Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner (* 1)

Bilag 1

Institutioner

omfattet af protokollat om stillingsstruktur

for videnskabelige stillinger ved

sektorforskningsinstitutioner

Institution FL-konto Pr. dato Center for Udviklingsforskning 06.31.05 1.04.90 Forsvarets Forskningstjeneste 12.25.01 1.11.88 Statens Byggeforskningsinstitut 14.41.21 1.11.88 Geodætisk-Seismisk afdeling ved Kort- og Matrikelstyrelsen 14.61.01 1.11.88 Socialforskningsinstitutet 15.13.01 1.11.88 Statens Seruminstitut 16.35.01 1.11.88 Arbejdsmiljøinstituttet 17.21.02 1.11.88 Biblioteket ved RUC 20.62.13 1.11.88 Biblioteket ved ÅUC 20.62.17 1.11.88 Danmarks tekniske Bibliotek ved Danmarks tekniske Højskole 20.63.01 1.11.88 Biblioteket ved Handelshøjskolen i København 20.64.01 1.11.88 Biblioteket ved Danmarks Lærerhøjskole 20.67.11 1.11.88 Biblioteket ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 20.69.01 1.11.88 Danmarks Pædagogiske Institut 20.69.36 1.11.88 Dansk Rumforskningsinstitut 20.74.02 1.11.88 Det kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. afdeling 21.31.11 1.11.88 Universitetsbibliotekets 2. afdeling 21.31.11 1.11.88 Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Århus 21.31.17 1.11.88 Odense Universitetsbibliotek 21.31.19 1.11.88 Rigs- og Landsarkiverne 21.32.01 1.11.88 Erhvervsarkivet 21.32.03 1.11.88 Dansk Folkemindesamling 21.32.05 1.11.88 Dansk Sprognævn 21.32.07 1.11.88 Nationalmuseet 21.33.11 1.11.88 Tøjhusmuseet 21.33.15 1.11.88 Statens Museum for Kunst 21.33.21 1.11.88 Det Danske Kunstindustrimuseum 21.33.33 1.11.88 20.1 Naturhistorisk Museum i Århus 21.33.33 1.11.88 20.5 Bibliotekets og Byggeriets Studiearkiv ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler 21.41.01 1.11.88 Danmarks Miljøundersøgelser 23.31.01 1.11.88 Vildforvaltningen under Skov- og Naturstyrelsen 23.51.01 1.11.88 Danmarks Geologiske Undersøgelse 23.61.01 1.11.88 Statens Veterinære Institut for Virusforskning 24.32.21 1.11.88 Statens Veterinære Serumlaboratorium 24.32.25 1.11.88 Statens Planteavlsforsøg 24.33.03 1.11.88 Statens Husdyrbrugsforsøg 24.33.05 1.11.88 Statens Mejeriforsøg 24.33.07 1.11.88 Statens Jordbrugstekniske Forsøg 24.33.09 1.11.88 Statens Forstlige Forsøgsvæsen 24.33.11 1.11.88 Statens Jordbrugsøkonomiske Institut 24.33.13 1.11.88 Statens Skadedyrlaboratorium 24.33.15 1.11.88 Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 25.31.01 1.11.88 Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium 25.31.21 1.11.88 Forsøgsanlæg Risø 29.21.01 1.11.88 Grønlands Geologiske Undersøgelse 29.41.11 1.11.88 Grønlands Miljøundersøgelser 29.41.21 1.11.88

§ 1. Overenskomstansættelse i videnskabelige stillinger sker som forsker eller seniorforsker.

Ansættelse som forsker

§ 1. Aftalen finder anvendelse for tjenestemænd i lønramme 16/21/29/31 og 34 ansat i videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner, jf. bilag 1 til protokollot af 26. oktober 1988 om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner.

§ 1. Aftalen finder anvendelse for institutioner omfattet af protokollat af d.d. om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner.

KAPITEL III. RETNINGSLINJER AF 26. OKOTBER 1988

RETNINGSLINIER AF 26. OKTOBER 1988 FOR

EN STILLINGSSTRUKTUR FOR STILLINGER

TIL VARETAGELSE AF FORSKNINGSOPGAVER VED

SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER

A. Generelt

Forskningen ved sektorforskningsinstitutioner forudsættes henført til stillinger, hvor forskningsindholdet udgør en væsentlig andel af den samlede arbejdstid.

Til løsning af tekniske og administrative opgaver kan der oprettes særlige stillinger til tekniske-administrativt personale, hvor ansættelsen ikke sker med henblik på løsning af forskningsopgaver.

Herudover kan der oprettes stillinger til varetagelse af ledelsesopgaver.

Ansættelse til varetagelse af forskningsopgaver sker i stillinger som forsker eller seniorforsker.

Stillingsstrukturen ved sektorforskningsinstitutioner forudsætter, at der ved besættelse af videnskabelige stillinger skal følges visse overordnede retningslinier. Kredsen af sektorforskningsinstitutioner fremgår af bilag til protokollat mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner.

B. Forskerstillinger og kandidatstipendier

1. Ansættelse mv.

Der må af de respektive ministerier træffes bestemmelse om, hvorvidt der ved ansættelse i en forskerstilling skal fastsættes regler om iværksættelse af en særlig fagkyndig bedømmelse.

Opmærksomheden henledes på, at der efter gældende regler skal foretages en fagkyndig bedømmelse ved indskrivning til licentiatstudiet og tildeling af kandidatstipendium, ligesom der i tilfælde hvor en ansøger til en forskerstilling har erhvervet licentiatgraden, vil foreligge en fagkyndig bedømmelse forud for tildelingen af denne grad.

1.2. Varig ansættelse

Ansættelsen som forsker er som hovedregel varig. Inden 3 års ansættelse foretages evaluering, eventuelt med ekstern bistand, af forskerens egnethed. Er denne evaluering ikke positiv, fratræder forskeren med normalt overenskomstmæssigt varsel.

1.3. Tidsbegrænset ansættelse

I særlige tilfælde kan ansættelsen være tidsbegrænset, hvis institutionen i sin stillingsdimensionering alene har valgt seniorforskerstillinger.

Ansættelsen sker for perioder af 2-3 år. Den samlede ansættelse kan ikke overstige 6 år. Ressortministeriet kan dog under ganske særlige omstændigheder meddele dispensation for en kortvarig forlængelse i indtil 1 år. Vedkommende forhandlingsberettigede organisation underrettes skriftligt om meddelt dispensation. Efter udløbet af den sidste ansættelsesperiode fratræder forskeren uden særligt varsel. Ansættelsesforholdet kan herudover bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

2. Forskerstillingens indhold

Stillingens indhold består af institutionsrelateret forskning og andre opgaver, der påhviler tjenestestedet. Det kan i den forbindelse pålægges at yde vejledning til ansatte i »uddannelsesstillinger«.

Som led i en forskeruddannelse kan der i stillingen - afhængigt af forskerens uddannelsesmæssige baggrund - være indbygget et licentiatstudium eller tilsvarende studium efter den af ansættelsesmyndigheden og den højere uddannelsesinstitution godkendte plan.

Forskeruddannelsen kan også finde sted som led i den interne arbejdstilrettelæggelse.

Det forudsættes, at der ved arbejdstilrettelæggelsen vil være mulighed for at varetage sådanne opgaver, herunder forskning af selvstændig karakter, at vedkommende kan kvalificere sig til ansættelse i ledige seniorforskerstillinger.

Forskningsopgaverne skal ved tidsbegrænset ansættelse i ansættelsesperioden udgør en så væsentlig andel af den samlede arbejdstid, at den pågældende vil have mulighed for at kvalificere sig til ansættelse som seniorforsker.

C. Seniorforskerstillinger

1. Ansættelse

Det er en betingelse for besættelse af en sådan stilling,

a. at der foretages offentligt opslag, og

b. at den pågældende ansøger af et fagkyndigt udvalg - eller et flertal af udvalgets medlemmer - er bedømt som forskningsmæssigt kvalificeret på seniorforskerniveau (lektorniveau ved de højere uddannelsesinstitutioner).

Det forudsættes i den forbindelse, at det fagkyndige udvalg består af et ulige antal medlemmer, normalt 3 eller 5 medlemmer, at udvalgets medlemmer har faglige kvalifikationer mindst svarende til seniorforskerniveau, at mindst et af udvalgets medlemmer har ansættelse uden for vedkommende institution, således at der herunder så vidt muligt bliver tale om repræsentation for en af de højere uddannelsesinstitutioner, og at normalt mindst et af medlemmerne er ansat inden for institutionens område.

Bedømmelsesudvalget skal tage stilling til ansøgernes faglige kvalifikationer som forsker og kan derudover vurdere andre kvalifikationer, som er relevante for den pågældende stilling.

Dersom bedømmelsesudvalget ikke skal vurdere andre faglige kvalifikationer end de forskningsmæssige, forudsættes disse andre kvalifikationer på anden måde inddraget ved vurderingen af, hvem af de forskningsmæssigt kvalificerede der skal ansættes.

Det for ansættelsen nødvendig kvalifikationskrav om seniorforskerniveau kan opnås på grundlag af ansættelse som forsker, men vil kunne opnås på den anden måde, f.eks. i forbindelse med ansættelse som adjunkt ved en højere uddannelsesinstitution eller en ingeniørhøjskole eller ansættelse inden for et erhvervsområde, som forskningen retter sig imod.

Der vil i tilfælde, hvor ansøgeren er uden tilstrækkelig sektorspecifik erfaring, kunne blive tale om ansættelse på prøve i indtil 11/2 år. Beslutning om ikke at fastansætte efter prøvetidens udløb kan kun træffes efter fagkyndig bedømmelse, eventuelt med ekstern bistand. Der skal i disse tilfælde foretages en særskilt vurdering af de sektorspecifikke kvalifikationer, jf. § 3, stk. 3, i protokollat om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner.

2. Stillingens indhold

Arbejdsopgaverne vil typisk omfatte institutionsrelateret forskning og institutionsspecifikke arbejdsopgaver, herunder vejledning af ansatte i uddannelsesstillinger som forsker.

Der vil således generelt være pligt til efter tjenestestedets nærmere bestemmelse at varetage alle opgaver, der er henlagt til sektorforskningsinstitutionen.

Det forudsættes imidlertid, at der ved opgavefordelingen dels tages hensyn til de ansattes kvalifikationer, dels tilvejebringes et sådant forhold mellem de forskningsmæssig og institutionsmæssige opgaver, at det er i overensstemmelse med, at stillingen er en videnskabelig stilling.

KAPITEL II. TJENESTEMANDSANSATTE VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE

AFTALE

MELLEM FINANSMINISTERIET OG

AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION

(TJENESTEMANDSUDVALGET)

OM OMKLASSIFICERING AF TJENESTEMÆND

VED INDFØRELSE AF EN STILLINGSSTRUKTUR

VED SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER

I medfør af § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18 juni 1969 om tjenestemænd i i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

KAPITEL IV. NOTAT AF 26. OKTOBER 1988

UNDERVISNINGSMINISTERIETS OG

FINANSMINISTERIETS NOTAT

AF 26. OKTOBER 1988 OM

EN STILLINGSSTRUKTUR VED

SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER

1. I forbindelse med overvejelserne om styrkelse af forskningsniveauet og etablering af mere ensartede forhold ved sektorforskningsinstitutionerne er det besluttet at gennemføre en ny stillingsstruktur ved disse. I tilslutning hertil blev det ved overenskomstfornyelsen 1987 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation aftalt at afsætte en særlige pulje til indførelse pr. 1. april 1988 af automatiske tillægsordninger ved sektorforskningsinstitutionerne i forbindelse med gennemførelse af stillingsstruktur med prøveansættelse og fagkyndig bedømmelse,

Efter drøftelse i embedsmandsudvalget har der i oktober og november måned 1987 været afholdt en række orienterede møder mellem repræsentanter for på den ene side forskellige ressortministerier og sektorforskningsinstitutioner og på den anden side Finansministeriet, Budgetdepartementet, Lønnings- og Pensionsdepartementet (nu Administrations- og Personaledepartementet) samt Undervisningsministeriet, Forskningsdirektoratet og Løn- og Personaleafdelingen.

2. På møderne er gennemgået intentionerne med den nye stillingsstruktur, således som de fremgår af »Redegørelse om sektorforskningen afgivet af undervisningsministeren til Folketingets forskningsudvalg 31. marts 1987« samt Undervisningsministeriets notat af 23. marts 1987 om en ny stillingsstruktur mv. for det videnskabelige personale ved sektorforskningsinstitutionerne.

Ressortministerierne har heroverfor fremført en række synspunkter om konsekvenserne ved indførelsen af en ny struktur. De væsentligste synspunkter har været

- Et varierende behov for uddannelsesstillinger.

- Behov for en ansættelsesform, der sikrer, at de normale institutionsopgaver fortsat kan varetages.

- Behov for en fælles basisstruktur for de videnskabelige stillinger ved institutionerne, da en opdeling i 2 kategorier som foreslået i notatet af 23. marts 1987 vil være belastende for samarbejdet på institutionerne.

- Mulighed for, at forskere, som ikke opnår ansættelse som seniorforsker, kan ansættes til udførelse af normale institutionsopgaver, da institutionerne ellers vil miste den sektorspecifikke ekspertise, som forskeren har opnået under forskeruddannelsen.

- Betænkelighed ved midlertidige ansættelser i større omfang, da dette vil hindre institutionerne i at kunne rekruttere og fastholde kvalificeret personale til udførelse af de normale sektoropgaver.

3. På grundlag af drøftelserne med ressortministerierne udarbejdede Undervisningsministeriet og Finansministeriet et forslag af 8. december 1987 til stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutionerne. Dettes konsekvenser for institutionernes dimensionering af stillinger har efter ny drøftelse i embedsmandsudvalget i marts 1988 været gennemgået med en række ressortministerier for udvalgte institutionsområder.

Ressortministerierne har under denne gennemgang fremført en række synspunkter om dimensioneringen af de enkelte stillingstyper. De væsentligste synspunkter har været

- Et varierende behov for tidsbegrænset ansættelse i uddannelsesstillinger.

- Et varierende behov for seniorforskere.

- Behov for at kunne sprede uddannelsesforløbet over en længere periode end 6 år - eventuelt i forbindelse med varig ansættelse i forskerstilling.

- Behov for basisstilling for de videnskabelige medarbejdere.

4. På baggrund af de seneste drøftelser med ressortministerierne er der udarbejdet et revideret forslag til stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutionerne.

De opstillede mål og ressortministeriernes væsentligste indvendinger er søgt indarbejdet.

Intentionen med modellen er at opnå en sådan fleksibilitet, at kravet om en kvalitativ styrkelse af forskningen kan tilgodeses, samtidig med at institutionerne bevarer mulighederne for at få udført de normale sektoropgaver. Endvidere bliver det muligt i institutionen at beholde forskere, der ikke ansættes som seniorforsker.

Den væsentligste ændring i forhold til modellen af 8. december 1987 er, at forskeruddannelsen typisk vil ske i forskeransættelsen, der erstatter den tidligere uddannelsesstilling og stillingen som videnskabelig assistent. Forskeransættelsen er derved tænkt som en videnskabelig basisstilling med 2 karrieremuligheder - den ene seniorforskeransættelse, den anden varetagelse af særlige institutionsopgaver (f.eks. projektleder, områdeleder o.l.).

5. Udgangspunktet for modellen har været, at der skal være tale om forskning på et højt niveau, og at denne forskning skal indgå som en stabil og væsentlig bestanddel af stillingsindholdet.

Til modellen er derfor knyttet nogle generelle forudsætninger, som forventes opfyldt af den enkelte institution

- at institutionen er i stand til at påtage sig uddannelse af forskere

- at forskningsindholdet i stillingerne som forsker må påregnes at ville udgøre minimum 25 pct. af den samlede arbejdstid

- at den enkelte sektorforskningsinstitution foretager en dimensionering af modellens stillingskategorier.

Det er en afgørende forudsætning, at det tilsigtede kvalitetskrav opnås. Institutioner, hvis arbejdsfunktioner er af en sådan karakter, at de ikke kan påtage sig forskeruddannelsen, vil således ikke kunne omfattes af stillingsstrukturen.

Dette indebærer, at en institution ikke kan vælge en struktur kun bestående af stillinger som forsker, ligesom den heller ikke vil kunne oprette stillinger som seniorforsker, medmindre den er i stand til at påtage sig uddannelse af forskere. Der er dog i et vist omfang mulighed for, at mindre institutioner inden for et fælles og afgrænset område kan indgå i et samarbejde om forskeruddannelse med større institutioner herom.

6. Den foreslåede stillingsstruktur forudsættes fremtidig at skulle gælde for alle videnskabelige stillinger ved de institutioner, der omfattes af ordningen, bortset fra lederstillinger, TAP-stillinger og enkelte midlertidig stillinger, finansieret af særlige projektbevillinger.

Sektorforskningsområdet er meget heterogent og de enkelte institutioners udgangspunkt og behov forskelligt. Modellen er derfor gjort så fleksibel, at den skulle være operativ uanset den enkelte institutions dimensioneringsstruktur.

7. Til de enkelte elementer i stillingsstrukturen knyttes følgende uddybende bemærkninger

Kandidatstipendium kan indgå som et led i forskeruddannelsen.

Forskeransættelsen er en varig ansættelse med indtil 3 års prøveansættelse.

I særlige tilfælde kan ansættelsen dog være tidsbegrænset, hvis institutionen i sin stillingsdimensionering alene har valgt seniorforskerstillinger. Ansættelsen sker i så fald for perioder af 2-3 år. Den samlede ansættelse i en tidsbegrænset forskerstilling er maksimalt 6 år inkl. en eventuel forudgående stipendieperiode.

Som led i en forskeruddannelse kan der i stillingen - afhængig af forskerens uddannelsesmæssige baggrund - være indbygget et licentiatsstudium eller tilsvarende studium efter den af ansættelsesmyndigheden og den højere uddannelsesinstitution godkendte plan.

Forskeruddannelsen kan også finde sted som led i den interne arbejdstilrettelæggelse, herunder som overbygning på et allerede gennemført licentiatstudium eller tilsvarende uddannelse, f.eks. erhvervsforskerstipendium.

En udstrækning af licentiatstudiet ud over de normale 2-3 år vil indebære, at løbende pligtopgaver for institutionen kan udføres samtidig.

Arbejdsopgaverne vil typisk være institutionsrelateret forskning og andre institutionsspecifikke opgaver.

Stillingen er en videnskabelig ansættelse på linie med seniorforskeransættelsen, men med mindre vægt på forskningsindholdet.

Seniorforskeransættelsen sker efter opslag og er en varig ansættelse. Forudsætningen for ansættelsen er, at den pågældende med ekstern bistand er bedømt forskningsegnet på seniorforskerniveau, svarende til lektorbedømmelsen ved universiteter og de højere uddannelsesinstitutioner. Det vil sige, at licentiatniveauet er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forskningsmæssig forudsætning.

8. Da modellen forudsætter, at institutionernes forskning koncentreres på de videnskabelige stillinger, vil der ved de omfattede institutioner kunne blive et øget behov for TAP-stillinger. Ved en TAP-stilling forstås i den forbindelse en stilling, der primært varetager administrative funktioner eller driftsopgaver for institutionen og som ikke eller kun i meget begrænset omfang er inddraget i egentlige forskningsopgaver.

9. De 2 videnskabelige ansættelser er hver for sig selvstændige ansættelser og besættes efter opslag - for seniorforskeres vedkommende efter en fagkyndig bedømmelse med ekstern bistand.

I forskeransættelsen er der indlagt en evaluering af forskerens egnethed, som skal gennemføres inden 3 års ansættelse. Denne evaluering kan ske på grundlag af en stedfunden licentiatsafhandling eller anden tilsvarende afhandling.

Der vil for de institutioner, der inddrages under stillingsstrukturen, skulle udarbejdes kriterier for den fagkyndige bedømmelse. Som følge af institutionernes forskellighed vil der, for at kunne sikre at ensartet kvalifikationsniveau, fra centralt hold blive udarbejdet fælles retningslinier, som ressortministerierne skal anvende ved fastsættelse af reglerne for den fagkyndige bedømmelse.

10. Der er i modellen endvidere taget udgangspunkt i, at det forskellige lønniveau på sektorforskningsinstitutioner og de højere uddannelsesinstitutioner kan virke blokerende for forskermobiliteten. Da forskeruddannelsen ved sektorforskningsinstitutionerne med den nye struktur kvalitativt bringes på niveau med de højere uddannelsesinstitutioner, er den største hindring for et ensartet lønniveau samtidig fjernet. Med modellens generelle løntillæg er derfor tilstræbt en tilnærmelse til de højere uddannelsesinstitutioners læreanstaltstillæg.

I modellen er endvidere indbygget, at der kan ydes individuelle tillæg af decentral pulje oven i de generelle tillæg, såvel til forskeransatte med særlige opgaver/kvalifikationer som til seniorforskere med særlige forskningsmæssige kvalifikationer.

11. Gennem Forskerakademiets tildeling af stipendier vil der være mulighed for at få tilskud til uddannelsen af forskere ved sektorforskningsinstitutioner.

12. Den nye stillingsstruktur vil ikke omfatte de allerede ansatte ved sektorforskningsinstitutionerne. Det er derfor forudsat, at der mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation skal aftales en overgangsordning for disse.

KAPITEL I. PROTOKOLLAT

PROTOKOLLAT

I TILSLUTNING TIL OVERENSKOMST

FOR AKADEMIKERE I STATEN OM

STILLINGSSTRUKTUR FOR

VIDENSKABELIGE STILLINGER VED

SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER

For overenskomstansatte, for hvem stillingsstrukturreglerne for det videnskabelige personale ved sektorforskningsinstitutioner er gældende finder følgende bestemmelse anvendelse

KAPITEL V. AFTALE OM VEDERLAG TIL FAGLIGE BEDØMMELSESUDVALG

AFTALE

MELLEM FINANSMINISTERIET OG

AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION

(TJENESTEMANDSUDVALGET)

OM VEDERLAG TIL MEDLEMMER AF FAGLIGE

BEDØMMELSESUDVALG TIL BESÆTTELSE AF

SENIORFORSKERSTILLINGER VED

SEKTORFORSKNINGSINSTITUTIONER

I medfør af § 45, stk. l, i lov nr. 29l af l8. juni l969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober l969 aftales følgende

§ 2. Ansættelse i forskerstilling sker efter opslag.

Stk. 2. Inden 3 års ansættelse foretages evaluering af den ansattes egnethed. Resultatet heraf skal meddeles forskeren senest 3 måneder før udløbet af 3. ansættelsesår.

Stk. 3. Er evalueringen ikke positiv, fratræder forskeren med normalt overenskomstmæssigt varsel. Ansættelsesforholdet kan herudover bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

Stk. 4. Ved tidsbegrænset ansættelse sker ansættelse for perioder af 2-3 år. Den samlede ansættelse kan ikke overstige 6 år. Ansættelsen kan dog under ganske særlige omstændigheder forlænges i indtil 1 år. Vedkommende forhandlingsberettigede organisation underrettes skriftligt om meddelt dispensation. Efter udløbet af den sidste ansættelsesperiode fratræder forskeren uden særligt varsel. Ansættelsesforholdet kan herudover bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.

For ansatte i tidsbegrænsede stillinger, som har tjenestefrihed som følge af barsel eller adoption, forlænges ansættelsesperioden svarende til tjenestefrihedsperiodens længde, dog højst 32 uger.

Stk. 5. Til forskere ydes et særligt tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Fra ansættelsen .......... 19.400 kr.

Efter 3 års ansættelse ... 25.000 kr.

Til ansatte i forskerstillinger ved sektorforskningsinstitutioner, der har erhvervet licentiatgraden eller har dokumenteret videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau, f.eks. ved at være blevet bedømt kvalificeret til stilling som universitetsadjunkt, universitetslektor, seniorforsker eller professor, ydes et tillæg på 28.100 kr., der træder i stedet for tillægget på 25.000 kr.

Stk. 6. Ved ydelse af de i stk. 5 nævnte tillæg medregnes ansættelse i videnskabelige stillinger ved højere uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner, forskningsrådsstipendier og tilsvarende videnskabelig virksomhed i institutionsancienniteten.

Ansættelse som seniorforsker

§ 2. Til videnskabeligt personale, med hvem ansættelsesforholdet er etableret før 1. november 1988, jf. § 1, ydes med virkning fra 1. april 1988 et særligt tillæg, med følgende beløb

Lr. 16/21/29/31 10.400 kr.

Lr. 34 8.100 kr.

§ 2. Til medlemmer af fagkyndige udvalg, der nedsættes til bedømmelse af ansøgere til stillinger som seniorforsker, jf. pkt. C.l. i retningslinier for en stillingsstruktur til varetagelse af forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner i Finansministeriets cirkulære af d.d. om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner, ydes betaling efter sats A i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af censorvirksomhed med følgende antal censortimer

a) Ved bedømmelse af ansøgernes forskningsmæssige kvalifikationer ydes 6 censortimer plus l,5 censortime pr. ansøger. Der kan dog højst ydes betaling for 28,5 censortimer.

b) Foretages tillige bedømmelse af ansøgernes sektorspecifikke kvalifikationer, ydes herudover 2 censortimer plus 0,5 censortimer pr. ansøger, således at der herefter ydes i alt 8 censortimer plus 2 censortimer pr. ansøger. Der kan dog højst ydes betaling for 38 censortimer.

Stk. 2. Der kan maksimalt ydes vederlag for 38 censortimer pr. bedømmelse.

§ 3. Ansættelse som seniorforsker sker efter opslag og fagkyndig bedømmelse.

Stk. 2. Har den pågældende ikke forud for ansættelse som seniorforsker opnået tilstrækkelig sektorspecifik erfaring, kan seniorforskeransættelsen ske på prøve for en periode på indtil 11/2 år.

Beslutning om ikke at fastsætte efter prøveperiodens udløb kan kun træffes efter fagkyndig bedømmelse.

Stk. 3. Seniorforskeren underrettes om iværksættelse af fagkyndig bedømmelse senest 4 måneder før prøveansættelsens udløb.

Sker underretning om en negativ bedømmelse mindre end 3 måneder før prøveansættelsesperiodens udløb, fratræder seniorforskeren med sædvanligt overenskomstmæssig varsel.

Stk. 4. Til seniorforskere ydes et særligt tillæg på 41.800 kr. årligt. Pr. 1. april 1992 forhøjes tillægget til 44.000 kr. (ikke-pensionsgivende).

Overgangsbestemmelser

§ 3. Hidtidige løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder tillæg, bevares uændret.

§ 3. Der kan ikke ydes vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg, der er ansat ved samme institution som den, der har nedsat udvalget, eller til andre medlemmer, for hvem deltagelse i bedømmelsesudvalget må forudsættes at være en tjenestepligt.

§ 4. Videnskabeligt personale, med hvem ansættelsesforholdet er etableret før 1. november 1988, er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 1-3.

Stk. 2. Til videnskabeligt personale ansat før 1. november 1988, jf. stk. 1, ydes med virkning fra 1. april 1988 et særligt tillæg, der årligt udgør følgende beløb

1.- 3. anciennitetstrin 19.400 kr.

4. og følgende anciennitetstrin 25.000 kr.

Stk. 3. Til ansatte, der pr. 1. april 1988 var aflønnet på

8. løntrin (svarende til 7. anciennitetstrin efter overenskomst for akademikere i staten) eller derover, ydes et særligt tillæg på 37.200 kr. årligt, der træder i stedet for det i stk. 2 nævnte på 25.000 kr.

Stk. 4. Såfremt den ansatte oppebærer et højere tillæg end det, der tilkommer den pågældende efter stk. 2 eller 3, bevares det højere tillæg.

I øvrigt bortfalder tillæg på 37.200 kr. og lavere tillæg ydet før ordningens ikrafttræden.

Stk. 5. Hidtidige løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt bevares uændret.

Stk. 6. Videnskabeligt personale ansat før 1. april 1990 ved Center for Udviklingsforskning er omfattet af § 4, idet de anførte tillæg dog først udbetales med virkning fra 1. april 1990.

Stk. 7. Til 6 videnskabelige medarbejdere overflyttet fra Arealdatakontoret til Statens Planteavlsforsøg ydes med virkning fra 1. januar 1990 et tillæg på 37.200 kr.

Ansættelse som forskningsleder

§ 4. Ansættelse af tjenestemænd i stillinger som forsker eller seniorforsker sker efter 1. november 1988 på prøve i henholdsvis 3 og 2 år. I øvrigt finder de i § 2, stk. 1-2 og stk. 5-6, og § 3, stk. 1, § 3, stk.2, 1. afsnit, § 3, stk. 3, 1. afsnit, og § 3, stk. 4, i protokollat af d.d. om stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner anførte bestemmelser anvendelse.

§ 4. Aftalen har virkning for bedømmelsesudvalg nedsat efter l. november l988 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 3l. marts, dog tidligst til 3l. marts l993.

København, den 9. april l991

Akademikernes Finansministeriet

Centralorganisation

P.M.V.

E.B.

Alex Nielsen Hans C. Jensen

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Administrations- og Personaledepartementet, kan bestilles hos Statens Informationstjeneste, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 33 92 92 28 mellem kl. 8.30 - 16.00

§ 5. Til 4 stillinger som forskningsleder ydes med virkning fra 1. april et tillæg på 62.300 kr.. Samtidig bortfalder alle hidtil ydede tillæg.

Ikrafttræden, opsigelse mv.

§ 5. Ovenstående har virkning fra 1. november 1988.

København, den 9. april 1991

Akademikernes Finansministeriet

Centralorganisation

(tjenestemandsudvalget) P.M.V.

E.B.

Alex Nielsen Hans C. Jensen

§ 6. Ovenstående bestemmelser træder i kraft den 1. april 1991 og omfatter de på bilag til protokollatet anførte institutioner.

Stk. 2. Protokollatet kan af Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet hver for deres vedkommende opsiges samtidig med overenskomsten og efter de i denne fastsatte regler.

København, den 9. april 1991.

Akademikernes Finansministeriet

Centralorganisation

P.M.V.

E.B.

Alex Nielsen Hans C. Jensen

Kapitel I. Protokollat

Kapitel II. Tjenestemandsansatte videnskabelige medarbejdere

Kapitel III. Retningslinjer af 26. oktober 1988

Kapitel IV. Notat af 26. oktober 1988 om stillingsstruktur

Kapitel V. Aftale om vederlag til faglige bedømmelsesudvalg

I forbindelse med indgåelsen af Overenskomst for akademikere i staten 1991 udsendes hermed cirkulære om den pr. 1. november 1988 etablerede stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner. Cirkulæret træder i kraft 1. april 1991 og erstatter Finansministeriets cirkulære nr. 122/88 af 26. oktober 1988.

Cirkulæret indeholder

- Protokollat af d.d. mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner

- Aftale af d.d. om tjenestemandsansatte ved sektorforskningsinstitutioner

- Retningslinjer af 26. oktober 1988 for stillingsstruktur ved sektorforskningsinstitutioner

- Notat af 26. oktober 1988 om stillingsstruktur

- Aftale om vederlag til faglige bedømmelsesudvalg

Ad kapitel I-IV.

Til protokollat og retningslinjer knyttes følgende bemærkninger

Institutions- og personkreds

Det fremgår af bilag til protokollat, hvilke institutioner der er omfattet af stillingsstrukturen og protokollatet. Det er forudsat, at disse institutioner opfylder de særlige krav og principper for budgettering og ledelsesforhold, der har været drøftet i det tværministerielle udvalg, og som fremgår af »Redegørelse om sektorforskningen«, afgivet af undervisningsministeren til Follketingets Forskningsudvalg den 31. marts 1987.

Stillingsstrukturen gælder for videnskabelige medarbejdere ansat i forskerstillinger efter ordningens ikrafftræden pr. 1. november 1988.

For medarbejdere ansat i videnskabelige stillinger inden strukturens ikrafttræden gælder den i § 4 i protokollatet beskrevne overgangsordning. Såfremt den ansatte og ansættelsesmyndigheden er enige om det, kan ansættelse dog i stedet ske som forsker efter reglerne i § 2 i protokollatet.

Teknisk-administrativt personel og ansatte i chefstillinger er ikke omfattet af stillingsstrukturen.

Midlertidigt ansatte i videnskabelige stillinger bortset fra de i pkt. B.1.3 i retningslinier for en stillingsstruktur for stillinger til varetagelse af forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner nævnte - og midlertidigt ansatte, finansieret af fondsmidler, er ikke omfattet af stillingsstrukturens bestemmelser, men oppebærer tilsvarende tillæg.

Hidtidig praksis vedrørende ansættelse i midlertidig stilling ændres ikke i medfør af stillingsstrukturen.

Besættelse af stillinger

I tilknytning til retningslinierne for besættelse af videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner er det forudsat, at de enkelte ministerier fastsætter de nødvendige supplerende bestemmelser om ansættelsesprocedure.

De i protokollat mv. anførte stillingsbetegnelser er ikke bindende for institutionerne.

Ændringer i dimensionering af stillinger

Det henstilles, at institutionernes ledelse på et tidligt tidspunkt inddrager det berørte personale i overvejelser om ændringer i dimensioneringen af forskerstillingerne. Dette kan ske efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 130/90 af 29. november 1990 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

Tillæg

Det følger af protokollatets bestemmelser om automatiske tillæg og overgangsordningen for allerede ansatte, at der efter strukturens ikrafttræden ikke vil kunne rejses forslag om forhøjelse af tillæg uden for pulje til ansatte i videnskabelige stillinger omfattet af stillingsstrukturen i forbindelse med nyansættelse eller med henvisning til væsentlig stillingsændring.

Ud over de i protokollatets § 2, stk. 5, og § 3, stk. 4, nævnte forsker- og seniorforskertillæg kan der af decentrale puljemidler ydes tillæg på grundlag af personlige kvalifikationer.

Genanvendelse af ledige tillæg

Tillæg til videnskabelige medarbejdere, omfattet af stillingsstrukturen, der pr. 1. april 1988 var højere end 37.247,50 kr. (niveau 1. oktober 1984), frigøres ved ledighed for hele tillægsbeløbets vedkommende til genanvendelse til ydelse af ikke-pensionsgivende forhøjelse af tillæg til ansatte i videnskabelige stillinger på institutionen/ministerområdet.

Ad kapitel V

Aftalen finder tilsvarende anvendelse på overenskomstansatte medlemmer af bedømmelsesudvalgene.

Vedrørende aftalens § 3 skal Finansministeriet som vejledende retningslinje meddele, at ansatte ved sektorforskningsinstitutioner under samme ministerområde normalt vil være tjenestligt forpligtet til at deltage som medlemmer af fagkyndige bedømmelsesudvalg nedsat under ministeriets område.

Vederlag efter § 2 beregnes således

For bedømmelse af forskningsmæssige kvalifikationer pr. stillingsbesættelse

Arbejdet vederlægges med 1 x 6 censortimer uanset antallet af bedømte ansøgere. Til dette faste vederlag lægges 1,5 censortime x antallet af bedømte ansøgere.

Beregnede censortimer ud over 38 pr. stillingsbesættelse vederlægges ikke.

For bedømmelse af forskningsmæssige og sektorspecifikke kvalifikationer pr. stillingsbesættelse

Arbejdet vederlægges ved 1 x 8 censortimer uanset antallet af ansøgere. Til dette faste vederlag lægges 2 censortimer x antallet af bedømte ansøgere.

Beregnede censortimer ud over 38 pr. stillingsbesættelse vederlægges ikke.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1991.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 9. april 1991

P.M.V.

E.B.

Bodil Henriksen

Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabelige stillinger ved sektorforskningsinstitutioner (* 1)

INDHOLD

CIRKULÆRE

(* 1) Udsendt som APD nr. 24/91