Legislator Case Law & Legislation
C19910006209 DK

Cirkulære om frivillige fratrædelsesordninger for overenskomstansatte m.fl. i staten og folkekirken m.v. og for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1) (* 2)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 1

Rammeaftalen omfatter tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, de ikke-tjenestemandsansatte nævnt i § 11 samt overenskomstansatte i staten og folkekirken.

Stk. 2

Rammeaftalen danner grundlag for indgåelse af lokale aftaler mellem den lokale ledelse (i folkeskolen: kommunalbestyrelsen) og organisationsrepræsentanterne, idet det forudsættes, at centralorganisationerne delegerer til de lokale repræsentanter.

Stk. 3

Det overlades til de lokale aftaleparter at udvælge, hvilke fratrædelsesydelser den lokale aftale skal indeholde, afstemt efter de lokale forhold.

Stk. 4

Aftalen kan anvendes i situationer, hvor ledelsen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 2

Den lokale aftale om fratrædelsesordning gælder i en periode på op til 8 måneder regnet fra den aftalte ikrafttrædelsesdato. Periodens længde fastlægges ved lokal aftale inden for denne ramme.

Stk. 2

Det forudsættes, at den enkelte ansatte kun en gang kan få tilbudet om fratræden i henhold til aftalen.

Stk. 3

Hvis der melder sig et større antal til fratræden end forudsat, udpeger ledelsen efter samråd med tillidsrepræsentanten og efter drøftelse med de enkelte, hvem der konkret skal fratræde.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 3. Personkreds

Aftalen gælder for ansatte, der er fyldt 60 år inden den i § 2 fastlagte periodes udløb, og for ansatte, som i perioden søger afsked på grund af alder under forudsætning af, at de fylder 60 år inden 1 år efter udløbet af lokalaftalens gyldighedsperiode.

Stk. 2

Aftalen gælder ikke ansatte, der afskediges eller fratræder af andre grunde end aldersbetinget førtidspension som f.eks. sygdom eller anden utilregnelig årsag.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 4. Supplerende ydelse for 60-66-årige

Der kan ydes tjenestemænd, der er omfattet af § 3, en tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.

Stk. 2

Størrelsen af den i stk. 1 nævnte ydelse afhænger af tjenestemandens alder på fratrædelsestidspunktet. For deltidsansatte udbetales en ydelse, hvis størrelse reduceres i forhold til beskæftigelsens omfang.

Stk. 3

Der fastsættes flg. årlige beløb

------------------------------------------------------------------- Alder på Ydelsens størrelse / kr. fratrædel- årlig sestidspunkt ------------------- skalatrin ------------------- 1-20 21-39 40-53 ------------------------------------------------------------------- 6o år 16.000 21.000 26.000 61 - 15.200 20.200 25.200 62 - 14.400 19.400 24.400 63 - 13.600 18.600 23.600 64 - 12.800 17.800 22.800 65 - 12.000 17.000 22.000 66 - 11.200 16.200 21.200 -------------------------------------------------------------------

Den supplerende ydelse ophører ved det 67. år

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 5. Ekstraordinær pensionsalder eller fratrædelsesbeløb for 60-66-årige

De i § 3 nævnte tjenestemænd kan endvidere tillægges 2 års ekstraordinær pensionsalder. Ingen tjenestemand kan dog opnå mere end 37 års pensionsalder.

Stk. 2

I særlige tilfælde kan der tillægges 4 års ekstraordinær pensionsalder, dog maksimalt for perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år.

Stk. 3

I stedet for tillæggelse af 4 års pensionsalder efter stk.2 kan ministerier og styrelser mv. udbetale tjenestemanden et fratrædelsesbeløb, der maksimalt kan udgøre 6 måneders løn.

Stk. 4

Udbetales der fratrædelsesbeløb på indtil 6 måneders løn, kan der højst tillægges pågældende 2 års ekstraordinær pensionsalder.

Stk. 5

Udbetales der fratrædelsesbeløb på indtil 3 måneders løn, kan der højst tillægges pågældende 3 års ekstraordinær pensionsalder.

Stk. 6

Fratrædelsesbeløb beregnes på samme måde som løn under sygdom. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 6. 67-69 årige

Der kan ydes en særlig fratrædelsesgodtgørelse til tjenestemænd, der

1) er fyldt 67 år eller fylder 67 år i den periode, hvor lokalaftalen er gyldig, og som

2) opsiger deres stilling til fratræden senest med udgangen af den periode, hvor lokalaftalen har gyldighed.

Stk. 2

Godtgørelsen efter stk. 1, udgør mellem 1/12 og 1/9 af lønnen på fratrædelsestidspunktet for det antal måneder, der ved fratrædelsen er tilbage indtil udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3

Den i stk.1 nævnte fratrædelsesgodtgørelse udbetales på en gang ved fratrædelsen. Vedrørende beregning af godtgørelsens størrelse henvises til § 7, stk. 4.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 7. Fratrædelsesbeløb for 60-66-årige

Der kan ydes et fratrædelsesbeløb (en godtgørelse) til ansatte

1) der har været uafbrudt beskæftiget i institutionen i 12, 15 eller 18 år, og

2) som i den periode, lokalaftalen løber, selv opsiger deres stilling eller bliver opsagt fra deres stilling til fratræden senest ved udløbet af lokalaftalens gyldighedsperiode.

Stk 2

Fratrædelsesbeløbet (godtgørelsen), der ydes uanset, om medarbejderen ved fratrædelsen vil oppebære pension fra en pensionsordning, som staten har bidraget til, eller folkepension, udgør et beløb svarende til

1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse,

2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse, og

3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse.

Stk. 3

I særlige tilfælde kan der ydes fratrædelsesbeløb (en godtgørelse) som beskrevet i stk.1 og 2, men efter 9, 12, eller 15 års uafbrudt beskæftigelse ved institutionen,

og med beløb svarende til

2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse,

4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse, og

6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse.

Stk. 4

Den i stk. 1, 2 og 3 nævnte godtgørelse beregnes på samme måde som løn under sygdom. Der indbetales ikke egetpensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag af godtgørelsen, ligesom der ikke betales feriepenge/særlig feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.

I godtgørelsen modregnes eventuel fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2A eller regler svarende hertil.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 8. Tjenestefrihed inden fratræden for 60-66-årige

En medarbejders anmodning om at kunne fratræde sin stilling, således at vedkommende oppebærer sædvanlig løn, i en tjenestefrihedsperiode af indtil 7 måneders varighed - umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet - kan imødekommes. Der kan ikke gives tjenestefrihed i tiden efter udløbet af lokalaftalens gyldighedsperiode.

Tilgodehavende ferie forudsættes i videst muligt omfang afholdt i tjenestefrihedsperioden.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 9. Ekstraordinær pensionsbidragsindbetaling for 60-66 -årige

Alternativt til §§ 7 og 8 kan der for medarbejdere, der i henhold til overenskomst eller aftale med arbejdsgiveren er omfattet af en pensionsordning, foretages ekstraordinær pensionsbidragsindbetaling.

Stk. 2

Der indbetales i henhold til stk 1 2 års ekstraordinært pensionsbidrag til pensionsordningen (såvel egetbidrag som arbejdsgiverbidrag), dog mindst 24 pct af den pensionsgivende årsløn på fratrædelsestidspunktet.

Stk. 3

I særlige tilfælde kan der indbetales maksimalt 4 års ekstraordinært pensionsbidrag, max 48 pct., henholdsvis 60 pct. på områder, hvor det samlede pensionsbidrag er 15 pct. af lønnen.

Stk. 4

De i stk. 2 nævnte ekstraordinære pensionsbidrag indbetales en gang for alle og udregnes på grundlag af bidraget i den sidste normale lønudbetaling inden fratrædelsen.

Stk. 5

Der kan i henhold til stk.2 og 3 maksimalt ydes pensionsbidrag for perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70 år.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 10. 67-69 årige

Der kan ydes en særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, der

1) er fyldt 67 år eller fylder 67 år i den periode, hvor lokalaftalen er gyldig, og som

2) opsiger deres stilling til fratræden senest med udgangen af den periode, hvor lokalaftalen har gyldighed.

Stk. 2

Godtgørelsen udgør mellem 1/12 og 1/9 af nettolønnen på fratrædelsestidspunktet for det antal måneder, der er tilbage til den pågældendes 70. år.

Stk. 3

Den i stk.1 nævnte fratrædelsesgodtgørelse udbetales en gang ved fratrædelsen. Vedrørende beregning af godtgørelsen henvises til § 7, stk. 4, første afsnit.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 11. Særligt om ikke-tjenestemænd med tjenestemandspensionsrettigheder

For tjenestemandslignende ansatte ved tilskudsinstitutioner, der er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser, kan bestemmelserne i § 5, anvendes. Vedkommende pensionskasses bestyrelse orienteres om lokalaftalen og dens indhold.

Stk. 2

Bestemmelsen i § 5 kan ligeledes anvendes for timelærere, vakancevikarer og faste vikarer i folkeskolen, for civilarbejdere i forsvaret og fastansatte håndværkere i DSB med tjenestemandspensionsret i henhold til LKL § 22.

Stk. 3

Som alternativ til stk. 1 og 2 kan i stedet anvendes bestemmelserne i §§ 7 og 8 for disse tjenestemandslignende ansatte.

Stk. 4

For 67-69 årige kan bestemmelsen i § 10 anvendes.

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

§ 12

Rammeaftalen træder i kraft ved udsendelsen og bortfalder uden opsigelse pr. 31. marts 1993.

Lokalaftaler, der er indgået forud for udløbsdatoen, har gyldighed efter deres indhold.

Finansministeriet den 10. april 1991

Statsansattes Kartel Finansministeriet

Ove Hygum/Johan Overgaard P.M.V. E.B. Lene Larsen

Statstjenestemændenes

Centralorganisation II

Bjørn Wikkelsøe Jensen

Lærernes Centralorganisation

Martin Rømer

Overenskomstansattes Centralorganisation

Finn Busse Jensen

Akademikernes Centralorganisation

Alex Nielsen

Cirkulære (1 sp) 1991 62 Historic

Cirkulære om frivillige fratrædelsesordninger for overenskomstansatte m.fl. i staten og folkekirken m.v. og for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1) (* 2)

1. Indledning

Som led i forliget mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og resultatet på AC's overenskomstområde er indgået vedlagte rammeaftale om frivillige fratrædelsesordninger.

Rammeaftalen giver hjemmel til indgåelse af lokale aftaler mellem den lokale ledelse (for folkeskolen: kommunalbestyrelsen/amtsrådet) og det organisationsled, hvortil forhandlingsretten er delegeret.

Rammeaftalen kan anvendes, hvor den lokale ledelse finder det muligt og hensigtsmæssigt at øge den naturlige afgang.

På statstilskudsområderne er det de enkelte tilskudsberettigede institutioner (skoler), der kan indgå aftale, og som afholder udgifterne forbundet hermed.

De lokale aftaler kan inden for rammeaftalens grænser tilpasses de konkrete lokale forhold.

Det overlades til de lokale aftaleparter at udvælge, hvilke fratrædelsesydelser, den lokale aftale skal indeholde.

Der kan etableres lokale ordninger om frivillig fratræden for ansatte, der fylder 60 år senest 1 år efter lokalaftalens udløb.

Det er den lokale ledelse, der vurderer, om det i forbindelse med nødvendige personalereduktioner vil være hensigtsmæssigt at indgå en lokalaftale om frivillig fratræden for de over 60-årige.

Denne vurdering kan ske under hensyn til den fremtidige opgaveudvikling og det fremtidige personalebehov sammenholdt med personalets nuværende fordeling på alder, opgaver mv.

Den enkelte institution eller styrelse afholder selv alle udgifter forbundet med den lokale aftale inden for gældende bevillinger, idet der i bevillingen er taget højde for CFU-forliget.

Lokalaftalen kan - hvis det findes hensigtsmæssigt - begrænses til at gælde bestemte opgaveområder eller personalegrupper.

Når der via lokalaftaler tilbydes frivillige fratrædelsesordninger, kan ledelsen derimod ikke konkret bestemme, hvem blandt de over 60-årige, der skal fratræde.

Efterfølgende har Finansministeriet besluttet at ændre praksis vedrørende finansiering af rådighedsløn, bortset fra folkeskoleområdet, hvor vedkommende kommune i forvejen betaler udgiften til rådighedsløn.

2. Personkreds

Lokalaftaler om fratrædelsesordning kan omfatte grupper under centralorganisationernes forhandlingsret samt AC's overenskomstområde og kan gælde for personer, som er fyldt 60 år eller fylder 60 år inden 1 år efter udløbet af lokalaftalen. Fratrædelsen kan ikke finde sted, før de pågældende er fyldt 60 år.

Følgende personalegrupper kan omfattes

- tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken

- overenskomstansatte i staten, folkekirken og statstilskudsberettigede institutioner

- tjenestemandslignende ansatte, der er ansat ved statstilskudsberettigede institutioner og er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser

- tjenestemandslignende ansatte i staten, folkekirken og ved tilskudsberettigede institutioner med forsikringsmæssige pensionsordninger

- timelærere, vakancevikarer og faste vikarer i folkeskolen

- civilarbejdere i forsvaret og fastansatte håndværkere i DSB med tjenestemandspensionsrettigheder efter LKL § 22, stk. 11.

Ansatte omfattet af lokalaftalen kan opsige stillingen betinget af, at fratræden kan ske på vilkår, som anført i lokalaftalen.

Tjenestemænd m.fl., der ikke er fyldt 67 år, får beregnet et førtidspensionsfradrag efter gældende regler. Tjenestemænd, der går med lille fradrag og forpligter sig til maksimalt 200 timers erhvervsarbejde pr. år, skal derfor som hidtil hvert år indsende erklæring om erhvervsarbejdets omfang det foregående år.

3. Finansiering af fratrædelsesordningerne

3.1

Indholdet af fratrædelsesordningerne bestemmes lokalt ved aftale. Den enkelte institution, styrelse, kommune eller statstilskudsberettigede institution afholder selv inden for gældende bevillinger de udgifter, der følger af den lokale aftale. Det gælder også betaling for pensionsalderforbedringer for tjenestemænd.

Herved sikres den nødvendige sammenhæng mellem dispositionsret og ansvar.

3.2

Vedrørende de enkelte ydelser

* Supplerende ydelse, fratrædelsesbeløb og ekstraordinær løn udbetales direkte af styrelsen til de pågældende personer.

* Pensionsbidraget for overenskomstansatte indbetales til den overenskomstmæssige pensionsordning.

* For den ekstraordinære forhøjelse af pensionsalder for tjenestemænd m.fl. skal der overføres et kapitalbeløb til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Størrelsen fremgår af bilag 1.

Beløbet overføres til finanslovens § 36 konto 36.11.49. Det vil eventuelt kunne afdrages over 2 år, så det overføres til § 36 over de to kalenderår, der følger efter fratrædelsestidspunktet efter nærmere drøftelse med Statens Regnskabsdirektorat, Pensionskontoret.

Styrelsen betaler for den faktiske ekstra pensionsalder opgjort i år, måneder og dage, som er grundlag for pensionsberegningen. Ved betalingen rundes nedad til hele måneder.

3.3

Merudgifterne til fratrædelsesordningerne vil inden for en samlet ramme på 15 mio. kr. kunne optages på tillægsbevillingsloven for 1991.

Der vil senere tilgå det enkelte ministerium meddelelse om fordelingen af denne ramme mellem ministerierne.

Udgifter herudover til fratrædelsesordninger afholdes af de allerede udmeldte budgetrammer.

For 1992 er der taget højde for merudgifterne som følge af overenskomstforliget i 1991 ved fastsættelsen af de enkelte ministeriers rammer.

3.4

Efterfølgende har Finansministeriet besluttet, at konteringen af udgifterne til rådighedsløn og ventepenge ændres, så 1/3 af udgiften afholdes over de enkelte finanslovsparagraffer og resten over § 36. Pensionsvæsenet.

Denne ændring etableres for at skabe den nødvendige finansieringsmæssige sammenhæng mellem den aftalte fratrædelsesordning og rådighedslønsordningen. Ændringen berører ikke den enkelte tjenestemands retsstilling.

Styrelsen udbetaler derfor for de afskedigelser, der varsles efter 30. juni 1991, 1/3 af rådighedslønnen, som styrelsen selv skal afholde direkte til den fratrådte, med mindre anden udbetalingsmåde aftales med Statens Regnskabsdirektorat.

Merudgifterne til rådighedsløn vil kunne optages på tillægsbevillingsloven for 1991 i lighed med den ovennævnte ramme på 15 mio. kr. Fra 1992 vil udgiftsrammen blive korrigeret for omlægningen af konteringen af rådighedsløn.

4. Oplysning om indgåede aftaler

Med henblik på endelig puljeopgørelse og for løbende at kunne vurdere rammeaftalens effekt indsendes de indgåede lokalaftaler til Finansministeriet.

Det forudsættes oplyst,

- hvor mange, der konkret er fratrådt i henhold til aftalen

- fordelt på tjenestemænd og ikke-tjenestemænd,

- hvilke ydelser de har fået og udgifterne hertil samt

- hvor mange der havde mulighed for at fra træde i henhold til lokalaftalen.

Ministerier, styrelser, kommuner m.fl. anmodes om at indsende ovennævnte oplysninger pr. 1. oktober 1991, 1. juli 1992 og 1. juli 1993. Finansministeriet vil sende en påmindelse herom kort før fristerne udløber.

5. Specielt vedrørende folkeskolen

For tjenestemænd mv. i folkeskolen og ungdomsskolen og ved voksenundervisningscentre og specialundervisning er det kommunalbestyrelsen/amtsrådet, der kan indgå lokalaftalen inden for rammeaftalens elementer, og udgifter som følge af de frivillige fratrædelsesordninger, herunder overførsel af kapitalbeløb til staten for tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder, afholdes af kommunen.

Oplysninger om indgåede aftaler som beskrevet ovenfor under pkt. 4 indsendes af (amts)kommunen til Finansministeriet.

Kapitalbeløb for ekstraordinær pensionsalder indbetales af (amts)kommunen til Statens Regnskabsdirektorat, der konterer det på finanslovens § 36. Samtidig med indbetalingen underrettes amtskommunen i forbindelse med indsendelse af pensionsskema til brug for amtskommunens beregning af førtidspensionen.

6. Specielt vedrørende statstilskudsområderne

På statstilskudsområderne er det den enkelte institution f.eks. skole, der beslutter, om der skal indgås lokalaftale, og som betaler udgifterne forbundet hermed.

Pensionskassens bestyrelse skal orienteres om aftalen, der indgås for tjenestemandslignende ansatte, der er medlemmer af statsgaranterede pensionskasser.

Pensionsbidraget indbetales af institutionen/skolen til Statens Regnskabsdirektorat, der konterer det på finanslovens § 36. Samtidig med indbetalingen underrettes vedkommende statsgaranterede pensionskasse.

7. Ikrafttræden og ophør

Rammeaftalen træder i kraft pr. 1. april 1991 og ophører uden opsigelse pr. 31. marts 1993.

Lokale aftaler indgået før dette tidspunkt kan ifølge rammeaftalen have virkning i op til 8 måneder. Den lokale aftales ophørstidspunkt kan derfor godt ligge efter 1. april 1993.

8. Udsendelse af vejledning

Finansministeriet vil meget snart udsende en vejledning om frivillig fratræden, som vil give en mere udførlig orientering om mulighederne i rammeaftalen og om praktiske spørgsmål i forbindelse hermed.

P.M.V.

E.B.

Lene Larsen

Værdien af ekstra pensionsalderår

Beregning af det beløb styrelsen/kommunen skal indbetale til FL prgrf. 36 som betaling for tillæggelse af ekstra pensionsalder

--------------------------------------------------------------- Skalatrin 2 års forhøj. 1 års forhøj. 1 måneds forhøj. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------- 14 85057 42529 3544 15 86704 43352 3613 16 83693 41847 3487 17 79434 39717 3310 18 75056 37528 3127 19 70729 35365 2947 20 66109 33054 2755 21 64463 32232 2686 22 65712 32856 2738 23 66996 33498 2791 24 68314 34157 2846 25 69669 34835 2903 26 71061 35531 2961 27 71061 35531 2961 28 71911 35956 2996 29 73119 36560 3047 30 74361 37180 3098 31 75636 37818 3151 32 76947 38473 3206 33 78293 39147 3262 34 79311 39656 3305 35 80733 40367 3364 36 82194 41097 3425 37 83695 41847 3487 38 85400 42700 3558 39 87017 43500 3626 40 88381 44191 3683 41 90089 45044 3754 42 91709 45855 3821 43 93512 46756 3896 44 95364 47682 3973 45 97267 48633 4053 46 99223 49611 4134 47 103983 51991 4333 48 109526 54763 4564 49 118938 59469 4956 50 130693 65346 5446 51 144926 72463 6039 52 159094 79547 6629 53 177095 88548 7379 ----------------------------------------------------------

AFTALE

MELLEM FINANSMINISTERIET OG

STATSANSATTES KARTEL,

STATSTJENESTEMÆNDENES CENTRALORGANISATION II,

AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION

OVERENSKOMSTANSATTES KARTEL

OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION

OM FRIVILLIGE FRATRÆDELSESORDNINGER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →