Værnefodtøj (Fodværn) (* 1) (* 2) (* 3)

Værnefodtøj (Fodværn) (* 1) (* 2) (* 3)

Denne At-meddelelse oplyser om værnefodtøj, og om hvor det skal bruges.

Værnefodtøj kan være sko, træsko, sandaler, støvler, gummistøvler eller støvletter med en eller flere værneegenskaber.

BRUG

Værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj.

Arbejdsgiveren skal afholde udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet, som er dennes ejendom. Der er dog mulighed for, at der mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan indgås aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet.

Arbejdsgiveren skal sørge for

- at værnefodtøjet er egnet, at det ikke medfører unødige gener, og at det bliver brugt under arbejdet,

- at instruere de ansatte i brugen og oplyse om faren ved ikke at bruge værnefodtøjet. Instruktionen skal omfatte almindelig vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøjet,

- at forurenet værnefodtøj bliver rengjort.

Den ansatte skal bruge værnefodtøj, hvor det er påkrævet.

Værnefodtøj med tåhætte og værnesål

Værnefodtøj med beskyttelseståhætte skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande, fx hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande, d.v.s. over 16-20 kg. Jo mere skarpkantet og hård genstanden er, jo større er risikoen for skader - derfor lavere vægt.

Værnefodtøj med beskyttelseståhætte bruges således eksempelvis inden for

Bygge- og anlægsbranchen ved

- anhugning,

- montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, forskallingsflager og kassetter, gipsplader og eltavler,

- håndtering af kloakgods, brønde, fjernvarmerør, leca-blokke, tagplader, døre, vinduer, køkkenelementer, hårde hvidevarer, håndvaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmtvandsbeholdere,

- opsætning og nedtagning af stillads,

- nedrivning, og

-afsætning af kantsten og fortovsfliser,

Jernindustrien ved

- anhugning,

- montering og demontering af tunge værktøjer i maskiner, bilmotorer og gearkasser, og

- brug af tunge værktøjer.

Værnefodtøj med værnesål bruges, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, fx søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål.

Det vil blandt andet kunne være tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet.

Andre typer værnefodtøj

Værnefodtøj med skridsikre såler bruges, hvor man er udsat for skridfare. Skridfaren er bestemt både af gulvets overflade og af fodtøjets såler.

Værnefodtøj med skridsikre såler bør have en profilsål med mere end 4 mm dybe riller og afskåret hæl for at give en rimelig modstand på en glat flade.

Værnefodtøj med skridsikre såler kan fx være nødvendige i fødevareindustrien, i køkkener og på sygehuse.

Fodværn med ankelpuder (støvle eller støvlet) bruges, hvor der er risiko for stød og slag mod anklerne, fx i støberier og på jernlagerpladser.

Kemikaliebestandigt værnefodtøj bruges, hvor der er risiko for at træde i kemikalier, fx olier, syrer eller baser.

Antistatisk gnistsikkert værnefodtøj bruges, hvor der kan være eksplosive gasser, dampe eller støv i luften, fx ved arbejde på skibe med olietanke, på olieraffinaderier samt på operationsstuer.

Antistatisk værnefodtøj hindrer gnistdannelse fra elektrostatisk opladning af personer. Det bør derfor have en elektrisk modstand af en størrelse, der sikrer en tilstrækkelig hurtig afladning af statisk elektricitet og beskytter mod stød op til 250 V. Modstanden bør kontrolmåles med jævne mellemrum.

Varme-/kuldeisolerende værnefodtøj bruges

ved arbejde i særlig varme eller særlig kolde omgivelser, fx i støberier eller køle- og frostrum.

Varmeisolerende værnefodtøj bør i særlig grad kunne absorbere eller tillade fordampning af sved.

Kuldeisolerende værnefodtøj bør være så rummeligt, at der er plads til termosokker og/eller andre kuldebeskyttende lag.

Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber bruges, hvor man er udsat for stærk strålevarme, gløder, stænk af flydende metal eller lignende, fx i støberier.

Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber skal være fremstillet af materiale, der er svært antændeligt, og som ikke smelter eller deformeres ved kontakt med glødende materiale eller gnister.

Kombinationer af værneegenskaber kan være nødvendige en række steder, fx beskyttelseståhætte og værnesål i byggebranchen, beskyttelseståhætte samt varmeisolerende og brandhæmmende egenskaber i støberier, og skridsikre og kuldeisolerende egenskaber i fiskeindustrien.

VALG OG TILPASNING

Ved valg af værnefodtøj skal der tages hensyn til, at fodtøjet har de rette værneegenskaber.

Herudover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, fx temperatur, fugtighed, »underlagets« beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat m.v.), gående eller stående arbejde. Det betyder eksempelvis, at det er bedre at bruge fodtøj med en sål, der absorberer »stød«, hvis man går meget på hårde gulve, og at det er bedre at bruge fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag, fx på byggepladser el. lign.

Værnefodtøjet skal desuden være tilpasset den enkelte bruger og dennes behov. Det skal sidde fast og have en god pasform. Dette er særlig vigtigt for værnefodtøj med beskyttelseståhætte, som ikke kan forme sig efter foden.

Sålen skal sikre et godt fodfæste. Ved arbejde på stiger, trapper, armering og lignende underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl.

Forurenet værnefodtøj skal rengøres, tørres og desinficeres i nødvendigt omfang.

BRUGSANVISNING OG MÆRKNING

Ved levering skal der fra leverandøren i nødvendigt omfang medfølge en brugsanvisning på dansk med oplysninger om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring.

For følgende 2 typer af værnefodtøj gælder en godkendelses- og mærkningsordning

Værnefodtøj med beskyttelseståhætte skal af leverandøren være mærket med Dansk Standards mærke (eller andet nordisk standardmærke) og med klassebetegnelse 1, 2 eller 3. Klassebetegnelsen angiver, hvor meget beskyttelseståhætten kan holde til.

Et klasse 1-værnefodtøj beskytter ved tab af en genstand på 15 kg fra 1 meters højde. Klasse 2 beskytter mod 20 kg og klasse 3 mod 25 kg's fald fra 1 meters højde.

Værnefodtøj med værnesål skal af leverandøren være mærket med Dansk Standards mærke (eller andet nordisk standardmærke) og med »S« efter klassebetegnelse (1S, 2S eller 3S). Tallet henviser til klassebetegnelsen for værnefodtøj med tåhætte, da værnefodtøj med værnesål også har tåhætte, og »S« står for værnesål.

Undtaget er værnefodtøj til særlige formål, hvor direktøren for Arbejdstilsynet har tilladt, at dette sælges uden Dansk Standards mærke på fodtøjet. Denne tilladelse fremgår af et mærke på værnefodtøjet.

Opmærksomheden henledes på, at værnefodtøj efter 1992/93 skal være mærket med EF-mærke (CE årstal). Dette hænger sammen med indførelsen af EF's indre marked.

SIKKERHEDSSKILTNING

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsområder, hvor værnefodtøj skal bruges, afmærkes med skiltning.

Fodværn påbudt

Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af værnefodtøj.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor arbejde, som gør værnefodtøj nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig.

Erik Andersen