Vejledning om koncernregnskaber m.v.

§ 11 svarer til 7. direktivs art. 27.

Stk. 1 bestemmer, at koncernregnskabet skal benytte samme balancedag for alle virksomhederne. Denne balancedag skal være den, der er anvendt i moderselskabets årsregnskab.

Det er i øvrigt i lovens § 3, stk. 2, bestemt, at koncernvirksomheder skal have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet.

For dattervirksomheder med en anden balancedag end moderselskabet skal der opstilles et særligt regnskab, udarbejdet pr. moderselskabets balancedag. Såfremt den i bekendtgørelsens stk. 2 omtalte forskydning kun er et kvartal eller mindre forud for moderselskabets balancedato, kan dattervirksomhedens årsregnskab dog benyttes, men der skal i så fald gives oplysninger i en note.

5.1.3. Bekendtgørelsens § 12

§ 12 svarer til 7. direktivs art. 21 og 23.

For dattervirksomheder, som koncernvirksomhederne ikke ejer 100 pct., skal koncernregnskabet vise, hvor stor en andel af dattervirksomhederne, koncernen ejer, og hvilken del personer eller virksomheder uden for koncernen ejer. De udenforstående interessers (minoritetsinteressernes) forholdsmæssige andel af egenkapitalen viser man i en særskilt romertalspost i balancen under Egenkapital, eller som en særskilt hovedpost mellem Egenkapital og Hensættelser, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, der supplerer bekendtgørelsens bilag A og B.

I koncernregnskabets resultatopgørelse vises minoritetsinteressernes andel af dattervirksomhedernes samlede årsresultat som en særskilt post.

5.1.4. Bekendtgørelsens § 13

Lovens § 2 b giver mulighed for at holde visse dattervirksomheder uden for konsolideringen. Det betyder, at disse dattervirksomheders regnskab ikke skal indarbejdes i koncernregnskabet efter reglerne om konsolidering (lovens § 58).

Kapitalandele i, tilgodehavender hos og gæld til dattervirksomheder, der ikke konsolideres, angives, som det fremgår af bekendtgørelsens § 13, som særskilte poster i koncernregnskabets balance. Der kræves ikke eliminering. Benyttes den indre værdis metode, jf. § 2 b, stk. 3, sidste pkt., skal man dog foretage de elimineringer, der eventuelt følger af denne metode.

5.2. Konsolidering

5.2.1. Bekendtgørelsens § 14

§ 14 svarer sammen med § 17, stk. 1 og 2, til direktivets art. 19.

Loven og bekendtgørelsen tillader ikke den for medlemsstaterne valgfrie, alternative udligningsmetode i direktivets art. 20 »pooling-of-interest-metoden«. Da der ikke er fremkommet ønsker om at indføre lignende regler i Danmark, har selskabsretspanelet ikke fundet anledning til at foreslå art. 20 gennemført.

Stk. 1 angiver overordnet bestemmelsen om udligning. De nærmere regler, der vedrører værdiansættelse, findes i § 17.

Ordet udligning betyder, at koncernregnskabet i stedet for at vise koncernvirksomhedernes aktier, anparter eller anden form for kapitalandele i dattervirksomheder viser disse virksomheders aktiver og passiver.

Egne aktier eller anparter i moderselskabet, som besiddes (d.v.s. er erhvervet til eje eller pant) af moderselskabet selv eller af en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, jf. stk. 2. Erhvervelsen af egne aktier har virkning som en - midlertidig - kapitalnedsættelse. De egne aktier eller anparter behandles i koncernregnskabet efter samme regel som er foreskrevet i lovens § 39 for årsregnskabet om et selskabs beholdning af egne aktier eller anparter. Bekendtgørelsens § 20 henviser til reglerne om noteoplysninger om egne aktier i lovens § 52.

At dattervirksomhedernes beholdning af aktier eller anparter i moderselskabet behandles som egne aktier, stemmer overens med aktieselskabslovens § 48, stk. 6. Adgangen for anpartsselskaber til at besidde egne anparter er meget begrænset, jf. anpartsselskabslovens § 30.

5.2.2. Bekendtgørelsens § 15

§ 15 svarer til 7. direktivs art. 26 og indeholder de nærmere regler om eliminering.

Koncernregnskabet er som nævnt et regnskab for de konsoliderede virksomheder under et, som om de var en enkelt virksomhed. Som følge heraf skal tilgodehavender og gæld mellem virksomhederne, indtægter og udgifter samt gevinst og tab vedrørende dispositioner mellem virksomhederne fjernes. Dette kaldes eliminering.

Eliminering af tab må ikke her føre til, at et aktiv værdiansættes for højt. Skyldes tabet ikke dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder, skal aktivet nedskrives efter lovens §§ 29 og 33, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

5.3. Værdiansættelse

5.3.1. Bekendtgørelsens § 16

§ 16, der svarer til direktivets art. 29, supplerer lovens § 59, stk. 1. Lovens værdiansættelsesregler i §§ 26-39 gælder også direkte for koncernregnskabet. Man skal altid anvende bekendtgørelsens § 9 om den indre værdis metode ved værdiansættelsen af kapitalandele i associerede virksomheder, medmindre kapitalandelene er af uvæsentlig betydning, jf. lovens § 59, stk. 2, og bekendtgørelsens § 18, stk. 1.

§ 16 bestemmer i stk. 2, at værdiansættelse skal ske efter ensartede regler. Praksis i moderselskabet er udgangspunkt for valget af de fælles metoder.

En omvurdering er efter stk. 3 nødvendig for de dattervirksomheder, der anvender andre metoder, medmindre en omvurdering ville være uden væsentlig betydning for, at koncernregnskabet kan give et retvisende billede af koncernens stilling som en samlet økonomisk enhed. Væsentlighedsprincippet er udtrykkeligt nævnt i stk. 3, 1. pkt., sidste led.

5.3.2. Bekendtgørelsens § 17

§ 17, stk. 1 og 2, svarer sammen med § 14 til direktivets art. 19 og handler om den nærmere gennemførelse af den udligning, som overordnet er foreskrevet i lovens § 58, stk. 3, og bekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Udligningen skal efter stk. 1 principielt ske efter værdiforholdene på det tidspunkt, da koncernforholdet blev etableret. Såfremt der imidlertid ikke er sket nogen væsentlig forskydning i tiden fra etableringen til den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, kan dette tidspunkt anvendes. Forskelsbeløbet mellem anskaffelsespris og indre værdi fordeles så vidt muligt på de aktiver og passiver i dattervirksomhederne, hvis værdi i koncernregnskabet er enten højere eller lavere end de er bogført til i dattervirksomhederne, jf. stk. 2. Efter denne fordeling kan der være et positivt eller negativt beløb tilbage.

Stk. 3-5 bygger på direktivets art. 30 og 31.

En positiv rest kan enten behandles som goodwill i overensstemmelse med reglen i lovens § 36 eller straks fratrækkes på en tydelig måde i reserver, der kan anvendes til dækning af tab, jf. stk. 3. Hvis det er overkursfonden, der anvendes, førend andre disponible reserver er brugt, herunder tidligere lovpligtige reservefonde, skal man efter aktieselskabslovens § 111, stk. 3, nr. 3, udstede proklama i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 46, stk. 1.

Såfremt der sker aktivering og afskrivning af det resterende forskelsbeløb, vil der ved virksomhedskøb ikke sjældent være grund til at foretage afskrivningen over en længere periode end 5 år. Efter årsregnskabslovens § 36, stk. 2, skal noterne give en behørig begrundelse for valg af en sådan længere afskrivningsperiode.

En resterende negativ del af forskelsbeløbet kan være udtryk for, at selskabet har gjort et heldigt køb. Beløbet opføres i så fald direkte under egenkapitalen som en særskilt post mellem Opskrivningshenlæggelser og Reserver. Posten kan ligesom en opskrivningshenlæggelse efter lovens § 30 kun anvendes til udstedelse af fondsaktier i moderselskabet. Beløbet frigøres ved salg af dattervirksomheden eller dennes væsentligste aktiver.

Skønner selskabet, at et resterende negativt forskelsbeløb modsvarer en forventet udgift eller en ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opfører det beløbet som en særskilt post under Hensættelser. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling er realiseret.

5.3.3. Bekendtgørelsens § 18

§ 18, stk. 1, gennemfører direktivets art. 33, stk. 1, og udbygger reglen i lovens § 59, stk. 2.

Reglerne i bekendtgørelsen om værdiansættelse efter fælles regler, om udligning af kapitalandele, om eliminering af gevinster og tab, om indtægtsførsel og henlæggelse til en bunden reserve, finder anvendelse her, jf. bekendtgørelsens stk. 2. Der skal for kapitalandele i associerede virksomheder kun ske forholdsmæssig eliminering som omtalt ad bekendtgørelsens § 9, stk. 8.

Kravet om eliminering gælder kun i det omfang, de nødvendige oplysninger er kendte.

5.4. Bekendtgørelsens § 19

§ 19 handler om pro rata konsolidering og supplerer lovens § 60, der svarer til 7. direktivs art. 32.

Posterne opgøres efter reglerne om konsolidering i øvrigt med de fornødne tilpasninger, blot indgår alle poster med en brøkdel.

Ved at fremhæve såvel resultat som egenkapitalandelen som forholdsmålestok uddyber bekendtgørelsen lovens ordlyd for at tilgodese uens fordelingsforhold.

På samme måde som ved den indre værdis metode for associerede virksomheder må elimineringerne af poster mellem et selskab og den fælles ledede virksomhed, der pro rata-konsolideres, ske med den forholdsmæssige andel af posterne.

5.5. Noter til koncernregnskabet

5.5.1. Bekendtgørelsens § 20

§ 20 indeholder de overvejende notekrav til koncernregnskabet. Praksis var med hensyn til noteangivelser før i tiden meget sparsom på baggrund af den summariske regel i den gamle affattelse af lovens § 58: »nødvendige noter«. Noterne er imidlertid fuldt så nødvendige for at opnå det retvisende billede for koncernregnskaber som for årsregnskaber. Uden alle de krævede noter vil koncernregnskaberne derfor være mangelfulde, og revisor kan ikke give blank påtegning.

Dette gælder også for de notekrav, der gælder for koncernregnskaber som følge af henvisningerne til årsregnskabslovens §§ 5-39 i bekendtgørelsens §§ 10 og 16. Ændres f.eks. i undtagelsestilfælde koncernregnskabets værdiansættelsesmetoder m.v. i overensstemmelse med lovens § 26, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, skal de i § 26, stk. 2, 2. pkt., anførte notekrav derfor opfyldes fuldt ud, idet der - som det hele tiden har været gældende for årsregnskaber - skal gives den konkrete, fyldestgørende begrundelse for den foretagne ændring og indvirkningen - de omtrentlige beløb - heraf.

Herudover optager § 20 en række krav fra direktivets art. 34.

Stk. 1 henviser til bestemmelser i lovens kapitel 6 om notekrav til årsregnskabet. De er i vidt omfang parallelle med kravene til koncernregnskabet. Henvisningerne svarer til direktivets art. 34,

- nr. 1, om de ved værdiansættelse m.v. anvendte metoder,

- nr. 6, 1. led, om gæld, der forfalder efter fem år,

- nr. 8 om opdeling af nettoomsætningen på geografiske områder og aktiviteter,

- nr. 11 om eventualskatter, og

- nr. 9, litra a, om det gennemsnitlige antal medarbejdere i året.

Oplysningerne viser overalt beløb, der er fremkommet ved at fjerne koncernvirksomhedernes indbyrdes mellemværender, således at der er tale om beløb, således som de ville være, hvis de konsoliderede virksomheder tilsammen var en virksomhed. Pro rata-konsoliderede virksomheders tal indgår derimod kun i beløbene med en andel, der svarer til koncernens kapitalandele i den pågældende virksomhed. En undtagelse gøres her i direktivets art. 34, nr. 9, litra b , der forlanger det fulde antal medarbejdere fra de pågældende virksomheder oplyst særskilt. Se bekendtgørelsens § 20, stk. 1, 2. pkt.

En specificeret opgørelse af, hvorledes koncernens samlede egenkapital og dennes sammensætning har ændret sig i forhold til foregående år, er ikke direkte krævet i bekendtgørelsen eller direktivet, men for at sikre kontinuitet i oplysningerne skal det være muligt at følge bevægelserne i koncernens egenkapital i forhold til det forrige års koncernregnskab på samme måde som foreskrevet i lovens § 54.

Medens der i stk. 1 hovedsageligt henvises til bestemmelser, der allerede findes i loven, indeholder stk. 2-5 udtrykkelige bestemmelser.

Stk. 2 indeholder i det væsentligste en parallel til lovens § 46, stk. 2, 1. pkt., om pantsætninger. Det var af forståelsesmæssige grunde hensigtsmæssigt at udskrive notekravet i teksten snarere end ved at henvise.

Stk. 3. indeholder på tilsvarende vis en udtrykkelig notebestemmelse om ikke balanceførte forpligtelser. Bestemmelsen er paralleliseret så meget som muligt med lovens § 46, stk. 3. Herved er også medtaget oplysningskrav vedrørende leje- og leasingforpligtelser.

Også her sker der en eliminering af de konsoliderede virksomheders indbyrdes forpligtelser. Det må afhænge af den retlige ordning af hæftelsesforhold m.v., hvorvidt der i beløbene for de pro rata-konsoliderede virksomheders vedkommende skal indgå det forholdsmæssige forpligtelsesbeløb eller hele forpligtelsesbeløbet. Direktivet foreskriver desuden, at noten oplyser forpligtelser for ikke konsoliderede dattervirksomheder. Dette er fastsat i stykkets 3. punktum.

Stk. 4 foreskriver, at de oplysninger, der kræves i årsregnskabet om »aktionærlån« o.l., også gives på koncernniveau. Noterne skal dog kun oplyse lån m.v. fra koncernvirksomhederne til selskabsdeltagere og ledelsesmedlemmer i moderselskabet. Oplysningerne gives altså også for lån m.v. fra dattervirksomheder, der ikke indgår i konsolideringen. Selskabsretspanelet fandt ikke, at noten skulle oplyse om lån m.v. fra associerede virksomheder eller pro rata-konsoliderede virksomheder. Bekendtgørelsen er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Stk. 5 bestemmer, at der skal gives de samme oplysninger om lønninger og vederlag til selskabets ledelsesmedlemmer på koncernsom på selskabsplan. Det vil sige, at noterne skal oplyse om de lønninger og vederlag og lignende tildelinger fra koncernvirksomhederne, der er givet til medlemmer af moderselskabets ledelse.

5.5.2. Bekendtgørelsens § 21

Af § 21, der svarer til direktivets art. 28, fremgår, at noterne skal indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfuld sammenligning i tilfælde, hvor koncernens sammensætning er ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses og gør dem overflødige, jf. stk. 2.

5.5.3. Bekendtgørelsens § 22

Regnskabsbrugerne har behov for kendskab til, hvilke virksomheder selskabet og koncernen har investeret i, samt hvilke, der indgår i konsolideringen, eventuelt pro rata, og hvilke der er associerede, herunder hvilke, der er værdiansat efter den indre værdis metode. Disse krav findes i direktivets art. 34, nr. 2 - 4.

Noterne skal for alle disse virksomheder give nogle få karakteriserende oplysninger, såsom navn, hjemsted, selskabets eller koncernens andel i egenkapitalen, samt de forhold, der knytter virksomhederne sammen.

Stk. 1 kræver disse oplysninger for de konsoliderede virksomheder.

I stk. 2 - 4 er oplysningerne krævet for henholdsvis de dattervirksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet ved konsolidering, associerede virksomheder og pro rata-konsoliderede virksomheder. Direktivets krav om særskilt omtale af de associerede virksomheder, der ikke er værdiansat efter den indre værdis metode, er tilgodeset ved stk. 3, nr. 3.

I stk. 5 bestemmes, at oplysningerne efter stk. 1-4 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for moder- eller dattervirksomheder. Noterne skal oplyse udeladelsen i lighed med lovens § 43 for tilsvarende udeladelser af oplysninger om dattervirksomheder og associerede virksomheder.

6. Straffebestemmelse samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

6.1. Bekendtgørelsens § 23

Straffebestemmelsen er udstedt med hjemmel i årsregnskabslovens § 65, stk. 3.

6.2. Bekendtgørelsens § 24

Ikrafttrædelsesbestemmelsen svarer til § 6, stk. 2, i lov nr. 308 af 16. maj 1990.

6.3. Bekendtgørelsens § 25

Stk. 1 - 4 omhandler de overgangsproblemer, der vil gøre sig gældende for moderselskaber (koncerner), der har aflagt koncernregnskab efter de hidtidige regler. Vanskelighederne fremkommer oftest, fordi selskaberne ikke længere besidder de nødvendige oplysninger vedrørende koncernetableringer langt tilbage i tiden. Det er derfor nødvendigt at lempe på kravene i den henseende.

Stk. 5 tilgodeser de situationer, hvor selskaber på grund af de hidtidige regler ikke har kunnet inddrage bevægelser over egenkapitalen med anvendelse af equity-metoden, men har måttet afspejle disse bevægelser ved opskrivning efter årsregnskabslovens § 30.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 2. april 1991

Ole Bløndal

/ Olaf Hasselager

Vejledning om koncernregnskaber m.v.

1. Indledning

1.1. Formålet med vejledningen

Denne vejledning skal oplyse om intentionerne bag Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 533 af 13. juni 1990 om opstilling af årsregnskab og koncernregnskab og om udarbejdelse af koncernregnskab.

Intentionerne med bekendtgørelsens bestemmelser bør belyses på samme måde, som hvis bestemmelserne havde været i en lov, hvor intentionerne gives i bemærkningerne til et lovforslag. Vejledningen dækker ikke alle aspekter af koncernregnskabsudarbejdelsen.

Udgangspunkt er taget i Industriministeriets selskabsretspanels bemærkninger til de bestemmelser i bekendtgørelsen, der gennemfører 7. EF-selskabsretsdirektiv (83/349/EØF). Bemærkningerne blev fremsat i forbindelse med panelets lovudkast, som i det store hele blev lagt til grund for ændringerne af årsregnskabsloven og for bekendtgørelsen. Herudover er medtaget en række forhold, der synes relevante som følge af forespørgsler i tiden efter lovens vedtagelse.

1.2. Opdeling i lov og bekendtgørelse

Bestemmelserne om bl.a. koncernregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, er ændret ved lov nr. 308 af 16. maj 1990. Denne lov indeholder kun få, principielle bestemmelser om udarbejdelse af koncernregnskaber og den indre værdis metode (equity-metoden).

Loven bestemmer, at industriministeren i bekendtgørelse skal fastsætte nærmere regler om den indre værdis metode og om opstilling, udligning, eliminering og værdiansættelse m.v. i forbindelse med konsolideringen. Beføjelsen er delegeret til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen ved § 1 i bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988.

Reglerne er foreskrevet i 7. EF-selskabsretsdirektiv, der også indeholder de i bekendtgørelsen fastsatte undtagelser fra lovens bestemmelser om hovedprincipperne.

Reglerne om den indre værdis metode og om udarbejdelse af koncernregnskab findes i kapitel 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 533 af 13. juni 1990. Hjemlen til at udstede disse regler findes i lovens § 40, stk. 3, § 61 og § 65, stk. 3.

De fleste af lovens hidtidige regler om opstilling er i overensstemmelse med lovens § 5, stk. 1, overført til bekendtgørelsens kapitel 1. Det gælder også skemaerne for resultatopgørelse og balance, der er optaget i et bilag til bekendtgørelsen.

1.3. Omfanget af konsolideringspligten

Koncernregnskab efter årsregnskabsloven aflægges af selskaber, der er moderselskaber, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 6. Bestemmelsen opregner de retlige eller faktiske situationer, der indicerer koncernforhold.§ 1, stk. 3 og 4, bestemmer, hvilke stemmerettigheder m.v., der skal medtages ved beregningen.

Afgørende er bestemmende indflydelse snarere end ejerforholdene. F. eks. medregner lovens § 1, stk. 2, nr. 6, litra a, stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele, selvom de kun besiddes som pant. Stemmerettighederne medregnes dog ikke, hvor moderselskabet kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvor besiddelsen blot er et led i moderselskabets lånevirksomhed og stemmeretten udøves i sikkerhedsstillerens interesse, således at der ikke reelt opnås bestemmende indflydelse.

Dattervirksomheder kan være andet end aktie- og anpartsselskaber og udgør sammen med moderselskabet de såkaldte koncernvirksomheder, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 8. Holder man de i § 2 b undtagne virksomheder ude, udgør resten de konsoliderede virksomheder, d.v.s. de virksomheder, hvis regnskaber sammendrages (konsolideres) i koncernregnskabet, jf. § 1, stk. 2, nr. 9.

Lovens § 1, stk. 2, indeholder også andre definitioner, der finder anvendelse på bekendtgørelsens bestemmelser.

2. Årsregnskabslovens regler for udarbejdelse af koncernregnskab

Koncernregnskabet aflægges efter lovens § 2, stk. 1, af moderselskabets ledelse og er et vigtigt led i selskabernes informationer til regnskabsbrugerne.

Koncernregnskabet aflægges i tilknytning til årsregnskabet og er sammen med dette omfattet af revisors påtegning. Forinden denne afgives, skal revisor derfor være opmærksom på, at alle lovgivningens krav til koncernregnskaber er opfyldt.

7. direktiv indeholder regler for, hvordan man udarbejder koncernregnskaber.

Årsregnskabslovens kapitel 8 indeholder efter lovændringen kun overordnede bestemmelser om koncernregnskaber.

Efter lovens § 57 skal koncernregnskabet vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt deres resultat, som om de var en enkelt virksomhed. Loven har hermed fastsat den grundlæggende regel for al koncernregnskabsaflæggelse. Ordet resultat sigter til resultatopgørelsen i dens helhed, d.v.s. alle dens enkelte bestanddele, d.v.s. såvel indtægter som udgifter, ordinære som ekstraordinære poster o.s.v.

Lovens § 58, stk. 1, fastsætter, at koncernregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med loven og regler, der er udstedt i henhold til denne. Dette er udmøntet i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, der implementerer 7. direktivs art. 17.

Koncernregnskabet er i princippet undergivet samme regler som årsregnskabet for et enkelt selskab. Dette fremgår for de almindelige reglers vedkommende allerede af ordlyden af bestemmelser, der findes udenfor lovens kapitel 8, og som indeholder regler, der også gælder for koncernregnskaber.

Lovens § 58, stk. 2, beskriver i hovedtræk fremgangsmåden ved udarbejdelse af koncernregnskaber (konsolidering). Fremgangsmåden består i, at ensartede poster i resultatopgørelser og balancer sammenlægges post for post. Sammenlægningen skal omfatte samtlige poster.

Efter lovens § 58, stk. 3, skal der foretages udligning af kapitalandele. Bekendtgørelsens § 14, stk. 1, uddyber dette og suppleres af § 17, stk. 1. Desuden skal der foretages eliminering af koncernvirksomhedernes indbyrdes tilgodehavender og gæld, indtægter og udgifter samt gevinst og tab. Se her bekendtgørelsens § 15.

Lovens § 59, stk. 1, bestemmer, at værdiansættelse i koncernregnskabet skal ske efter ensartede metoder. Bekendtgørelsens § 16 uddyber dette.

I koncernregnskabet skal moderselskabets og de konsoliderede dattervirksomheders kapitalandele i associerede virksomheder med visse undtagelser værdiansættes til indre værdi, jf. lovens § 59, stk. 2, der suppleres af bekendtgørelsens § 18, stk. 1. Reglerne om den indre værdis metode i bekendtgørelsens § 9 finder også anvendelse her.

Lovens § 60 åbner mulighed for at konsolidere de konsoliderede virksomheders andel i en fælles ledet virksomhed efter pro rata metoden.

En sådan fælles ledet virksomhed (joint venture) kan være en associeret virksomhed. Vælger en deltager at pro rata-konsolidere sin andel efter § 60, træder § 60 i stedet for § 59, stk. 2, om den indre værdis metode. Bekendtgørelsens § 19, 1. pkt., uddyber dette.

3. Opstilling af årsregnskab og koncernregnskab

Bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 1 og bilaget hertil er overført fra lovens kapitel 1-4. Nedenfor er vist en oversigt over de overførte bestemmelser. ÅRL § 6 til bekg. § 2, stk. 1-3

- § 7 - - § 3

- § 9 - - § 4

- § 10 - - Bilag A

- § 11 - - - B

- § 12 - - - C

- § 13 - - - D

- § 14 - - - E

- § 15 - - - F

- § 17 - - § 6

- § 18, stk. 3 - - § 2, stk. 4, nr. 1 og 2

- § 19, stk. 2-4 - - § 5

- § 20, stk. 1, 2. pkt. - - § 2, stk. 4, nr. 3

- § 23 - - § 7

- § 24, stk. 2 - - § 2, stk. 4, nr. 4

- § 25, stk. 1 delvist - - § 8

Der er foretaget de af overførslen nødvendiggjorte redaktionelle ændringer, ligesom bekendtgørelsens § 6, nr. 1 (anlægsoversigten) er ændret for at tydeliggøre, at der er tale om anskaffelses-/kostpris uden værdireguleringer.

Bestemmelsernes materielle indhold er ikke ændret udover, hvad der er nødvendigt som følge af 7. direktiv. Disse ændringer findes i det væsentligste i bilaget (skema A-F, tidl. lovens §§ 10-15) og er konsekvenser af ændringer i definitioner m.v. »Tilknyttede virksomheder« er her et nyt begreb. Der er indført en post »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« i skemaerne for balancen.

4. Indre værdis metode i årsregnskabet

Bekendtgørelsens kapitel 2 (§ 9) supplerer lovens § 40.

7. direktivs art. 45 ændrer 4. direktivs art. 59. Dette giver større sammenhæng mellem reglerne om beregning af indre værdi til brug for et moderselskab, der ønsker at bruge denne metode i sit årsregnskab, og reglerne om udarbejdelse af det koncernregnskab, som moderselskabet skal udarbejde (konsolidering m.v.).

Den hidtidige bestemmelse i lovens § 40 angik kun dattervirksomheder. Efter art. 59, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode. Denne metode skal bruges i koncernregnskabet, jf. 7. direktivs art. 33, lovens § 59, stk. 2, og bekendtgørelsens § 18. Det er derfor naturligt, at moderselskabet i sit eget årsregnskab kan bruge samme metode. Derved er der bedre mulighed for overensstemmelse mellem resultat og egenkapital i moderselskabets eget årsregnskab og i koncernregnskabet.

Kapitalandele i virksomheder, der i medfør af i lovens § 2 b, stk. 1, ikke medtages i konsolideringen, værdiansættes efter de almindelige regler i kapitel 5.

4.1. Bekendtgørelsens § 9, stk. 1

Et selskab, der vælger at bruge den indre værdis metode for dattervirksomheder, skal anvende denne metode for alle dattervirksomheder. Selskabet skal ligeledes anvende metoden for samtlige associerede virksomheder, hvis det ønsker at benytte metoden for sådanne virksomheder, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Har værdiansættelse til indre værdi kun uvæsentlig betydning, kan moderselskabet undlade at benytte værdiansættelse efter indre værdi for så vidt angår sådanne virksomheder. Kan de oplysninger, som er nødvendige for at beregne den indre værdi slet ikke skaffes, må der sættes et spørgsmålstegn ved informationsnytten af at anvende den indre værdi. § 9, stk. 1, undtager derfor på samme måde som ved konsolidering sådanne dattervirksomheder fra den gruppe af dattervirksomheder, der skal behandles ved anvendelse af den indre værdis metode.

Kapitalandele i dattervirksomheder og i associerede virksomheder er principielt anlægsaktiver. Skulle et moderselskab foruden sin faste investering besidde kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder som omsætningsaktiver, gælder her de almindelige regler i lovens kapitel 5 om værdiansættelse af omsætningsaktiver (§§ 31-34).

4.2. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2

Værdiansættelsen af kapitalandele efter den indre værdis metode sker efter reglerne for koncernregnskaber. Dette fremgår af henvisningerne til § 15, stk. 1, nr. 3, § 15, stk. 2 og 3, § 16 og § 17.

Disse regler går blandt andet ud på, at værdiansættelsen for alle virksomheder sker efter ensartede metoder og i overensstemmelse med lovens §§ 26-39.

Gevinster og tab ved dispositioner mellem selskabet og dattervirksomheder, der optages efter den indre værdis metode, skal ligesom i koncernregnskabet elimineres fuldt ud.

Henvisningen til bekendtgørelsens § 11, stk. 2, indebærer, at den vanskelighed, der opstår, hvor selskaberne har forskudte regnskabsår, skal løses på samme måde i moderselskabets årsregnskab og i koncernregnskabet.

4.3. Bekendtgørelsens § 9, stk. 3

Kravet om særskilt oplysning i tilknytning til kapitalandelene i balancen forudsætter, at såvel positive som negative forskelsbeløb (goodwill henholdsvis badwill) her skal oplyses i tilknytning til posten for kapitalandelene og f.eks. ikke under immaterielle anlægsaktiver, som det ellers er bestemt for koncernregnskabet. Beløbet skal oplyses i noterne, hvis det ikke vises i balancen, eventuelt indenfor linien.

4.4. Bekendtgørelsens § 9, stk. 4

I resultatopgørelsen opføres summen af de andele af årsresultaterne - positive eller negative - i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder, som forholdsmæssigt falder på kapitalandelene.

Årsresultaterne i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder kan omfatte - positive eller negative - ekstraordinære poster. Direktivets regel om den indre værdis metode indeholder ikke krav om, at der i moderselskabets resultatopgørelse sker en opdeling af posten eller specifikation i en note. Hverken direktivet, loven eller bekendtgørelsen hindrer dog, at selskabet i sit årsregnskab undlader at vise beløbet under en finansiel post og i stedet opdeler virksomhedernes resultat i f.eks. ordinært resultat og resultatet af ekstraordinære poster.

4.5. Bekendtgørelsens § 9, stk. 5

I moderselskabets balance ændres den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene med et beløb svarende til andelen i årsresultaterne, som er opført i resultatopgørelsen, jf. stk. 4. Udbytter til moderselskabet kan figurere i dettes balance i aktiverne som tilgodehavender. Sådanne udbytter fragår i værdien af kapitalandelene. Der skal desuden tages hensyn til bevægelser i dattervirksomhedernes eller de associerede virksomheders egenkapital, som måtte være posteret direkte i virksomhedernes balance.

4.6. Bekendtgørelsens § 9, stk. 6

Den samlede nettoopskrivning henlægges til en særlig reserve. Denne reserve må ikke anvendes til udbytte eller udlodning til selskabsdeltagerne, jf. art. 59, stk. 6, litra b, i 4. direktiv. Reserven er ikke undergivet andre bindinger. Den kan derfor anvendes til fondsemission og dækning af underskud.

4.7. Bekendtgørelsens § 9, stk. 7

Efter stk. 7 skal anvendelse af indre værdis metode oplyses.

4.8. Bekendtgørelsens § 9, stk. 8

Den indre værdis metode (equity-metoden) vedrører alene værdiansættelse af kapitalandelene i de pågældende virksomheder og den hermed forbundne regnskabsføring.

Når der er tale om associerede virksomheder, skal eliminering af gevinster og tab derfor kun ske for den del, der falder på den hertil svarende forholdsmæssige andel af de pågældende virksomheders resultat.

Et moderselskab vil normalt kunne skaffe sig de oplysninger fra sine dattervirksomheder, som det behøver, for at kunne udarbejde årsregnskab med benyttelse af den indre værdis metode og koncernregnskab. Fremskaffelse af alle de tilsvarende oplysninger fra associerede virksomheder vil derimod efter omstændighederne kunne volde vanskeligheder. Der er derfor i bekendtgørelsens § 9, stk. 8, indføjet en bestemmelse om, at eliminering af gevinster og tab kun skal ske i det omfang, selskabet har de nødvendige oplysninger herom.

Anvendelse af den indre værdis metode på kapitalandele i associerede virksomheder kan undlades, hvis kapitalandelene er af uvæsentlig betydning.

5. Bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af koncernregnskab

5.1. Almindelige regler og opstilling

5.1.1. Bekendtgørelsens § 10

Skemaerne for årsregnskabets balance og resultatopgørelse og de bestemmelser, der knytter sig hertil, skal med de nødvendige tilpasninger også anvendes for koncernregnskaber, jf. bekendtgørelsens § 10.

Kontinuitetsprincippet gælder også for de særlige metoder, der anvendes ved udarbejdelse af koncernregnskabet, jf. § 10, stk. 2. Herunder hører f.eks. hvorvidt konsolidering sker på grundlag af dattervirksomhedernes årsregnskab eller på grundlag af et særligt udarbejdet regnskab, og hvordan man gennemfører sammendraget af posterne i de konsoliderede virksomheders regnskaber med udligning af kapitalandele og eliminering af mellemværender.

Notekravet i § 10, stk. 2, 2. pkt. om ændringer i metoderne, svarer til kravene i årsregnskabslovens § 5, stk. 2, og § 26, stk. 2.

5.1.2. Bekendtgørelsens § 11

Ingen