Cirkulære om vejregler for stivejvisning (Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)
Table of Provisions (34)
Statutory Text (34 Articles)
Kapitel 1 Stiruter og stirutenummerering
Kapitel 1
Stiruter og stirutenummerering
§ 1. Stivejvisningen skal være kontinuerlig. Dette indebærer, at vejvisningsmål, der een gang er vist på en vejviser, skal vises på alle efterfølgende vejvisere af denne kategori på ruten, indtil målet er nået.
Kapitel 2 De enkelte vejvisere
Kapitel 2
De enkelte vejvisere
Generelt
§ 2. Vejvisningen skal være entydig. Der må i et kryds ikke vejvises til samme mål ad to retninger, medmindre det af vejvisningen fremgår, at de to vejvisninger henvender sig til forskellige trafikanter.
Kapitel 3 Cyklistvejledning
Kapitel 3
Cyklistvejledning
Stivejledningstavle (E 21)
§ 3. Stiruter opdeles i nationalruter, primærruter og sekundærruter.
Kapitel 4 Servicevejvisning
Kapitel 4
Servicevejvisning
§ 4. Vejviste stiruter skal forsynes med nummer eller navn.
Stk. 2. Inden for et amt må der ikke forekomme to primærruter med samme nummer.
Stk. 3. Stirutenumre må ikke være sammenfaldende med et nærliggende vejrutenummer.
Kapitel 5 Ikrafttrædelse
Kapitel 5
Ikrafttrædelse
§ 5. Hvor en kommunal primærrute er sammenfaldende med det amtsprimære rutenet, skal rutenummeret være identisk med amtsprimærrutenummeret.
§ 6. Vejvisere, der kun gælder for stitrafikanter, omfatter
1) Stirutetavle - F 21.1.
2) Stipilvejviser - F 21.2.
3) Stitabelvejviser - F 21.3.
4) Stiafstandstavle - H 21.
5) Stistedtavle - H 45.
§ 7. Alle stivejvisertyper, der henvender sig til både cyklister og fodgængere, forsynes med cykelsymbol.
Stk. 2. På vejvisere, der udelukkende henvender sig til fodgængere (vandrere), anvendes fodgængersymbol.
§ 8. Symbolerne udføres hvide på blå baggrund.
Stk. 2. Bevægelsesretningen i symbolerne skal vende i den vejviste retning. Ved ligeudvejvisning orienteres symbolet mod venstre.
Stk. 3. På stivejvisere på det almindelige vejnet skal cykelsymbolet være mindst 12 cm langt.
Stk. 4. Anvendes flere symboler på samme tavle, skal symbolerne have samme størrelse.
§ 9. Til tavlernes skrift anvendes versalhøjde på 60 mm, 50 mm,42 mm, 36 mm, 30 mm og 25 mm.
Stk. 2. Stinavne og rutenumre udføres med en versalhøjde, som er et nummer mindre end versalhøjden anvendt til vejvisningsmålet. Ved lange stinavne kan dog anvendes versalhøjde, som er to numre mindre.
Stk. 3. I forhold til standardspatieringen anvendes følgende spatieringsændringer på stivejvisere
1) Versalhøjde 60 mm, spatieringsændring - 3 mm.
2) Versalhøjde 50 mm, 42 mm og 36 mm, spatieringsændring - 2 mm.
3) Versalhøjde 30 mm og 25 mm, spatieringsændring - 1 mm.
§ 10. Der anvendes kun blå og hvid farve på stivejvisere, dog anvendes rød rutenummerkasse på nationale ruter. Farvekoordinater fremgår af de med cirkulære om vejregler for afmærkning af vejvisningstavler udsendte tegningsbilag.
Stirutetavle
§ 11. Stirutetavlens information består af cykelsymbol - fodgængersymbol, jf. § 7 - stirutenummer og/eller stirutenavn. Når rutetavlen anvendes som vejviser, anføres vejvisningsmål, eventuelle rutenumre eller -navne, afstand og pil på en undertavle.
§ 12. Sammenhængen mellem stirutetavlernes størrelse og skriftens versalhøjde samt placeringen af information på tavle og undertavle skal være i overensstemmelse med de måltegninger, der er vist i vejregelhæftet side 34-42.
Stipileviser
§ 13. Stipilvejviserens information består af cykelsymbol/fodgængersymbol, jf. § 7, vejvisningsmål og afstandsangivelse og eventuelt stiruteidentifikation.
Stk. 2. Tavlens udformning fastlægges i overensstemmelse med de måltegninger, der er vist i vejregelhæftet side 46-52.
Stitabelvejvisere
§ 14. Stitabelvejvisernes informationer består af cykelsymbol/fodgængersymbol, jf. § 7, vejvisningsmål, afstandsangivelse, pilangivelse og eventuel stiruteidentifikation.
Stk. 2. Tavlens udformning fastlægges i overensstemmelse med de måltegninger, der er vist i vejregelhæftet side 56-58, og fig. 1.4 a, 1.4 b og 1.4 c, side 40-42.
Stiafstandstavle
§ 15. Stiafstandstavlens information består af cykelsymbol, stiruteidentifikation, geografiske vejvisningsmål og afstande hertil.
Stk. 2. Tavlens udformning fastlægges i overensstemmelse med de måltegninger, der er vist i vejregelhæftet side 61 og fig. 1.4 a, 1.4 b og 1.4 c, side 40-42.
Stistedtavle
§ 16. På stistedtavlen angives navnet på den lokalitet, som tavlen skal oplyse om.
Stk. 2. Lokalitetsnavnets versalhøjde er normalt 50 mm.
§ 17. Cyklistvejledningstavlens information består af cykelsymbol - fodgængersymbol - jf. § 7. På undertavle angives vejvisningsmål, afstand til målet og vejvisningsretningen med vandret pil.
Stk. 2. Hvor cyklister -fodgængere - skal følge en anden vej end de øvrige trafikanter, skal vejvisningsmålene anført på undertavle være de samme som angivet for de øvrige trafikanter.
§ 18. E 21 udføres med retroflekterende (type 3) overflade.
§ 19. Til servicevejvisning for stitrafikanter anvendes de samme tavletyper, som anvendes på det almindelige vejnet
1) Pilvejviser, F 13.
2) Tabelvejviser, F 18.
3) Servicetavler, M 11 - M 61.
Stk. 2. Endvidere kan anvendes følgende servicevejvisning, som kun henvender sig til stitrafikanter
1) Stipilvejviser, F 13.21 eventuelt med servicesymbol (M 11 - M 61).
2) Stitabelvejviser, F 18.21 eventuelt med servicesymbol (M 11 - M 61).
3) Stiinformationstavle.
§ 20. Stipilvejvisere F 13.21 og stitabelvejvisere F 18.21 forsynes med cykelsymbol for at vise trafikanterne, at tavlen kun gælder stitrafikanter.
Stk. 2. Symbolernes bevægelsesretning orienteres i den vejviste retning.
§ 21. Tavle F 13.21 og F 18.21 udformes i overensstemmelse med de måltegninger, der er vist i vejreglerne side 74-75. Tavlerne F 13 og F 18 udføres på tilsvarende måde, idet symbolet fjernes.
§ 22. Cirkulæret træder i kraft 1. juni 1991.
Stk. 2. Eksisterende vejvisning skal bringes i overensstemmelse med nærværende cirkulære senest 1. juni 2006.
Trafikministeriet, den 24. maj 1991
Kaj Ikast
/ Leif Larsen
Cirkulære om vejregler for stivejvisning
(Til samtlige vejbestyrelser og vejmyndigheder)
Indledning
Hermed udsendes vejregler for stivejvisning. Vejreglerne er udarbejdet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 261 af 25. april 1990) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 262 af 25. april 1990) og i samarbejde med Justitsministeriet i medfør af færdselslovens § 95, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990).
Vejreglerne er udarbejdet af vejregeludvalget. Vejreglerne fastlægger en række vejvisertyper specielt for stitrafikanter og uddyber således Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning af 22. april 1977 og udfylder Justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1977 om vejafmærkning, der ikke medtager bestemmelser om vejvisning.
Vejreglerne indeholder bindende bestemmelser om kontinuitet, entydighed, information og tavledesign. De bindende regler kan kun fraviges efter forud indhentet tilladelse fra Trafikministeriet. Ansøgning herom bør ledsages af en udtalelse fra politiet, hvis fravigelsen kan have færdselsmæssig betydning.
Vejreglerne indeholder endvidere retningslinier og vejledninger, der kan fraviges af vejbestyrelsen.
Yderligere eksemplarer af vejreglerne kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, Havnegade 27, Postboks 2169, 1016 København K., eller telefon 31 18 62 66.
Generelt
Ingen