Cirkulære om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption (* 1)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Bilag 1
AFTALE
OM
FRAVÆR FRA ARBEJDET PÅ GRUND AF GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION
KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE
§ 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af organisationer, der er tilsluttet de underskrivende centralorganisationer.
Stk. 2. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, omfattes af aftalen efter sammenlagt l års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Ved opgørelsen medregnes samtlige ansættelsesperioder af mindst 1 uges varighed og uden hensyn til beskæftigelsesgraden, men således at der kun sker medregning af ansættelsesperioder, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds påbegyndelse.
Stk. 3. I karensperioden er de pågældende omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Bilag 2
Oversigt over personalekategorier og
overenskomstområder, der henhører under CFU
STK, Ok-sekt.
PKAT 30 Tandteknikere ................. (DFUF) PKAT 32 Chefteknikere ................. (FAD) PKAT 40 Ingeniørassistenter ........... (METAL) PKAT 42 Ing.ass./forskn.teknikere ..... (TL) PKAT 48 Konstruktører ................. (TL) PKAT 50 Tekniske tegnere .............. (TL) PKAT 51 Laboratoriemestre (Risø) ...... (DFUF) PKAT 53 Forskn.tekn. (Risø) ........... (METAL) PKAT 54 Maskinmestre i statens tjeneste (MF) PKAT 55 Helseassistenter (Risø) ....... (DFUF) PKAT 57 Inventarkonduktører ........... (TL) PKAT 58 Værkstedsfunkt. Risø forvalt .. (FVJD) PKAT 59 Værkst.funk. DTH .............. (FVJD) PKAT 63 AF-konsulenter ................ (APL) PKAT 74 Inspektører/afdelingsledere ... (DFUF) PKAT 112 Uddannelseskonsulenter ........ (DFUF) PKAT 116 Maskinkonsulenter ............. (METAL) PKAT 124 Biologoverassistenter ......... (TL) PKAT 127 Prøveassistenter, DEMKO ....... (DFUF) PKAT 129 Klinikassistenter ............. (HK) PKAT 130 Plantekontrollører ............ (DFUF) PKAT 137 Medhjælpere i hovedstadsområdet (DFUF) PKAT 138 Arbejdsmænd (Hvidesten) ....... (SiD) PKAT 139 Gartnere (hovedstad) .......... (SiD) PKAT 140 Landbrugsarb. .................. (SiD) PKAT 141 Medhjælpere (St.Filmc. Jylland) (KAD) PKAT 142 Kontorfunktionærer, sktr. 4-17 (HK) PKAT 147 Faglærte gartnere ............. (SiD) PKAT 151 Skræddere, Kgl. Teater ........ (DBF) PKAT 153 Kostumeass., Kgl. Teater ...... (DFUF) PKAT 154 Smørrebrødsjomfruer ........... (GLF) PKAT 157 Lydteknikere, Kgl. Teater ..... (METAL) PKAT 159 Klubmedarbejdere (Flygtn.hj.) (LDK) PKAT 172 Håndv.lærl./-elever (EFG) (METAL mv.) PKAT 176 Mejerister .................... (MEJ) PKAT 179 Håndværkere ............... (METAL mv.) PKAT 180 Tilsynsfunktionærer ........... (DFUF) PKAT 190 Pæd.oms.medarb., Kofoeds Skole (SL) PKAT 191 Prak.oms.medarb., Kofoeds Skole (SL) PKAT 195 Håndværkere, P&T .............. (CO-ME) PKAT 197 Pædagogmedhjælpere (Flygtn.hj.) (PMF) PKAT 198 Konserveringsteknikere ........ (TL) PKAT 210 Postarbejdere ................. (SiD) PKAT 221 Medhjælpere/husmedhjælpere .... (HAF) PKAT 224 Medhjælpere uden for hovedst. (ESL) PKAT 226 Fotografer .................... (DFUF) PKAT 228 Lokalarbejdere, P&T ........... (ESL) PKAT 230 Flyvelederassistenter ......... (HK) PKAT 234 Bilassistenter ................ (DFUF) PKAT 236 Laboratorieassistenter ........ (DL-F) PKAT 237 Analyseassistenter ............ (HK) PKAT 238 EDB-medarbejdere .............. (HK) PKAT 240 Kontorfunktionærer ............ (HK) PKAT 246 Materielassistenter ........... (HK) PKAT 247 Rengøringsassistenter ......... (KAD) PKAT 248 Arbejdsmænd/chauffører ........ (SiD) PKAT 249 Syersker ...................... (DBF) PKAT 252 Vagtfunktionærer .............. (VSL) PKAT 255 Belysnings- og scenemestre .... (FAD) PKAT 257 Kokke ......................... (GLF) PKAT 258 Kogersker ..................... (GLF) PKAT 261 Sygehjælpere .................. (DKA) PKAT 262 Civile kørelærere ............. (DFUF) PKAT 264 Styrmænd og maskinmestre ...... (DAST) PKAT 265 Kantineledere ................. (DFUF) PKAT 281 Motormænd (Esbjerg) ........... (MS) PKAT 282 Arb.mænd (Spec.arb.sk.) ....... (SiD) PKAT 289 Kantineledere ................. (FAD) PKAT 292 Parkeringskontrollører ........ (VSL) PKAT 295 Optikere ...................... (DFUF) PKAT 296 Sanitører ..................... (DFUF) PKAT 297 Undervisningsass. (Fodt.sk.) .. (DKA) PKAT 521 Donkeymænd, St.Istj. ....... (METAL-SØ) PKAT 522 Elektrikere, St.Istj. ......... (EL) PKAT 595 Tømrere og sejlmagere ..... (METAL mv.) PKAT 721 Medhjælpere ................... (HAF) PKAT 725 Faglærte håndværkere .......... (FLO) PKAT 739 Gartnere ...................... (SiD) PKAT 740 Kontorfunkt. .................. (HK) PKAT 745 Kasernearbejdere .............. (FLO) PKAT 746 Rengøringsinspektører ......... (FIF) PKAT 747 Rengøringsassistenter ......... (KAD) PKAT 753 Prøvetagere, statsfrøkontr. ... (DFUF) PKAT 824 Medhjælpere uden for hovedst. (ESL) PKAT 896 Sanitører ..................... (DFUF) PKAT 897 Forstandere v. Spec.arb.sk. ... (DFUF) PKAT 906 Pæd.udd. personale (flygtn.hj.) (SL) PKAT 910 Rengøringsinspektricer, RH. ... (DKA) PKAT 911 Radiofysikassistenter, RH. .... (DFUF) PKAT 912 Pædagogmedhjælpere, RH ........ (PMF) PKAT 913 Beskæftigelsesvejledere, RH ... (DKA) PKAT 914 Jernbanearbejdere mfl. ........ (SiD) PKAT 915 Chauffører ved waggontransport (SiD) PKAT 916 Chauffører ved Rutebiltj. ..... (SiD) PKAT 917 Rengøringsassistenter ......... (KAD) PKAT 918 Kontorfunktionærer ............ (HK) PKAT 919 Snedkere og tømrere ........... (SNTØ) PKAT 920 Skovarbejdere ................. (SiD) PKAT 921 Automekanikere ................ (METAL) PKAT 922 Elektrikere ................... (EL) PKAT 923 Maskinmestre .................. (MF) PKAT 926 Motormænd, DSB ............. (METAL-SØ) PKAT 927 Formænd ....................... (DFF) PKAT 928 Værkstedsledere/rutebiltj. DSB (FAD) PKAT 929 Håndværkere, div. ............ (FO-DSB) PKAT 942 Styrmænd/maskinmestre Bornholm (MF) PKAT 944 Motormænd Bornholm......... (METAL-SØ) PKAT 945 Ueks. maskinass. Bornholm ..... (METAL) PKAT 948 Kontorfunktionærer Bornholm ... (HK) PKAT 949 Terminalarb. Bornholm ......... (SiD) PKAT 950 Terminalarb. Kbh. ............. (SiD) PKAT 951 Rengøringsass. Bornholm ....... (KAD) PKAT 952 Snedkere/tømrere Bornholm ..... (SNTØ) PKAT 953 Elektrikere Bornholm .......... (EL) PKAT 954 Maskinmestre skoleskibe/istj... (MF) PKAT 958 Maskinchefer Bornholm ......... (MF) PKAT 982 Neurofys. assistenter ......... (DKA) PKAT 983 Plejere ....................... (DKA) PKAT 990 Maskinmestre DSB .............. (MF) STK, Tjm-sekt. PKAT 166 Hærens Konstabel- og Korpo- ralforening ................(HKKF/CO I) PKAT 219 Posteksp./brevsamlere ..... (PL/CO I) PKAT 259 Posteksp./brevsamlere ..... (PL/CO I) PKAT 260 Postekspeditører .......... (PL/CO I) PKAT 290 Bestyrere i P&T ........... (PL/CO I) PKAT 291 Bestyrere i P&T ........... (PL/CO I) PKAT 542 Kont.f. tele TR 4-17 ..... (DATEL/CO I) CO II PKAT 29 Undervisningsassistenter ..... (DTPLF) PKAT 76 Bedriftssundhedspl. .......... (DSR) PKAT 77 Ergo-/fysioterapeuter BST .... (F/DF) PKAT 113 Konsulenter i arb.tils. ...... (FKA) PKAT 119 Ergo-/fysioter. - lærere ..... (EF/DF) PKAT 193 Socialrådgivere mfl. ......... (DS) PKAT 212 Musikere/repetitører, DkT .... (DMF) PKAT 227 Repetitører, Det kgl. Teater (DMF) PKAT 229 Jordemødre ................... (DAJ) PKAT 231 Hosp.laboranter .............. (LaH) PKAT 232 Økonomaassistenter ........... (ØF) PKAT 235 Fysioterapeuter .............. (DF) PKAT 241 Ergoterapeuter ............... (EF) PKAT 251 Sygeplejeassistenter ......... (DSR) PKAT 266 Køkkenassistenter/-ledere .... (ØF) PKAT 278 Sygeplejeass. (råd.tj.) ...... (DSR) PKAT 279 Køkkenassistentelever ........ (ØF) PKAT 284 Ergo-/fysioter. Arb.tils. .... (EF/DF) PKAT 294 Musikere, Det kgl. Teater .... (DMF) PKAT 505 Musikass., Det kgl. Teater ... (DMF) PKAT 751 Socialrådgivere .............. (DS) PKAT 903 Hospitalslaborantelever ...... (LaH) PKAT 905 Sygeplejestuderende .......... (DSR) PKAT 907 Økonomaelever ................ (ØF) PKAT 984 Radiografer .................. (DSR) AC, Tjenestemandsudvalget PKAT 215 Officerer tjm.lign. ......... (HOA/AC) PKAT 272 Officerer K.pens.(NL) ....... (HOA/AC) AC, Overenskomstområdet PKAT 22 Civiløkonomer ................ (FDC) PKAT 23 Hjælpepræster ................ (DDP) PKAT 24 Reservelæger (Serum) ......... (FAYL) PKAT 25 Fængselslæger ................ (PLO) PKAT 28 Mejeriingeniører ............. (DMIF) PKAT 33 Tandlæger i Sundhedsstyrelsen (DTF) PKAT 37 Forstkandidater .............. (FORST) PKAT 43 Arkitekter ................... (DAL) PKAT 44 Civilingeniører .............. (DIF) PKAT 45 Teknikumingeniører ........... (IS) PKAT 46 Jurister/økonomer ............ (DJØF) PKAT 49 Magistre/psykologer .......... (DM) PKAT 64 Dyrlæger i Staten ............ (DDL) PKAT 65 Faste dyrlæger ............... (DDL) PKAT 66 Kliniske assistenter ......... (FAYL) PKAT 67 Læger i statens tjeneste ..... (FAYL) PKAT 68 Underordnede sygehuslæger .... (FAYL) PKAT 69 Tandlæger (heltidsansatte) ... (DTF) PKAT 70 Dyrlæger i Veterinærdir. mv. (DDL) PKAT 72 Embedslægeassistenter ........ (FAYL) PKAT 73 Assisterende arbejdslæger .... (FAYL) PKAT 84 Farmaceuter .................. (FARM) PKAT 85 Landinspektører .............. (DLF) PKAT 86 Agronomer .................... (DAF) PKAT 87 Bromatologer ................. (FAB) PKAT 88 Gymnasiemagistre ............. (GL) PKAT 108 Læger ved universitet ........ (FAS) PKAT 110 Læger civil værnepl.undersøg. (FAS) PKAT 121 Speciallægekonsulenter - l ... (FAS) PKAT 122 Kasernelæger ................. (FAS) PKAT 126 Specialmedarb. i udenrigsmin. (FDC) PKAT 128 Tandlæger (deltid) ........... (DTF) PKAT 131 Sessionslæger) ............... (FAS) PKAT 268 Kontraktans. læger i forsvaret (FAYL) PKAT 796 Tilsynsf. garnisonstandlæger (DTF) OC PKAT 36 Bygningskonstruktører ...... (DB) PKAT 132 Forsøgsteknikere ........... (FaF) PKAT 134 Erhvervsvejledere .......... (DEF/OC) PKAT 145 Landmålingsteknikere ....... (FFL/OC) PKAT 149 Regissører/forest.ledere ... (TEF) PKAT 156 Teatermalere/farverivere ... (TEF) PKAT 161 Stampersonel ............... (CS) PKAT 171 Stampersonel ............... (CS) PKAT 242 Apoteksass./-defektricer ... (APO-D/OC) PKAT 253 Radiotelegrafister ......... (RAF/OC) PKAT 271 Stampersonel ............... (CS) PKAT 275 Stampersonel ............... (CS) PKAT 276 Stampersonel ............... (CS) PKAT 277 Stampersonel ............... (CS) PKAT 288 Ungkokke/stewardesser, DANA (DSRF/OC) PKAT 471 Teleteknikere .............. (RAF/OC) PKAT 512 Skuespillere og operasangere (DSF) PKAT 540 Korrespondenter ............ (ERHF/CO) PKAT 591 Hovmestre, kokke mv. på skoleskibet Danmark mv. .... (DSRF/OC) PKAT 599 Radiotelegrafister, Skole- skibet Danmark ............. (RAF/OC) PKAT 661 Stampersonel ............... (CS) PKAT 890 Stampersonel (CF) .......... (CSCF) PKAT 891 Stampersonel (CF) .......... (CSCF) PKAT 939 Hovmestre BT ............... (DSRF/OC) PKAT 940 Hovmestre, kokke, Statens Istjeneste ................. (DSRF/OC) PKAT 946 Restaurationspersonale/ka- hytsjomfruer BT ............ (DSRF/OC) PKAT 962 Radiotelegrafister, Statens Istjeneste ................. (RAF/OC)
KAPITEL 2. UNDERRETNINGSPLIGT
§ 2. En ansat, der er gravid, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 3 måneder før den forventede fødsel. Samtidig skal hun oplyse, hvornår hun regner med at påbegynde sin barselsorlov.
Stk. 2. En ansat, der ønsker at benytte sin ret til adoptionsorlov, skal give tjenestestedet meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Meddelelsen skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel.
Stk. 3. Herudover gælder reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. om underretningspligt i forbindelse med orlovsperioders placering og fordeling.
KAPITEL 3. FRAVÆRSRET
§ 3. En ansat har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, fødsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. En gravid ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.
Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra graviditetsundersøgelsen.
KAPITEL 4. LØN
§ 4. En ansat, der i henhold til lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 1991, har ret til dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, har i samme periode(r) ret til løn. En gravid ansat har dog altid ret til løn under fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.
KAPITEL 5. ANDRE BESTEMMELSER
§ 5. Ved løn forstås i denne aftale for ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom, en løn svarende til den, som den pågældende ville have været berettiget til under sygefravær.
Stk. 2. For andre ansatte forstås ved løn gennemsnittet af de seneste 4 ugers lønindtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus og kvalifikationstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdstidsbestemte tillæg. Den nævnte 4-ugers-periode kan for den enkelte personalegruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser.
§ 6. Retten til løn i perioden før fødslen er betinget af, at den ansatte ikke i dette tidsrum har anden lønnet beskæftigelse, som den pågældende ikke hidtil har haft.
Stk. 2. Retten til løn ophører endvidere, hvis den ansatte i fraværsperioden efter fødslen ved beskæftigelse, undervisning eller på anden måde foranlediger, at retten til barselsdagpenge i henhold til dagpengeloven bortfalder.
§ 7. Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for de tidsrum, hvor den ansatte har ret til fravær i henhold til § 3, betragtes som sygdomsforfald.
§ 8. En ansat har pligt til på forlangende at fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelse af arbejdsgiverens krav over for de sociale myndigheder om udbetaling af dagpengerefusion.
§ 9. Aftalen har virkning for fraværsperioder eller dele heraf, der ligger efter 31. marts 1991. For barsels- og adoptionsorlov, der er forlænget i henhold til dagpengelovens § 15, stk. 2 (barnets hospitalsindlæggelse), gælder aftalens bestemmelser om ret til fuld løn under hele fraværet, såfremt den samlede orlov afsluttes efter 1. april 1991.
Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1993.
Stk. 3. Aftale af 5. september 1989 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption (som ændret ved cirkulære af 8. juni 199o) ophæves pr. 1. april 1991.
København, den 5. juli 1991
Statsansattes Kartel Finansministeriet
Ove Hygum/Johan Overgaard P. M. V.
E. B.
Statstjenestemændenes Eva Hoff Sonne
Centralorganisation II
Bjørn Wikkelsøe Jensen
Akademikernes
Centralorganisation
J. Friis Christensen
Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel
(Lærernes Centralorganisation og
Overenskomstansattes Centralorganisation)
Martin Rømer
Cirkulære om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption (* 1)
1. Hermed følger aftale af 5. juli 1991 om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption (Bilag 1). Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af organisationer tilsluttet de underskrivende centralorganisationer (Bilag 2).
2. Cirkulæret afløser cirkulære af 7. september 1989
(* 2)
om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption samt cirkulære af 8. juni 1990
(* 3)
om ændrede regler i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov.
Ændringerne i forhold til de hidtil gældende regler består i, at der efter 1. april 1991 også udbetales løn i de perioder på indtil 3 måneder, hvormed barsels- eller adoptionsorloven kan forlænges i henhold til dagpengelovens § 15, stk. 2, dvs. i de situationer, hvor barnet inden for de første 24 uger efter fødslen/modtagelsen er indlagt på sygehus, og hvor den orlovshavende ikke genoptager arbejdet.
Der vil endvidere kunne udbetales løn under barsels- og adoptionsorlov i de tilfælde, hvor den ene af barnets forældre i ganske særlige situationer indtræder i den andens ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 16, stk. 1.
Endelig er der som opfølgning af den seneste ændring af dagpengeloven
med virkning fra 1. juli 1991 indført ret til løn til fædre, der - helt eller delvis - benytter retten til fravær i de sidste lo uger af orlovsperioden, også i tilfælde hvor moderen ikke har lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt. Tilsvarende har den ansatte ret til adoptionsorlov med løn, uden hensyn til om ægtefællen har dagpengegivende indtægt.
3. Lovregler om barselsorlov mv. er fastsat i bekendtgørelse nr. 686 af 11. oktober 199o af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. samt i lov nr. 852 af 2o. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 1991 (ændringen har virkning fra 1. juli 1991).
4. I henhold til dagpengelovens § 26 er arbejdsgiveren berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til fra kommunen i de perioder, hvor der ydes løn under fraværet, dog højst et beløb svarende til den udbetalte løn. Dette indebærer, at arbejdsgiveren normalt har krav på dagpengerefusion under graviditets-, barsels- og adoptionsfraværet, dog således at der i perioden forud for de 4 uger før forventet fødsel kun i særlige tilfælde vil være dagpengeret for den ansatte og dermed refusionsadgang for arbejdsgiveren, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2.
Det bemærkes i denne forbindelse, at dagpengeretten - og dermed arbejdsgiverens refusionsadgang - i perioden før fødslen nedsættes , i det omfang den ansatte under fraværet har anden lønnet beskæftigelse.
I perioden efter fødslen bortfalder dagpengeretten, hvis den ansatte påtager sig nogen form for beskæftigelse uanset omfanget heraf.
For så vidt angår deltagelse i undervisning gælder følgende retningslinier
1) Den ansatte kan frit deltage i fritidsundervisning af begrænset omfang, når hensynet til barnet ikke taler imod dette. Dagpengeretten - og dermed lønretten - berøres ikke, og der skal ikke gives underretning til arbejdsgiveren.
2) Den ansatte kan deltage i - undervisning og lign. af begrænset varighed med erhvervsmæssigt formål - et kortvarigt erhvervsbetonet kursus - en eksamen, hvis gennemførelse er nødvendig for ikke væsentligt at forsinke et uddannelsesforløb, der er påbegyndt før barslen/adoptionen. I disse tilfælde bortfalder dagpengeretten - og dermed retten til løn i henhold til barselsaftalen - men kun for den/de pågældende dag(e), og den ansatte skal underrette arbejdsgiveren om sådanne afbrydelser af orloven.
Det er derfor i aftalens § 6 præciseret, at retten til løn under graviditets- og barselsfravær er betinget af, dels at den ansatte ikke før fødslen påbegynder ny beskæftigelse, dels at den pågældende efter fødslen opfylder betingelserne for at modtage dagpenge.
5. Under fravær med løn i henhold til aftalen optjener den ansatte sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse, jubilæum mv.
6. Med hensyn til den i § 1, stk. 2, omhandlede karenstid bemærkes
* Karenstidskravet gælder for ansatte, der ikke har krav på løn under sygdom. Kravet gælder derimod ikke for ansatte, der i henhold til overenskomst er omfattet af tids- eller beløbsbegrænsede sygelønsordninger.
* En ansat, der først opfylder karenstidskravet efter at have påbegyndt barsels- eller adoptionsorlov, omfattes af aftalens regler fra det tidspunkt, hvor kravet er opfyldt.
* Karenstiden skal være optjent inden for det aktuelle ministerområde, men kan optjenes ved sammenlægning af flere af hinanden uafhængige ansættelsesperioder.
7. Vedrørende den i § 5, stk. 2, omhandlede beregning af gennemsnitsløn bemærkes, at der af beregningsperioden udgår ferie-, fri- eller sygedage eller andet lovligt forfald, således at indtægtsgrundlaget svarer til den normale ugentlige indtægt, dvs. den løn, som den ansatte sædvanligvis modtager pr. uge for det normale antal arbejdsdage eller -timer.
Hvis der foretages fradrag for sådant fravær, forlænges beregningsperioden med et tilsvarende antal dage.
For så vidt angår afgrænsningen af de i samme bestemmelse nævnte fast påregnelige arbejdstidsbestemte tillæg henvises til retningslinierne i Finansministeriets vejledning af 25. maj 1977
(* 4)
om udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funktionærvilkår, der i denne sammenhæng finder tilsvarende anvendelse ved beregning af barsels- og adoptionsløn til ansatte, der ikke er funktionærer.
Det understreges dog, at almindelige arbejdsfri dage, der ifølge tjenesteliste el.lign. indgår som et led i arbejdstilrettelæggelsen, medregnes i perioden.
8. I tilknytning til § 7 om graviditets- og barselsbetinget sygefravær bemærkes, at sådant sygefravær før barselsorloven ikke medregnes i antallet af sygedage, når afgørelse om eventuel afsked på grund af sygdom skal træffes. Sygefravær af denne art, der ligger efter barselsorloven, medregnes derimod ved opgørelsen af sygedage.
9. Aftalen begrænser ikke en ansats mulighed for at søge tjenestefrihed uden løn i henhold til gældende lov, overenskomst mv., hverken i forbindelse med graviditet og barsel eller i forbindelse med adoption.
10. Dette cirkulære ophæver
- cirkulære af 7. september 1989 (APD.nr. 064/89) (* 2)
om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption
- cirkulære af 8. juni 199o (APD.nr. 076/90)
(* 3)
om ændrede regler i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov
11. Der henvises i øvrigt til Den Personaleadministrative Vejledning, kapitel 27.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 30. juli 1991
P. M. V.
E. B.
Eva Hoff Sonne