Legislator Case Law & Legislation
C19910003654 DK

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne (Til samtlige kommuner m.fl.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1991 36 Historic

Orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne

(Til samtlige kommuner m.fl.)

1. Efter den nordiske konvention om social tryghed, artikel 31, giver et bidragsdokument, der er udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande, samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb forskudsvis, der svarer til et dansk normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande

SVERIGE

Der findes ikke i Sverige et beløb, der svarer til det danske normalbidrag. Størrelsen af det svenske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Af bidragsdokumentet fremgår, hvilket bidrag der oprindelig er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.

Som følge af, at fradragsretten for betalte underholdsbidrag afskaffes i Sverige fra og med indkomståret 1991, nedsættes visse allerede fastsatte underholdsbidrag. Nedsættelsen sker samtidig med den årlige regulering den 1. februar 1991.

Underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. januar 1991, nedsættes med 75 kr. om måneden, hvis underholdsbidraget er fastsat til mindst 250 kr. pr. måned eller 3.000 kr. pr. år. Underholdsbidrag, der er fastsat til mindre beløb, nedsættes med 30 % af underholdsbidraget. Der nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Hvis den beregnede nedsættelse udgør mindre end 25 kr. pr. måned eller 300 kr. pr. år, nedsættes underholdsbidraget ikke.

Den 1. februar 1991 forhøjes underholdsbidrag, der er fastsat før den 1. november 1990, desuden med 8 %. Forhøjelsen sker, efter at bidraget er nedsat efter de ovenfor beskrevne regler.

Eksempel

Et underholdsbidrag, der den 1. juni 1990 er fastsat til 580 kr., udgør efter nedsættelsen 505 kr. og efter forhøjelsen 545 kr.

Eventuelle ørebeløb nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

FINLAND

I lighed med ordningen i Sverige findes der heller ikke i Finland et beløb, der svarer til det danske normalbidrag, idet også størrelsen af det finske underholdsbidrag fastsættes i hvert enkelt tilfælde ved dom eller aftale. Det vil af bidragsdokumentet fremgå, hvilket bidrag der oprindeligt er fastsat. Bidragsbeløbet reguleres hvert år.

Fra den 1. januar 1991 forhøjes bidrag, der er fastsat før den 1. januar 1990, med 5 pct.

ISLAND

Fra og med 1.02.1990 6.747 isl.kr./mdl. Fra og med 1.06.1990 6.848 - - - Fra og med 1.12.1990 7.042 - - -

NORGE

1.06.90 860 n.kr./mdl.

2. Et bidrag, der i et færøsk eller et grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til erhver tid gældende normalbidrag, udbetales forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede har bopæl her i landet, jf. Sikringsstyrelsens vejledning pkt. 25.

Socialministeriet har modtaget følgende oplysninger om størrelsen af børnebidrag i Grønland og på Færøerne.

GRØNLAND

1.04.1990 4.200 kr. pr. halvår 1.10.1990 4.200 kr. pr. halvår FÆRØERNE 1.07.90: Bidrag for en far 623 kr. mdl. Bidrag for en mor 412 kr. mdl.

Gunner Harder Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →