Legislator Case Law & Legislation
C19910021309 DK

Ligningsplan for indkomståret 1991 (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 213 Historic

Ligningsplan for indkomståret 1991 (* 1)

Indledning

Ifølge skattestyrelseslovens § 13 skal Told- og Skattestyrelsen forud for den almindelige ligning udarbejde en plan for ligningens forløb og for fremgangsmåden ved udøvelsen af Told- og Skattestyrelsens tilsyn med den kommunale ligningsindsats.

Ligningsplanen forelægges Ligningsrådet til godkendelse.

Ved udarbejdelsen af ligningsplanen for indkomståret 1991 er der lagt vægt på, at lignings- og kontrolindsatsen tilrettelægges på en måde, der i videst muligt omfang sikrer en ensartet og præventiv effekt.

Ved skattemyndighedernes informations- og instruktionsvirksomhed skal det sikres, at borgerne har tilstrækkeligt kendskab til skattereglerne.

Det tilstræbes at sikre borgerne den størst mulige retssikkerhed samtidig med, at det i videst muligt omfang sikres, at skattelovgivningen anvendes ens over for alle borgere.

Den statslige og kommunale skatteforvaltning skal fungere som en helhed.

Opgavefordelingen

Ved udarbejdelsen af ligningsplanen for indkomståret 1991 er der taget udgangspunkt i efterfølgende beskrivelse af opgavefordelingen mellem skatteforvaltningernes forskellige organer.

Ligningsrådet

Ligningsrådet udøver sammen med Told- og Skattestyrelsen tilsynet med de kommunale skattemyndigheders virksomhed og fastlægger retningslinier for styrelsens administration på ligningsområdet.

Ligningsrådet giver meddelse til de kommunale ligningsmyndigheder om

- hvor mange selvangivelser og regnskaber, der som minimun skal

- gennemses nøjere

- hvor mange ansættelsesændringer en ligningsmæssig gennemgang af de

- forskellige skatteyderkategorier erfaringsmæssigt medfører

- planlagte landsomfattende kontrolaktioner.

Hvis en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen meddele kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet.

De bindende direktiver kan være et pålæg om, at nærmere angivne dele ligningen skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Ligningsrådet kan endvidere optage ansættelser til revision og foretage ændringer heraf, og Ligningsrådet kan efter skatteministerens bemyndigelse afgøre sager vedrørende efterbetaling af skat og (eventuelt) bødeansvar.

Told- og Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen skal ifølge skattestyrelsesloven påse, at ligningen foretages behørigt og ensartet over hele landet.

Told- og Skattestyrelsen udarbejder hvert år planer for ligningen og for tilsynet med ligningsarbejdet.

Told- og Skattestyrelsen udarbejder ligningsvejledningen og udsender cirkulærer og anvisninger til brug ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningsarbejdet.

Told- og Skattestyrelsen sørger for udvikling og drift af de centrale skatte- og indtægtsregistre. Oplysningerne fra disse registre stilles under hensyntagen til gældende registerforskrifter og indgåede aftaler til rådighed for regionerne og de kommunale skattemyndigheder.

Told- og Skattestyrelsen har ansvaret for planlægning og koordinering af kontrolindsatsen, herunder planlægning af landsdækkende kontrolaktioner.

Told- og Skattestyrelsen kan udtage selvangivelser m.v. til gennemgang og foretage ændringer heraf, herunder ændre ansættelser, der er foretaget af lokale skattemyndigheder.

Told- og Skattestyrelsen sikrer ved udsendelse af administrative retningslinier, at skattestraffesager behandles ensartet. Styrelsen medvirker endvidere til, at sagsbehandling ved politi og domstole fremmes mest muligt.

Told- og-skatteregionerne Told- og skatteregionerne varetager Told- og Skattestyrelsens regionale opgaver. Regionerne varetager således - efter retningslinier fra Told- og Skattestyrelsen - tilsynet med den kommunale ligning.

Told- og skatteregionerne varetager koordineringen af den samlede lignings- og kontrolindsats i de enkelte regioner.

Inden ligningsperiodens begyndelse vurderes den kommunale ligningsplan af told- skatteregionen og kommunen i fællesskab. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen.

Told- og skatteregionen kan udtage selvangivelser m.v. til gennemgang og foretage ændringer heraf, herunder ændre ansættelser, der er foretaget af kommunerne.

Told- og skatteregionerne yder bistand til kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

Regionernes kontrolarbejde over for de enkelte virksomheder skal i videst muligt omfang koordineres med det kommunale ligningsarbejde.

Hvis kommunen efter ligningsperiodens udløb ikke har opnået de forventede resultater af ligningen, skal told- og skatteregionen bemærke dette over for kommunalbestyrelsen. En sådan bemærkning kan eventuelt ledsages af en henstilling om, hvordan ligningsindsatsen bør tilrettelægges fremover.

Told- og skatteregionerne påser, at der sker en ensartet udtagelse og bedømmelse af ansvarssager, og at der ikke udtages bagatelsager.

Told- og skatteregionerne skal udbygge og intensivere samarbejdet med kommunerne og derved bl.a. sikre en ensartet ligning. Regionerne instruerer og vejleder kommunerne om ny lovgivning og praksis.

For så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner varetages ovennævnte regionale opgaver af Told- og Skattestyrelsen, således som det er nærmere aftalt i tillægsaftalen af 19. september 1989 til kommuneaftalen.

Kommunerne

Den kommunale skatteopgave omfatter dels serviceopgaver og hjælp til borgerne i forbindelse med forskudsregistrering, selvangivelse, årsopgørelse, dels ligning og revision samt inddrivelse af personlige skatterestancer.

De kommunale skattemyndigheder foretager skatteansættelse af indkomst og formue. Ligningsarbejdet udføres efter den kommunale ligningsplan, der udarbejdes under kommunalbestyrelsens ansvar.

Kommunen fastsætter i samarbejde med told- og skatteregionen, hvor mange selvangivelser og regnskaber - udover det givne minimumsantal - der skal gennemses nøjere.

Den kommunale ligningsplan.

Ligningsplanen skal omfatte perioden 1. juli 1992 til 30. juni 1993. Planperioden er således ændret i forhold til tidligere år.

Ændringen har alene til formål at bringe planlægning og opfølgning i bedre overensstemmelse med den arbejdsperiode, hvor ligningsarbejdet vedrørende det pågældende indkomstår i praksis foregår. Forlængelsen af perioden må således ikke føre til, at borgerne får besked senere end hidtil.

Nedenstående hovedelementer bør indgå i den kommunale ligningsplan

- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper.

- Principper for valg af udsøgningskriterier.

- Antal selvangivelser og regnskaber, der udover de af Ligningsrådet udmeldte måltal skal gennemses nøjere.

- Beskrivelse af den planlagte ligningskontrol og revision, herunder virksomhedsbesøg.

- De mandskabsmæssige ressourcer såvel kvantitativt som kvalitativt.

- Ressourceanvendelsen, herunder en fordeling på ikke erhvervsdrivende og selskaber, samt omfanget af undersøgelser ved besøg i virksomheder.

- Beskrivelse af resultatregistrering/statistik.

Kommunen skal i ligningsplanen angive, hvor langt den kalkulerer med, at ligningsarbejdet vil være fremskredet pr. 1. januar 1993.

Når denne dato er passeret, dog senest 29. januar 1993, afgiver de kommuner, der ikke har nået det kalkulerede mål, en status over ligningsarbejdet til told- og skatteregionen.

Hvis der sker ændringer i ligningsplanen for så vidt angår ligningsmålene, meddeles dette til told- og skatteregionen med angivelse af, hvorledes ligningsarbejdet i den resterende del af ligningsperioden tænkes tilrettelagt.

Ved ligningsperiodens afslutning afgiver kommunen en redegørelse om ligningens forløb til told- og skatteregionen.

Ovennævnte regionale opgaver varetages dog af Told- og Skattestyrelsen for så vidt angår København og Frederiksberg kommuner, således som det er nærmere aftalt i tillægsaftalen af 19. september 1989 til kommuneaftalen.

Ligningsarbejdets afvikling

A. Ikke erhvervsdrivende.

Fra ca. 10. januar 1992 udsender Told- og Skattestyrelsen et oplysningskort til hovedparten af landets skatteydere. Skatteyderen kan ved tilbagesendelse af kortet senest den 17. februar 1992 meddele oplysninger, som skattemyndighederne ikke i forvejen er i besiddelse af.

Fra ca. 1. april 1992 udsender Told- og Skattestyrelsen den forudprintede selvangivelse. Samtidig vil hovedparten af skatteyderne modtage en årsopgørelse for indkomståret 1991. Såfremt selvangivelsen er ukorrekt eller ufyldestgørende, skal den returneres i korrigeret stand til kommunen senest den 17. maj 1992.

Det søges tilstræbt, at alle skatteydere har modtaget en årsopgørelse senest den 30. juni 1992.

Skatteydernes oplysninger, de centralt indberettede oplysninger samt slutligningsoplysninger for tidligere indkomstår indgår i Told- og Skattestyrelsens centrale edb-registre og er grundlaget for udsøgningssystemet (SLS-P).

Kommunen har mulighed for på forhånd at fastlægge en række udsøgningskriterier primært i form af beløbsgrænser og/eller procentuelle afvigelser. Endvidere kan de kommunale skattemyndigheder udtage særlige skatteydere eller grupper af skatteydere til ligningsmæssig kontrol.

På grundlag af den maskinelle behandling bliver der således udsøgt et antal skatteydere i hver kommune til ligningsmæssig kontrol.

B. Erhvervsdrivende og selskaber.

I løbet af februar 1992 udsendes den udvidede selvangivelse (S 10) til alle, der ikke er omfattet af forannævnte »kortordning«. Selvangivelsen skal indsendes til kommunen senest den 9. juni 1992.

Selangivelsen for selskaber m.fl. udsensendes i april måned 1992 og skal indsendes til kommunen senest den 1. juli 1992.

På grundlag af en fælles database, hvis indhold aftales mellem kommunerne og Told- og Skattestyrelsen, kan kommunerne som led i udsøgningen af personlige erhvervsdrivende og selskaber anvende det statslige udsøgningssystem (TSEUS). Kommunerne kan også hjemtage data fra databasen til bearbejdning ved hjælp af egne eller fælleskommunale udsøgningsværktøjer anvende individuelle udsøgningsmetoder.

Erhvervsdrivende skatteyderes private økonomiske forhold gennemgår samme maskinelle behandling via udsøgningssystemet SLS-P som for ikke erhvervsdrivende.

Kontrolvirksomhed

Told-og Skattestyrelsen er ansvarlig for den samlede kontrol - og revisionsvirksomhed, herunder igangsættelse og koordinering af større kontrolaktioner. Styrelsens kontrolrettede virksomhed omfatter tillige instruktion, vejledning og bistand til regioner og kommuner i forbindelse med sådanne aktioner.

For indkomståret 1991 skal kontrolvirksomheden tilrettelægges således, at kontrolindsatsen også rettes mod leverandører af kontroloplysninger til de centrale statslige skatteregistre, foruden den enkelte skatteyder.

Told- og Skattestyrelsen vil, baseret på styrelsens erfaringer fra tidligere gennemførte undersøgelser inden for det finansielle marked bl.a. vedrørende terminshandler i obligationer og valuta, gennemføre en ny landsdækkende kontrolaktion med henblik på at kontrollere, om de ændrede beskatningsregler på området overholdes.

Told- og Skattestyrelsen vil også gennemgå udvalgte problemeområder inden for den finansielle sektor og gennemføre centrale undersøgelser vedrørende bl.a. strukturændringerne i sektoren.

Der skal endvidere gennemføres lokalt aftalte aktioner med henblik på at styrke samarbejdet på kontrolområdet mellem kommunerne og regionerne.

Samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder vil blive intensiveret, bl.a. ved gennemførelse af flere simultane revisioner i større sager med fælles berøringsflader.

Told- og Skattestyrelsen vil i samarbejde med de lokale skattemyndigheder forbedre ligningskontrollen af større virksomheder, herunder hovedaktionærer og deres selskaber. Det skal bl.a. sikres, at der foretages en samtidig ligning af selskab og hovedaktionær.

Informations- og instruktionsvirksomhed

Told- og Skattestyrelsen orienterer om ny skattelovgivning m.v. Der lægges vægt på, at skattereglerne gøres forståelige for skatteyderne.

Den årlige ligningsvejledning udsendes i marts 1992 og finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 1991. Den giver udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende ret og skal i almindelighed følges af skattemyndighederne. De anvisninger, der er vedtaget af Ligningsrådet, er indarbejdet i Ligningsvejledningen. Disse skal lægges til grund ved ligningen.

Told- og Skattestyrelsen vil i nødvendigt omfang afholde instruktionsmøder om ny lovgivning og ændring i praksis. Instruktionen vil primært være rettet mod told- og skatteregionernes instruktører.

Carsten Jarlov / Børge Aagaard Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →