Cirkulære om ændring af cirkulære om ferieregler for tjenestemænd ansat ved den amtskommunale specialundervisning for voksne (* 1) (Til alle amtsråd og Frederiksberg Kommunalbestyrelse)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I medfør af tillægsaftale af 1. maj 1991 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation til aftale af 2. marts 1990 om ferieregler for tjenestemænd i folkeskolen m.fl. fastsættes følgende ændring i Kulturministeriets cirkulære af 25. maj 1990 om ferieregler for tjenestemænd ansat ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.
I § 8 indsættes som stk. 2
»Tjenestemænd, der havde tjenestefrihed uden løn pr. 31. december 1989, har ved genindtræden i tjenesten i perioden 2. marts 1990 - 1. august 1991 ret til ferie med normal løn i førstkommende ferieår efter genindtræden. Hvis den pågældende har haft lønnet beskæftigelse under tjenestefriheden, fradrages feriegodtgørelse optjent herved i den løn, vedkommende oppebærer under ferie.«
§ 2. Ikrafttræden.
Cirkulæret træder i kraft den 21. juni 1991 og har virkning fra 1. januar 1990.
Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler m.v., den 21. juni 1991
P.d.v.
Jette Lou
Cirkulære om ændring af cirkulære om ferieregler for tjenestemænd ansat ved den amtskommunale specialundervisning for voksne (* 1)
(Til alle amtsråd og Frederiksberg Kommunalbestyrelse)
Hermed følger Kulturministeriets cirkulære af 21. juni 1991 om ændring af cirkulære om ferieregler for tjenestemænd ansat ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.
Ændringen vedrører feriecirkulærets § 8 og indeholder supplerende overgangsbestemmelser for lærere m.fl., der pr. 31. december 1989 havde tjenestefrihed uden løn og som genindtræder i tjenesten i perioden 2. marts 1990 - 1. august 1991.
Det bemærkes, at ændringscirkulæret også finder anvendelse på timelærere, undervisende pædagoger og faste vikarer, der ikke har fået udbetalt feriegodtgørelse i forbindelse med tjenestefrihedens påbegyndelse.
Med venlig hilsen
Jette Lou
Cirkulære om ændring af cirkulære om ferieregler for tjenestemænd ansat ved den amtskommunale specialundervisning for voksne
(Til alle amtsråd og Frederiksberg Kommunalbestyrelse)