Mundpipettering på laboratorier, hvor der arbejdes med biologiske materialer (* 1) (* 2) (* 3)

Mundpipettering på laboratorier, hvor der arbejdes med biologiske materialer (* 1) (* 2) (* 3)

1. Orientering

I en landsretsdom blev det for nylig fastslået, at mundpipettering af præparater, som kan fremkalde sygdom hos mennesker, ikke er en forsvarlig arbejdsmetode.

Under retssagen blev det bl.a. oplyst, at mundpipettering i stort omfang stadig anvendes af Miljø- og Levnedsmiddelkontrolmyndighederne, selvom der findes en række andre ligeså nøjagtige mekaniske pipetteringsmetoder.

Direktoratet har derfor fundet det nødvendigt at oplyse om Arbejdstilsynets praksis vedrørende mundpipettering på biologiske laboratorier.

Biologiske laboratorier er i Arbejdstilsynets vejledning A7/1983 om laboratorier beskrevet som steder, hvor der ved bakteriologisk, virologisk og lignede laboratoriearbejde foreligger risiko for smitte med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Mikroorganismer omfatter bakterier, virus, skimmel og gærsvampe.

Mikroorganismer inddeles i 4 risikogrupper på baggrund af deres sygdomsfremkaldende egenskaber over for mennesker.

Risikogruppe I-mikroorganismer

er ikke sygdomsfremkaldende

Risikogruppe II-mikroorganismer

er sygdomsfremkaldende og kan give fx hud- eller tarminfektioner, der normalt kan behandles tilfredsstillende.

Risikogruppe III- og IV-mikroorganismer

kan give alvorlige sygdomme, eventuelt med et dødeligt forløb. Forskellen mellem klasse III og IV baseres hovedsagelig på risikoen for spredning i samfundet.

For at mikroorganismer kan forårsage sygdom, skal der være en infektionsvej, d.v.s. mikroorganismerne skal ind i personen, enten via brud på huden eller via svælg eller slimhinder. Derudover skal der en vis dosis til for at forårsage sygdom hvor stor dosis afhænger af den enkelte mikroorganisme.

Ved mundpipettering er der risiko for indtagelse af den pipetterede væske. Væsken kan suges så kraftigt op i pipetten, at den suges op i munden, selvom pipetten er forsynet med vatprop. Der dannes derudover aerosoler over væsken, med risiko for indsugning af aerosoler i munden. Endelig kan fingrene være forurenet med sygdomsfremkaldende materiale, der afsættes på pipetten, der hvor den føres ind i munden.

Det er derfor direktoratets opfattelse, at mundpipettering af præparater indeholdende en vis mængde - enten oprindelig eller ved opkoncentrering - af mikroorganismer i risikogrupperne II, III eller IV ikke kan accepteres.

I At-anvisning Nr. 4.6.0.1 om vurdering af genteknologiske forskningsprojekter m.v. er der i bilaget eksempler på organismer indplaceret i de nævnte risikogrupper.

Som eksempler på arbejdsopgaver hvor mundpipettering herefter ikke kan tillades kan nævnes pipettering af inficeret materiale, opformerede kulturer med sygdomsfremkaldende agenser, spildevand m.m. Alt humant materiale er potentielt inficeret og må ikke mundpipetteres.

Som eksempler på laboratorier, hvor disse opgaver typisk bliver udført, kan nævnes mikrobiologiske forsknings- og analyselaboratorier, diagnostiske laboratorier, levnedsmiddellaboratorier, klinisk-kemiske laboratorier, spildevandslaboratorier m.fl.

Da der ofte kan være usikkerhed om mængden af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et præparat, er det hensigtsmæssigt, at der slet ikke mundpipetteres i biologiske laboratorier uanset præparatets art.

II. Instruktion

1. Kredsen skal i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde være opmærksom på, om der foretages mundpipettering af præparater, der indeholder mikroorganismer i risikogruppe II, III eller IV.

2. Hvis der udføres en sådan mundpipettering, skal der

- afgives påbud om, at der skal anvendes en anden mindre farlig metode, medmindre det kan sandsynliggøres, at forekomsten af mikroorganismer kun udgør en ubetydelig risiko, både med hensyn til art og mængde. Som hjemmel for påbud angives arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 4.

- gives vejledning om muligheden for anvendelse af diverse mekaniske og elektriske pipetteringsmetoder, eksempelvis pipetter med gummibold, peleusbold, skrueanordning eller elektriske og hydrauliske pumper.

3. Derudover skal der i alle tilfælde

- gives vejledning om at mundpipettering ikke er hensigtsmæssig på biologiske laboratorier.

III. Ikrafttræden

Straks.

24. januar 1991

Erik Andersen