Cirkulære om Protokollat for akademikere i Landbrugsministeriet (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om Protokollat for akademikere i Landbrugsministeriet (* 1)
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i tilknytning til overenskomst af 28. maj 1991 for akademikere i staten indgået vedlagte protokollat vedrørende akademikere i Landbrugsministeriet.
Protokollatet vedrører alene Landbrugsministeriet, men er en integreret del af overenskomsten for akademikere i staten,
(* 2)
hvortil der i øvrigt henvises.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 24. juni 1991
P.M.V.
E.B.
Niels-Erik Dolnæs
PROTOKOLLAT FOR AKADEMIKERE
I LANDBRUGSMINISTERIET
1. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Statens veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for Virusforskning følgende årlige tillæg
Dyrlæger med under 5 års anciennitet 21.500 kr. Øvrige dyrlæger 26.400 kr.
2. Dyrlæger, ansat ved Statens Veterinære Serumlaboratorium, Statens veterinære Institut for Virusforskning samt Institut for Fjerkræsygdomme, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forskning i rimeligt omfang.
Dyrlæger i Veterinærdirektoratet
og ved grænsekontrollen
3. For rådighedstjeneste og merarbejde m.m. ydes følgende årlige tillæg
Dyrlæger med under 5 års anciennitet 30.800 kr.
Dyrlæger med over 5 års anciennitet 37.800 kr.
Tillægget på 37.800 kr. kan af Veterinærdirektoratet forhøjes med 8.300 kr. årligt til særligt kvalificerede dyrlæger i Veterinærdirektoratet, der udfører særligt kvalificeret arbejde.
Til dyrlæger ved grænsekontrollen, der uden for normal arbejdstid tilkaldes til kontrol i forbindelse med indførsel af levende dyr, ydes der pr. tilkaldelse et beløb på 100 kr.
For tilkald uden for normal arbejdstid i forbindelse med tilsynsarbejde på autoriserede frysehuse, ydes en betaling på den til enhver tid gældende kvotatimeløn + 50 pct. pr. påbegyndt time pr. vagtdøgn.
Dyrlæger ved eksportslagterierne
1. Dyrlægens ugentlige arbejdstid er 37 timer. Det skal tilstræbes, at dyrlægen meddeles den daglige arbejdstids fordeling for den kommende uge inden den forudgående fredag kl. 12.00. Den daglige arbejdstid skal sædvanligvis lægges samlet kun afbrudt af sædvanlige spisepauser. Pauser forårsaget af uregelmæssigheder i slagteriets drift henregnes til arbejdstiden.
Arbejdstiden opgøres dagligt i timer og minutter, idet arbejdstiden regnes fra det tidspunkt, hvor dyrlægen af overdyrlægen er tilsagt til at påbegynde kontrolfunktionen og indtil dyrlægen efter endt arbejde kan forlade kontrolpladsen.
Den således opgjorte daglige arbejdstid tillægges 6 minutter til indsamling af kontrolrekvisitter, vask af kniv og forklæde og lignende for kontrollens korrekte gennemførelse nødvendige foranstaltninger.
2. Dyrlægen kan i almindelighed forlade slagteriet i de forud fastsatte spisepauser på en halv times varighed eller derover. Dyrlægen skal dog forblive på slagteriet i sådanne pauser, såfremt overdyrlægen af hensyn til kontrolarbejdet stiller krav om, at dyrlægen er til rådighed. I så fald medregnes spisepausen ved opgørelsen af den daglige arbejdstid.
Dyrlægen har ret til pauser i løbet af arbejdsdagen i overensstemmelse med hidtidig praksis på det enkelte eksportslagteri. Væsentlige ændringer i pausetilrettelæggelsen på den enkelte virksomhed skal aftales mellem overdyrlægen og tillidsrepræsentanten på den pågældende virksomhed eller mellem Veterinærdirektoratet og Den Danske Dyrlægeforening.
3. Ved ugens slutning sammenlægges den daglige arbejdstid (timer og minutter) incl. tillægstiden på 6 minutter pr. dag. Herfra trækkes 37 timer, og det herved fremkomne tal afrundes opefter til nærmeste hele timetal, der udgør overarbejdet. Overarbejdet betales med den til enhver tid gældende kvotatimeløn med tillæg af 50%.
For så vidt angår overarbejde skal dette, såfremt varigheden er længere end 1 time, varsles senest den foregående dag inden normal arbejdstids ophør. Ved senere varsling af overarbejde ydes en betalt spisepause af 45 minutters varighed. Dagen efter søn- og helligdage kan overarbejdet dog varsles rettidigt indtil 1. spisepauses påbegyndelse. Varslingskravet bortfalder ved overarbejde foranlediget af maskinskade og andre forhold, slagteriet ikke er herre over.
Overarbejde skal udføres i nødvendigt omfang. En dyrlæge kan i konkrete tilfælde af personlige grunde fritages for at deltage i overarbejdet. Ønske om fritagelse skal med angivelse af begrundelse meddeles overdyrlægen i umiddelbar tilslutning til varslingen.
For arbejde ud over 9 timer daglig betales der et beløb svarende til 20 pct. af den til enhver tid gældende kvotatimeløn pr. påbegyndt time opgjort på ugebasis, dog således at timetallet i tilfælde af overarbejde i samme uge nedsættes med et timetal svarende til antallet af overarbejdstimer.
Arbejde ud over 9 timer daglig opgøres på ugebasis ved, at de daglige overskridelser opgjort i timer og minutter sammenlægges og afrundes opefter til nærmeste hele timetal. Fra det således fremkomne timetal trækkes antallet af overarbejdstimer i den pågældende uge.
Overarbejde eller arbejdstimer ud over 9 timer daglig opgjort i henhold til ovenstående kan konverteres til afspadsering med tillæg i tid med samme procentsatser som nævnt ovenfor.
4. På virksomheder, der arbejder på skift, arbejder dyrlægen ligeledes på skift. Arbejdstiden for dyrlæger på første skift svarer til den sædvanlige arbejdstid, jvf. ovenfor, på andet og tredje skift er arbejdstiden 35 timer om ugen. Til den dyrlæge, der varetager ledelsesfunktionerne på det enkelte skift, ydes et tillæg på 256 kr. pr. vagt.
For tjeneste på ubekvemme arbejdstider ydes med de for tjenestemænd gældende satser natpenge for tjeneste i tiden kl. 17-22, kl. 22-06, godtgørelse for tjeneste på lørdage efter kl. 14, mandage kl. 00-04, søn- og helligdage fra kl. 00-24, grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14 samt godtgørelse for tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.
Til dyrlæger, der tilkaldes uden for normaltjenesten, ydes betaling for mindst 2 timer.
5. For deltidsansatte dyrlæger udgør den ugentlige arbejdstid mellem 15 timer og den til enhver tid gældende sædvanlige ugentlige arbejdstid for slagteridyrlæger. Den ugentlige arbejdstid skal fremgå af stillingsopslaget.
Veterinærdirektoratet fastlægger beskæftigelsens omfang. Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i dyrlægebehovet finde sted med 3 måneders varsel. Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Veterinærdirektoratet og dyrlægen.
Den ansatte er ikke pligtig til at udføre arbejde ud over den fastlagte ugentlige arbejdstid. Udføres sådant arbejde betragtes det som overarbejde og aflønnes som sådant.Løn, herunder tillæg, pensionsbidrag og pensionstilskud for deltidsansatte udbetales henholdsvis indbetales forholdsmæssigt.
6. Til dyrlæger på eksportslagterierne ydes et slagteritillæg på: Anciennitet 1. - 3. år: 31.800 kr. 4. - 14. år: 40.900 kr.
7. Til dyrlæger på 1.-9. kandidatår, der påtager sig en forpligtelse til efter Veterinærdirektoratets bestemmelser uden varsel at forrette tjeneste på de i det enkelte stillingsopslag nævnte slagterier mv. i stedet for på det slagteri, hvor ansættelsen sker (udrykningsforpligtelse), ydes et tillæg herfor.
Forpligtelsen til at udføre tjeneste uden for hovedarbejdsstedet og det til forpligtelsen knyttede udrykningstillæg aftrappes jævnt fra 1.9. kandidatår som anført nedenfor
Lønanciennitet Forpligtelsens omfang Tillæg (år) (dage pr. år) (kr. pr. år.) 1. 200 45.500 2. 178 40.400 3. 156 35.300 4. 133 30.300 5. 112 25.500 6. 89 20.200 7. 67 15.100 8. 44 10.100 9. 22 5.000
I forbindelse med tjeneste uden for hovedarbejdsstedet tilkommer der dyrlægerne befordringsgodtgørelse samt time-og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.
Når tjenesten uden for hovedarbejdsstedet ikke medfører overnatning uden for hjemmet, tilkommer der herefter ikke dyrlægen dagpenge eller timepenge, men der kan, såfremt forholdene taler derfor og efter retningslinier fastsat af Veterinærdirektoratet, ydes en godtgørelse på indtil 12,50 kr. pr. dag til dækning af nødvendige merudgifter til forplejning under tjenesten uden for hovedarbejdsstedet.
Timelønnede dyrlæger ved eksportslagterierne er ikke omfattet af overenskomsten.
København, den 28. maj 1991
Akademikernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
E.B.
Alex Nielsen/
Jørgen Friis Christensen Thorkild Rotenberg