestemmelse at deltage i eventuelle vagter på den afdeling, hvor den pågældende er ansat.
10. Vagtarbejdet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole udføres efter de i brev af 21. december 1979 fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles administration til bl.a. højskolens kliniske institutter og afdelinger fastsatte retningslinier. Vagtarbejde betragtes som merarbejde og afspadseres eller betales efter reglerne for afspadsering eller betaling af merarbejde. Der er enighed om, at vagtarbejde i størst mulig udstrækning skal afspadseres.
11. På særlige områder kan der ansættes akademikere i midlertidige stillinger som amanuensis efter reglerne i protokollat af 9. april 1991 inden for følgende årsværksramme
Datalogi 15 årsværk Økonomi 15 årsværk Ingeniøruddannelserne ved DTH, DIA og AUC 35 årsværk Naturvidenskab ved DFH og KVL 35 årsværk
Der ydes et tillæg på 27.500 kr. årligt.
12. Der ydes et særligt tillæg på 38.000 kr. til 50 akademikere, der er ansat i datalogstillinger ved følgende institutioner
Institution Antal stillinger Danmarks Tekniske Højskole 16 Roskilde Universitetscenter 5 Odense Universitet 6 Århus Universitet, Det naturvidenskabelige hovedområde 18 Ålborg Universitetscenter, Det naturvidenskabelige hovedområde 5
Samtidig bortfalder tidligere tillæg, der er ydet de pågældende ud over lektortillægget.
Tillæg på 38.000 kr., der bliver ledige, overføres til Undervisningsministeriets lokallønspulje.
Særligt om læger ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner
13. Der ydes løn under sygdom til læger efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst vedrørende underordnede sygehuslæger.
14. Læger omfattes af de for tjenestemænd gældende regler under aftjening af værnepligt, herunder genindkaldelse. Under genindkaldelsen, indbetaler styrelsen normalt pensionsbidrag til pensionskassen i samme tidsrum, som løn oppebæres fra styrelsen.
Læger har ret og pligt til efter endt aftjening af værnepligt at fortsætte tjenesten i den eventuelt tilbageværende del af ansættelsestiden ved styrelsen, med mindre de senest 1 måned før værnepligtstjenestens ophør meddeler styrelsen, at de ikke ønsker at fortsætte.
15. Såfremt beskæftigelse uden for styrelsen skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og virksomheden ikke
efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan styrelsen opsige lægen med det i overenskomstens § 20, stk. 1, angivne varsel.
16. I tilfælde, hvor lægens ansættelse ophører inden for en periode af 6 måneder før og indtil 3 måneder efter fødslen, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i overenskomstens § 16, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før stillingens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.
17. Ved beregning af efterløn i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som en ansættelse.
Særligt om tandlæger ansat ved tandlægehøjskolerne
18. Tandlægehøjskolerne forpligter sig til fortrinsvis at antage tandlæger, som er forsikret mod arbejdsløshed.
19. Stillingerne besættes - bortset fra vikariater - efter forudgående opslag.
20. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde tandlægehøjskolens rektor underrettet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægehøjskolen. Såfremt en sådan beskæftigelse uden for tandlægehøjskolen skønnes at have taget et større omfang, end hensynet til arbejdet på tandlægehøjskolen tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan tandlægehøjskolen opsige tandlægen med sædvanligt varsel.
21. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinikassistenter og tandplejere ydes et tillæg på 43.000 kr. årligt.
22. Ansættelse af tandlæger i deltidsstillinger sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, finder videre ansættelse sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.
Ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sker dog for en periode af 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode finder videre ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.
Senest 3 måneder før udløbet af ovennævnte ansættelsesperioder giver tandlægehøjskolen tandlægen skriftlig meddelelse om, hvorvidt ansættelsen kan forlænges eller af tandlægehøjskolen ønskes bragt til ophør ved periodens udløb.
23. Den pensionsgivende grundløn for deltidsansatte tandlæger på normal kontrakt udgør følgende årlige beløb
Afdelingstandlæger 175.900 kr.
Kliniske lærere 139.400 kr.
For hver dags ferietjeneste af 4 timer betales 1/192 af ovenstående normalløn.
Tandlæger, som ansættes med et timetal på mindre end 20 timer ugentlig, aflønnes med en i forhold til det ugentlige timetal fastsat del af ovennævnte årsløn.
Tandlæger, der gennemgår de organiserede klinisk teoretiske videreuddannelser i henholdsvis ortodonti og hospitalsordontologi, aflønnes med en pensionsgivende grundløn, der udgør 105.800 kr.
Ved fratræden efter mindre end 2 års ansættelse foretages en omregning fra årsløn til dagløn. Ved fratræden efter mere end 2 års ansættelse foretages omregning af lønnen for tiden fra sidste årsdag for ansættelsen til fratrædelsesdagen. Løndifferencen reguleres ved udbetaling til eller tilbagebetaling fra tandlægen.
24. Vikararbejde vederlægges med den en tilsvarende fastansat tandlæge tilkommende fulde løn med alle tillæg.
25. For deltidsansatte tandlæger, der midlertidigt varetager arbejdet i en højere stilling end den, der er besat, gælder overenskomstens § 9.
26. Deltidsansættelse omfatter beskæftigelse på alle i ansættelsesbrevet anførte ugedage uden for højskolens ferier i normalt 20 timer om ugen samt eventuelt tillige beskæftigelse i tilsvarende omfang inden for højskolens ferier.
Omfanget af den i 1. afsnit anførte beskæftigelse i ferierne aftales med den enkelte tandlæge mindst 1 måned forud for feriens begyndelse. Sådant feriearbejde kan ikke pålægges kliniske lærere og kan, med det angivne varsel, kun pålægges afdelingstandlæger inden for den sidste halve måned af højskolens sommerferie.
Den daglige arbejdstid lægges samlet, således at eventuelle pauser mellem den daglige arbejdstids påbegyndelse og ophør medregnes i arbejdstiden.
Deltidsansatte tandlæger kan med bibeholdelse af løn, efter aftale med vedkommende højskole, få adgang til at følge forelæsningsrækker og klinikker i vedkommende fag samt deltage i kursus.
Det påhviler ikke de deltidsansatte at holde egentlige forelæsninger.
27. Vagttjeneste i ferierne søges i så god tid som muligt og inden feriens begyndelse tilrettelagt på frivillig basis med et forud fastsat timetal pr. dag.
Såfremt det fornødne antal deltidsbeskæftigede tandlæger ikke melder sig til vagttjenesten, kan tandlægehøjskolen med 3 måneders varsel pålægge den enkelte tandlæge vagttjeneste i op til 6 hverdage om året, maksimalt med det timetal pr. dag, deltidsansættelsen gennemsnitligt omfatter, alt under forudsætning af, at vedkommende tandlæge ikke forud frivilligt har udført vagttjeneste i det nævnte omfang.
Vagttjeneste honoreres med en kvotadel af vedkommende tandlæges løn, jf. pkt. 22, med tillæg af 50 pct. for den første time pr. dag.
Ingeniørhøjskolerne (De danske Teknika)
28. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer ved ingeniørhøjskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 20 af 9. april 1991 om stillingsstruktur ved
Teknika. Tillæggene udgør følgende årlige beløb: Ved ansættelsen 19.400 kr. Efter 3 år 25.000 kr. Lektorer 37.100 kr. Ingeniørdocenter 115.500 kr.
Pr. 1. april 1992 forhøjes lektortillægget til 39.400 kr.
29. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsformænd ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 21 af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.
30. For teknikumingeniører, der underviser ved ingeniørhøjskolerne, sker beregningen af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler.
Til teknikumingeniører, der var ansat som underviser ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes herudover et pensionsgivende tillæg på 1.100 kr. årligt.
Særligt om akademiingeniører
31. Der ydes tillæg til akademiingeniører, der udligner skalalønnen mellem akademi- og civilingeniører på institutioner, hvor der i forvejen ydes udligningstillæg til teknikumingeniører. Til akademi- og civilingeniører, der var ansat ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 1.100 kr. årligt.
Folkeskolelærerseminarier
32. Ansatte, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde, ydes følgende årlige tillæg
Ved mindre end 18 års lønanciennitet 19.400 kr. Ved 18 års lønanciennitet eller mere 25.400 kr.
De nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1.
33. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 38/91.
Tillægget udgør 25.700 kr. årligt. For overenskomstansatte lærere på sluttrin med et varigt samlet årligt tillæg på 38.200 kr. udgør tillægget dog kun 16.800 kr. årligt.
34. Adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et folkeskolelærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.
35. Der ydes betaling for reeksamination ved HF-kurser, der er tilknyttet et folkeskolelærerseminarium, efter samme regler som er gældende ved øvrige HF-kurser, jf. fællesprotokollatet 1989. Gældende ordninger vedrørende tjenestetid opretholdes, indtil der indgås nye aftaler.
36. Til en overenskomstansat lærer, der varetager hvervet som central kursusadministrator, ydes et tillæg på 19.400 kr. årligt.
37. For adjunkter/lektorer, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde gælder samme pligtige timetal, inkl. timer fremkommet ved gældende omregningsregler og timereduktion på grund af alder, som for tjenestemænd, jf. fællesprotokollatet 1989. Gældende ordninger vedrørende tjenestetid opretholdes, indtil der indgås nye aftaler.
38. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved lærerseminarierne.
Børnehave- og Fritidspædagogseminarier
39. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, et tillæg på 14.400 kr. årligt.
Det nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1.
40. For ansatte, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde gælder samme pligtige timetal, inkl. timer fremkommet ved gældende omregningsregler og timereduktion på grund af alder, som for tjenestemænd, jf. fællesprotokollatet 1989. Gældende ordninger vedrørende tjenestetid opretholdes, indtil der indgås nye aftaler.
41. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne.
Husholdningsseminarier
42. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, ydes følgende tillæg
Ved mindre end
18 års lønanciennitet 19.400 kr. Ved 18 års lønanciennitet eller mere 25.400 kr.
Det nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1.
43. For ansatte, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde gælder samme pligtige timetal, inkl. timer fremkommet ved gældende omregningsregler og timereduktion på grund af alder, som for tjenestemænd, jf. fællesprotokollatet 1989. Gældende ordninger vedrørende tjenestetid opretholdes, indtil der indgås nye aftaler.
44. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved husholdningsseminarier.
Danmarks Journalisthøjskole
45. Adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende årlige tillæg
Ved ansættelse 19.400 kr. Efter 3 års ansættelse 25.000 kr.
Socialpædagogisk Højskole
46. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, ydes følgende tillæg
Ved mindre end 18 års lønanciennitet 19.400 kr. Ved 18 års lønanciennitet eller mere 25.400 kr.
Det nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1.
47. Der ydes ansatte, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemandsansatte undervisere ved Socialpædagogisk Højskole.
Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
48. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, ydes følgende tillæg
Ved mindre end 18 års lønanciennitet 19.400 kr. Ved 18 års lønanciennitet el. mere 25.400 kr.
Det nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1.
Øvrige områder under universitetsafdelingen
49. Ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved de sociale højskoler, hospitalslaborantskolerne og specialkursus i husholdning under Århus Universitet ydes et tillæg på 19.400 kr. årligt.
Erhvervsskoleafdelingen
50. De i fællesprotokollatet for 1989 anførte regler for erhvervsskoleområdet, herunder anførte regler fra overenskomster indgået mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening før 1. august 1984 gælder på erhvervsskoleområdet, indtil 1. august 1991.
Pr. 1. august 1991 er overenskomstansatte akademikere omfattet af Finansministeriets cirkulære nr. 31/91 om arbejdstid mv. ved erhvervsskolerne.
51. Til overenskomstansatte lærere ved handelsskolerne ydes et undervisningstillæg på 4.895,24 kr. årligt. Pr. 1. august 1991 forhøjes tillægget til 9.800 kr. årligt.
52. Til arkitekter, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde ved de byggetekniske højskoler, ydes et særligt tillæg på 5.900 kr. årligt.
53. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervsskolerne, opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen lektor.
Særligt om gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne
54. Der vil af lokallønspulje kunne ydes tillæg (»0-34« tillæg) på 22.100 kr. årligt, motiveret med, at de pågældende bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende kvalifikationer.
55. Der er enighed mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Finansministeriet om, at afsked efter 120-dages reglen i det enkelte tilfælde ikke nødvendigvis skal finde sted. Såfremt magisteren er skemalagt med mere end 80 årlige overtimer, gælder følgende særlige regler ved afsked begrundet med sygdom
Såfremt lægeattesten giver håb om helbredelse, kan der hengå indtil 1 år, inden afskedigelse finder sted. Under hensyn til tidligere sygeperioder, vedkommendes alder o.lign. vil dog nævnte tid kunne afkortes. Når lægeattesten ikke giver håb om helbredelse bør der i almindelighed snarest foretages skridt til afskedigelse. Det i funktionærloven fastsatte varsel bør gives så betids, at ovennævnte frist ikke forlænges som følge af varslet.
Ovennævnte særlige regler finder kun anvendelse, såfremt magisteren ikke herved stilles ringere end efter funktionærlovens bestemmelser.
Uanset den i opsigelse anførte begrundelse er ansættelsesmyndigheden berettiget til senere at fremføre yderligere begrundelser for afskedigelsen.
56. Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, fradrages 7,4/1924 af den pågældendes årsbruttoløn pr. feriedag ekskl. lørdage, således at fradraget for en lærer f.eks. ansat den 1. august i optjeningsåret udgør
(5x7,4) + (5x7,4) + (4 1/2x7,4) = 107,3/1924 af års- 1924 bruttolønnen Samme regel anvendes, når en ansat holder ferie uden at have optjent
ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
København, den 28. maj 1991
Akademikernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
E.B.
Alex Nielsen/
Jørgen Friis Christensen H.C. Jensen