Legislator Case Law & Legislation
C19910375010 DK

Håndtering af plansiloelementer (* 1) (* 2) (* 3)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1991 3750 Historic

Håndtering af plansiloelementer (* 1) (* 2) (* 3)

At-cirkulæreskrivelse

Nr. 9/1991

Henvisning til

At-meddelelsessystemets

Gruppe 2

Håndtering af plansiloelementer

I.Orientering

Plansiloelementer er løse betonelementvægge, hvormed der etableres afgrænsede lagerpladser med lodrette sider til oplagring af løst gods som fx korn, kunstgødning, ensilage, salt, grus, kul, koks og kartofler.

Afhængig af det aktuelle behov, der kan være dikteret af sæson eller produktion, kan elementerne flyttes og sammensættes til det nye behov.

Flytning af plansiloelementer vil typisk foregå med traktor, gaffeltruck eller kran, men elementerne kan være vanskelige at håndtere med almindeligt løfteredskab - især hvis redskabet ikke monteres med specielt håndteringsudstyr.

På baggrund af alvorlige arbejdsulykker, heraf enkelte med dødelig udgang i forbindelse med anvendelse af gaffeltruck til flytning af plansiloelementer, har direktoratet givet påbud til en af de større leverandører af plansiloelementer om, at der ved levering af elementer skal medfølge en anvisning, som skal orientere om håndteringsmetoder m.v., således at håndteringen af plansiloelementer kan foregå på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Plansiloelementer er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse. Der skal således ved leveringen medfølge en sådan brugsanvisning, som er nødvendig for, at hjælpemidlet (plansiloelementet) kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (jf. § 22).

Brugsanvisningen skal være letforståelig og skal bl.a. orientere om håndteringsmetoder relateret til de forskellige elementtyper. Det skal i brugsanvisningen nævnes, at håndtering alene med en trucks gafler ikke må finde sted, medmindre de pågældende elementer er særligt indrettet dertil. Der skal endvidere angives krav til de redskaber, som håndteringsudstyret monteres på, fx løfteevne, løftehøjde, lastmoment og egenvægt.

Udstyret skal efterses, hver gang det tages i brug og skal mindst en gang hver 12. måned undersøges grundigt efter leverandørens anvisning om eftersyn og vedligeholdelse.

II. Instruktion

1. Kredsene skal i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde især påse, at brugeren (ejer, arbejdsgiver, selvstændig m.v.) er i besiddelse af nødvendig brugsanvisning - både for plansiloelementerne og for håndteringsudstyret.

2. Kredsene skal endvidere især påse, at de personer, der faktisk arbejder med plansiloelementer, har den fornødne indsigt og er blevet instrueret i nødvendigt omfang, at nødvendige anvisninger for anvendelsen findes let til- gængeligt, og at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette gælder både m.h.t. elementerne og m.h.t. håndteringsudstyret. Det skal fx påses, at man i nødvendigt omfang kasserer eller reparerer udstyr med blivende formforandring.

3. Endelig skal kredsene især påse, at håndteringsudstyret er mærket, og at mærkningen også oplyser om den tilladelige belastning (WLL).

4. I det omfang kredsen konstaterer mangler, gives de nødvendige påbud, jf. cirkulæreskrivelse nr. 6/88 om Arbejdstilsynets kontrolfunktion.

5. Konstaterer kredsen, at der er mangler ved leverandørens anvisninger, som ikke generelt bliver afhjulpet af leverandøren, skal der indsendes en anmeldelse om leverandørmangel til direktoratet. Kopi af evt. påbud til leverandøren indsendes til direktoratet.

III. Ikrafttræden

Straks.

15. oktober 1991

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →