Legislator Case Law & Legislation
C19910020809 DK

Fritagelse for pligten til at indsende standardiserede regnskabsoplysninger (virksomhedsskema m.v.) (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 208 Historic

Fritagelse for pligten til at indsende standardiserede regnskabsoplysninger (virksomhedsskema m.v.) (* 1)

I henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 971 af 18. december 1986 om den form, hvori erhvervsdrivende skal afgive selvangivelses- og regnskabsoplysninger, er følgende erhvervsdrivende pålagt at afgive sådanne oplysninger til skattemyndighederne i standardiseret form (virksomhedsskema S 569 og S 475)

1) Personligt erhvervsdrivende, der enten er bogføringspligtige eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrollovens § 3, stk. 1.

2) Skattepligtige erhvervsdrivende dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner og lignende, bortset fra de i selskabsskattelovens § 27, stk. 2 nævnte.

I henhold til § 2 i ovennævnte bekendtgørelse fritages nedennævnte for denne pligt

1) Erhvervsdrivende, der for det pågældende indkomstår eller det foregående indkomstår har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr. 500.000. Ved opgørelse af nettoomsætningen indgår omsætningen fra virksomheder og andele i virksomheder som nævnt under pkt. 2 og 3 ikke.

2) Erhvervsdrivende, virksomheder, der er påbegyndt eller ophørt i det pågældende indkomstår.

3) Erhvervsdrivendes andele i flerejede virksomheder. Fritagelsen for den/de pågældende andele i flerejede virksomheder gælder, uanset om den erhvervsdrivende i øvrigt har pligt til at indsende virksomhedsskema.

4) Skattepligtige erhvervsdrivende dødsboer.

5) Børsnoterede selskaber og de hermed sambeskattede selskaber.

6) Pengeinstitutter omfattet af lov om banker og sparekasser m.v. og de hermed sambeskattede selskaber.

7) Andelsboligforeninger, hvor antallet af lejemål med ikke-medlemmer er mindre end halvdelen af foreningens samlede lejemål. Fritagelsen er betinget af, at andelsboligforeningen ikke har andre erhvervsmæssige aktiviteter end drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Carsten Jarlov / Børge Aagaard Pedersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →