Fradrag for rejsedage, uden dokumentation for overnatning, indkomståret 1987 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Fradrag for rejsedage, uden dokumentation for overnatning, indkomståret 1987 (* 1)
Emne
Fradrag for rejsedage, uden dokumentation for overnatning, indkomståret 1987.
1. Reglerne om skattefri rejsegodtgørelse for indkomståret 1987 fremgår af SD-cirkulære 1986-51.
Cirkulæret har været administreret således at ansatte, der beskæftigede sig med transport og i den forbindelse havde rejsedage i udlandet med overnatning, alene kunne oppebære en skattefri godtgørelse på 150 kr. pr. påbegyndt døgn til dækning af udokumenterede udgifter. Modtog den ansatte ingen godtgørelse, kunne der i stedet indrømmes fradrag med 150 kr. pr. påbegyndt døgn.
2. Ved kendelser af 26. februar 1991 har Landsskatteretten imidlertid fastslået, at ansatte som var beskæftigede med transport for indkomståret 1987, har adgang til fradrag for udokumenterede udgifter ved rejsedage i udlandet med overnatning efter de almindeligt gældende bestemmelser.
3. Herefter har alle lønmodtagere, der som følge af deres arbejde i indkomståret 1987 foretog rejse med overnatning, ret til fradrag efter nedenstående satser, i det omfang det kan dokumenteres, at der er foretaget en rejse.
Rejse i udlandet med overnatning.
Fradraget sker pr. påbegyndt døgn med statens satser
for de enkelte lande, hvor ophold har fundet sted, eller med 350 kr. pr. påbegyndt døgn.
Rejse i Danmark med overnatning.
Fradraget sker med 180 kr. pr. døgn og 8,10 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
Hvis den ansatte har modtaget skattefri godtgørelse for den rejse, der ønskes fradrag for, reduceres fradraget med den udbetalte godtgørelse.
De skattelignende myndigheder anmodes om at foretage genoptagelse for indkomståret 1987 efter foranstående retningslinier, når der anmodes herom, eller forholdet iøvrigt er skattemyndighederne bekendt.
Carsten Jarlov
Kurt Ove Rasmussen