Vejledning om iværksætterydelse

§ 86, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for at få iværksætterydelse. 1 henhold til stk. 1, nr. 1, skal ansøgeren være ledig. Denne bestemmelse indebærer, at ansøgeren ikke må have påbegyndt den selvstændige virksomhed. Reglerne forudsætter at ansøgnings- og påbegyndelsestidspunktet ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Ad § 88, stk. 1

Anmeldelse til toldvæsenet

Anmeldelse til registrering hos toldvæsenet skal ifølge momsloven ske senest 8 dage før virksomheden påbegyndes. Der skal anvendes en særlig blanket (momsregistreringsanmeldelse), som kan fås hos toldkammeret. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Ændringer i en virksomheds ejerforhold, ansvarlige ledelse eller beliggenhed skal anmeldes til toldkammeret inden 8 dage efter, at ændringen er sket.

For betaling af afgift efter momsloven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

Se i øvrigt Ministeriet for skatter og afgifters regler om merværdiafgift.

Ad § 88, stk. 2

Ikke-momspligtige

Der er virksomheder, der efter deres art ikke skal momsregistreres. Ifølge momsloven gælder det f.eks. tandlæger, kiropraktorer, skoleundervisning med karakter af skolemæssig eller faglig uddannelse, kunstnerisk virksomhed og rejsebureauer.

For disse virksomheder kan anvendes anden dokumentation end momsregistrering som dokumentation for selvstændig virksomhed.

Hvis virksomheden er omfattet af reglerne om arbejdsmarkedsbidrag, kan registreringsbeviset herfor anvendes som dokumentation.

For andre virksomheder må det på anden måde dokumenteres over for Arbejdsformidlingen, at der etableres selvstændig virksomhed, og at denne drives som hovederhverv.

Er det sædvanligt for pågældende art af virksomhed, at der etableres et fast forretningssted, kan dette indgå i dokumentationen.

Skriftlig dokumentation i form af slutseddel eller skøde, købekontrakt, lejekontrakt, købsnota m.v. for køb, leje, leasing eller lån af fast ejendom, materialer, udstyr m.v. til brug for virksomheden, kan indgå i dokumentationen.

Kræves der autorisation eller registrering for at drive virksomheden, skal denne autorisation eller registrering forevises.

Er der tale om en virksomhed, der drives som anpartsselskab, kan der, jf. § 15, stk. 3, i lov om anpartsselskaber, kræves fremlagt bl.a. fortegnelse over anpartshavernes navne og størrelsen af deres anparter.

For såvel aktieselskaber som anpartsselskaber skal der endvidere føres en særlig fortegnelse over de aktie- eller anpartshavere, som har aktier eller anparter, som er tillagt mindst 10 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 100.000 kr. Udskrift af denne særlige fortegnelse kan ved skriftlig henvendelse til selskabet rekvireres af enhver.

Arbejdsformidlingen afgør, om der foreligger fornøden dokumentation.

Ad § 89

Den ledige skal indsende ansøgning om iværksætterydelse til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Den ledige bemyndiger ved sin underskrift på ansøgningsskemaet en A-kasse for selvstændige til at indhente dokumentation hos ansøgerens hidtidige A-kasse. Efter at have indhentet dokumentation vedrørende f.eks. § 55 i form af lønsedler og anden, arbejdsgiverdokumentation, fraværserklæringer samt dokumentation for ledige timer hos den lediges A-kasse, påtegner den pågældende arbejdsløshedskasse for selvstændige i henhold til § 89, stk. 1 og 2 på ansøgningsskemaet (tidspunktet for A-kassens modtagelse af ansøgningen, spørgsmål om arbejdskrav, evt. skærpet arbejdskrav, samt opfyldelse af ledighedskravet for at få iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud).

Ad § 90

Der henvises til bemærkningerne til § 88 vedrørende henholdsvis momsregistrerede virksomheder og virksomheder, der ikke skal momsregistreres.

Såfremt der er tale om iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud, kan ansøgningen kun godkendes, når betingelserne i § 84 er opfyldt.

Ad § 91

Udbetaling

En arbejdsløshedskasse for selvstændige kan først påbegynde udbetaling af ydelsen, når den har fået meddelelse om, at Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Ydelsen kan tidligst udbetales fra den dato, en arbejdsløshedskasse for selvstændige har modtaget ansøgningen til påtegning, dog ikke tidligere end datoen for påbegyndelse af den selvstændige virksomhed.

Hvis en person har påbegyndt en selvstændig virksomhed som sin bibeskæftigelse under arbejdstilbuddet, kan Arbejdsformidlingen først godkende en allerede indsendt ansøgning, når arbejdstilbuddet er afsluttet. Ydelsen kan i disse tilfælde også først fås fra det tidspunkt, hvor arbejdstilbuddet er afsluttet. Det er en betingelse, at virksomheden fra udbetalingens start er ændret til pågældendes hovedbeskæftigelse.

Ad § 92 og § 93

Ydelsesperioden

For modtagere af iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud kan ydelsen, jf. § 92, fås sålænge den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højst i 3 år og 6 måneder og ikke ud over 1 år og 5 måneder efter ophør af retten til dagpenge.

Modtagere af iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud kan i henhold til § 93 få iværksætterydelse så længe den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højst i 3 år og 6 måneder og ikke ud over 1 år efter ophør af retten til dagpenge.

Specielt om skærpet arbejdskrav

Hvis den ledige på grund af anden selvstændig virksomhed eller social pension er omfattet af et skærpet arbejdskrav, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens regler, er dette uden betydning i den periode, hvori der udbetales iværksætterydelse.

Hvis den ledige ophører med iværksættervirksomhed, og i stedet for anmoder om dagpenge, gælder igen de almindelige begrænsninger vedrørende skærpet arbejdskrav, jf. ad § 103.

Ad § 94

Forlængelse

Forlængelse af ydelsesperioden sker ved, at arbejdsløshedskassen påtegner den tidligere ansøgningsblanket og videresender denne til Arbejdsformidlingen, der forlænger ydelsesperioden.

Ad § 98

Forsikringsstatus ved overflytning

En ledig vil uanset hidtidig forsikringsstatus få status som fuldtidsforsikret medlem, jf. bemærkningerne til § 83, hvorefter det forudsættes, at den ledige driver virksomheden som sit hovederhverv.

Der kan ikke ske overflytning til anden arbejdsløshedskasse for selvstændige i iværksætterydelsesperioden, idet denne periode i henseende til forsikringsreglerne anses for ledighed.

Ad § 98, stk. 2

Ved ophør af ydelsesperioden i forbindelse med virksomhedsophør kan den ledige inden for en frist af 3 måneder vælge at lade sig tilbageflytte til sin tidligere arbejdsløshedskasse, der så udbetaler de dagpenge, den ledige måtte være berettiget til på grundlag af beregningsgrundlaget forud for iværksætterydelsesperioden. Dette gælder også, uanset om beregningsgrundlaget er opnået ved deltidsbeskæftigelse.

Ad § 99, stk. 1

Ydelsens størrelse

Størrelsen af iværksætterydelsen svarer - uanset den lediges individuelle dagpengesats - til 50 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47.

Ad § 99, stk. 2

Særregler om fradrag

Når en ledig på iværksætterydelse samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i iværksætterydelsen efter samme regler, som gælder for nedsættelse af arbejdsløshedsdagpenge. Dette gælder også udbetalt godtgørelse ved første ledighedsdag. Der henvises til de regler, der er udstedt i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 58 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse. Disse regler er overført til reglerne om iværksætterydelse i deres fulde udstrækning. Der henvises endvidere til reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvorefter der skal ske fradrag for de timer, der anvendes i virksomheden, for så vidt dette måtte forekomme.

