Legislator Case Law & Legislation
C19910016160 DK

Vejledning om anvendelsen af reglerne i direktoratets ændringsbekendtgørelse nr. 664 af 30. september 1991 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1991 161 Historic

Vejledning om anvendelsen af reglerne i direktoratets ændringsbekendtgørelse nr. 664 af 30. september 1991 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid

Til § 4, stk. 3.

Ved afgørelsen af om beskæftigelse indgår ved opgørelsen af tidsbegrænsningen i § 4, stk. 1, om beskæftigelse kan danne grundlag for udbetaling med »90%-af-max.-satsen«, jf. § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3, samt om et medlem, der er faldet for tidsbegrænsningen i § 4, stk. 1, kan få supplerende dagpenge, opstår der særlige problemer i forbindelse med dag til dag ansatte, idet et afgørende punkt i disse tilfælde er, om der er tale om forskellige arbejdsgivere.

Stk. 3. fastslår, at man ved vurderingen heraf, alene skal se på beskæftigelsen i de seneste 13 uger. Såfremt der ikke i den periode er beskæftigelse hos den arbejdsgiver, der aktuelt er påført dagpengekortet, vil der være tale om forskellige arbejdsgivere. Stk. 3 må anses for at indeholde en væsentlig præcisering og afgrænsning af, hvilke medlemmer der er omfattet af § 4, stk. 1.

Eksempel

--------------------------------------------------------------------- ------------ 13 uger -------------- -- uge x til y -- Arb. Arb. giver giver A A ---------------------------------------------------------------------

Et medlem indleverer et dagpengekort for perioden uge x til uge y.

I uge y er der oplyst om beskæftigelse hos arbejdsgiver A.

I 13 ugers perioden forud herfor har medlemmet været hos den samme arbejdsgiver, og der er derfor ikke tale om beskæftigelse hos forskellige arbejdsgivere.

I 13 ugers perioden indgår den uge, hvori den aktuelle beskæftigelse forekommer, samt de 12 forudgående uger.

Til § 4, stk. 4.

I henhold til de gældende regler kan et medlem, der mister retten til supplerende dagpenge i henhold til § 4, stk. 1, uden dagpengemæssige konsekvenser opsige sit arbejde. For at sikre, at medlemmet kan opsige sit arbejde så betids, at den pågældende kan fratræde, i forbindelse med retten til supplerende dagpenge ophører, skal arbejdsløshedskassen orientere medlemmet om, at den pågældende står overfor at miste retten til supplerende dagpenge.

Til § 4, stk. 5.

Medlemmer, der er faldet for tidsbegrænsningen i § 4, stk. 1, kan dog oppebære dagpenge i enkelte uger med delvis arbejde, når der ikke er tale om beskæftigelse på fast nedsat tid. Udgangspunktet er, at man ikke vil afskære de medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge, fra at overtage ethvert stykke arbejde på nedsat tid.

Afgørende for, om der kan udbetales supplerende dagpenge efter, at medlemmet er faldet for stk. 1, er, om den beskæftigelse, som pågældende har, er omfattet af § 4, stk. 1. Hvis det ikke er tilfældet, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.

Eksempel

Et medlem af Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse er faldet for tidsbegrænsningen i § 4, stk. 1, og har i den forbindelse fratrådt sit arbejde og er fuldt ledig.

Medlemmet bliver i ledighedsperioden tilbudt en enkelt dags beskæftigelse som tjener, hvilket hun accepterer.

Da den pågældende beskæftigelse ikke er omfattet af § 4, stk. 1, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.

Det skal bemærkes, at deltidsforsikrede ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge efter, at de er faldet for tidsbegrænsningen i bekendtgørelsens § 5. Dette skyldes de særlige begrænsninger, der er gældende for deltidsforsikrede medlemmers ret til at oppebære supplerende dagpenge.

Til § 11, stk. 3 og § 12, stk. 3.

Bestemmelserne indeholder hjemmelen til at udbetale med »90% af max.-satsen«, uanset medlemmets hidtidige indtægtsgrundlag. Hvis et medlem i ledighedsperioden derfor alene skal have udbetalt med »90% af max-satsen«, skal der ikke finde nogen beregning sted.

Den pågældende sats tænkes bl.a. anvendt i de tilfælde, hvor et medlem begynder - eller ophører i beskæftigelse i ugen, samt i forbindelse med hjemsendelse eller genoptagelse af arbejdet efter en hjemsendelse. Endvidere tænkes satsen anvendt i forhold til løsarbejdere og vikarer. For så vidt angår dimittender vil de fortsat oppebære supplerende dagpenge med dimittendsatsen. De er først omfattet af »90 pct. af max.-satsen«, når de på grund af beskæftigelse er berettiget til at få foretaget individuel satsberegning.

Ved administrationen er det væsentligt at være opmærksom på, at anvendelsen af »90 pct. af max.-satsen« for fuldtidsforsikrede forudsætter, at beskæftigelsen ikke er omfattet af § 4, stk. 1. Da § 4, stk. 1 ikke gælder for deltidsforsikrede, indebærer § 12, stk. 3, at der bliver en videre adgang for udbetaling med »90 pct. af max.-satsen« for deltidsforsikrede end for fuldtidsforsikrede.

Eksempel

--------------------------------------------------------------------- 20 timer pr. uge ---------------------------------------------------------- Ophør uge 48 ---------------------------------------------------------------------

Et medlem ophører i uge 48 i et beskæftigelsesforhold. Der har været tale om beskæftigelse på 20 timer om ugen, og beskæftigelsesforholdet er derfor omfattet af § 4, stk. 1. Der vil således ikke kunne udbetales med 90% af max.sats i forbindelse med ophøret.

Det henstilles til arbejdsløshedskasserne at være opmærksomme på at modvirke evt. utilsigtet brug af den høje dagpengesats ved sagsbehandlingen af dagpengekortet til personer, der arbejder på fast nedsat tid.

Arbejdsløshedskasserne må, på grundlag af de foreliggende oplysninger samt deres kendskab til det faglige område, forinden de udbetaler, foretage en vurdering af, hvilken sats der skal anvendes.

Inden for nogle områder, f.eks. handels- og kontorområdet vil der som udgangspunkt være en sandsynlighed for, at der skal udbetales med dimittendsatsen. Anvendelsen af »90% af max.-satsen« vil her forudsætte, at arbejdsløshedskassen på udbetalingstidspunktet har en særlig viden om det pågældende beskæftigelsesforhold, der berettiger til anvendelsen af »90% af max.-satsen«.

Såfremt arbejdsløshedskassen har udbetalt med »90 pct. af max.-satsen«, og det efterfølgende alligevel viser sig, at beskæftigelsen - f.eks. fordi medlemmet vender tilbage til den pågældende arbejdsgiver - bliver omfattet af § 60, skal der ikke ske en regulering af den tidligere udbetaling. Dette forudsætter naturligvis, at arbejdsløshedskassen på udbetalingstidspunktet ikke burde vide, at der var tale om »§ 60-beskæftigelse«.

Arbejdsløshedskasserne skal i alle tilfælde ud fra de foreliggende oplysninger tilstræbe, at udbetalingerne sker med den korrekte sats. Såfremt dette ikke sker, kan der eventuelt blive tale om et økonomisk ansvar i henhold til de herom gældende regler.

Til § 13, stk. 1,

Det skal bemærkes, at indførelsen af »90 pct. af max.-satsen« ikke påvirker administrationen af § 13, stk. 1. Det vil bl.a. sige, at et medlem, der opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter § 11, stk. 3, kan få udbetalt med sin individuelle sats, såfremt betingelserne i § 13, stk. 1, er opfyldt.

Til overgangsordningen.

De medlemmer, der er omfattet af overgangsordningen, vil kunne oppebære supplerende dagpenge i 78 uger inden for 2 år. Dog kun indtil den 1. juli 1993. På dette tidspunkt vil medlemmerne blive omfattet af reglen om, at man kun kan oppebære supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger. De medlemmer, der den 1. juli 1993 har oppebåret supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, vil således pr. denne dato miste retten til supplerende dagpenge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. september 1991

Troels Nørgaard

/ Eje Juul Jacobsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →