Cirkulære om ændring af cirkulære om virksomhedsskatteloven

Cirkulære om ændring af cirkulære om virksomhedsskatteloven

I cirkulære nr. 21 af 9/12 1986 om virksomhedsskatteloven foretages

følgende ændringer

1. Punkt 74, 4. afsnit, ophæves, og i stedet indsættes

»Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, dvs. til senere udbetaling fra virksomheden. Bogføringsmæssigt skal beløbet være overført fra virksomheden, dvs være debiteret hævekontoen og opført som et passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Beløbet fradrages ved opgørelsen af virksomhedens afkastgrundlag ultimo det indkomstår, hensættelserne vedrører.

Udover kapitalafkast efter § 4 og resterende overskud efter § 10, stk. 1, kan alle andre beløb bortset fra indestående på indskudskonto også afsættes til senere hævning. Der kan således foretages hensættelse til senere hævning i det omfang, hensættelsen sammen med faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, ikke medfører en reduktion af indestående på indskudskontoen. Den maksimale hensættelse kan beregnes som forskellen mellem på den ene side de i punkt 76, nr. 1-4, nævnte beløb (dvs. den del af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede hæverækkefølge) og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb, der anses for overført. Overstiger summen af de faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, de i punkt 76, nr. 1-4, nævnte beløb, kan der ikke foretages hensættelser til senere hævning.

Der gælder ingen frist for udbetaling af hensatte beløb, men efter hæverækkefølgen i § 5 er disse beløb overført forud for øvrige beløb i § 5. Den skattepligtige kan i stedet for at hensætte beløbet til senere hævning overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Dette anses som en hævning i hæverækkefølgen efter § 5 og et indskud efter § 3. Tilsvarende kan tidligere hensættelser udlignes ved kreditering af konto for indskud. Frem til fristen for indgivelse af selvangivelse er det således muligt at debitere hævekonto og enten kreditere indskudskonto eller opføre beløbet som et passiv i balancen. De hensatte beløb kan føres på en konto.«

2. I punkt 111, 1. afsnit, indsættes efter 3. pkt.

»Ved opgørelsen af nettoværdien indgår dog ikke beløb, der som led i overskudsdisponeringen hensættes til senere hævning. Tilsvarende gælder indskud af beløb hensat til senere hævning, jf. punkt 74, sidste afsnit. Nettoværdien opgøres således som forskellen mellem samtlige faktiske overførsler og samtlige faktiske indskud svarende til nettoværdien af samtlige faktiske bevægelser mellem virksomheden og den skattepligtige. Når nettoværdien af de faktiske overførsler og faktiske indskud er opgjort, vil overskudsdisponeringen herefter ske som efter bruttometoden, idet nettoværdien af de faktiske overførsler og indskud behandles som en enkel faktisk overførsel eller et enkelt faktisk indskud. I opgørelsen af nettoværdien indgår også beløb, der anses for overført, jf. punkt 74, f.eks. værdi af fri bil eller forbrug af egne varer, men ikke rentekorrektion, jf. nedenfor.«

3. Sidste pkt. i punkt 111, 3. afsnit, affattes således

»I de (brutto)overførsler og (brutto)indskud, der indgår i rentekorrektionsberegningen, medregnes ikke hensættelser til senere hævning, indskud af hensatte beløb eller rentekorrektionsbeløb efter § 11, stk. 4.«

4. Punkt 1-3 har virkning ved overskudsdisponeringen for indkomståret 1990 og senere indkomstår.

Har den skattepligtige ved overskudsdisponeringen for tidligere indkomstår hensat beløb til senere hævning og i samme indkomstår overført beløb fra indskudskontoen, anses det hensatte beløb - dog højst overførslen fra indskudskontoen - for at stamme fra indskudskontoen. Er dette beløb ikke overført til den skattepligtige inden udløbet af indkomståret 1990, tilbageføres det resterende beløb til indskudskontoen med virkning fra og med udløbet af indkomståret 1990.

Det beløb, der i givet fald skal tilbageføres, kan beregnes som det hensatte beløb, der anses for at stamme fra indskudskontoen, med fradrag af samtlige overførsler siden dette tidspunkt, der ikke er hensættelser til senere hævning. Det beløb, der fradrages, er således summen af beløb eller værdier, der efter hensættelsen af beløb fra indskudskontoen er faktisk overført (f.eks. kontanter eller aktiver, der overføres til den skattepligtiges privatøkonomi, eller passiver, der flyttes til virksomhedsordningen), og beløb eller værdier, der efter hensættelsen af beløb fra indskudskontoen anses for overført (f.eks. fri bil, forbrug af egne varer og rentekorrektion, jf. cirkulærets punkt 74, 3. afsnit). Har den skattepligtige f.eks. hensat beløb fra indskudskontoen til senere hævning ved overskudsdisponeringen for indkomståret 1987, vil det være nødvendigt at opgøre summen af faktiske overførsler og beløb, der anses for overført, vedrørende indkomstårene 1988, 1989 og 1990. Har den skattepligtige hensat beløb fra indskudskontoen i flere forskellige år, foretages beregningen på grundlag af de samlede hensættelser fra indskudskontoen med fradrag af samtlige overførsler, der ikke er hensættelser til senere hævning, og som er foretaget siden den første hensættelse af beløb fra indskudskontoen.

Tilbageførsel til indskudskonto som ovenfor anført betragtes ikke som hævning og indskud ved opgørelse af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 2, eller ved anvendelse af nettometoden og rentekorrektion i forbindelse hermed, jf. virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3.

Skatteministeriet, den 12. marts 1991

Jens Rosman

/ Hanne Søgaard Hansen

Ingen