Legislator Case Law & Legislation
C19910012410 DK

Cirkulæreskrivelse om godtgørelse for statsligt pålæg om nedsættelse af kompensationen for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1991 124 Historic

Cirkulæreskrivelse om godtgørelse for statsligt pålæg om nedsættelse af kompensationen for arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskadeforsikring

Ved lov nr. 102 af 26.2.1991 om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring er der sket en reduktion af statens kompensation for arbejdsgiverens udgifter til arbejdsskadeforsikring.

Lov nr. 102 er vedtaget den 26.2.1991, optaget i Lovtidende den 27.2.1991 og trådt i kraft den 1.3.1991.

Den hidtidige kompensation på 1800.00 kr. nedsættes til 950.00 kr. årligt pr. fuldtidsansat.

Godtgørelse til entreprenøren.

Bygge- og Boligstyrelsen skal meddele, at bygherrer med bygge- og anlægsarbejder, der udføres efter Byggestyrelsens cirkulære af 11.11.1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, udover den faste pris kan yde entreprenøren godtgørelse for de samlede udgiftsstigninger, der kan dokumenteres at være en direkte følge af ovennævnte nedsættelse af kompensationen efter lov nr. 102 § 1.

Det er en betingelse for opnåelse af godtgørelse for merudgifter som følge af det reducerede kompensationsbeløb, at tilbud er afgivet før den 27.2.1991, som er datoen for lovens optagelse i Lovtidende.

Udgiftsstigningerne som følge af nedsættelsen af kompensationen skal udgøre mindst 0,25% af den pågældende entreprisesum, dog mindst 5.000 kr.

Godtgørelse til underentreprenør.

Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne for nævnte statslige pålæg, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren.

Godtgørelse kan i alle tilfælde ydes, såfremt underentreprenørens krav udgør mindst 0,25% af den pågældende entreprisesum, dog mindst 5.000 kr. beregnet ud fra den enkelte underentreprisesum. Det er en betingelse, at der er tale om et egentligt underentrepriseforhold og ikke blot om et leveranceforhold.

Dokumentation.

Bygherren må tage stilling til hvilken dokumentation, han anser for tilstrækkelig.

P.d.v.

Flemming Lethan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →