Cirkulære om overenskomst for Akademikere i Staten (* 1)

BILAG 1

OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

I. Organisationer

1. Ansatte Arkitekters Råd

Arkitekter

2. Foreningen af Speciallæger og

Foreningen af Yngre Læger

Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner

3. Den danske Landinspektørforening: Landinspektører

4. Den danske Præsteforening

Midlertidige hjælpepræster, der i henhold til § 34 i lov om Folkekirkens lønningsvæsen m.m. af 18. juni 1969 ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.

5. Dansk Farmaceutforening

Farmaceuter

6. Danmarks Jordbrugsvidenskabelige

Kandidatforbund

a) Agronomer

Hortonomer

Licentiater udgået fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole b) Forstkandidater

7. Danmarks Jurist- og Økonomforbund

a) Juridiske kandidater b) Universitetsøkonomer

Ved universitetsøkonomer forstås følgende uddannelser: cand.adm.pol. cand.merc.aud. cand.merc.jur. cand.oecon. cand.polit. cand.rer.soc. cand.samf. cand.scient.adm. cand.scient.oecon. cand.scient.pol. cand.scient.soc. cand.techn.soc. mag.scient.soc.

Kandidater der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidateksamen i henhold til Kgl. anordning af 15. april 1969 eller senere eksamensordning

Cand.act.'er i andre stillinger end underviser- og forskerstillinger

Cand.comm.'er med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærerfag c) Handelsjurister d) Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 og e) Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987.

8. Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening: a) Magistre (bortset fra gymnasiemagistre) og psykologer Ved magistre og psykologer forstås

cand.art. cand.ling.merc. cand.mag. cand.psych. cand.pæd. cand.scient. cand.stat. docent v/musikkonservatorierne dr.phil. dr.scient. lic.phil. lic.scient. mag.art. mag.scient.

Cand.act.'er i undervisnings- og forskerstillinger.

Cand.comm.'er fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.

Cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.

Lektorer ved Kunstakademiets billedkunstskoler.

Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse, såfremt de pågældende ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.

Musikterapeuter uddannet ved Aalborg Universitetscenter i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi. b) Cand.phil. c) Cand.interpret.

9. Dansk Mejeriingeniør Forening: Mejeriingeniører

10. Dansk Tandlægeforening

a) Heltidsansatte og deltidsansatte tandlæger ved tandlægehøjskolerne

b) Tandlæger i Sundhedsstyrelsen

c) Afdelingstandlæger og assisterende tandlæger på Rigshospitalet

11. Forbundet af Bromatologer og Veterinærer

a) Bromatologer

b) Dyrlæger

c) Faste dyrlæger ved eksportslagterierne

d) Dyrlæger i Veterinærdirektoratet og ved grænsekontrollen

12. Foreningen af Danske Civiløkonomer

Ved civiløkonomer forstås HA'ere og HD'ere

a) Civiløkonomer(* 1) Civiløkonomer bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i Udenrigsministeriet.(slut på note)

b) Civiløkonomer i Udenrigsministeriet(* 1) Civiløkonomer i Udenrigsministeriet bevarer hidtidig aflønning ved turnustjeneste i staten iøvrigt.(slut på note)

c) Kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA)

13. Gymnasieskolernes Lærerforening

a) Magistre, der ansættes på erhvervsskoleområdet

b) Cand.phil.'er, der ansættes på erhvervsskoleområdet

14. Ingeniørforbundet

a) Akademiingeniører

b) Civilingeniører

15. Teknikumingeniørernes Forbund

Teknikumingeniører

II. Andre

Bachelorer

Bachelorer, som i henhold til §§ 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 537 af 15. september 1988 efter 3 års studier af en kandidatuddannelse eller ved en højere uddannelsesinstitution særligt tilrettelagt uddannelse har erhvervet B.A. eller B.S.

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag 1, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra a) staten, folkeskolen, folkekirken, b) kommuner, c) statsfinansierede virksomheder, d) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 3. Overenskomstens parter (* 1) Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommende organisation, jf. bilag l.(slut på note) kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.

BILAG 2

OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER

Organisation Pensionskasse 1. Ansatte Arkitekters Råd: Arkitekternes Pensionskasse 2. Den alm. danske Lægeforening: Lægernes Pensionskasse 3. Den danske Landinspektør- Den af Den danske Landin- forening: spektørforening etablerede pen- sionsordning 4. Dansk Farmaceutforening: Apotekervæsenets Pensionsordning Dansk Farmaceutforenings Pensionsordning 5. Danmarks Jordbrugsvidenskabe- Dansk Agronomforenings lige Kandidatforbund: Pensionskasse (* 1) Dette gælder kun agronomer og hortonomer. For så vidt angår forstkandidater forholdes som anført i § 6, stk. 2 nr. 2. 6. Danmarks Jurist- og Økonom- Juristernes og Økonomernes forbund: Pensionskasse 7. Dansk Tandlægeforening: Den af Dansk Tandlægeforening etablerede pensionsordning i Statsanstalten for Livsforsikring 8. Dansk Magisterforening, Dansk Magistrenes Pensionskasse (* 1) Akademikere ansat inden den 1. april 1977 ved handelsskoler i henhold til overenskomsten med Gymnasieskolernes Lærerforening, kan fortsat indbetale pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse. Psykolog Forening samt Gymna- sieskolernes Lærerforening: 9. Foreningen af Bromatologer: AP-Pension 10. Foreningen af Civiløkonomer Pensionsbidragene indbetales efter anvisning af Foreningen af Danske Civiløkonomer 11. Den danske Dyrlægeforening: Dyrlægernes Pensionskasse 12. Ingeniørforbundet: Ingeniørforbundets Pen- sionskasse Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse 13. Teknikumingeniørernes Forbund:Teknikumingeniørernes Forbunds Pensionskasse Ingeniør-Sammenslutningens Pensionskasse

14. De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.

§ 2. Ansættelsesform

Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) for stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.

Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.

BILAG 3

OVERSIGT OVER OPHÆVEDE CIRKULÆRER

Cirk. 4/9-1989 om overenskomst 18/8-1989 med Dansk Agronomforening, Dansk Hortonomforening og Foreningen af Licentiater udgået fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for agronomer, hortonomer og licentiater i statens tjeneste (APD.nr. 60/89).

Cirk. 13/9-1988 om protokollat 13/9-1988 med en række organisationer på akademikerområdet.

Cirk. 15/1-91 om protokollat 18/12-90 med en række organisationer på akademikerområdet (APD.nr. 2/91).

Cirk. 7/8-1989 om overenskomst 28/7-1989 med Danske Arkitekters Landsforbund for arkitekter i statens tjeneste (APD.nr. 53/89).

Cirk. 3/3-1990 om overenskomst 15/2-1990 med Foreningen af Bromatologer for bromatologer i statens tjeneste (APD.nr. 31/90).

Cirk. 10/11-1989 om overenskomst 28/9-1989 med Foreningen af Danske Civiløkonomer for specialmedarbejdere i Udenrigsministeriet (APD.nr. 088/89).

Cirk. 24/7-1987 om overenskomst 10/6-1987 med Foreningen af Danske Civiløkonomer for civiløkonomer i statens tjeneste (LP.nr. 103/87).

Cirk. 2/5-1990 om overenskomst 30/3-1990 med Den danske Dyrlægeforening for dyrlæger i statens tjeneste (APD.nr. 65/90).

Cirkskr. 16/7-1990 om aftale 11/7-1990 med Den danske Dyrlægeforening om dyrlæger i Veterinærdirektoratet og ved Grænsekontrollen (APD.nr. 100/90).Cirk. 27/9-1989 om overenskomst 11/9-1989 med Den danske Dyrlægeforening for faste dyrlæger ved eksportslagterierne (APD.nr. 76/89).

Cirk. 3/3-1990 om overenskomst 2/2-1990 med Dansk Farmaceutforening for farmaceuter i statens tjeneste (APD.nr. 30/90).

Cirk. 18/8-1989 om overenskomst 8/8-1989 med Danske Forstkandidaters Forening for forstkandidater i statens tjeneste (APD.nr. 58/89).

Cirk. 3/7-1987 om overenskomst 1/5-1987 med Ingeniørforbundet for akademi- og civilingeniører i statens tjeneste (LP.nr. 064/87).

Cirk. 27/9-1989 om overenskomst 21/9-1989 med Ingeniør-Sammenslutningen for teknikumingeniører i statens tjeneste (APD.nr. 78/89).

Cirk. 14/8-1989 om overenskomst 11/7-1989 med Danmarks Jurist- og Økonomforbund for juridiske kandidater og universitetsøkonomer i statens tjeneste (APD.nr. 54/89).

Cirk. 4/9-1989 om overenskomst 11/8-1989 med Den danske Landinspektørforening for landinspektører i statens tjeneste (APD.nr. 59/89).

Overenskomst 24/8-1987 med Foreningen af Speciallæger for læger ansat som lektorer ved visse højere læreanstalter (LP.nr. 120/87).

Cirk. 12/10-1989 om overenskomst 3/10-1989 med Dansk Psykolog Forening og Dansk Magisterforening for magistre i statens tjeneste (APD.nr. 86/89).

Cirk. 15/11-1989 om overenskomst 13/10-1989 med Dansk Mejeriingeniør Forening for mejeriingeniører i statens tjeneste (LP.nr. 112/89).

Cirk. 4/9-1989 om overenskomst 23/8-1989 med Den danske Præsteforening for midlertidige hjælpepræster mfl. (APD.nr. 62/89).

Cirk. 15/10-1987 om overenskomster 9/10-1987 med Dansk Tandlægeforening for afdelingstandlæger og assisterende tandlæger på Rigshospitalet (LP.nr. 115/87).

Cirk. 15/1-1990 om overenskomst 3/1-1990 med Dansk Tandlægeforening for heltidsansatte tandlæger ved tandlægehøjskolerne (APD.nr. 6/90).

Cirk. 15/1-1990 om overenskomst 3/1-1990 med Dansk Tandlægeforening for deltidsansatte tandlæger ved tandlægehøjskolerne (APD.nr. 7/90).

Cirk. 30/1-1990 om overenskomst 3/1-1990 med Dansk Tandlægeforening for tandlæger i Sundhedsstyrelsen (APD.nr. 27/90).

§ 3. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.

Trin Grundløn kr. årligt --------------------- 1 145.900 2 149.300 3 154.800 4 160.400 5 165.800 6 171.100 7 177.100 8 182.300 9 187.900 10 192.900 11 198.500 12 202.400 13 208.000 14 213.400 15 219.500 16 227.500 17 232.400

Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående

* B.A.'er og B.S.'er (bachelorer) samt AAE-»ere og AAD-»ere indplaceres i overenskomstperioden i løntrinforløbet 1-4.* Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet og handelsjurister indplaceres i løntrinforløbet 1-14.

* Cand.phil.'er, cand.inter.pret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrinforløbet 1-16.

* Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinforløbet 4-17.

Stk. 3. Til farmaceuter, for hvem der betales pensionsbidrag i henhold til § 6, ydes ud over lønnen i stk. 1 følgende pensionsgivende tillæg: Anciennitet

------------------------------------- 1. år 1.700 kr. 2. - 3. år 2.300 kr. 4. - 5. år 2.800 kr. 6. - 7. år 3.400 kr. 8. - 9. år 3.900 kr. 10. - 11. år 4.400 kr. 12. - 13. år 5.000 kr. 14. og flg. år 5.500 kr.

Stk. 4. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et pensionsgivende tillæg på 3.500 kr. årligt.

Stk. 5. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitetsøkonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelsesforløb for de pågældende. I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3-16.

Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår, dog længst til det 12. anciennitetsår, og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkonomer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.

BILAG 4

TILLÆGSOVERSIGT Tillæg pr. 1/10-84 Afrundet tillæg Tillæg pr.1/4-91 ------------------------------------------------------ 10,70 10,70 10,70 12,50 12,50 15,20 92,00 92,00 92,00 nyt 100,00 121,64 256,00 256,00 311,39 330,00 330,00 401,41 575,00 575,00 699,42 780,33 800,00 973,11 1.069,56 1.100,00 1.338,02 1.560,65 1.600,00 1.946,21 3.500,00 3.500,00 4.257,34 3.542,88 3.500,00 4.257,34 3.878,76 3.900,00 4.743,89 3.940,00 3.900,00 4.743,89 4.380,00 4.400,00 5.352,08 5.046,10 5.000,00 6.081,91 6.242,60 6.200,00 7.541,57 6.331,04 6.300,00 7.663,21 nyt 7.500,00 9.122,87 7.834,46 7.800,00 9.487,78 8.344,27 8.300,00 10.095,97 10.092,20 10.100,00 12.285,46 11.501,99 11.500,00 13.988,39 12.485,20 12.500,00 15.204,78 13.400,00 13.400,00 16.299,52 14.399,59 14.400,00 17.515,90 14.649,45 14.600,00 17.759,18 nyt 15.000,00 18.245,73 15.148,70 15.100,00 18.367,37 15.814,58 15.800,00 19.218,84 16.673,77 16.700,00 20.313,58 19.054,58 19.100,00 23.232,90 19.424,88 19.400,00 23.597,81 19.503,74 19.500,00 23.719,45 19.915,31 19.900,00 24.206,00 20.184,40 20.200,00 24.570,92 21.549,06 21.500,00 26.152,21 21.590,67 21.600,00 26.273,85 22.067,58 22.100,00 26.882,04 22.150,82 22.200,00 27.003,68 22.562,61 22.600,00 27.490,23 22.670,83 22.700,00 27.611,87 22.901,62 22.900,00 27.855,15 23.474,88 23.500,00 28.584,98 23.935,99 23.900,00 29.071,53 25.022,42 25.000,00 30.409,55 25.382,19 25.400,00 30.896,10 25.396,97 25.400,00 30.896,10 25.473,71 25.500,00 31.017,74 25.490,61 25.500,00 31.017,74 25.698,70 25.700,00 31.261,02 26.366,26 26.400,00 32.112,48 26.459,90 26.500,00 32.234,12 27.530,53 27.500,00 33.450,51 27.603,52 27.600,00 33.572,14 28.143,72 28.100,00 34.180,33 28.197,43 28.200,00 34.301,97 30.276,60 30.300,00 36.856,37 30.360,50 30.400,00 36.978,01 30.365,50 30.400,00 36.978,01 30.770,81 30.800,00 37.464,57 31.801,33 31.800,00 38.680,95 32.467,54 32.500,00 39.532,42 34.120,82 34.100,00 41.478,63 35.322,71 35.300,00 42.938,28 37.819,75 37.800,00 45.979,24 40.368,80 40.400,00 49.141,83 40.920,73 40.900,00 49.750,02 41.807,68 41.800,00 50.844,77 43.021,91 43.000,00 52.304,43 43.922,00 43.900,00 53.399,17 44.400,00 44.400,00 54.007,36 45.466,92 45.500,00 55.345,38 56.170,56 56.200,00 68.360,67 nyt 115.500,00 140.492,12

§ 4. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1991 med 21,6382 pct. og pr. 1. april 1992 med 22,8922 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1992 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

§ 5. Lønanciennitet

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

» 1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens(* 1) I denne overenskomst sker indplaceringen på 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse, jf. § 3, stk. 2. For en arkitekt er 1. trin i lønforløbet således 3. trin i skalaen i § 3. (slut på note) 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.

5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.«

Stk. 2. Såfremt en ansat har mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Stk. 3. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

§ 6. Pension

Styrelsens pensionsbidrag udgør 10 pct. af lønnen efter §§ 3 og 4 samt af tillæg efter § 8 på 43.000 kr. eller højere i årligt grundbeløb. Den ansattes pensionsbidrag udgør 5 pct. af de samme løndele. Der indbetales dog ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.

For deltidsansatte tandlæger ved tandlægehøjskolerne udgør styrelsens pensionsbidrag 6 pct. af lønnen og den ansattes pensionsbidrag 3 pct. af lønnen.

Stk. 2. Styrelsen indbetaler pensionsbidragene til

1) den pensionskasse, der er nævnt i bilag 2

2) eller efter anvisning af pensionskassen til en pensionskasse, der står under Forsikringsrådets tilsyn eller en forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning.

Stk. 3. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.

2. Medarbejderne følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/-beregning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd.«

Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der var afholdt ferie med løn.

§ 8. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokalløn og chefløn

Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb

Anciennitet ----------------------------- 1. år 16.700 kr. 2. - 4. år 19.500 kr. 5. - 7. år 22.600 kr. 8. - 9. år 23.900 kr. 10. - 11. år 25.400 kr. 12. - 13. år 27.600 kr. 14. og flg. år 32.500 kr.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

Stk. 4. Turnustillæg

Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter stk. 3 ydes et turnustillæg på 11.500 kr., hvis den ansatte

* har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,

* har skiftet institution, d.v.s. departement/styrelse/direktorat eller lign., ved overgangen mellem to turnusperioder og

* har 6 års lønanciennitet eller mere.

Stk. 5. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et honorar på 56.200 kr. årlig.

Stk. 6. Sektorforskningstillæg

Til forskere og seniorforskere ved sektorforskningsinstitutionerne ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære nr. 24 af 9. april 1991 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner. Tillægget udgør følgende årlige grundbeløb

Fra ansættelsen 19.400 kr. Efter 3 års ansættelse 25.000 kr. Seniorforskere 41.800 kr.

Tillægget til seniorforskere forhøjes fra 1. april 1992 til 44.000 kr. (ikke-pensionsgivende).

Til ansatte, der har erhvervet licentiatgraden eller har dokumenteret videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau, f.eks. ved at være blevet bedømt kvalificeret til stilling som universitetsadjunkt, universitetslektor, seniorforsker eller professor, ydes et tillæg på 28.100 kr., der træder i stedet for tillægget på 25.000 kr.

§ 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, hun/han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 4. En overenskomstansat, der

1) konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme og

2) er konstitueret i stillingen i over 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 10. Arbejdstid

Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 11. Merarbejde

For ansatte uden højeste tjenestetid kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter stk. 2-7.

For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, henvises dog til reglerne for tjenestemænd i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Reglerne finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.

Reglerne anvendes heller ikke for personale, beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet af reglerne, såfremt merarbejdet er pålagt, jf. herved stk. 2, og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt.

Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.

Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 4.

Meddelelse om tjenestefrihed gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.

Stk. 7. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Fastsættelsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med den pågældende afgivet indstilling fra den institution eller for ansatte i ministerielle kontorer fra det kontor, hvori den pågældende gør tjeneste.

§ 12. Rejsetid i udlandet

For fuldmægtige med rådighedstillæg efter § 8, stk. 3, medregnes rejsetid under tjenesterejser i udlandet på følgende måde

Stk. 2. De tre første rejser i et kvartal indregnes hver med 8 timer (i alt 24 timer) i det antal timer, som omfattes af bestemmelsen om rådighedstjeneste.

For så vidt en tjenesterejse påbegyndes i et kvartal og afsluttes i et efterfølgende kvartal, medregnes udrejsen med 4 timer i arbejdstidsberegningen i afrejsekvartalet og tilbagerejsen med 4 timer i hjemrejsekvartalet.

Ved en rejse forstås i denne aftale den samlede hen- og tilbagerejse under et.

Stk. 3. De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. Afspadseringstidspunktet fastsættes af styrelsen efter forudgående drøftelse med medarbejderen.

Indtil halvdelen af afspadseringstimerne inden for et kvartal kan efter aftale med den ansatte godtgøres med betaling på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg).

Stk. 4. Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes med 20 timer i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 5. Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal, indregnes yderligere 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 6. Ved ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende, indregnes opholdstiden fuldt ud i opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 7. Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedspligtens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover.

Stk. 8. Det er en forudsætning for, at en rejse kan indregnes eller afspadseres med 8 timer, at den har fundet sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.

Hvis rejsen finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.

Stk. 9. Den i stk. 3 nævnte afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter i alt 24 timer, jf. stk. 2, uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser.

§ 13. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse. Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

§ 14. Ferie

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser

3. Til månedslønnede, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår (optjeningsår).

4. Til månedslønnede ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

* den ansattes egetbidrag til ATP og

* den ansattes bidrag til AUD.

og fradrag af* udbetalt særlig feriegodtgørelse,

* løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i pkt. 5, samt

* feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.«

§ 15. Sygdom

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven.

3. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid Varsel -------------------------------- Under 6 år 1 måned 6 år og derover 3 måneder 9 år og derover 4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. For timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

4. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

5. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

6. Fravær pga. arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær pga. sygdom efter pkt. 4. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 3-5, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.«

§ 16. Graviditet, barsel og adoption

De ansatte er omfattet af aftale(* 1) Aftalen vil blive ændret i overensstemmelse med forhandlingsresultatet 1991.

(slut på note) af 5. september 1989 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption, jf. aftale af 30. marts 1989 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

§ 17. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når * det er barnets første sygedag, * hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, * forholdene på tjenestestedet tillader det, * barnet er under 18 år og * barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.'

§ 18. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

§ 19. Efterløn

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterløn.

Efterlønnen er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterlønnen.

§ 20. Opsigelse

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler

Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte -------------------------------------------------- Efter 3 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.«

§ 21. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

7. M.h.t. de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet med Finansministeriet.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.«

§ 22. Dækning af udgifter

De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.-9 anciennitetstrin, og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

§ 23. Flyttegodtgørelse

Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør pr. 1. oktober 1990

Anciennitetsår ----------------------------- 1. 5.300 kr. 2. - 9. 5.640 kr. 10. - 15. 8.640 kr. 16. og flg. 9.220 kr.

Stk. 3. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der dog i særlige tilfælde fastsættes et beløb på 10.380 kr.

Stk. 4. For ansatte, der oppebærer pensionsgivende § 8, stk. 1-tillæg udgør beløbet 11.540 kr.

§ 24. Funktionærbolig

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes efter de for tjenestemænds tjenesteboliger fastsatte regler.

§ 25. Tillidsrepræsentanter

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten.(* 1) Aftalen vil blive underskrevet og udsendt særskilt sammen med en vejledning.

(slut på note)

§ 26. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne.

§ 27. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten og de tilhørende protokollater har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1993.

København, den 28. maj 1991

Ansatte Arkitekters Råd Finansministeriet

Axel Bendtsen

P.M.V.

E.B.

Danmarks Jordbrugsvidenska-

belige Kandidatforbund Thorkild Rotenberg

Torben Lippert

Danmarks Jurist- og

Økonomforbund

Helle Skjerbæk/Jørn Neergaard Larsen

Den alm. danske Lægeforening

Foreningen af Speciallæger

Erland Hansen/Martin Teilmann

Foreningen af Yngre Læger

Svend M. Christensen/Mogens Kring Rasmussen

Den danske Landinspektørforening

Poul Arne Iversen

Den danske Præsteforening

For Kjeld Holm

Asger Gewecke

Dansk Farmaceutforening

Ida Gustafsen

Dansk Magisterforening

Søren Vang Rasmussen

Dansk Psykolog Forening

Jogvan Petersen

Dansk Mejeriingeniør

Forening

Flemming Aamann

Dansk Tandlægeforening

N.O. Andersen/Karsten Thuen

Forbundet af Bromatologer og

Veterinærer

Den danske Dyrlægeforening

Lars Holsaae

Foreningen af Bromatologer

Lars Holsaae

Foreningen af Danske

Civiløkonomer

Carsten Nielsen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Birgit Smedegaard Olesen

Ingeniørforbundet

Torben Kann/Lars Frandsen

Teknikumingeniørernes Forbund

Lars Kehlet Nørskov/Søren Peter Jensen

Cirkulære om overenskomst for Akademikere i Staten (* 1)

1. Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 28. maj 1991 for akademikere i staten. Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne og læger. For disse to grupper vil der blive udsendt særskilte overenskomster, idet de nuværende lægeoverenskomster vil blive sammenskrevet til en overenskomst for læger i staten. Dog gælder akademikeroverenskomsten for læger, der er ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af bilag 1 til akademiker-overenskomsten, hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer, overenskomsten omfatter. Overenskomsten afløser alle 1989-overenskomster med disse AC-organisationer samt det fælles AC-protokollat af 18. december 1990, jvf. bilag 3.

2. Den nye overenskomst består af en generel del med 4 bilag, hvortil kommer protokollater

(* 2)

med særbestemmelser for en række ministerområder.

Den generelle del indeholder bestemmelser, som vedrører alle akademikergrupper. De tidligere akademikeroverenskomster var på de fleste punkter enslydende med hensyn til disse generelle bestemmelser. Med den nye overenskomst er forskellene blevet reduceret til et minimum. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at bibeholde særbestemmelser for særlige grupper af ansatte, hvilket vil fremgå af de enkelte ministerieprotokollater.

I den generelle del er der indsat en række fælles regelsæt, som er aftalt med alle centralorganisationerne. Disse regelsæt vedrører lønanciennitet, lønudbetaling, ferie, sygdom, tjenestefrihed, opsigelse og afskedigelsesprocedure. Et fælles regelsæt om tillidsrepræsentanter vil blive udsendt særskilt.

Der er indført en fælles lønskala med 17 løntrin til afløsning af de hidtidige 7 forskellige lønskalaer. Indplaceringen på skalaen af fremtidigt ansatte efter uddannelse og anciennitet følger af overenskomsten, mens indplacering af nuværende ansatte fremgår af cirkulærets bemærkninger til § 3. Den fælles lønskala er delvis finansieret ved anvendelse af de puljemidler for perioden forud for 1. april 1989, som bliver ledige i perioden 1. april 1989 - 31. marts 1993. Disse »regenerable« puljemidler kan således ikke anvendes til andre formål.

I ministerieprotokollaterne, som udsendes særskilt til de enkelte ministerier, er anført de særbestemmelser, som tidligere har været i de enkelte overenskomster, i protokollater hertil, i AC-protokollatet eller i særlige aftaler. Det har været hensigten, at ministerieprotokollatet giver en samlet fortegnelse over de særlige regler, som er aftalt centralt, for akademikere i hvert ministerium.

Såfremt en bestemmelse i ministerieprotokollatet efter sin ordlyd kun vedrører en enkelt eller enkelte overenskomstgrupper, men ikke alle, kan der lokalt indgås aftale om, at bestemmelsen omfatter andre overenskomstgrupper, som pålægges samme arbejde, vagtforpligtelse eller lign., som er omfattet af særbestemmelsen i ministerieprotokollatet.

3. Tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984, medmindre andet er nævnt. Tillæg på 1.000 kr. og derover er afrundet til nærmeste 100 kr., jvf. bilag 4. Tillæg, der hidtil er blevet dyrtidsreguleret, er blevet sammenlagt med det hidtil ydede dyrtidstillæg.

4. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.Ved opslag af ledige ingeniørstillinger, der vil kunne besættes med såvel civil- og akademiingeniører som teknikumingeniører, bør det fremgå, at såvel civil- og akademiingeniører som teknikumingeniører vil kunne komme i betragtning ved besættelsen af stillingen.

5. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

7. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. april 1991 om frivillig fratræden med tilhørende vejledning.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2. Ansættelsesform

8. Retningslinierne, der gælder for alle, der er omfattet af overenskomsten, er følgende

I stillinger i lønramme 35 og derunder sker ansættelse på overenskomstvilkår, medmindre den ansatte allerede er tjenestemand.

Dog anvendes tjenestemandsansættelse i lønramme 35 for jurister ved politiet, domstolene og anklagemyndigheden.

For stillinger over lønramme 35 sker ansættelsen principielt på tjenestemandsvilkår. I overensstemmelse med hidtidig praksis er der dog mulighed for, at ansættelse kan ske på aftalte overenskomstvilkår.

Til § 3. Løn

9. Der er indført en fælles lønskala med virkning fra 1. april 1991. Den nye lønskala omfatter samtlige akademikere, der ansættes i henhold til overenskomsten. I medfør heraf er de tidligere lønskalaer i akademikeroverenskomsterne af 1989 bortfaldet.

Antallet af løntrin i den nye lønskala er reduceret i forhold til lønskalaerne i 1989-overenskomsterne. Ved indplacering på den nye lønskala foretages derfor samtidig ændring af nuværende ansattes lønanciennitet, idet kandidatens oprykningsdato til næste løntrin dog bevares uændret.

Bestemmelsen i de hidtidige akademikeroverenskomster om, at 2. løntrin springes over er ikke længere gældende.

Allerede ansattes umiddelbare indplacering på den nye lønskala og fastsættelse af ny lønanciennitet foretages som vist i tabel 2.

For kandidater, der ansættes efter 1. april 1991, forholdes tilsvarende.

KONKRETE EKSEMPLER

Eksempel 1: (Kandidat 1/4-79 eller tidligere). En cand.jur., hvis anciennitet regnes fra 1. juli 1978 har ifølge 1989-overenskomsten 12 år og 9 måneders anciennitet, svarende til indplacering på (hidtidigt) trin 13. Den pågældende indplaceres på trin 14 i den nye fællesakademiske lønskala, jvf. tabel 2, med en ny lønanciennitet på 11 år og 9 måneder, dvs. med oprykning til trin 15 pr. 1/7-91.

Eksempel 2: (Kandidat 1/5-79 - 1/3-81). En cand.jur., der er kandidat fra 1. juli 1979, ville ifølge 1989-overenskomsten pr. 1/4-91 have en anciennitet på 12 år og 0 måneder (anciennitet regnes fra 1/4-79). Den pågældende indplaceres på trin 14 med ny anciennitet på 11 år og 0 måneder.

Eksempel 3: (Kandidat 1/4-81 eller senere). En cand.phil. fra december 1981 havde ifølge 1989-overenskomsten pr. 1/4-91 en anciennitet på 10 år og 3 måneder (anciennitet regnes fra 1/1-81). Vedkommende indplaceres på trin 10 i den nye fælles lønskala med en anciennitet på 9 år og 3 måneder, dvs. med oprykning til trin 11 pr. 1/1-92.