De særlige begrænsninger i retten til dagpenge, der iøvrigt følger af arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelser, er derimod ikke overført. Dette gælder bl.a. reglerne om frigørelsesattest, timeoverførsel, mindsteudbetaling, udbetaling af supplerende dagpenge med dimittendsats, udbetaling for søgnehelligdage, udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger, udbetaling af dagpenge under konflikt, samt reglerne om skærpet arbejdskrav.

I relation til iværksætterydelse skal der således eksempelvis ikke ske overførsel af overskydende timer fra tidligere udbetalingsperioder, hvorimod alle arbejdstimer i udbetalingsperioden skal fradrages, og der gælder ikke her nogen nederste timegrænse.

Ved afgørelse af, om der er tale om arbejde i virksomheden, således at der ikke skal ske fradrag, er aflønningsformen som hovedregel afgørende.

Udføres arbejdet således som et led i den selvstændige virksomhed, og finder der momspligtig fakturering sted gennem virksomheden, f.eks. på konsulentbasis, skal der ikke ske fradrag.

Derimod foretages fradrag i iværksætterydelsen, når arbejdet udføres som lønmodtager.

Ad § 100, stk. 3

Udelukkelse fra ret til dagpenge (karantæne)

Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om konsekvenser af selvforskyldt ledighed.

Den ledige kan i en karantæneperiode alligevel godt begynde på en selvstændig virksomhed, men iværksætterydelse kan først fås med virkning fra karantæneperiodens udløb.

Når karantæneperioden er forløbet uden iværksætterydelse eller dagpenge, anses karantænen for udstået. Det gælder både almindelig og effektiv karantæne.

Arbejdskrav

Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om arbejdsløshedskassemedlemmernes rådighedsforpligtelse.

Hvis et medlem, der er stillet over for et arbejdskrav, søger om iværksætterydelse, vil medlemmet være udelukket fra ret til iværksætterydelse for de første 300 timer (fuldtidsforsikret)/ 150 timer (deltidsforsikret).

Angående efterfølgende ret til dagpenge ved ledighed efter ophør med iværksætterydelse henvises til afsnittet om tidligere karantæne og arbejdskrav.

Ad § 101

Kontrol af selvstændig virksomhed

Til kontrol af fortsat drift af selvstændig virksomhed anvendes virksomhedens seneste momsangivelse.

Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, skal på samme måde hvert kvartal give oplysninger om virksomhedens indtægter og udgifter til arbejdsløshedskassen. Oplysninger afgives på den almindelige erklæring til brug ved udbetaling af iværksætterydelse.

Hvis kassen i øvrigt mener, at der er åbenbar tvivl om, hvorvidt der reelt drives selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal kassen foretage en nærmere vurdering. Såfremt den pågældende herefter ikke kan anses for at drive selvstændig virksomhed og derfor ikke opfylder betingelsen for at modtage iværksætterydelse, skal kassen straks orientere Arbejdsformidlingen herom. Er der tale om, at betingelserne klart ikke længere er opfyldt, stopper kassen udbetalingerne ved oversendelsen til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen træffer herefter afgørelse om bevillingens tilbagekaldelse. Arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af eventuelle med urette modtagne ydelser, jf. § 122, stk. 2 og 3.

Har kassen indstillet udbetalingerne, jf. reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1-3, på grund af den lediges svig eller anden forseelse over for kassen, skal kassen - på samme måde - samtidig orientere Arbejdsformidlingen herom, med henblik på Arbejdsformidlingens tilbagekaldelse af bevillingen.

Ad § 103

Perioder med iværksætterydelse tæller som ledighed ved beregning af arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven. Dog tæller de arbejdstimer, der er sket fradrag for i ydelsesperioden som arbejde, forudsat at arbejdet opfylder betingelserne i lovens § 55, stk. 1, henholdsvis § 72, stk. 1.

Om dagpengeret

Spørgsmålet om dagpengeret efter ophør med iværksætterydelse afgøres af den lediges arbejdsløshedskasse.

For så vidt angår gældende regler herfor henvises særligt til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og § 72 om ret til dagpenge samt til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk 3.

