Sambeskatning af selskaber

Sambeskatning af selskaber

Ligningsrådet har ændret vilkår 2.4.2 med virkning fra og med skatteåret 1991/92.

I vilkår 2.4.1 er indføjet det tidligere i vilkår 2.4.2 og 2.5.3 anførte om underskudsanvendelse under sambeskatning.

I vilkår 1.3, 1.4 og 2.11 er foretaget mindre formuleringsændringer til præcisering af praksis på området.

I vilkår 2.2, 2.3, 2.5.2 og 2.6 er der foretaget redaktionelle ændringer som følge af de med Lov nr. 889 af 29. december 1989 foretagne ændringer af Selskabsskatteloven og Investeringsfondsloven.

Anvisningens første afsnit er ændret som følge af den med Lov nr. 250 af 25. april 1990 om Privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring foretagne ændring af Selskabsskatteloven, hvorefter Statsanstalten for Livsforsikring beskattes efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, og som følge af den med Lov nr. 889 af 29. december 1989 foretagne ændring af Selskabsskatteloven, hvorefter gensidige forsikringsforeninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, kan sambeskattes.

Anvisningens andet afsnit er ændret i overensstemmelse med udlægningen af kompetencen til at tillade sambeskatning til de kommunale skattemyndigheder, jfr. SD-cirkulære 1989-52.

Anvisningen har herefter fra og med skatteåret 1991/92 følgende ordlyd

Sambeskatning af selskaber

1. I henhold til Selskabsskattelovens § 31 kan det tillades, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Med aktieselskaber sidestilles anpartsselskaber. Tilsvarende regler gælder for de i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber med begrænset ansvar, der uden at være optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beskattes på samme måde som aktieselskaber. Endvidere gælder reglerne for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a nævnte sparekasser, de i § 1, stk. 1, nr. 3 nævnte brugsforeninger, de i § 1, stk. 1, nr. 5 nævnte gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 2, 1. punktum, nævnte hovedforeninger.

Selskaber har krav på sambeskatning efter Selskabsskattelovens § 31 under de i punkt 2 angivne vilkår, når betingelserne i punkt 1 er opfyldt.

Den kommunale myndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.

1.1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2. Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskattningen, eller af disse selskaber i forening.

Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der indddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.

Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder medarbejderaktier m.v., der er omfattet af § 7 A i Ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afstålse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter af selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår, der for tiden er følgende

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i Selskabsskattelovens § 13, stk. 3 og moderselskabet tillige ikke er omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 - følgende

Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3, eller § 18, stk. 3, samt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter Ligningslovns § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3, eller § 18, stk. 3.

2.3. Udbytte fra et her i landet hjemmehørende datterselskab, der er omfattet af sambeskatningen, til en af de i Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte sparekasser, en af de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger eller en af de § 1, stk. 2, 1. punktum, nævnte hovedforeninger skal behandles i overensstemmelse med vilkår 2.2. Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant udbytte, kan et efter foranstående retningslinier beregnet udbyttefradrag dog ikke fradrages fuldt ud ved sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse, men skal forinden reduceres med et beløb, der beregnes således

Skattegodtgørelsen af hele udbyttet x 100

----------------------------------------- 40

2.4. Underskud.

2.4.1. Underskud fordeles under sambeskattning efter følgende retningslinier

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af Ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede underskud omfattet fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.4.2. Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier, jfr. vilkår 2.4.1.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakurgevinster.

Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets skattemæsige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det een gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forrentningen anvendes den gældende mindsterente efter Kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983, uden at erhvervelsen er sket i forbindelse med Loven om skattefri virksomhedsomdannelse.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter Kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til der overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 40. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter Selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3, § 17 B, stk. 2 go 3, og § 18, stk. 2 og 3, og Ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2. nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den een gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden.

2.6. Investeringsfondshenlæggelse kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet, eller af et andet her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.

2.7. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelsen og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.8. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

2.9. Reglerne i Afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i Afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.10. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som det udenlandske datterselskab har erhvervet før sambeskatningens indtræden, til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.

2.11. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til bevillingsmyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

2.12. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af Ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter Ligningslovens § 15 ikke ske i det omfang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jfr. vilkår 2.4.1.

3.1. Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den kommune, hvorunder moderselskabet har hjemsted.

3.2. Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skatteregionen, hvorunder moderselskabets hjemstedskommune hører.

Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og skatteregion København 2, Aldersrogade 20, 2200 København N og Told- og skatteregion København 3, Finsensvej 15 A, 2000 Frederiksberg.

3.3. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber foretages i den kommune, hvori moderselskabet har hjemsted.

------

4. Med nærværende cirkulære ophæves SD-cirkulære 1987-52 og 1989-52.

Carsten Jarlov

/ Niels Kristensen