Cirkulære om underretning i sager, hvor der pålægges eller vedtages straf m.v. (til domstolene)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 219 meddeler retten
statsadvokaten (politimesteren) udskrift af alle straffedomme.
Stk. 2. Når der pålægges straf i sager, der behandles i den borgerlige retsplejes former, giver retten politimesteren underretning herom ved udskrift af dommen eller kendelsen.
§ 2. Når bøde, efterbetaling eller konfiskation er idømt eller vedtaget, meddeler retten straks vedkommende politimester ekstraktudskrift eller ekstra udskrift af afgørelsen. Meddelelse af sådan udskrift er dog ufornøden i straffesager, når ikendelse eller vedtagelse sker ved sagens slutning.
Stk. 2. I militære straffesager sendes udskriften til vedkommende auditør.
§ 3. Bøde-, konfiskations- eller efterbetalingsbeløb, der indbetales til retten, videresendes straks til vedkommende politimester.
§ 4. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1991. Samtidig ophæves cirkulære nr. 187 af 3. november 1937 og cirkulære nr. 67 af 2. april 1965.
Justitsministeriet, den 5. september 1991
Hans Engell
/ Niels Pallesen
Cirkulære om underretning i sager, hvor der pålægges eller vedtages straf m.v.
(til domstolene)
Ingen