Ved ophør med virksomheden under eller i forbindelse med ydelsesperiodens udløb er den ledige ikke omfattet af reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 2, om, at der ikke kan udbetales dagpenge for den første uge efter ophøret.

Efter arbejdstilbudsloven har den ledige efter ophør med iværksætterydelse under visse betingelser ret til et arbejdstilbud - og dermed ret til arbejdsløshedsdagpenge (ventedagpenge) efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3 - selvom arbejdskravet ikke er opfyldt ved ophøret. Retten til dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, er betinget af, at den ledige har ret til et arbejdstilbud. Det er dog en generel betingelse, at den ledige ophører med den støttede virksomhed senest ved ydelsesperiodens udløb, og at den pågældende umiddelbart efter virksomhedens ophør tilmelder sig Arbejdsformidlingen som ledig.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, medfører, at den ledige, som ved ophør af iværksætterydelse har ret til og anmoder om et arbejdstilbud, har ret til ventedagpenge, indtil arbejdstilbud påbegyndes eller afslås, selv om arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, ikke er opfyldt på ophørstidspunktet.

Tilsvarende gælder, hvis den ledige »falder« for arbejdskravet, mens der ventes på et arbejdstilbud.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, gælder både ved iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud og ved iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud. I sidstnævnte tilfælde er det dog en betingelse for retten til et 2. arbejdstilbud, at den ledige har modtaget iværksætterydelse i mindst 12 måneder, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om arbejdstilbud m.v.

Ledige, der er fyldt 50 år ved ophøret af et tidligere arbejdstilbud, har efter arbejdstilbudsloven ret til gentagne arbejdstilbud, der sidestilles med 1. arbejdstilbud. Bevilling af iværksætterydelse efter afslutning af et af de gentagne arbejdstilbud behandles efter reglerne om iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud. Ved ophør af virksomheden senest ved ydelsesperiodens udløb og samtidig tilmelding hos Arbejdsformidlingen som ledig, vil pågældende på ny være berettiget til et af de gentagne arbejdstilbud og ventedagpenge efter § 55, stk. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Uanset at det gentagne arbejdstilbud sidestilles med 1. arbejdstilbud, stilles der dog ikke krav om, at pågældende skal have modtaget iværksætterydelse i mindst 12 måneders forud for virksomhedsophøret, da 12 måneders reglen kun har betydning i forbindelse med kvalifikation til 2. arbejdstilbud.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, omfatter dog ikke ledige, der har afsluttet seneste arbejdstilbud før den 1. juli 1986, og som derefter har modtaget iværksætterydelse. Ledige, der har afsluttet seneste arbejdstilbud før den 1. juli 1986, vil alene være berettiget til et ekstra arbejdstilbud efter arbejdstilbudslovens § 1, stk. 3, nr. 4, såfremt de fortsat opfylder arbejdskravet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1.

Det er i alle tilfælde en betingelse for retten til såvel arbejdstilbud efter ophør med iværksætterydelse som ventedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, at den ledige er under 60 år på tidspunktet for afgivelsen af arbejdstilbuddet i den 3 måneders periode, inden for hvilken Arbejdsformidlingen efter § 17, stk. 3, skal have fremskaffet og afgivet arbejdstilbud til ledige, der er på ventedagpenge. Endvidere skal den ledige opfylde de øvrige betingelser for at være dagpengeberettiget, herunder reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Om skærpet arbejdskrav

Hvis en modtager af iværksætterydelse, der efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler er omfattet af et skærpet arbejdskrav, bliver ledig efter ophør med iværksætterydelse, vil dagpengeretten være afhængig af, om det skærpede arbejdskrav er opfyldt.

Om tidligere karantæne og arbejdskrav

Når en karantæneperiode er forløbet uden udbetaling af iværksætterydelse eller af dagpenge, anses karantænen for udstået. Det gælder både almindelig og effektiv karantæne.

Eventuel uafviklet karantæne skal udstås før dagpengeudbetalingen påbegyndes.

Et arbejdskrav vil fortsat kunne bestå efter iværksætterydelsens ophør. Arbejdskravet kan dog også være opfyldt ved andet (ustøttet) arbejde i ydelsesperioden.

Hvis arbejdskravet ikke er opfyldt, skal et fuldtidsforsikret medlem bevise sin rådighed ved mere end 300 timers arbejde, og et deltidsforsikret medlem ved mindst 150 timers arbejde inden for en 10-ugersperiode.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. august 1991

Erik Stig Jørgensen

/ Lis Gamborg

Vejledning om iværksætterydelse

Delvejledning til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30.

maj 1989 og ændringsbekendtgørelse nr. 571 af 5. august 1991.

Vejledningen omfatter afsnit VI, og er udarbejdet således, at bemærkningerne knytter sig til konkrete paragraffer i bekendtgørelsen om arbejdstilbud m.v.

Ad § 83

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Det er generelt en betingelse, at der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, at den ledige mere end midlertidigt og ved personligt arbejde driver virksomheden eller deltager i driften, og at der er tale om den lediges hovedbeskæftigelse.

Det er Arbejdsformidlingen, der afgør, om betingelserne, for at der er tale om en erhvervsvirksomhed, er opfyldt.

Er der tvivl om, hvorvidt det er en selvstændig erhvervsvirksomhed m.v., afgøres dette spørgsmål efter de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, der indeholder en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed.

I relation til arbejdsløshedsforsikringsloven er selvstændig erhvervsvirksomhed kendetegnet ved, at pågældende

1) ved personligt arbejde

2) alene eller sammen med andre

3) for egen eller ægtefællens regning og risiko

4) udøver erhvervsvirksomhed med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Der stilles ikke krav til virksomhedens form.

Iværksætterydelse vil derfor kunne bevilges til såvel personligt ejede virksomheder - herunder interessentskaber - som til virksomheder, der drives i selskabsform. Der vil således også kunne ydes iværsætterydelse i tilfælde, hvor den ledige driver virksomheden sammen med andre, herunder ægtefællen.

Ved beskæftigelse i et selskab, hvori den ledige og/eller ægtefællen evt. sammen med nærmeste familie - ejer aktier eller anparter, er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den ledige og/eller ægtefællen har en direkte eller indirekte afgørende indflydelse på selskabet. Nærmere regler herom er fastsat i § 3 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Er det ikke muligt at få egentlig dokumentation for, at det er den lediges hovedbeskæftigelse, kan Arbejdsformidlingen indhente en erklæring om, at ansøgeren har til hensigt at drive virksomheden som sit hovederhverv.

Specielt om kunstnerisk virksomhed

For så vidt angår kunstnere, vil de kunne optages i en arbejdsløshedskasse for selvstændige efter de almindelige regler herom. Hvis kassen skønner, at der er tale om en aktivitet, der ikke berettiger til optagelse i kassen, eller som på grund af sin karakter ikke kan antages at få et sådant omfang, at aktiviteten på noget tidspunkt kan blive pågældendes hovedbeskæftigelse, bør kassen udfærdige en udtalelse herom og vedlægge denne ved fremsendelsen af den påtegnede ansøgning til Arbejdsformidlingen.

Dette skyldes, at det ved kunstnerisk virksomhed er vigtigt at sikre sig, at der er tale om egentlig erhvervsudøvelse, og at erhvervsudøvelsen kan dokumenteres udadtil.

Allerede etableret virksomhed

Iværksætterydelse kan også gives ved overtagelse af eller indtræden i en allerede etableret virksomhed.

Dette gælder også ved indtræden i ægtefælles virksomhed, f.eks. som medarbejdende ægtefælle, eller som medindehaver i en virksomhed, der drives sammen med andre, f.eks. i selskabsform.

Hvis den ledige ikke kan blive momsregistreret som ansvarlig indehaver, kan Arbejdsformidlingen kræve en erklæring fra de øvrige indehavere om, at pågældende er indtrådt i driften af virksomheden. Ved indtræden i ægtefælles virksomhed skal Arbejdsformidlingen dog sikre, at den ledige enten påføres virksomhedens momsregistreringsbevis eller selv bliver registreret med et momsnummer.

Der kan ikke ydes iværksætterydelse ved indtræden i ægtefælles virksomhed i tilfælde, hvor medlemmet anses for lønmodtager efter § 4 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Den ledige kan også modtage iværksætterydelse ved at indtræde som medejer i samleverens virksomhed.

Lovlig virksomhed

Det er ansøgers ansvar, at den virksomhed, hvortil der søges iværksætterydelse er lovlig. Det er således ikke Arbejdsformidlingen, der i forbindelse med behandlingen af ansøgningen skal vurdere eller undersøge om en virksomhed er lovlig. Arbejdsformidlingen skal alene kontrollere, at virksomheder, der er momsregistreringspligtige, er registreret i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lovgivningen.

Hvis Arbejdsformidlingen på baggrund af fortilfælde ved, at en bestemt aktivitet er ulovlig eller kræver opfyldelse af særlige betingelser i anden lovgivning, f.eks. autorisation eller bevilling, så bør ansøger gøres opmærksom herpå samtidig med, at ansøgningen afslås. Ny ansøgningen kan herefter indgives, når ansøger dokumenteret har bragt forholdet i orden, således at virksomheden er blevet lovliggjort.

Det er derfor samtidig vigtigt, at Arbejdsformidlingen i forbindelse med f.eks. 3 måneders samtalerne med nyledige og informationsmøder for ledige, hvor der bl.a. orienteres om iværksætterordningen, gør de ledige bekendt med, at ansøgere af iværksætterydelse selv bærer ansvaret for, at den virksomhed, som de søger iværksætterydelse til, er lovlig, og at meddelt bevilling af iværksætterydelse vil blive tilbagekaldt af Arbejdsformidlingen, hvis det efterfølgende viser sig, at virksomheden er ulovlig.

Betingelser for senere dagpengeret, når virksomheden fortsættes af ægtefællen eller medejere

Hvis den ledige senere ønsker at udtræde af en virksomhed, der drives sammen med ægtefællen eller andre, skal betingelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven § 57, stk. 3, om ophør med selvstændig virksomhed være opfyldt, før der kan udbetales dagpenge, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Det er hovedreglen, at pågældende ikke kan anses for ledig ved udtræden, når den anden ægtefælle fortsætter virksomheden. Endvidere kan pågældende som hovedregel ikke anses for ledig, hvis virksomheden fortsættes af medejer - herunder en eventuel samlever - uden at pågældende har afhændet sin del af virksomheden. Dog vil pågældende kunne anses for ledig i særlige situationer, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelses § 4, f.eks. hvis den hidtidige arbejdsfunktion er bortfaldet mere end midlertidigt eller den ledige har ophævet samlivet med sin ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Ved overdragelse eller lukning af en selvstændig virksomhed anses den selvstændige for ledig, når pågældende endeligt har afhændet virksomheden eller af andre grunde er afskåret fra fortsat at drive denne. De nævnte betingelser anses dog ikke for opfyldt ved overdragelse til ægtefælle eller samlever, hvorfor overdragelse af en virksomhed til ægtefælle/samlever ikke accepteres som ophør.

De regler, der omhandler ægtefæller, finder endvidere tilsvarende anvendelse på registrerede partnere, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, der trådte i kraft den 1. oktober 1989.

Det bemærkes, at det er den arbejdsløshedskasse, som pågældende aktuelt er medlem af, der efter en iværksætterperiode afgør, om den ledige har ret til dagpenge.

Tidligere selvstændig erhvervsvirksomhed

Der kan gives iværksætterydelse til en virksomhed, der hidtil har været drevet som den lediges bibeskæftigelse, fra det tidspunkt, hvor den ledige erklærer at overgå til at drive virksomheden som sin hovedbeskæftigelse.

