Cirkulære om folkeregistrering (Til samtlige ministerier, styrelser, kommunalbestyrelser m.v.)

Kapitel 1 Kommunalbestyrelsens folkeregistrering

Kapitel 1

Kommunalbestyrelsens folkeregistrering

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeregistreringen. Det daglige arbejde varetages af kommunens folkeregister. Grønlands hjemmestyre er ansvarlig for folkeregistreringen for områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Det daglige arbejde varetages for disse områder af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.

Stk. 2. Folkeregistrering skal ske ved terminalindberetning fra folkeregistret til Det centrale Personregister (CPR) af de meddelelser, folkeregistret modtager fra borgerne og offentlige myndigheder, jf. stk. 3. Folkeregistrering i Grønland skal dog ske ved at folkeregistret indsender meddelelser til Indenrigsministeriet.

Stk. 3. I CPR registreres følgende oplysninger: 1) Personnummer. 2) Navn. 3) Adresse. 4) Civilstand. 5) Fødselsregistreringssted. 6) Statsborgerret. 7) Slægtskab. 8) Umyndiggørelse. 9) Stilling.

10) Folkekirkeforhold.

11) Valgret.

12) Kommunale forhold.

13) Dødsfald.

14) Folkeregisternotater.

Stk. 4. Modtager folkeregistret meddelelser vedrørende en person, der er flyttet til en anden kommune, skal meddelelsen videresendes til nuværende bopælskommune.

Stk. 5. Folkeregistret skal kontrollere de modtagne meddelelser og supplere disse i fornødent omfang, således at der registreres korrekte og fyldestgørende oplysninger i CPR. Af hensyn til udnyttelsen af CPR's oplysninger skal terminalindberetning til CPR ske snarest muligt efter modtagelse af meddelelsen. Oplysninger, der viser sig ukorrekte, skal snarest muligt rettes.

Stk. 6. Terminalindberetning til CPR skal ske i overensstemmelse med de regler om registreringen i CPR's personregister og vejregister, som Indenrigsministeriet fastsætter i hjælpetekster til terminalbilleder og i de CPR-meddelelser, som angiver at være bindende. Hjælpetekster og CPR-meddelelser optages ikke i Ministerialtidende.

Kapitel 2 Flytning

Kapitel 2

Flytning

§ 2. Til varetagelse af de funktioner, der iøvrigt er pålagt folkeregistret, skal folkeregistret anvende terminaladgangen til CPR, til det fælleskommunale persondatasystem på de kommunale EDB-centraler eller til kommunens lokale personregister, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis terminaladgangen til CPR under krig eller truende udsigt til krig helt eller delvist ophører, og der er truffet beslutning om at forberede overgang til manuel administration på folkeregistreringsområdet, skal folkeregistret følge de regler, som i medfør af § 2, stk. 3, i loven om det civile beredskab er fastsat i »Vejledning til folkeregistrene om beredskabsplanlægning«, der er optaget i Civilforsvarsstyrelsens Kommunehåndbog »Det civile beredskab«.

Stk. 3. Til brug ved folkeregistrering i Grønland udskrives fra CPR

1) Personkort, der skal anbringes i enten personnummerorden, adresseorden eller navneorden. Disse personkort skal folkeregistret udskifte ved ændring i oplysningerne og opbevare, indtil personen fraflytter kommunen/området, dør eller forsvinder.

2) Indgangsnøgler, der skal opbevares således, at et personkort kan findes, uanset om der oplyses personnummer, adresse eller navn.

3) Vejkort, der skal opbevares i vejkodeorden/alfabetisk vejnavneorden og indeholde oplysning om vejkode, vejnavn og vejenes placering i forskellige administrative inddelinger m.v.

4) Afgangslister med oplysning om personer, der er fraflyttet kommunen, døde eller forsvundet.

Stk. 4. Mikrofilm (mikrofiche) skal opbevares specielt sikret, når de ikke benyttes. Ved udskiftning skal det hidtidige eksemplar destrueres under betryggende forhold senest en måned efter udskiftningen.

Kapitel 3 Indberetning om ophold i fængsel o.lign. institution m.m.

Kapitel 3

Indberetning om ophold i fængsel o.lign. institution m.m.

§ 3. Folkeregistret skal registrere flytninger

1) inden for kommunen,

2) til kommunen,

3) fra kommunen til Færøerne,

4) fra kommunen til udlandet,

5) fra kommunen til et dansk registreret skib, hvis der samtidig opgives bopæl her i landet, uden at der tages ny bopæl i udlandet, og

6) fra kommunen til et udenlandsk registreret skib, hvis der samtidig opgives bopæl her i landet.

Kapitel 4 Værnepligtige

Kapitel 4

Værnepligtige

§ 4. Ved alle flytteanmeldelser skal folkeregistret sikre sig de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsen om folkeregistrering, med den nødvendige dokumentation i form af legitimationspapirer m.m. herunder eventuelt pas.

Tilflytning til sommerhusadresse

Kapitel 5 Registrering under særlige vejkoder

Kapitel 5

Registrering under særlige vejkoder

§ 5. Ved anmeldelse af tilflytning til en sommerhusadresse, skal folkeregistret skriftligt gøre de(n) flyttende opmærksom på, at det efter lov om planlægning er forbudt og forbundet med strafansvar at anvende et sommerhus til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts. Undtagelse gælder kun kortvarige ferieophold (ophold af 3-4 ugers varighed), weekends el. lign. Et ophold anses ikke for afbrudt ved nogle enkelte overnatninger andetsteds. Forbudet gælder ikke for de pensionister m.fl., der efter § 41 i lov om planlægning har ret til at anvende boligen til helårsbeboelse.

Stk. 2. Hvis det ikke er ejeren af sommerhuset, der tilmelder sig på sommerhusadressen, skal ejeren samtidig skriftligt orienteres om tilmeldingen.

Stk. 3. Ved den skriftlige orientering, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal der henvises til lov om planlægning. Spørgsmålet om den videre vejledning fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Tilflytning fra et andet nordisk land eller Færøerne

Kapitel 6 Berigtigelse af til- og fraflytning

Kapitel 6

Berigtigelse af til- og fraflytning

§ 6. Enhver, der fra et andet nordisk land (Finland, Island, Norge og Sverige) eller Færøerne tager ophold i en kommune, skal folkeregistreres, jf. dog stk. 2. Registreringen er betinget af, at de tilflyttende kan registreres efter reglerne i §§ 2 og 11-13 i bekendtgørelsen om folkeregistrering.

Stk. 2. Når der anmeldes flytning fra et andet nordisk land eller Færøerne, afleverer den flyttende internordiske flyttepapirer udstedt af den lokale registreringsmyndighed i fraflytningslandet. Registrering skal foretages, såfremt den pågældende skal opholde sig her i landet for et tidsrum af 6 måneder eller derover, og kan foretages i tilfælde, hvor den flyttende anmoder om registrering i folkeregistret i forbindelse med ophold af 3 måneder eller derover.

Stk. 3. Hvis den anmeldende ikke er i besiddelse af internordiske flyttepapirer, anmoder folkeregistret straks om de nævnte papirer hos den lokale registreringsmyndighed i fraflytningslandet. Indrapportering af flytning til CPR skal afvente modtagelse af de internordiske flyttepapirer. Foreligger de nævnte papirer ikke senest 14 dage efter, at anmodning er sendt til den lokale registreringsmyndighed i fraflytningslandet, foretages registrering i CPR på grundlag af dokumentation i legitimationspapirer (pas og lignende), herunder om statsborgerret, samtidig med, at den lokale registreringsmyndighed i fraflytningslandet underrettes om registreringen og indflytningsdatoen samt påny anmodes om udstedelse af internordiske flyttepapirer. Ved modtagelse af internordiske flyttepapirer foretager folkeregistret på grundlag af oplysningerne på flytteattesten eventuel korrektion af registreringen i CPR.

Stk. 4. Efter registreringen tilbagesendes det internordiske flyttebevis straks til den registreringsmyndighed, der har udstedt dette, påført oplysning om registreret tilflytningsdato. Hvis den flyttendes adresse ikke er korrekt angivet på flyttebeviset, anføres den korrekte adresse inden tilbagesendelsen.

Stk. 5. Finder folkeregistret, at den anmeldende skal registreres i en anden kommune her i landet, påtegnes flytteattesten med en henvisning til vedkommende kommune. Skal den anmeldende ikke registreres her i landet, underrettes den anmeldende herom, og flyttebeviset tilbagesendes straks med påtegning herom til den lokale registreringsmyndighed i fraflytningslandet, mens flytteattesten beholdes af kommunen.

Stk. 6. En tilflytter fra et nordisk land skal give oplysning om medlemskab af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund iøvrigt og i bekræftende fald registreres som medlem af folkekirken. Kirkerne i de nordiske lande er evangelisk-lutherske. Ved tvivl om et trossamfunds karakter som evangelisk-luthersk kan vejledning indhentes i Kirkeministeriet eller hos folkekirkens præster.

Stk. 7. Folkekirken på Færøerne er en del af den danske folkekirke.

Kapitel 7 Adressebeskyttelse

Kapitel 7

Adressebeskyttelse

§ 7. Ved alle tilflytninger fra et andet nordisk land eller Færøerne kan folkeregistret vente med at foretage registreringen af en anmeldelse, sålænge der ikke er en begrundet formodning om, at opholdet vil vare 3 måneder eller derover.

Tilflytning fra udlandet iøvrigt

Kapitel 8 Folkeregisterattester

Kapitel 8

Folkeregisterattester

§ 8. Enhver, der indrejser her i landet fra et land udenfor de nordiske lande, og som skal opholde sig her i 3 måneder eller derover, skal folkeregistreres. Registreringen er betinget af, at de tilflyttende kan registreres efter reglerne i §§ 2 og 11-13 i bekendtgørelsen om folkeregistrering, jf. endvidere § 9 i dette cirkulære.

Kapitel 9 Oplysninger til offentlige myndigheder

Kapitel 9

Oplysninger til offentlige myndigheder

§ 9. Visum eller udrejsefrist i pas kan normalt ikke sidestilles med opholdstilladelse. Hvis en tildelt udrejsefrist medfører ret til ophold i landet i 3 måneder eller derover, skal der ske registrering.

Stk. 2. Udlændinge, der har søgt opholdstilladelse, men fået afslag herpå, og som har anket afgørelsen til Justitsministeriet, der har tillagt anken opsættende virkning, skal ikke folkeregistreres, før Justitsministeriet har truffet endelig afgørelse om opholdstilladelse.

Stk. 3. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person skal behandles som EF-statsborger, skal vejledning søges i Justitsministeriet, Direktoratet for Udlændinge.

Kapitel 10 Udlevering og anvendelse af personnumre

Kapitel 10

Udlevering og anvendelse af personnumre

§ 10. Hvis pas forevises, noteres i dette dansk personnummer, hvis dette ikke allerede er sket. Desuden stemples passet med kommunens folkeregisterstempel.

Stk. 2. Tilflyttere, som oplyser, at de er medlemmer af et evangelisk-luthersk trossamfund, skal registreres som medlemmer af folkekirken. Normalt vil kun tilflyttere, der stammer fra et af de nordeuropæiske lande eller Nordamerika opfylde betingelserne for medlemskab af folkekirken. Der henvises i øvrigt til § 6, stk. 6 og 7.

Kapitel 11 Tavshedspligt

Kapitel 11

Tavshedspligt

§ 11. Ved alle tilflytninger fra udlandet iøvrigt kan folkeregistret vente med at foretage registreringen af en anmeldelse, sålænge der ikke er en begrundet formodning om, at opholdet vil vare 3 måneder eller derover.

Stk. 2. Tidsbegrænset opholdstilladelse, som er udstedt med henblik på varigt ophold, vil altid skabe begrundet formodning for ophold på 3 måneder eller derover.

Flytning til et andet nordisk land eller Færøerne

Kapitel 12 Bøder

Kapitel 12

Bøder

§ 12. Når der anmeldes flytning til et andet nordisk land eller Færøerne udfyldes et sæt internordiske flyttepapirer, der udleveres til den, der anmelder flytningen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor flytning ikke er anmeldt overfor fraflytningskommunen, og flyttepapirer derfor ikke er udstedt, skal folkeregistret på forlangende straks fremsende et sæt internordiske flyttepapirer, der skal være den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet i hænde senest 14 dage efter, at disse er rekvireret.

Stk. 3. En person, der har opgivet den hidtidige bopæl i forbindelse med udstedelsen af internordiske papirer, forbliver registreret i kommunen under de dertil fastsatte vejkoder, jf. § 17, indtil folkeregistret fra vedkommende lokale registreringsmyndighed modtager underretning om eventuel registrering i et nordisk land eller Færøerne, jf. stk. 5-7.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt en person skal registreres som bosat i indflytningslandet, afgøres efter indflytningslandets lovgivning, jf. den internordiske flytteoverenskomst.

Stk. 5. Når folkeregistret modtager flyttebevis fra registreringsmyndigheden i tilflytningslandet, der bekræfter, at en person er registreret som bosat der, foretages indberetning af udrejsen til CPR. Som dato for udrejse benyttes i CPR den indflytningsdato, der på flyttebeviset er angivet som registreret. Hvis tilflytningsadressen kendes, skal den registreres.

Stk. 6. Såfremt folkeregistret fra vedkommende lokale registreringsmyndighed modtager underretning om, at en person ifølge de der gældende regler ikke registreres som bosat i landet, og skyldes den manglende registrering ikke tilflytningslandets regler om eksterritoriale personer, forbliver den pågældende registreret i kommunen, eventuelt under de dertil fastsatte vejkoder, jf. § 17. Har en sådan person ikke ophold i et andet nordisk land eller Færøerne, skal folkeregistret søge den pågældendes registreringsforhold berigtiget.

Stk. 7. Er flyttebeviset ikke modtaget senest 1 måned efter opgivet flyttedato, skal folkeregistret henvende sig direkte til den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet og søge registreringen af den internordiske flytning berigtiget i overensstemmelse med de almindelige regler om kontrol af folkeregistret. Det samme gælder, når der er grund til at antage, at en registreret person er flyttet til et andet land.

Flytning til udlandet iøvrigt

Kapitel 13 Ikrafttræden

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 13. Når der anmeldes flytning til udlandet iøvrigt, foretager folkeregistret indberetning herom til CPR sammen med adressen, hvis denne kendes.

§ 14. Det medfører i sig selv ingen ændring af en persons bopælsregistrering, at vedkommende indsættes eller anbringes i en af kriminalforsorgens anstalter. Det samme gælder, hvis en person efter rettens bestemmelse anbringes i hospital for sindslidende, i institution for åndssvage, i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, i forvaring eller i anstalt. Hvis indsættelse sker uden umiddelbar forudgående folkeregistrering her i landet, følger folkeregistreringen dog den indsattes anstaltsanbringelse, og den pågældende registreres under høj vejkode, jf. § 17, indtil der erhverves en egentlig bolig.

Stk. 2. Er den pågældende gift, samlevende eller bor i hjemmet hos sine forældre, følger bopælsregistreringen disses flytninger, hvis der samtidig meldes flytning for den pågældende. Sker flytningen til en anden bopælskommune, skal denne underrette institutionen om flytningen.

Stk. 3. Flytter de pårørende, der er nævnt i stk. 2, uden at melde flytning for den indsatte eller anbragte, forbliver denne registreret i den hidtidige bopælskommune under de vejkoder, der er fastsat dertil, jf. § 17, hvis bopælen må anses for opgivet.

Stk. 4. Når folkeregistret i bopælskommunen får meddelelse om indsættelse eller anbringelse i en af de institutioner, der er nævnt i stk. 1, skal oplysningen registreres i rubrikken »Folkeregisternotater 4«. Er den pågældende ikke folkeregistreret her i landet, skal oplysningen om indsættelsen eller anbringelsen registreres af folkeregistret i den kommune, hvor institutionen er beliggende.

Stk. 5. Når folkeregistret får meddelelse om løsladelse eller udskrivning, skal registreringen i rubrikken »Folkeregisternotater 4« slettes. Hvis den løsladte eller udskrevne samtidig flytter til en anden kommune, videresendes meddelelsen af folkeregistret i den hidtidige registreringskommune til folkeregistret i tilflytningskommunen, der herefter skal behandle flytningen efter de almindelige regler. Hvis den pågældende ikke kan oplyse nogen ny bopæl eller opholdssted, behandles spørgsmålet om pågældendes folkeregistrering efter reglerne i kapitel 6 om berigtigelse af til- og fraflytning.

§ 15. Indkaldelse til aftjening af værnepligt medfører i sig selv ingen ændring af den værnepligtiges bopælsregistrering, men der skal ske en registrering af aftjeningen af værnepligten, og tjenestestedets adresse skal indrapporteres som supplerende adresse under værnepligtens første samlede tjeneste, jf. § 16.

Stk. 2. Er den værnepligtige gift, samlevende eller bor han hos sine forældre, følger han under aftjeningen af værnepligten disses flytninger, hvis han selv eller de pågældende anmelder dette.

Stk. 3. Flytter de pårørende, der er nævnt i stk. 2, uden at der anmeldes flytning for den værnepligtige, og er dennes bopæl opgivet, forbliver han registreret i kommunen under de vejkoder, der er fastsat dertil, jf. § 17.

§ 16. Det påhviler den værnepligtige at anmelde værnepligtsaftjening til sin bopælskommune i de tilfælde, der er nævnt i § 16 i bekendtgørelsen om folkeregistrering. I de øvrige tilfælde sker indberetningen direkte til CPR fra Forsvarskommandoen og Civilforsvarsstyrelsen.

Stk. 2. Ved anmeldelse om indkaldelse til udførelse af civilt arbejde og ved indkaldelse til udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande skal folkeregistret påføre indkaldelsesordren følgende påtegning: »Noteret (dato) i CPR (kommunens navn)» samt underskrift.

§ 17. En person, der opgiver sin bopæl, skal registreres under vejkoder større end 9900 i blandt andet følgende tilfælde

1) Under forhyring på dansk registreret skib, hvis den pågældende ikke har bopæl i udlandet, jf. bekendtgørelse om folkeregistrering § 5, stk. 1.

2) Efter udstedelse af internordiske flyttepapirer og indtil modtagelse af meddelelse om registrering i det andet nordiske land eller Færøerne eller meddelse om, at den pågældende ikke skal registreres på grund af tilflytningslandets regler om eksterritoriale personer, jf. § 12, stk. 3 og 6.

3) Efter udstedelse af internordiske flyttepapirer, hvis der ikke kommer meddelelse om, at den pågældende er registreret i det andet nordiske land eller Færøerne, jf. § 12, stk. 6.

4) Under ophold i de i § 14 nævnte institutioner m.v., for hvilke der indberettes adressebeskyttelse.

5) Under aftjening af værnepligt, jf. § 15, stk. 3.

§ 18. Hvis folkeregistret bliver bekendt med, at der i kommunen opholder sig personer, der fejlagtigt ikke er folkeregistreret i kommunen eller er registreret på en forkert adresse, påhviler det folkeregistret at få de pågældende til at anmelde flytning til den rigtige adresse.

Stk. 2. Hvis folkeregistret bliver bekendt med, at der i kommunen er registreret personer, som er flyttet til en ny adresse i en anden kommune, skal folkeregistret gøre folkeregistret i tilflytningskommunen opmærksom på sagen, for at denne kan få de pågældende til at anmelde den rigtige adresse. Er den nye adresse ubekendt, foretages undersøgelserne i sagen af fraflytningskommunen.

Stk. 3. Nægter en person selv at anmelde en flytning, skal folkeregistret under iagttagelse af forvaltningslovens regler, herunder om partshøring, begrundelse og vejledning om klageadgang til Indenrigsministeriet, berigtige flytningen og foretage indberetning til CPR.

Stk. 4. Når en person ikke længere findes på sin adresse, skal vedkommendes opholdssted eftersøges, eventuelt med politiets hjælp. Er dette resultatløst, skal den pågældende registreres som forsvundet, og sagen med mellemrum tages op til fornyet vurdering.

Stk. 5. Konstateres det, at en person er flyttet til udlandet uden at have meldt flytning, skal de almindelige regler for fraflytning til udlandet anvendes, jf. § 13.

§ 19. I sager, hvor der er uenighed mellem 2 eller flere folkeregistre om folkeregistreringen af en person, kan sagen med folkeregistrets indstilling forelægges Indenrigsministeriet til afgørelse.

§ 20. Når en person anmoder om adressebeskyttelse, skal vedkommende have oplysning om, at adressebeskyttelse

1) kun gælder oplysning fra CPR og folkeregistret til private og ikke til offentlige myndigheder,

2) bortfalder efter 1 år, hvis der ikke på dette tidspunkt fremsættes ønske om forlængelse,

3) normalt ikke kan opretholdes over for kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring,

4) kan tilsidesættes, hvis folkeregistret i bopælskommunen eller Indenrigsministeriet skønner, at spørgeren har en retlig interesse i adresseoplysningen, jf. § 17, stk. 4, i bekendtgørelse om folkeregistrering,

5) i enkelte tilfælde ikke kan respekteres af offentlige myndigheder, som ifølge lov skal registrere og oplyse en adresse, og

6) bevirker, at den pågældende ikke optages i en eventuel lokal vejviser, jf. § 24, stk. 5, i bekendtgørelsen om folkeregistrering.

Stk. 2. Ansøgeren skal vejledes om, at anmodning om adressebeskyttelse hos postvæsenet skal rettes til Post- & Telegrafvæsenet.

Stk. 3. Hvis en beskyttet adresse udleveres til en offentlig myndighed, skal der samtidig oplyses om adressebeskyttelsen.

Stk. 4. Rettes der forespørgsel om en beskyttet adresse på en person, der ikke er registreret med adresse i kommunen, gives der forespørgeren oplysning om adressebeskyttelsen samt om, at adressen kan udleveres til en kreditor, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring. Er dette tilfældet, videresendes forespørgslen - samt dokumentation for at kravet er forfaldent - til registreringskommunen, der afgør om adressen kan udleveres. Forespørgeren må ikke oplyses om den aktuelle bopælskommune, men alene om at forespørgslen er videresendt. Kan adressen udleveres, foretages dette af registreringskommunen. Kan adressen ikke udleveres, tilbagesendes forespørgslen til den kommune, overfor hvilken forespørgslen er rejst, hvorefter denne meddeler forespørgeren, at adressen ikke kan udleveres.

§ 21. Når folkeregistret udfærdiger attester, jf. § 22 i bekendtgørelsen om folkeregistrering, skal underskriverens navn angives med stempel eller maskinskrift sammen med underskriften.

Stk. 2. En bopælsattest, jf. § 22, stk. 2, i bekendtgørelsen om folkeregistrering, må kun omfatte en person og må desuden ikke indeholde personnummer, medmindre attesten er til offentlig brug eller den, der rekvirerer attesten, anmoder om dette.

§ 22. Enhver offentlig myndighed har adgang til CPR's oplysninger i det omfang, oplysningerne har væsentlig betydning for vedkommende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Stk. 2. Offentlige myndigheders enkeltforespørgsler vedrørende oplysninger fra CPR, herunder oplysning om personnummer for enkeltpersoner, kan rettes til ethvert folkeregister, uanset bopælskommunen for den person forespørgslen vedrører. Folkeregistret kan forlange, at forespørgslen skal stilles skriftligt. Oplysningerne skal meddeles skriftligt, hvis den spørgende myndighed ønsker dette. Er adressen beskyttet, skal dette udtrykkeligt angives ved besvarelsen.

Stk. 3. Forespørgsel efter stk. 2 er gebyrfri, hvis forespørgslen umiddelbart kan behandles og besvares ud fra, hvad der er registreret i CPR eller findes i andet lettilgængeligt materiale i kommunen. I det omfang en forespørgsel medfører en videregående undersøgelse i ældre materiale eller indhentning af oplysninger fra andre registre, arkiver m.m., og folkeregistret inden for de givne ressourcer er i stand til at forestå en sådan undersøgelse, kan de omkostninger, der er forbundet med varetagelsen af en sådan undersøgelse, forlanges refunderet af forespørgeren.

Stk. 4. Retter en offentlig myndighed indenfor en kortere periode et større antal enkeltforespørgsler, jf. stk. 3, 1. punktum, til samme kommune, kan folkeregistret til dækning af sine omkostninger ved forespørgslerne opkræve et gebyr på indtil 27 kr. pr. forespørgsel.

Stk. 5. Ved udlevering af oplysninger om en større kreds af personer i kommunen til offentlige myndigheder, kan de omkostninger, der er forbundet hermed, forlanges refunderet.

Stk. 6. Adgangen til oplysninger i CPR kan iøvrigt mod betaling ske ved, at den pågældende myndighed efter aftale med Indenrigsministeriet får terminaladgang til CPR eller får leveret udtræk (engangsudtræk eller abonnement) af oplysninger om en større kreds af personer fra CPR i overensstemmelse med forskrifterne for CPR-registret.

§ 23. Ved levering af adresseoplysninger fra CPR til offentlige myndigheder skal eventuel oplysning om adressebeskyttelse registreres i myndighedens egne registre m.m. og fremgå af skærmbilleder og udskrifter.

Stk. 2. Hvis en offentlig myndighed videregiver adresseoplysning for en person modtaget fra CPR til en anden offentlig myndighed, skal oplysning om eventuel adressebeskyttelse gives sammen med adressen.

Stk. 3. Offentlige myndigheder må ikke til private, uden udtrykkelig aftale med Indenrigsministeriet, med mindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, videregive oplysninger fra CPR, jf. dog reglerne i kapitel 7 i bekendtgørelse om folkeregistrering.

§ 24. Offentlige myndigheder bør kun anvende personnummeret som identifikation eller journalnummer, hvor dette er hensigtsmæssigt og velbegrundet af administrative hensyn.

Stk. 2. Det skal tilstræbes, at personnummeret ved anvendelse efter stk. 1, ikke i unødvendigt omfang kommer trediemand i hænde, og det bør derfor overvejes, om personnummeret i sådanne tilfælde kan sløres, så det ikke umiddelbart er genkendeligt. Specielt bør personnummeret ikke indrykkes i Statstidende, bortset fra ved proklamaer i dødsboer.

Stk. 3. Ved forsendelser fra offentlige myndigheder bør personnummeret ikke påføres fuldt læseligt uden på breve, i rudekuverter eller ved andre forsendelser til den pågældende. Personnummer bør endvidere ikke angives fuldt læseligt på giroindbetalingskort, medmindre der kan anføres en rimelig begrundelse herfor.

§ 25. Hvor personnummer anvendes som journalnummer, bør registrering så vidt muligt foretages under den enkelte persons eget personnummer. Såfremt det under et forvaltningsområde er nødvendigt at henføre flere personer til samme sag, kan forvaltningen selv afgøre, hvorledes den interne sagsregistrering tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Anvendes personnummer ved henvendelse fra en offentlig forvaltning til en person, skal personens eget personnummer anføres, ligesom en person alene må afkræves oplysninger om eget personnummer ved henvendelse til forvaltningen.

Stk. 3. Om en person har pligt til at give oplysning om sit eget personnummer til en offentlig myndighed må iøvrigt bero på hjemmelen herfor i det enkelte tilfælde. Oplysning om personnummer vil dog i praksis ofte være nødvendigt som led i den pågældendes identifikation.

§ 26. Folkeregistreringsoplysninger skal behandles som fortrolige, og der skal træffes de fornødne foranstaltninger til sikring af, at ingen uvedkommende får adgang til disse.

Stk. 2. Overtrædelse af den tavshedspligt, der følger af stk. 1, straffes efter borgerlig straffelov. For overtrædelser i Grønland ifaldes ansvar efter den grønlandske kriminallov.

§ 27. Hvor en kommunalbestyrelse i overensstemmelse med §§ 11 og 12 i lov om folkeregistrering ønsker at tilkendegive, at en overtrædelse af folkeregisterlovgivningen kan afgøres ved vedtagelse af en bøde over for kommunalbestyrelsen, er det en betingelse,

1) at sagen ikke skønnes at medføre højere bøde end 600 kr.,

2) at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen, og

3) at den pågældende erklærer sig rede til, inden for en nærmere angiven frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde, som er fastsat under hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og forseelsens grovhed.

Stk. 2. Tilkendegivelsen skal indeholde den pågældendes

1) fulde navn,

2) fødselsdato eller personnummer,

3) adresse,

4) en beskrivelse af overtrædelsen, herunder tidsangivelser, og

5) de bestemmelser i lov eller bekendtgørelse, der er overtrådt.

Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1 ikke opfyldt, overgives sagen til politimesteren til videre ekspedition.

§ 28. Inddrivelse af bøder, som er vedtaget overfor kommunalbestyrelsen, foretages af den kommunale pantefoged, jf. dog stk. 2. Indgår bøden fortsat ikke, kan sagen overgives til politimesteren med anmodning om, at den pågældende indsættes til afsoning af bøden. En sådan anmodning bør kun undtagelsesvis fremsættes.

Stk. 2. Betales en bøde, der er vedtaget overfor en grønlandsk kommunalbestyrelse eller Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor, ikke rettidigt, kan sagen overgives til politimesteren til videre ekspedition.

§ 29. Bøder for overtrædelse af folkeregistreringslovgivningen tilfalder kommunens kasse, hvis de er vedtaget overfor kommunalbestyrelsen. I andre tilfælde tilfalder de statskassen.

§ 30. Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 234 af 7. december 1990.

Indenrigsministeriet, den 12. december 1991

Thor Pedersen

/ Anne von der Recke

Cirkulære om folkeregistrering (Til samtlige ministerier, styrelser, kommunalbestyrelser m.v.)

I medfør af § 1, stk. 2, og § 2 i lov om folkeregistrering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, fastsættes

Ingen