TABEL 1. VARIGT LØNFORLØB PÅ DEN FÆLLES LØNSKALA ------------------------------------------------------- Løn- AC.ere Civilingeniører Civil- Cand. anc. generelt Landinspektører økonom phil. Farmaceuter (-UM) og int. pret. ------------------------------------------------------- 0 3 4 1 1 1 4 5 2 2 2 5 6 3 3 3 6 7 4 4 4 7 8 5 5 5 8 9 6 6 6 9 10 7 7 7 10 11 8 8 8 11 12 9 9 9 12 13 10 10 10 13 14 11 11 11 14 15 12 12 12 15 16 13 13 13 16 17 14 14 14 15 15 16 -------------------------------------------------------

TABEL 2. UMIDDELBAR INDPLACERING VED OVERGANG FRA 1989-LØNSKALA

Eksempel 4: En farmaceut fra 1/2 1981, hvis anciennitet ifølge 1989overenskomsten regnes fra 1/4 1980, skulle pr. 1/4 1991 oprykkes til trin 12 (11 år og 0 måneders anciennitet). Ifølge tabel 2 skal den pågældende indplaceres på trin 13 i den ny lønskala med en lønanciennitet på 9 år og 0 måneder.

Eksempel 5: En farmaceut fra september 1981, hvis anciennitet ifølge 1989-overenskomsten regnes fra 1/10 1981, skulle pr. 1/10 1991 oprykkes til trin 12 (dvs en lønanciennitet pr. 1/4 1991 på 10 år og 6 måneder). Ifølge tabel 2 skal den pågældende pr. 1/4 1991 indplaceres på trin 12 med en lønanciennitet på 8 år og 6 måneder med oprykning til trin 13 pr. 1/10 1991.

Til § 5. Lønanciennitet

10. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt.

Til § 6. Pension

11. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til § 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.12. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 8. Tillæg

13. Begreberne »turnusperiode« og »institution« har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP.nr. 13/85) (Se Personaleadministrativ Vejledning (PAV), kap. 17).

14. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.

Der henvises til brev af 22. august 1988 til samtlige ministerier mv. om decentralisering af aftaler om tillæg til akademikere. Se i øvrigt PAV, kap. 12.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Uden for pulje kan der aftales tillæg op til den pensionsgivende grænse på 43.000 kr. (jf. overenskomstens § 6, stk. 1) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger.

Af pulje kan der til stillinger under lønramme 35-niveau kun aftales ikke-pensionsgivende tillæg. Der kan aftales ikke-pensionsgivende tillæg af pulje over den pensionsgivende grænse, selv om der ikke foreligger et godkendt årsværk i bevillingslønramme 35 eller derover.

Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer mfl. - kan kun af pulje få individuelle tillæg herudover.

Sager om indgåelse af aftaler om tillæg, der ikke er omfattet af decentraliseringen, forelægges for Finansministeriet.

I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 blev kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, præciseret.

Lønændringer, der begrundes med »væsentlig stillingsændring« kan alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

Der kan lokalt indgås aftale om åremålsvilkår i henhold til rammeaftale af 3. december 1990, jf. cirkulære af 3. december 1990 om løn og andre ansættelsesvilkår under åremålsansættelse i staten.

Til § 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

15. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, skal forelægges for Finansministeriet.

Til § 10. Arbejdstid

16. Der er ikke med formuleringen af § 10, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres, * at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, * at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt * at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 11. Merarbejde

17. Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt merarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, således at der opnås en besparelse, bør forslag herom fremsættes.

Det er det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse, der fastsætter i hvilket omfang, der skal ydes godtgørelse for merarbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organisationerne vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct.

Såfremt denne erstatningsfrihed ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med erstatningsfrihed.

På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjenestemænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. juni 1987 (LP.nr. 35/87).

I Finansministeriets brev af 21. november 1977 (j.nr.1.kt. 760/77) om anvendelse af gældende regler om godtgørelse for merarbejde er understreget vigtigheden af, at de muligheder for dokumentation og kontrol, som de gældende regler og de faktiske forhold tillader, udnyttes bedst muligt. Følgende formkrav bør således i alle tilfælde efter Finansministeriets opfattelse være opfyldt

a) Godtgørelse for merarbejde kræver i alle tilfælde en skriftlig redegørelse fra vedkommende medarbejder med angivelse af grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

b) Redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, skal attesteres af den ansattes nærmeste chef, der foretager indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen og drøftelsen med den ansatte.

For så vidt angår ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, skal der forlods ske fradrag af den tid, der er betalt gennem rådighedstillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

De anførte vejledende retningslinier vedrører alene fastsættelse af godtgørelse for et konstateret og attesteret antal timers præsteret tjeneste. De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udbragt i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark og lignende.

Til § 12. Rejsetid i udlandet

18. Efter aftalens stk. 2, indregnes de 3 første rejser i et kvartal med hver 8 timer i den opgørelse over merarbejde, som den pågældende skal afgive i henhold til § 11, stk. 4. Indregningen sker med 8 timer uanset rejsetidens faktiske længde. Det indregnede timetal indgår således ved opgørelsen af den forpligtelse til merarbejde, som er en forudsætning for ydelse af rådighedstillæg.

De følgende rejser inden for et kvartal afspadseres med 8 timer pr. rejse. De skal således ikke indregnes i merarbejdsopgørelsen og indgår derfor ikke ved fastsættelsen af godtgørelse for merarbejde, der er præsteret ud over merarbejdsforpligtelsen.

