Cirkulæreskrivelse om jordfæstelse af aske uden brug af urne m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om jordfæstelse af aske uden brug af urne m.v.
(Til kirkegårdsbestyrelserne)
I Henhold til § 12 i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding kan jordfæstelse af aske ske uden brug af urne.
Om den således hjemlede fremgangsmåde ved jordfæstelse af aske skal Kirkeministeriet på given foranledning henlede opmærksomheden på følgende.
Jordfæstelse af aske uden brug af den urne, hvori asken er anbragt efter brændingen, må kun finde sted, hvis afdødes pårørende eller den, der forestår begravelsen på deres vegne, er indforstået hermed. Om fornødent må kirkegårdsbestyrelsen sikre sig dette ved at spørge de pårørende eller den pågældende.
Det samme gælder, såfremt asken overhældes i en anden urne, f.eks. en papurne, inden nedsættelse sker.
Når en urne, der er bekostet af de pårørende, ikke benyttes ved jordfæstelsen, skal den straks derefter destrueres, medmindre de pårørende ønsker den udleveret.
Kirkeministeriet den 6. marts 1991
Torben Rechendorff
/Finn Langager Larsen
Ingen