Vejledning om overenskomststridige arbejdsstandsninger mv. i staten

BILAG

CIRKULÆRE nr. 6996 af 28. december 1990

OM INDBERETNING AF

OVERENSKOMSTSTRIDIGE ARBEJDSSTANDSNINGER

OG KOLLEKTIVE OVERTRÆDELSER

(Bilag udeladt her)

(Der henvises til FCIR 6996 1990 12 28)

Vejledning om overenskomststridige arbejdsstandsninger mv. i staten

I. ARBEJDSSTANDSNINGER PÅ OVERENSKOMSTOMRÅDET

1. Afgrænsning mellem overenskomstmæssig og overenskomststridig.

Som hovedregel eksisterer der på arbejdsmarkedet en fredspligt, ofte udtrykkeligt fastslået i hovedaftaler eller overenskomster.

I medfør af denne fredspligt vil de fleste arbejdsstandsninger være overenskomststridige.

Undtaget er dog følgende

- arbejdsstandsninger, der er hjemlet i hovedaftale/overenskomst (dvs. varslede konflikter i forbindelse med overenskomstfornyelsen),

- arbejdsstandsninger, der er hjemlet i »Norm for Regler for Behandling af faglig Strid« (hensynet til liv, velfærd eller ære giver tvingende grund til at standse arbejdet).

Såfremt en arbejdsstandsning ikke er omfattet af de ovenfor nævnte undtagelser, vil der være tale om en overenskomststridig arbejdsstandsning.

Overenskomststridige er også de møder i arbejdstiden, der betegnes »faglige møder«. Holder medarbejderne møde i arbejdstiden uden tilladelse fra institutionens ledelse, er der tale om en overenskomststridig arbejdsstandsning.

Der kan være tale om en fuldstændig arbejdsstandsning, om arbejdsvægring, overarbejdsvægring, temponedsættelse eller blokade.

2. Afgrænsning af personkreds.

Fredspligten efter overenskomsten gælder kun for medlemmer af de forbund, der er overenskomstparter. I tvivlstilfælde betragtes vedkommende som udgangspunkt som omfattet af fredspligten.

3. Procedure efter indberetning.

Umiddelbart efter indberetning af en arbejdsstandsning vil APD kontakte vedkommende organisation eller hovedorganisation for at aftale møde til drøftelse af arbejdsstandsningen.

Denne drøftelse kan ske på et fællesmøde, hvorefter sagen evt. indbringes for Arbejdsretten, eller - såfremt dette er aftalt mellem parterne - ved et mæglingsmøde, hvorefter sagen evt. behandles ved faglig voldgift.

3 a. Fællesmøde.

Fællesmøde afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre arbejdet er genoptaget forinden. Ved påstand om systematisk aktion afholdes dog altid fællesmøde.

Iværksættes arbejdsstandsning fredag på en institution, som ikke har arbejde/varslet overarbejde lørdag eller søndag, kan fællesmøde udskydes til førstkommende mandag.

Formålet med afholdelse af fællesmøde er at klarlægge årsagen til arbejdsstandsningen og at få arbejdet genoptaget snarest.

I mødet deltager repræsentanter fra Finansministeriet og den modstående hovedorganisation samt evt. repræsentanter fra pågældende institution, de strejkendes organisation og tillidsrepræsentanter.

Erkendes det under mødet, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig, giver medarbejdernes organisation pålæg om, at arbejdet skal genoptages straks, evt. først ved normal arbejdstids begyndelse den følgende dag.

Institutionen indberetter til Finansministeriet, om arbejdet normaliseres i henhold til det givne pålæg. Hvis arbejdet genoptages efter fællesmødet, vil sagen normalt være afsluttet, og der vil som hovedregel ikke blive pålagt de strejkende bod, se i øvrigt punkt 5.

Nedlægges arbejdet igen med samme begrundelse inden for en kortere periode, kan det overvejes at nedlægge påstand om systematisk aktion, og der kan i så fald pålægges bod også for arbejdsstandsninger af kortere varighed.

Efterkommes fællesmødepålægget derimod ikke, indbringes sagen som hastesag for Arbejdsretten.

3 b. Arbejdsretten.

Fortsætter arbejdsstandsningen efter fællesmødet, udarbejder Finansministeriet et klageskrift til Arbejdsretten med anmodning om, at sagen behandles som en hastesag, det vil sige inden for en uge.

På det første forberedende retsmøde pålægger Arbejdsretten de strejkende at gå i arbejde igen. Genoptages arbejdet efter retsmødet, udskydes fastsættelsen af bod til et senere retsmøde, idet sagen ikke længere betragtes som hastesag.

Til dette senere retsmøde udarbejdes navneliste over de strejkende.

Såfremt arbejdet ikke genoptages efter det første forberedende retsmøde, betragtes sagen fortsat som hastesag, og et andet forberedende hastemøde berammes. På dette retsmøde vil de strejkende umiddelbart blive pålagt en bod (om sædvanlig og skærpet bod, se nedenfor under punkt 5).

3 c. Mæglingsmøde/faglig voldgift.

Det kan i overenskomst eller hovedaftale være aftalt, at sager om arbejdsstandsning ikke indbringes for Arbejdsretten, men i stedet afgøres ved faglig voldgift. Også i disse tilfælde følges den ovenfor nævnte procedure. Der afholdes ligeledes straks møde mellem parterne, idet dette møde dog ikke betegnes fællesmøde, men mæglingsmøde.

3 d. Navnelister

Navnelisterne skal ligesom indberetningen alene omfatte medlemmer af de organisationer, der er overenskomstparter. I tvivlstilfælde medtages vedkommende.

4. Vilkår under arbejdsstandsningen.

Ikke alle fraværende behøver at være omfattet af arbejdsstandsningen. Medarbejdere kan have lovligt fravær, hvilket bedes angivet på skemaet. Fraværet er dog kun lovligt, såfremt det er indledt forinden arbejdsstandsningen, og kun så længe fraværet begrundes af de angivne, lovlige årsager.

Under en arbejdsstandsning kan der ikke påbegyndes afholdelse af ferie, uanset om denne er aftalt før arbejdsstandsningen. Medarbejdere, der ikke møder efter endt konflikt, fordi de er bortrejst, betragtes som ulovligt udeblevne.

Medarbejdere kan ikke gennem opsigelse frigøre sig fra at betale bod for hele arbejdsstandsningens varighed.

Skattekort skal på anfordring udleveres.

Medarbejdere, der var sygemeldt før arbejdsstandsningen trådte i kraft, oppebærer ikke løn under arbejdsstandsningen, såfremt det må antages, at de ville have været omfattet af denne. Også retten til sygedagpenge bortfalder, jf. dagpengelovens § 8, stk. 4.

Medarbejdere, der har deltaget i arbejdsstandsningen, skal trækkes i løn for den tilsvarende tid. Dette gælder også kortvarige arbejdsstandsninger, selv om de afsluttes, inden fællesmøde afholdes.

For medarbejdere, der er fraværende på grund af ferie eller afspadsering, sker løntræk fra den dag, hvor arbejdet skulle være genoptaget.

Medarbejdere, der er eller bliver fraværende på grund af barsel, oppebærer ikke løn, men bevarer retten til dagpenge fra kommunen.

Der optjenes ikke anciennitet under deltagelse i arbejdsstandsning.

5. Bod og bodsindeholdelse.

Såfremt arbejdet ikke genoptages efter fællesmødet, kan medarbejderne af Arbejdsretten pålægges at betale en bod. Denne fastsættes under hensyn til arbejdsstandsningens varighed, idet der normalt beregnes en fast takst pr. time fra arbejdsstandsningens begyndelse. Disse takster reguleres med mellemrum og er varierende for forskellige personalekategorier.

Såfremt medarbejderne ikke har fulgt Arbejdsrettens pålæg om at genoptage arbejdet, skærpes boden med et yderligere beløb pr. time for de timer, der ligger efter det forberedende retsmøde, hvor pålæg blev givet.

Boden tilfalder Finansministeriet. Institutionen skal inddrive bodsbeløbet. I videst muligt omfang sker dette gennem at indeholde bodsbeløbet i medarbejdernes løn efter skattetræk. Efter drøftelse mellem tillidsrepræsentanten og institutionen kan evt. etableres en afdragsordning over en periode.

Denne lønindeholdelse sker i henhold til de i Arbejdsretten fremlagte navnelister.

Indeholdelsen bør normalt ske med mindst kr. 250 pr. uge for ugelønnede, svarende til kr. 500 for 14-dageslønnede. For månedslønnede udgør beløbet mindst kr. 1.000 pr. gang. Beløbene modregnes efter skattetræk.

6. Organisationsansvar.

En organisation kan ikendes bod, hvis organisationen har gjort sig delagtig i et overenskomststridigt forhold. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis organisationen har understøttet en overenskomststridig arbejdsstandsning eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre arbejdsstandsningen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder Finansministeriet.

Organisationsansvar kan fx foreligge, hvor arbejdet standses efter opfordring fra organisationen eller personer, der repræsenterer organisationen. Endvidere kan der pålægges organisationsansvar, hvis organisationen støtter en arbejdsstandsning økonomisk eller på anden måde. Organisationsansvar kan også pålægges, hvis organisationen har forholdt sig passivt eller, hvis et flertal af organisationens medlemmer støtter den overenskomststridige aktion.

II. ARBEJDSNEDLÆGGELSER MV. PÅ TJENESTEMANDSOMRÅDET

1. Kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.

Tjenestemandssystemet indeholder ikke hjemmel til faglige kampskridt i form af strejke, lockout og lignende. Hvis der ikke kan opnås enighed om indgåelse af aftale om løn og andre ansættelsesvilkår, afgøres tvisten efter tjenestemandslovens §§ 46 og 47 ved, at der enten fremsættes lovforslag eller træffes afgørelse af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Som konsekvens heraf betragtes arbejdsnedlæggelser og lignende som en overtrædelse af tjenestemandslovens § 10, hvorefter tjenestemanden »samvittighedsfuldt (skal) overholde de regler, der gælder for hans stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver«.

Kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10 er sådanne overtrædelser, der har karakter af faglig aktion, og vil typisk foreligge, hvor flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler i strid med tjenestepligterne med det fælles formål at påvirke ansættelsesvilkårene.

Adfærd af denne beskaffenhed vil typisk kunne forekomme i form af arbejdsnedlæggelse eller -vægring, herunder overarbejdsvægring, men også ved optræden, der uden egentlig arbejdsvægring tilsigter på pligtstridig måde at hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse.

Begreberne »kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10« og »faglig aktion« vil derfor ikke nødvendigvis være begrænset til arbejdsnedlæggelser i traditionel forstand.

Tjenestemandsretten behandler sager om kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10, der er begået af tjenestemænd, der er medlemmer af en af tjenestemændenes centralorganisationer eller en organisation, der er tilsluttet en centralorganisation.

2. Andre tjenesteforseelser.

Andre tjenesteforseelser end sådanne, der er led i en kollektiv overtrædelse og har karakter af en faglig aktion, behandles efter reglerne om individuel disciplinærforfølgning i tjenestemandslovens kapitel 4.

Tilsvarende gælder for tjenestemænd, der deltager i en kollektiv overtrædelse, der har karakter af en faglig aktion, men som ikke er medlemmer af en centralorganisation eller en organisation, der er tilsluttet en centralorganisation.

En centralorganisation kan indbringe en sag for Tjenestemandsretten, såfremt den finder, at vedkommende minister anvender de individuelle disciplinærregler i tjenestemandslovens kapitel 4 i en situation, der rettelig bør behandles af Tjenestemandsretten.

3. Indberetning af kollektive overtrædelser.

Indberetning af kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, der skal behandles af Tjenestemandsretten, skal indsendes til Finansministeriet senest 7 dage efter overtrædelsens start.

Dette gælder sager vedrørende tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt sager vedrørende tjenestemænd, der i forbindelse med opgaveomlægninger mv. er overgået til tjeneste fx i (amts-) kommunalt regi, men har opretholdt ansættelsesforholdet til staten. Endvidere gælder det sager vedrørende tjenestemandslignende ansattes kollektive overtrædelse af bestemmelser svarende til tjenestemandslovens § 10 i tilfælde, hvor sådanne sager behandles af Tjenestemandsretten, jf. tjenestemandslovens § 53, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 174 af 27. april 1984 som ændret ved bekendtgørelse nr. 144 af 11. april 1985, bekendtgørelse nr. 282 af 12. maj 1987 og bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1990.

Tjenestemandsrettens formand kan efter tjenestemandslovens § 54, stk. 1, give pålæg om ophør af overtrædelsen. I tilfælde hvor det ønskes, at Finansministeriet anmoder Tjenestemandsretten om at give et sådant pålæg, bør en foreløbig indberetning afgives snarest muligt, eventuelt telefonisk.

Tjenestemænd, der er fraværende af anden årsag end deltagelse i kollektiv overtrædelse, skal ikke indberettes.

4. Lønafkortning.

Tjenestemænd, der har deltaget i nedlæggelser mv., skal trækkes i løn for den tilsvarende tid. Dette gælder også kortvarige arbejdsnedlæggelser.

5. Bøder og bødeindeholdelse.

En tjenestemand, der har begået en kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10, kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde. Normalsanktionen er bøde. Sanktionen skærpes, hvis et pålæg om ophør af overtrædelsen ikke efterkommes.

Bøden tilfalder Finansministeriet. Institutionen skal inddrive bøden. Dette sker ved i videst muligt omfang at indeholde bøden i tjenestemandens løn. Beløbene indeholdes efter skattetræk. Institutionen kan eventuelt godkende en afdragsordning.

6. Organisationsansvar.

En eller flere af tjenestemændenes centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en kollektiv overtrædelse eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelse eller bringe den til ophør. Boden tilfalder Finansministeriet. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.

Organisationsansvar kan fx foreligge, hvor en kollektiv overtrædelse begås efter opfordring fra organisationen eller personer, der repræsenterer organisationen. Endvidere kan der pålægges organisationsansvar, hvis organisationen støtter en kollektiv overtrædelse økonomisk eller på anden måde. Organisationsansvar kan også pålægges, hvis organisationen forholder sig passivt over for en kollektiv overtrædelse.

Arbejdsretlig praksis med hensyn til, hvornår der foreligger organisationsansvar, vil kunne være vejledende på tjenestemandsområdet.

Ingen