Skrivelse angående optagelse af arbejdsløses børn i dagtilbud (Til samtlige kommuner)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse angående optagelse af arbejdsløses børn i dagtilbud
(Til samtlige kommuner)
I "Rapport om ventelister, 1991", der for nylig blev udsendt af Ventelisteudvalget og Bureau 2000, omtales bl.a., i hvilket omfang kommunerne lader arbejdsløshed hos forældrene indgå som kriterium ved anvisning af bistandslovens dagtilbudspladser.
Ifølge rapporten er der en forskel på kommunernes praksis i forbindelse hermed, idet det fremgår, at nogle kommuner mere eller mindre automatisk udelukker arbejdsløses børn fra dagtilbud, uden at der foretages en konkret vurdering af det enkelte barns behov for pladsen.
I denne anledning skal Socialministeriet bemærke, at ifølge bistandslovens §§ 64 og 72 træffes bestemmelse om optagelse i dagtilbud af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Almindelige forvaltningsretlige principper sætter dog nogle grænser for, hvordan kommunerne kan tilrettelægge optagelseskriterierne.
Det er således fastslået i tidligere tilkendegivelser fra de kommunale tilsynsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand, at kommunernes ret til at prioritere ansøgerne ikke indebærer, at man har ret til på forhånd at udelukke en bestemt gruppe, fx arbejdsløses børn, fra optagelse. Det er derimod i overensstemmelse med bistandsloven - efter en helt konkret vurdering - at lade børn med større behov for plads rykke foran på ventelisten.
Else Winther Andersen
/ Birthe Frederiksen
Ingen