Førstehjælp ved arbejdsulykker, ætsninger og forgiftninger (* 1) (* 2) (* 3)

Førstehjælp ved arbejdsulykker, ætsninger og forgiftninger (* 1) (* 2) (* 3)

Denne At-meddelelse oplyser om førstehjælp ved arbejdsulykker, ætsninger og forgiftninger.

Førstehjælp er den første og undertiden livreddende hjælp, der ydes efter en ulykke, en forgiftning eller en pludselig opstået sygdom.

En hurtig og rigtig hjælp i de første minutter kan være afgørende.

Det er desuden vigtigt, at der etableres foranstaltninger til at modvirke psykiske reaktioner som følge af ulykker og forgiftninger (»psykisk førstehjælp«).

PLAN FOR FØRSTEHJÆLP

Førstehjælp gives mest effektivt, hvis sikkerhedsorganisationen i forvejen har taget emnet op og udarbejdet en plan.

Af planen bør det fremgå

- hvem der er ansvarlig for, at den nødvendige førstehjælp kan ydes

- hvem der eventuelt har gennemgået eller bør gennemgå uddannelse i førstehjælp

- hvilket førstehjælpsudstyr, herunder handsker, der skal være under hensyntagen til arbejdspladsens almindelige risiko og den særlige risiko, der kan følge af kemiske og biologiske påvirkninger på arbejdspladsen

- hvor udstyret skal befinde sig

- hvem der skal føre kontrol med opfyldning og vedligeholdelse af udstyret

- hvordan hjælp og transport tilkaldes.

Som led i det forebyggende sikkerheds- og sundhedsarbejde i virksomheden kan det være hensigtsmæssigt, at der via sikkerhedsorganisationen føres statistik over, hvor der ydes førstehjælp. Om ulykkesanalyse i virksomheden, se At-meddelelse nr. 6.02.1.

FORANSTALTNINGER

Ved ulykker, ætsninger og forgiftninger gælder

1. Begræns omfanget af ulykken.

2. Giv førstehjælp på stedet.

3. Tilkald hjælp.

4. Sørg for frie transportveje.

Den tilskadekomne må kun fjernes fra ulykkeszonen, hvis der ellers ville være fare for yderligere skade, fx hvis der udvikles giftige dampe. Herefter kan førstehjælp ydes. Den tilskadekomne bør ved alvorlige skader normalt kun transporteres af ambulancepersonale! Klargør vejen for ambulance ved at stille vagtpost og rydde transportveje.

OBS

Ved alle ætsninger og forgiftninger skal hospitalet underrettes om, hvilke stoffer den tilskadekomne har arbejdet med. Det kan fx ske ved at medbringe brugsanvisning, emballage eller etiket.

Førstehjælp ved ulykker

DEN BEVIDSTLØSE PERSON

- sørg for frie luftveje og kontroller, at personen trækker vejret

- ved manglende vejrtrækning forsøg med kunstigt åndedræt (mund-til-næse-metode)

- ved normal vejrtrækning skal personen lægges i aflåst sideleje (Natostilling)

- lkald ambulance.

CHOK

Symptomerne er bleghed, omtågethed, overfladisk vejrtrækning.

- læg personen med hovedet lavt og benene løftet

- kontroller, at personen trækker vejret. Hvis personen ophører med at trække vejret, giv kunstigt åndedræt, se ovenfor

- tilkald ambulance.

BLØDNING

OBS: Brug handsker, så blodkontakt kan undgås.

- ved sprøjtende blødning tryk straks en finger i såret (behovet for øjeblikkelig hjælp kan umuliggøre anvendelse af handsker - læg i stedet stof eller plast imellem)

- læg den tilskadekomne ned - fasthold trykket, slip ikke, før hjælpen når frem

- tilkald ambulance

- går den tilskadekomne i chok på grund af blødningen, lægges denne med hovedet lavt og benene højt

- ved større ikke-sprøjtende blødninger anlægges forbinding.

KNOGLEBRUD

- understøt eventuelt bruddet i den stilling, det bliver fundet

- tilkald ambulance

RYG- OG BRYSTKASSESKADER

- undgå så vidt muligt at flytte den tilskadekomne

- tilkald ambulance.

FREMMEDLEGEME I ØJE

- skyl med øjenskyllevand. Hvis fremmedlegemet ikke forsvinder, søg læge eller skadestue

- søg altid læge eller skadestue ved glødeskader.

EL-ULYKKER

- rør ikke direkte ved den tilskadekomne, før strømmen er afbrudt

- hvis muligt sluk for hovedafbryderen

- ved manglende vejrtrækning giv kunstigt åndedræt, se ovenfor

- tilkald ambulance Alle med forbrændingsmærker efter at have fået strøm igennem kroppen skal lægeundersøges, selv om de ikke føler sig utilpasse

- el-forbrændinger behandles som almindelige brandsår ved skylning med koldt vand, se nedenfor.

FORBRÆNDING OG SKOLDNING

- skyl omgående det forbrændte område med koldt vand

- fjern tøjet fra det forbrændte område

- sænk, hvis det er muligt, det forbrændte område ned i en spand eller et kar med koldt vand

- der skylles, til smerterne er ophørt, dog mindst en halv time. Sørg også for skylning på vej til eventuel behandling.

Førstehjælp ved ætsninger

INDVENDIG ÆTSNING

- hvis den tilskadekomne er vågen, gives rigeligt at drikke, mælk eller vand

- fremkald ikke opkastning

- tilkald ambulance.

ÆTSNING AF HUD

- skyl omgående den ætsede hud med rigeligt vand fra vandhane, slange eller bruse. Sørg også for skylning på vej til eventuel behandling

- fjern tøjet fra det ætsede område og fortsæt skylningen, til smerterne ophører

- tilkald ambulance

- ved større ætsninger søg altid læge eller skadestue

- flussyreætsning kræver altid ud over skylning hurtig lægebehandling eller behandling på skadestue.

ÆTSNING AF ØJNE

- ved alle former for øjenætsning skylles øjnene omgående med rindende vand, rigeligt vand fra øjenskylleflaske, drikkefontæne m.v., mens øjenlågene spærres fra hinanden

- alle øjenætsninger skal omgående lægebehandles, specielt flussyreætsning kræver særlig hurtig indsats

- alle skylninger fortsættes, indtil læge eller skadestue overtager behandlingen

- vandet må gerne være behageligt tempereret.

Førstehjælp ved forgiftninger

HJÆLP TIL VÅGEN PERSON

- giv personen rigeligt at drikke (mælk eller vand), hvis giften er indtaget gennem munden

- tilkald ambulance

- overvåg den tilskadekomnes bevidsthedstilstand.

HJÆLP TIL BEVIDSTLØS PERSON

- kontroller vejrtrækningen

- ved normal vejrtrækning lægges personen i aflåst sideleje (Natostilling)

- ved manglende vejrtrækning forsøg med kunstigt åndedræt

- tilkald ambulance.

OBS

Ved forgiftning med fx parathion (bladan) og cyanid (blåsyre) bør kunstigt åndedræt ikke gives ved mund-til-næse-metode, men på anden vis ved fx mund-til-maske-metode (på grund af risiko for forgiftning hos hjælperen). Se i øvrigt fx seneste udgave af kemikalier og sikkerhed speciel del, for tiden 3. udgave 1989.

»Psykisk førstehjælp«

Psykiske reaktioner

Ved arbejdsulykker opstår der også ofte psykiske reaktioner. Det gælder både for de tilskadekomne og de personer, som har overværet ulykken eller har været de første på ulykkesstedet.

NOGLE AF REAKTIONERNE KAN VÆRE

- skyldfølelse og selvbebrejdelse for, om man kunne have handlet anderledes

- genoplevelse af ulykken og følelsen af, at »nu sker det igen«

- søvnproblemer med hyppig opvågning og katastrofedrømme

- frygt for at være på eller vende tilbage til arbejdspladsen

Gode råd og eksempler på, hvordan psykiske reaktioner kan modvirkes

- umiddelbart efter ulykken er der behov for både omsorg og beskyttelse, fx en arm om skulderen

- den ramte må ikke føle sig alene. Vær opmærksom på dette ved eventuel hjemsendelse fra arbejde

- hjælp og støt den ramte til at få bearbejdet oplevelsen

- sig aldrig »glem det« - det er vigtigt at lytte og opfange de signaler, der kommer frem, selv om oplevelsen bliver fortalt både 5 og 10 gange

- accepter, at de følelsesmæssige reaktioner kan være forskellige fra person til person - undgå at bebrejde eller latterliggøre

- vær forsigtig med at vise medlidenhed. Det kan øge følelsen af utilstrækkelighed og forstærke frygt og angst

- støt ved konfrontation med virkeligheden, fx når den ramte kommer tilbage til arbejdspladsen.

ENKLE RÅD, DER GIVES TIL DEN SKADELIDTE

- tal med andre

- undgå isolering

- gå tidligst muligt på arbejde igen - det er ofte nyttigt at være sammen med andre, som har oplevet det samme

- fortsæt med tidligere fritidsaktiviteter som fx sport

- søg eventuelt læge eller andre, som kan hjælpe.

Anmeldelse af arbejdsulykker, ætsninger og forgiftningstilfælde

Om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, se At-meddelelse nr. 6.02.1.

Erik Andersen

(* 1) At-meddelelse nr. 4.04.19

(* 2) Bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen).

(* 3) At-meddelelse nr. 6.02.1