Cirkulæreskrivelse om sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring ved genhusning

Cirkulæreskrivelse om sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring ved genhusning

Til samtlige kommunalbestyrelser

Cirkulæreskrivelse om sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring ved genhusning

I denne cirkulæreskrivelse behandles spørgsmålet om, hvorvidt udlejerens opsigelse af lejeren efter byfornyelseslovens § 36, stk. 1, er en forudsætning for kommunalbestyrelsens pligt til at anvise lejeren sanerings-, byfornyelses- eller forbedringsboligsikring.

Det fremgår af § 24 i lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.8.1988 med senere ændringer), at det er en forudsætning for at få sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring efter bestemmelsen, at lejeren - på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn - har ret til og får anvist en erstatningsbolig i henhold til kommunalbestyrelsens genhusningspligt.

Det fremgår videre af stk. 3, i samme bestemmelse, at en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig, ligeledes kan få boligsikring efter stk. 1, hvis lejeren selv finder en passende erstatningsbolig.

For en ordens skyld skal opmærksomheden henledes på, at ovennævnte § 24 i den gældende boligstøttelov afløses af § 25 i den nye boligstøttelov (lov nr. 376 af 6.6.1991), som træder i kraft d. 1.1.1993. Men indholdet af de heromhandlede regler er uændret i den nye lov.

Det følger af § 38, stk. 1, i lov om byfornyelse og boligforbedring (lovbekendtgørelse nr. 498 af 28.6.1990 med senere ændringer), at husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes efter lovens § 36, har ret til en erstatningsbolig.

Videre følger af § 38, stk. 5, nr. 1, i byfornyelsesloven, at når der er truffet en beslutning efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, så indtræder kommunalbestyrelsens pligt til at anvise lejere af beboelseslejligheder en erstatningsbolig, når lejligheden skal rømmes efter § 36.

Af § 36, stk. 1, byfornyelsesloven fremgår, at udlejeren skal opsige lejeren, når en lejlighed eller et lokale skal rømmes efter reglerne i denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn.

Endelig fremgår af § 36, stk. 4, bl.a., at opsigelse tidligst kan afgives 6 måneder, før rømningen påregnes iværksat.

Disse bestemmelser er i nogle tilfælde i praksis blevet forstået således, at det skulle være en forudsætning for kommunalbestyrelsens pligt til at anvise en erstatningsbolig, at lejeren var blevet opsagt til fraflytning.

Imidlertid skal man meddele, at det er Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise lejeren (og lejeren har ret til at få anvist) en erstatningsbolig i genhusningsperioden (på 6 måneder før det tidspunkt, hvor husstanden skal være ude af lejligheden), uafhængigt af om udlejeren faktisk har opsagt lejeren.

Når lejeren i genhusningsperioden får anvist en erstatningsbolig - eventuelt efter at lejeren selv har opsagt sit hidtidige lejemål - indtræder lejerens ret til boligsikring dermed efter boligstøttelovens § 24. Det samme gælder som nævnt, hvis lejeren i genhusningsperioden selv finder en passende bolig. Genhusning, der finder sted, før genhusningsperioden indtræder, bevirker derimod, at boligstøttelovens § 24 ikke finder anvendelse.

Bygge- og Boligstyrelsen skal i denne forbindelse påpege vigtigheden af, at den samlede genhusningsperiode bliver så kort som mulig. Med en kort genhusningsperiode undgås de problemer, som vil kunne opstå, hvis lejligheder står tomme i for lang tid, herunder at den manglende lejeindtægt fra de tomme lejligheder belaster byfornyelsestabet i urimelig grad. Problematikken er nærmere behandlet i pkt. 2.1.1. i Boligstyrelsens cirkulære nr. 129 af 26.11.1985 om erstatningsboliger m.v., hvortil der henvises.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. september 1991

H.E. Rasmussen

/Lisbeth Jordan

Ingen