Har virksomheden derimod reelt inden for de seneste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet været drevet som den lediges hovedbeskæftigelse, kan der ikke udbetales iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud, jf. § 84, stk. 5.

Påbegyndelse af selvstændig erhvervsvirksomhed

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler om optagelse af selvstændige erhvervsdrivende anses virksomheden for påbegyndt på det tidspunkt, hvor der er tale om egentlig drift af en konkret etableret virksomhed.

Virksomhed i udlandet

Der kan ikke ydes iværksætterydelse til en virksomhed, der har hjemsted i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Foregår en del af virksomhedens aktiviteter i udlandet, skal det sikres, at der er etableret et fast forretningssted her i landet, og at den ledige har fast bopæl her i landet.

Dagpenge indtil påbegyndelse af selvstændig erhvervsvirksomhed

En ledig kan bevare retten til dagpenge i sin hidtidige arbejdsløshedskasse, indtil pågældende må anses for at have påbegyndt udøvelse af virksomheden.

Dagpengeretten ophører dog forud for påbegyndelsestidspunktet, hvis forberedelsesaktiviteternes art og omfang medfører, at rådighedsbetingelsen efter en konkret vurdering ikke længere er opfyldt. For at få dagpenge skal den ledige være aktivt arbejdssøgende og i øvrigt stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Se følgende 2 eksempler.

Eksempel 1

Den 13. marts underskrives lejekontrakt om lokaler.

Den 29. juni indgives anmeldelse til toldvæsenet om momsregistrering med virkning pr. 15. juli.

Den 1. juli overtages virksomheden.

Den 4. september åbner virksomheden.

Den ledige istandsætter selv lokalerne efter overtagelsen og er på grund af omfanget heraf ikke til rådighed. Dagpengeretten ophører derfor pr. 1. juli, fra hvilken dato istandsættelsen påbegyndes.

Virksomheden anses for påbegyndt den 4. september. Iværksætterydelse kan derfor ikke bevilges, hvis der ansøges senere end dette tidspunkt.

Eksempel 2

Den 20. juni underskrives kontrakt om køb af en færdigindrettet virksomhed.

Virksomheden momsregistreres med virkning pr. 15. juli.

Den 31. juli er overtagelsesdato med nøgleoverlevering.

Den 1. august er åbningsdag.

Den ledige er ikke selv beskæftiget ved istandsættelse eller ved andre forudgående aktiviteter som varekøb m.v.

Dagpengeretten bevares derfor til 1. august, der er påbegyndelsestidspunktet.

Iværksætterydelse kan bevilges ved ansøgning indtil dette tidspunkt, uanset den forudgående momsregistrering.

Det er en betingelse for Arbejdsformidlingens godkendelse af ansøgningen, at en momsregistreringspligtig virksomhed lader sig registrerer, men virksomhedens formelle momsregistrering på et tidligere tidspunkt end virksomhedens påbegyndelse er dog isoleret set uden betydning for den lediges fortsatte dagpengeret, hvis der ikke har været tale om egentlig drift af den selvstændige virksomhed.

Har der derimod været tale om egentlig drift af selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse på et tidligere tidspunkt end ansøgningstidspunktet eller det tidspunkt, hvor iværksætterydelsen søges udbetalt fra, vil der ikke kunne ydes iværksætterydelse til virksomheden. Dagpengeretten vil ligeledes være bortfaldet fra det tidspunkt, hvor virksomheden må betragtes som hovedbeskæftigelse.

Ad § 84, stk. 1 og 2

Ved beregningen medtælles timer med udbetalte dagpenge inden for de seneste 8 måneder fra ansøgningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kassen efter § 89, stk. 2, angiver at have modtaget ansøgningen til påtegning.

5 måneders ledighed med dagpengeret udgør pr. 1. januar 1991 ialt 801 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer.

For deltidsforsikrede beregnes ledighedskravet på baggrund af medlemmets gennemsnitlig ugentlige arbejdstid i de sidste 13 uger før senest afgivne ledighedserklæring. Et deltidsforsikret medlem, som forud for ledighedens indtræden gennemsnitlig har arbejdet f.eks. 20 timer ugentligt, skal således have været ledig med dagpengeret i

20 timer x 5 måneder x 4.33 uger =

433 timer inden for de seneste 8 måneder.

Der medregnes kun timer, hvor der er udbetalt dagpenge inden for de seneste 8 måneder fra ansøgningstidspunktet. Dagpengetimer, der forekommer tidligere end dette tidspunkt, kan derfor ikke medtages. Specielt om barselsperioder gælder, at disse i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand er såkaldte »døde perioder« og derfor ikke kan anses for ledighed eller medføre forlængelse, fordi § 84 indeholder et aktualitetskrav, hvorfor de 5 måneders ledighed skal ligge inden for de seneste 8 måneder.

Er ledighedsbetingelsen ikke opfyldt, men ønsker den ledige alligevel ansøgningen forelagt for Arbejdsformidlingen, skal arbejdsløshedskassen forinden oversendelse påtegne, at 5/8 betingelsen ikke er opfyldt.

Ad § 84, stk. 5

Bestemmelsen sikrer, at der ikke kan fås iværksætterydelse før 1. arbejdstilbud til en virksomhed, der tidligere har været pågældendes hovedbeskæftigelse, blot ved at medlemmet i en periode forinden ansøgningstidspunktet ophører med virksomheden eller gør denne til sin bibeskæftigelse.

En virksomhed, der hidtil har været drevet som hovedbeskæftigelse, kan anses for en bibeskæftigelse efter nogen tids sideløbende lønarbejde, jf. reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Når der søges om iværksætterydelse til en virksomhed, der er overgået fra hoved- til bibeskæftigelse, skal betingelserne for overgang til bibeskæftigelse være opfyldt inden 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Er en ledig, der ansøger om iværksætterydelse, inden for de seneste 12 måneder ophørt med en virksomhed, skal det undersøges, om der er tale om genetablering af samme virksomhed. Dette kan være tilfældet, selv om navnet og/eller adressen eller virksomhedsformen er ændret.

Er der tale om etablering af en virksomhed inden for samme branche og med samme kundegrundlag, som den tidligere virksomhed, anses det for at være samme virksomhed.

I øvrige tilfælde må det vurderes konkret, om der i realiteten er tale om samme virksomhed.

Det bemærkes, at hvis den hidtidige hovedbeskæftigelse har været drevet med iværksætterydelse, er forholdet ikke omfattet af § 84, stk. 5.

Endvidere vil momsregistrering af virksomheden forud for ansøgningstidspunktet ikke nødvendigvis medføre, at forholdet anses for omfattet af § 84, stk. 5, jf. ovenfor om dagpenge indtil påbegyndelse af selvstændig virksomhed.

Ad § 85

Afsluttet arbejdstilbud

En person, der har gennemført et arbejdstilbud, men som dog ikke har opnået beskæftigelse svarende til 26/17 ugers arbejde for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. arbejdsløshedsforsikringskringslovens § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, vil kunne modtage iværksætterydelse, dog højst i 1 år efter ophør af dagpengeretten.

Ophørt med uddannelsesydelse for unge

Ledige, der efter det fyldte 24. år og 3 måneder fortsat har modtaget uddannelsesydelse for unge, kan på tilsvarende måde, som ved overgang til uddannelsesydelse for ledige over 25 år, gå direkte over på iværksætterydelse efter ansøgning.

Afsluttet arbejdstilbud for unge

Unge under 25 år, der har afsluttet et arbejdstilbud kan i umiddelbar forlængelse heraf efter ansøgning få bevilget iværksætterydelse, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Ansøgningen behandles efter reglerne om iværksætterydelse efter 1. arbejdstilbud, dvs. ydelsen kan fås i op til 3 år og 6 måneder, dog ikke ud over 1 år efter ophør af dagpengeretten.

Ad § 86, stk. 1

Ingen