Legislator Case Law & Legislation
C19910004309 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1991 43 Valid

Cirkulære om ændring af cirkulære om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

1. I cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) affattes punkt 47, 12.

afsnit, således

»For sambeskattede selskaber er udbyttet kun skattefrit, hvis det enkelte selskab ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.«

2. Punkt 1, der er udtryk for en praksisændring, har virkning for udbytte, der erhverves den 27. marts 1991 eller senere. Udbyttet anses for erhvervet på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af udbyttet i det udbytteudloddende selskab. For sambeskattede selskaber er udbytte erhvervet inden dette tidspunkt skattefrit, uanset at det enkelte selskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, hvis de af sambeskatningen omfattede selskaber tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Dette gælder dog kun, såfremt de sambeskattede selskaber i øvrigt opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, herunder, at de udbyttemodtagende selskaber i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, tilsammen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Skatteministeriet, den 19. marts 1991

Jens Rosman

/ Hanne Søgaard Hansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →