Vejledning om behandling af sager vedrørende Færøerne

Vejledning om behandling af sager vedrørende Færøerne

Almindelige oplysninger

1. Grundlaget for Færøernes hjemmestyre er lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre. Hjemmestyrets lovgivningsvirksomhed varetages af Lagtinget og dets administration af Landsstyret, d.v.s. den af Lagtinget udnævnte politiske ledelse og dennes administrative personale. Lederen af Landsstyret benævnes lagmand, de øvrige medlemmer landsstyresmænd.

Med hjemmel i hjemmestyreloven har hjemmestyret overtaget en række sagsområder som særanliggender, dvs., at hjemmestyret har den lovgivende og administrative kompetence på det pågældende område. Overtagelsen af et sagsområde medfører, at de udgifter, der er forbundet med varetagelse af området, påhviler hjemmestyret. Ikke-overtagne sagsområder varetages af rigsmyndighederne som fællesanliggender. Nogle fællesanliggender administreres dog af hjemmestyret i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 9 (navnlig sygehusvæsen, sociale anliggender og undervisningsvæsen). Visse særanliggender administreres af statslige myndigheder på hjemmestyrets vegne (f.eks. førelse af visse registre).

I hjemmestyreloven er angivet de sagsområder, der uden videre kan overtages af hjemmestyret (liste A) og sagsområder, om hvilke der skal forhandles, før der tages stilling til, om og i hvilket omfang de kan overtages af hjemmestyret (liste B).

Sagsfordelingen mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne fremgår af en årlig beretning fra rigsombudsmanden på Færøerne. Følgende sagsområder er indtil nu overtaget som særanliggender af hjemmestyret

Liste A-sager

1. Færøernes egen styrelsesordning.

Hele området er overtaget som særanliggende.

2. Kommunale forhold.

Hele området er overtaget som særanliggende.

3. Bygnings-, bolig- og lejespørgsmål. Folkeregister.

Hele området er overtaget som særanliggende.

4. Sundhedsvæsen.

Apotekervæsenet og sundhedsvedtægterne (miljøsager) er overtaget som særanliggender. Resten af sundhedsvæsenet er fortsat et fællesanliggende.

5. Den offentlige forsorg. Arbejdsforhold.

Lovpligtig ulykkesforsikring, arbejdere, arbejdsforhold, lærlinge, medhjælpere og ferie er overtaget som særanliggender. Den offentlige forsorg er fortsat et fællesanliggende.

6. Direkte og indirekte skatter.

Hele området er overtaget som særanliggende.

7. Finansvæsen.

Hele området er overtaget som særanliggende.

8. Godkendelse af havneafgifter.

Området er overtaget som særanliggende.

9. Skolevæsen.

Folkehøjskolen og navigationsskolerne er overtaget som særanliggender. Endvidere er gymnasiet, HF-kurset og Det færøske Universitet særanliggender. Bortset herfra er skolevæsenet fællesanliggende.

10. Arkiver, biblioteker, museer.

Hele området er overtaget som særanliggende.

11. Bygnings- og naturfredning.

Hele området er overtaget som særanliggende.

12. Havne, trafikvæsen m.v.

Hele området bortset fra kystradiotjenesten, herunder den maritime nød- og sikkerhedstjeneste, er overtaget som særanliggende.

13. Landbrug, fiskeri m.v.

Hele området er overtaget som særanliggende.

14. Forlystelser m.v.

Hele området er overtaget som særanliggende.

15. Produktion, handel m.v.

Hele området er overtaget som særanliggende.

16. Tinglysning, ekspropriation m.v.

Hele området er overtaget som særanliggende.

Liste B-sager

3. Radio med undtagelse af sager med relation til internationale aftaler.

4. Jordfonden.

5. Import- og eksportkontrol.

I tvivlstilfælde foretages den nærmere afgrænsning af de overtagne områder efter drøftelse mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne, dvs. Statsministeriet og det pågældende ressortministerium.

2. Rigsombudsmanden er rigets øverste repræsentant på Færøerne. Rigsombudsmanden hører under Statsministeriet.

Rigsmyndighedernes kontakt med hjemmestyret skal foregå gennem rigsombudsmandens kontor, medmindre andet er aftalt med Statsministeriet eller Rigsombudet. Rigsombudets adresse er postboks 12, FR 110 Torshavn, tlf. 009 298 11040. Kort nr. for centraladministrationens fælles telefonsystem 3527. Telefax 009 298 10 864. Sager med særlige politiske aspekter i forhold til hjemmestyret forelægges dog gennem Statsministeriet. Statsministeriet bør underrettes om færøske sager af større betydning, f.eks. lovændringer.

3. Under Statsministeriet er nedsat et permanent rådgivende udvalg vedrørende Færøerne. Udvalget skal følge den økonomiske udvikling på Færøerne og afgive beretninger herom til statsministeren. Statens myndigheder skal holde Det rådgivende udvalg underrettet om alle foranstaltninger af betydning for de økonomiske forhold på Færøerne, og udvalgets udtalelse skal indhentes, inden bevilling søges til gennemførelse af sådanne foranstaltninger, herunder planlagt investeringsvirksomhed. Udvalgets adresse er Det rådgivende udvalg vedrørende Færøerne, Statsministeriet, Christiansborg, 1218 København K.

Forelæggelse af love, traktater m.v. for hjemmestyret

4. Efter hjemmestyrelovens § 7, stk. 1, skal regeringslovforslag, der indeholder bestemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges for hjemmestyret, inden de fremsættes for Folketinget. Dette gælder bl.a. for særlige »love for Færøerne«, der anvendes, hvor der er tale om principielle forskelle mellem den færøske ordning og ordningen i den øvrige del af riget. Det kan således være hensigtsmæssigt at anvende »love for Færøerne«, hvor der er tale om lovforslag, som udspringer af EF-direktiver.

Efter § 7 skal rigslove, der også vedrører lokale færøske forhold, forelægges for hjemmestyret, før de sættes i kraft på Færøerne. I visse tilfælde vil denne forelæggelsespligt kunne opfyldes i forbindelse med den særlige kundgørelsesprocedure, jf. nedenfor under punkt 7.

I tilfælde, hvor der må forudses ønsker fra hjemmestyret om afvigelser i forhold til den danske ordning, eller hvor ressortministeriet ønsker loven gennemført på Færøerne med sådanne afvigelser, vil det være hensigtsmæssigt, at det i loven bestemmes, at den kan sættes i kraft på Færøerne ved kgl. anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven forelægges derefter for hjemmestyret, eventuelt i forbindelse med udkast til ikrafttrædelsesanordning.

Ministerierne bør ved udarbejdelsen af lovforslag, herunder ændringsforslag, være opmærksom på den pågældende lovs eller ændringslovs territoriale gyldighedsområde. Hvis en lov ikke skal gælde for Færøerne, f.eks. fordi der er tale om et særanliggende, angives det udtrykkeligt, at loven ikke gælder for Færøerne. Dette er dog ikke nødvendigt, når det af lovens indhold tydeligt fremgår, at den ikke omfatter færøske forhold, eller loven er en ændringslov til en lov, der ikke gælder for Færøerne.

Også anordninger og bekendtgørelser, der udelukkende vedrørende Færøerne eller i øvrigt vedrører lokale færøske forhold, skal forelægges for hjemmestyret. I visse tilfælde vil denne forelæggelsespligt kunne opfyldes i forbindelse med den særlige kundgørelsesprocedure, jf. nedenfor under pkt. 7.

5. Efter hjemmestyrelovens § 7, stk. 2, skal traktater og andre internationale overenskomster, der kræver Folketingets samtykke, og som berører særlige færøske interesser, forelægges for hjemmestyret. Ved indgåelse af aftaler med andre lande bør rigsmyndighederne i hvert enkelt tilfælde være opmærksomme på spørgsmålet om den pågældende aftales eventuelle gyldighed for Færøerne.

Hvis en traktat m.v. berører et færøsk særanliggende eller et fællesanliggende af betydning for Færøerne, bør der enten foretages en forudgående forelæggelse for hjemmestyret eller tages forbehold i traktaten for så vidt angår Færøerne. Hvis der i ressortministeriet opstår spørgsmål i forbindelse hermed, bør disse forelægges for Udenrigsministeriets retsafdeling, der i en vejledning om traktatindgåelse har beskrevet forholdet til Færøerne (og Grønland).

Når en traktat er bekendtgjort i Lovtidende C, påhviler det ressortministeriet snarest at sende bekendtgørelsen til rigsombudsmanden på Færøerne med anmodning om kundgørelse på Færøerne, jf. nedenfor under punkt 7.

6. For at lette og fremskynde hjemmestyrets stillingtagen til lovforslag, love, anordninger, bekendtgørelser, traktater m.v., jf. foran under punkt 4 og 5, bør bestemmelserne være ledsaget af et resume over indholdet. I øvrigt bør rigsmyndighederne, hvis der fremsættes ønske herom, bistå hjemmestyret f.eks. med udarbejdelse af redegørelser, deltagelse i møder og lignende.

Kundgørelse af love m.v. på Færøerne

7. Regler om kundgørelse på Færøerne af love, anordninger og bekendtgørelser findes i lov nr. 735 af 6. december 1989, der har afløst lov nr. 51 af 1. april 1896.

Love, anordninger og bekendtgørelser, der skal gælde på Færøerne, skal for at få gyldighed på Færøerne fortsat kundgøres særskilt på Færøerne. Kundgørelsen sker i Landsstyrets kundgørelsestidende, Kunngerdabladid. Det påhviler ressortministeriet at sende de pågældende love m.v. til rigsombudsmanden med anmodning om en sådan kundgørelse. Efter fast praksis sker kundgørelsen først efter forelæggelse for hjemmestyret.

Inden en anordning eller bekendtgørelse sendes til rigsombudsmanden, bør ministeriet sikre sig, at den lovgivning, som indeholder hjemmel for den pågældende bestemmelse, er sat i kraft for Færøerne. En bestemmelse vil først kunne bringes til at gælde for Færøerne, når alle de love, der anføres i hjemmelsangivelsen, er kundgjort på Færøerne, uanset om en i hjemmelsangivelsen anført lov måtte være uden betydning for Færøerne.

I modsætning til tidligere skal love m.v. i almindelighed kundgøres med deres fulde ordlyd. Det fremgår dog af lovens § 1, stk. 3, at vedkommende minister kan træffe beslutning om, at en lov, anordning eller en bekendtgørelse ikke skal kundgøres med den fulde ordlyd. Bemyndigelsen tænkes f.eks. udnyttet i tilfælde, hvor en retsforskrift, selv om den formelt skal gælde på Færøerne, ikke i praksis vil have interesse for en større kreds af borgere eller for administrative myndigheder på Færøerne. Afgørelsen om ikke at kundgøre den fulde tekst bør så vidt muligt træffes efter forhandling med de færøske myndigheder. Afgørelsen sendes gennem rigsombudsmanden på Færøerne til Færøernes landsstyre.

Love, anordninger og bekendtgørelser, der ikke indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsen, træder efter lovens § 2 i kraft ugedagen efter kundgørelsen i Kunngerdabladid.

Cirkulærer fra rigsmyndighederne kundgøres ikke særskilt på Færøerne.

8. Ved fastsættelse af ikrafttrædelsesdato i bestemmelser for Færøerne bør der tages hensyn til de særlige ikrafttrædelsesprocedurer, således at kundgørelse på Færøerne kan ske inden den ikrafttrædelsesdato, som er fastsat i den pågældende bestemmelse.

Oplysning om færøske forhold

9. Rigsombudsmanden bistår myndigheder i Danmark med fremskaffelse af oplysninger om færøske forhold samt med oversættelser fra færøsk til dansk. Endvidere bistår Færøernes repræsentationskontor i København med oplysninger om færøske forhold. Kontorets adresse er Højbro Plads 7, 2., 1200 København K., telf. 33 14 08 66.

10. Færøernes landsstyre og rigsombudsmanden på Færøerne udgiver »Færøsk lovregister«, der indeholder de for Færøerne gældende retsforskrifter. Lovregisteret kan købes gennem boghandelen eller bestilles direkte på Rigsombudet.

11. Denne vejledning afløser Statsministeriets vejledning af 1. marts 1985.

Statsministeriet, den 16. januar 1991

P. m. v.

Peter Wiese

/ Inger Skydsgaard

Ingen