Afspadsering kan i alle tilfælde først finde sted for rejser, der er foretaget efter, at der er indregnet i alt 24 timer i merarbejdsopgørelsen, uanset at disse er godskrevet gennem flere end 3 rejser, jf. aftalens stk. 9.

2) For lange rejser eller hyppig rejseaktivitet gælder følgende regler

Rejser af mere end 5 døgns varighed indregnes efter aftalens stk. 4, med 20 timer i opgørelsen af de 24 timer, der er nævnt i aftalens stk. 2.

Såfremt en medarbejder har mere end 6 rejser pr. kvartal indregnes 4 timer pr. rejse ud over 6 i opgørelsen af de 24 timer. Disse 4 timer indregnes således uanset, om de i forvejen er indregnet med 8 timer efter stk. 2, eller om der i forvejen er indregnet 20 timer i henhold til stk. 4.

3) Reglerne gælder fuldt ud kun for rejser, der finder sted uden for den pågældende medarbejders sædvanlige kontortid.

Hvis rejsen udelukkende finder sted inden for den pågældende med- arbejders sædvanlige kontortid, foretages ingen indregning i merarbejdsopgørelsen eller opgørelsen af de 24 timer, ligesom der ikke finder afspadsering sted.

Hvis en rejse finder sted såvel inden for som uden for medarbejderens sædvanlige kontortid, nedsættes de 8 timer, der er nævnt i stk. 2, med det antal timer, der på rejse er tilbragt inden for kontortiden, dog således at rejsetid uden for sædvanlig kontortid medregnes med op til 8 timer.

Dette indebærer, at det timetal, der er til rest efter nedsættelsen, forhøjes, indtil rejsetiden uden for kontortid er indregnet. Timetallet kan dog højst forhøjes så meget, at der i alt indregnes 8 timer.

4) Rådighedstid under rejser samt under ophold i udlandet medregnes ikke, men præsteret merarbejde uden for selve rejsetiden og uden for den pågældendes sædvanlige kontortid opgøres og medregnes i rådighedsforpligtelsens udnyttelse og ved opgørelse af merarbejde herudover. Det samme gælder ophold i udlandet, der skyldes flyforsinkelser eller lignende.

Til § 13. Deltidsbeskæftigelse

19. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Til § 15. Sygdom

20. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde skønne, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær pga. sygdom eller arbejdsulykke.

Det er også ansættelsesmyndighedens afgørelse, om opsigelse skal ske med forkortet varsel. Opsigelse med forkortet varsel kan undlades, f.ex. hvis der er udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet.

Omvendt er der mulighed for opsigelse med almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og omfattende sygefravær, selv om der ikke er tale om 120 dages sygdom inden for 12 måneder.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Ved afgrænsning af ulykkestilfælde i forhold til andre arbejdsskader (erhvervssygdomme mv.) kan der henvises til arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, §§ 9 og 10.

I overensstemmelse med praksis kan ulykkestilfælde defineres som en udefrakommende begivenhed, som er uafhængig af den pågældende persons vilje og som har skadelig indvirkning på vedkommendes helbredstilstand. Der skal foreligge en pludselig indtrådt begivenhed som f.eks. stød, slag, forvridning eller snitsår.

Til § 17. Tjenestefrihed

21. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (se PAV, kap. 28).

Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af samme dato (se PAV, kap. 28).

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til § 20. Opsigelse

22. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af personale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning.

Opmærksomheden henledes på, at timelønnede undervisere, omfattet af timelønscirkulæret og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, ikke er omfattet af ovenstående.

Til § 22. Dækning af udgifter

23. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter, har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som har tillæg efter § 8 på 43.000 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Finansministeriet

Administrations- og

Personaledepartementet

Den 24. juni 1991

P.M.V.

E.B.

Niels-Erik Dolnæs

OVERENSKOMST FOR

AKADEMIKERE I STATEN

(* 2)

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Udenrigsministeriet (APD.nr. 46/91). Der henvises til fcir 6472 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Trafikministeriet (APD.nr 47/91). Der henvises til fcir 6473 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Miljøministeriet (APD.nr. 48/91). Der henvises til fcir 6474 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Sundhedsministeriet (APD.nr. 49/91). Der henvises til fcir 6475 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Landbrugsministeriet (APD.nr. 50/91). Der henvises til fcir 6476 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Kirkeministeriet (APD.nr. 51/91). Der henvises til fcir 6477 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Justitsministeriet (APD.nr. 52/91). Der henvises til fcir 6478 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Industriministeriet (APD.nr. 53/91). Der henvises til fcir 6479 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Indenrigsministeriet (APD.nr. 54/91). Der henvises til fcir 6480 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Forsvarsministeriet (APD.nr. 55/91). Der henvises til fcir 6481 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Arbejdsministeriet (APD.nr. 56/91). Der henvises til fcir 6482 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Energiministeriet (APD.nr. 57/91). Der henvises til fcir 6483 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Undervisningsministeriet (APD.nr. 58/91). Der henvises til fcir 6483 19910624

- Cirkulære om protokollat for akademikere i Kulturministeriet (APD.nr. 59/91). Der henvises til fcir 6485 19910624