Cirkulære om planlægning og administration af kystområderne (til amtsråd og kommunalbestyrelser)
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Kapitel 1 Baggrund og formål m.v.
Kapitel 1
Baggrund og formål m.v.
§ 1. Presset mod de danske kyster er gennem de senere årtier øget betydeligt og naturgrundlaget og mange af de landskabelige værdier i kystlandskabet er i stigende grad truet. Derfor må bebyggelsesudviklingen langs kysterne og kystnære anlæg underordnes en sikring af det danske kystlandskab, som i variation og udstrækning er enestående i Europa.
Kapitel 2 Region-, kommune- og lokalplanlægning
Kapitel 2
Region-, kommune- og lokalplanlægning
§ 2. Cirkulæret har til formål at sikre, at kystområderne som nationale interesseområder fortsat kan udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource og være attraktive til rekreative formål, samtidig med at de funktioner i byerne og det åbne land, der er afhængige af kystnærhed, kan indpasses.
Kapitel 3 Landzoneadministration
Kapitel 3
Landzoneadministration
§ 3. Cirkulæret omfatter de på kortbilaget viste arealer, der benævnes kystnærhedszonen.
Stk. 2. Detaillerede kort, der viser afgrænsningen af kystnærhedszonen, udsendes til alle amtskommuner samt kommuner med kystnære arealer.
Kapitel 4 Ikrafttræden
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 4. Cirkulæret udstedes i henhold til § 3 i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning og fastsætter bindende regler for den regionale og kommunale planlægning samt landzoneadministrationen i kystnærhedszonen.
§ 5. For den regionale og kommunale planlægning for kystnærhedszonen fastsættes følgende
1) at der i princippet kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,
2) at der ikke, bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, bør opføres bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,
4) at ferie- og fritidsanlæg skal placeres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og
5) at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges.
§ 6. Amtsrådet skal ved regionplanrevision 1993 tilvejebringe regionplanretningslinier for kystnærhedszonen i overensstemmelse med reglerne i dette cirkulære.
Stk. 2. Amtsrådet skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte, men ikke udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.
Stk. 3. Regionplanredegørelsens kortbilag skal vise de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal ved første revision af kommuneplanen efter regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer af kommuneplanen i overensstemmelse med reglerne i dette cirkulære.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Derudover skal kommunalbestyrelsen overveje ophævelse af lokalplaner, hvor planen ikke længere er nødvendig, jf. § 33 i lov om planlægning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal især vurdere den fremtidige anvendelse af arealer i kystnærhedszonen i eksisterende byzone med henblik på at sikre bevaringsværdige helheder og rekreative sammenhænge mellem by og vand.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal endvidere foretage en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder i byzone indenfor kystnærhedszonen, således at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større, sammenhængende sommerhusområder.
§ 8. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder på over 8,5 m anføres en begrundelse for årsagen til den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af de natur- og friluftsmæssige interesser, jf. formålet med dette cirkulære.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder for lokalplanforslag, der offentliggøres efter 1. januar 1992.
Stk. 3. De anlæg, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 000 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, kap. 2 om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) er undtaget fra reglerne i stk. 1.
§ 9. Afgørelse i sager om tilladelse efter planlovens § 35 for ejendomme i kystnærhedszonen skal træffes i overensstemmelse med forudsætningerne i dette cirkulære.
§ 10. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1992. Samtidig ophæves cirkulære nr. 167 af 28. august 1981 om planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse.
Miljøministeriet, den 19. december 1991
Per Stig Møller
/ Ole Christiansen
Kortbilag
Kystnærhedszonen, jf. cirkulærets § 3. stk. 1, dækker alle landets kyster og omfatter både arealer i byzone, sommerhusområde og landzone.
Detaljerede kort foreligger jf. § 3, stk. 2.
Cirkulæret uddybes i en vejledning. Kyster ved større bysamfund med massiv bebyggelse, som generelt overstiger 81/2 meter, behandles i et særligt afsnit.
Cirkulære om planlægning og administration af kystområderne
(til amtsråd og kommunalbestyrelser)
Ingen