Legislator Case Law & Legislation
C19910003109 DK

Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille (Til Vestsjællands Amtskommune og Stenlille Kommune)

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Bilag 1 § 1. Folketinget vedtog i 1979 at indføre naturgas i Danmark. Som led i videreførelsen af det landsdækkende naturgastransmissionssystem ønskes der eta Bilag 2 § 2. Dette cirkulære har til formål Bilag 3 § 3. Miljøministeriets vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM) er optaget som bilag 1. § 4. Cirkulæret har været forhandlet med de berørte ministerier og styrelser samt med Vestsjællands Amtskommune og Stenlille Kommune. § 5. Cirkulæret udstedes i henhold til lov om lands- og regionplanlægning § 4, stk. 1-3, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989, lov om ko § 6. Gaslageret placeres i undergrunden i den geologiske formation ca. 1.500 m under jordoverfladen ved Stenlille. I lageret må der maksimalt oplagres § 7. Der reserveres areal til gasbehandlingsanlæg, brøndpladser og forbindelsesledninger med tilhørende sikkerhedszoner samt areal til observationsbor § 8. Ledninger og anlægsdele mod brøndpladserne må dimensioneres til et overtryk på maksimalt 230 bar, mens ledninger og anlægsdele mod transmissionsn § 9. Forbindelsesledninger uden for byggefelterne skal etableres med minimum 1 m jorddække. § 10. Der fastlægges følgende sikkerhedsafstande § 11. Inden for de på kortbilaget viste indre sikkerhedszoner kan der ikke foretages arealreservationer til byggeri og anlæg eller gives tilladelser e § 12. Inden for de på kortbilaget viste ydre sikkerhedszoner kan der ikke foretages arealreservationer eller gives tilladelser efter by- og landzonelo § 13. Bygninger og procesanlæg på gasbehandlingsanlægget må ikke overstige 12 m i højden. Den maksimale bygningshøjde på brøndpladserne er 3 m. Undtag § 14. De ovenjordiske anlæg skal placeres og udformes, så de tager størst muligt hensyn til landskabet. Gasbehandlingsanlægget og brøndpladserne skal § 15. Anlæggets påvirkning af omgivelserne ved emission, støj, vibrationer, affald og spildevand samt påvirkning af grundvandsinteresser reguleres i o § 16. Produktionstest af brønde med afbrænding af naturgas må kun udføres under vejrforhold, der udelukker, at antændelig gas kan nå beboelse eller Hø Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (21 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

Bilag 1

Miljøvurdering

Resume af vurderingen af virkningen på miljøet

Miljøministeriet vurderer på baggrund af de foretagne undersøgelser af anlæggets virkning på miljøet, at det ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder hensynet til omgivelserne, befokning, miljøet og de landskabelige værdier vil være muligt at etablere det beskrevne underjordiske naturgaslager med tilhørende gasbehandlingsanlæg, brøndpladser, ledningsforbindelser og observationsboringer ved Stenlille.

Det er herved forudsat, at anlægget udformes i overensstemmelse med dette cirkulære og drives i overensstemmelse med de i bilagene nævnte rammer og vilkår.

Indledning

Det i 1979 af Folketinget vedtagne naturgasprojekt var baseret på et årligt salg af ca. 2,5 mia. Nm3 naturgas, hvilket svarer til salget i dag. I løbet af 1990'erne ventes salget, inkl. eksport, øget til 5-6 mia. Nm3.

Produktion (indvinding) af naturgas sker nogenlunde jævnt over året, hvorimod forbruget varierer stærkt med størst forbrug om vinteren og lavest om sommeren. Denne variation kan opfanges af naturgaslagre, der fyldes om sommeren og tømmes om vinteren.

Lagrene fungerer desuden som nødforsyningsmulighed ved større uheld, hvor tilførsel af naturgas fra Nordsøen afbrydes i kortere eller længere perioder.

Det danske naturgassystem omfatter i øjeblikket kun et lager i en salthorst ved Lille Torup i Nordjylland med et arbejdsvolumen på ca. 300 mio. Nm3 naturgas. Af hensyn til videreførelsen af naturgasprojektet samt forsyningssikkerheden, især i Østdanmark, er der behov for endnu et lager, placeret på Sjælland.

Eftersom der ikke findes salthorste på Sjælland, vil lageret skulle etableres i en anden geologisk formation - en såkaldt aqvifær.

Alternativer til et underjordisk naturgaslager er en betydelig forøgelse af naturgasproduktions- og transmissionsledningsanlæggenes volumen eller etablering af ovenjordiske lagre med flydende (afkølet) naturgas. Disse vil imidlertid være væsentligt dyrere end etableringen af et underjordisk naturgaslager.

Aqvifærlagre har været kendt, siden det første lager af denne type blev etableret i USA i 1952. Der findes i dag ca. 90 aqvifærlagre i verden, og konstruktionen kan betegnes som en velkendt teknik. Der har hidtil ikke været registreret alvorlige uheld ved lagrene.

Naturgaslageret ved Stenlille vil i første omgang blive etableret med samme arbejdsvolumen som det nordjyske, men skal senere kunne udvides til den firedobbelte størrelse, dvs. ca. 1,2 mia. Nm3 i arbejdsvolumen.

Alternative placeringer har været overvejet, men de geologiske forhold andre steder på Sjælland har været mindre gunstige.

Beskrivelse af anlæg og placering

Anlægget er beskrevet i bilag 3, Miljøstyrelsens udtalelse: »Miljøteknisk vurdering af Stenlille Gaslager«.

En gennemgang af opbygningen af naturgaslageret samt dets påvirkning af omgivelserne findes desuden i Dansk Naturgas A/S: »Naturgaslager ved Stenlille - Miljøteknisk redegørelse, juli 1990«, der er udarbejdet til brug for vurderingen af anlæggets virkning på miljøet.

Anlægget af naturgaslageret kan iværksættes uden forudgående tilvejebringelse af kommuneplantillæg, lokalplan eller meddelelse af tilladelse efter by- og landzoneloven. Arealreservationerne forudsættes indarbejdet i regionplan og kommuneplan ved førstkommende almindelige revision.

Erhvervelse af de for anlægget nødvendige arealer og rettigheder sker ved ekspropriation med hjemmel i DONG's eneretsbevilling (jf. § 6 i lov nr. 294 af 7. juni 1972 og § 11 i bekendtgørelse nr. 269 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas).

Placeringen af gasbehandlingsanlæg og brøndpladser er af tekniske grunde bundet til en beliggenhed i nærheden af den underjordiske geologiske formations toppunkt. Der er herefter foretaget en vurdering af mulige alternative placeringer af anlæg og brøndpladser i forhold til områdets landskabelige værdier og landbrugsstruktur. De på kortbilaget viste placeringer er valgt ud fra et ønske om, at anlæggene skal være så lidt synlige i landskabet som muligt og ud fra et ønske om færrest mulige indgreb på de eksisterende landbrugsejendomme.

De forskellige dele af anlægget skal placeres bag et minimum 5 m bredt beplantningsbælte, bestående af egnskarakteristiske træer og buske, hvilket gør anlæggene mindre synlige i landskabet. Bygninger skal udføres i farver og materialer, der ligeledes falder godt ind i landskabet.

Idet der på brøndpladserne ikke må opføres bebyggelse eller anlæg på mere end 3 m i højden, vil bygninger og anlæg kunne skjules af beplantningen. På selve gasbehandlingsanlægget, hvor der kan bygges op til 12 m i højden, vil der ved terrænreguleringer blive taget højde for en tilpasning til de landskabelige forhold, således at bygningerne på afstand overvejende vil være skjult af minimum 5 m brede beplantningsbælter. Anlæggets skorstene og radiomasten vil i det væsentlige være de eneste dele af anlægget, der vil rage op over plantebæltet og kunne ses på afstand.

Observationer for gasudsivning

Naturgassen vil, jf. beskrivelsen i bilag 3, blive opbevaret under dæklag bestående af 300 m tykke lerdominerede aflejringer med underordnede indslag af sandsten. Risikoen for lækage gennem dæklagene over lagerformationen vurderes af Danmarks Geologiske Undersøgelse til at være lidet sandsynlig.

Risikoen kan imidlertid ikke kvantificeres nærmere ud fra det foreliggende datamateriale, hvorfor indsatsen må koncentreres om etableringen af et optimalt moniteringsprogram, som kan afsløre eventuelle lækager på et tidligt tidspunkt, således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes.

Dansk Naturgas A/S har redegjort for et moniteringsprogram, der omfatter generel grundvandsmonitering, trykmonitering i sandede observationslag, i dæklagene umiddelbart over lagerformationen samt gasdetekteringsmålinger i boringerne, som agtes udført i anlægsfasen frem til 1994, og desuden i de fuldførte boringer med regelmæssige mellemrum frem til og i driftsfasen.

Moniteringen foregår gennem de på kortbilaget viste observationsboringer. Det kan blive aktuelt med nye boringer, blandt andet for at få en boring så nær formationens toppunkt som muligt.

Det er næppe muligt på forhånd at udforme et moniteringsprogram, som giver absolut sikkerhed for, at eventuelt udsivende gas registreres. Programmet skal derfor justeres, såfremt kommende boreresultater taler herfor, jf. udtalelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelse og Energistyrelsen.

Undslipper gas fra aqvifærlaget vil den have mulighed for at nå frem til de overfladenære lag, hvor grundvandsmagasinerne findes.

Ved at monitere efter gasudsivning i de sandlag umiddelbart over gaslageret, som gassen ved en større udsivning må passere, vil man imidlertid kunne opdage en udsivning på et meget tidligt tidspunkt, og lang tid før udsivningen vil kunne nå de udnyttelige grundvandsressourcer (moniteringslagene ligger ca. 1.400 m under jordoverfladen). Der moniteres i 2 niveauer, 15 m og 50 m over gaslageret samt i de overfladenære grundvandsmagasiner.

Miljøstyrelsen har i sin udtalelse (bilag 3) vurderet, at mulighederne for i tide at sætte ind med modværgeforanstaltninger over for et eventuelt gasudslip er særdeles gunstige. Udsivning kan standses ved, at trykket sænkes i den del af lageret, hvorfra udsivningen sker. Opsivning gennem borehuller kan ligeledes standses gennem trykaflastning og i værste fald lukning af borehullet.

Risici ved de ovenjordiske anlæg

Brand eller eksplosionsfare kan ikke forekomme nede i lageret, hvor der ikke tilføres ilt. De væsentligste potentielle risici ved gaslageret er utilsigtet udslip af gas ved jordoverfladen.

Dansk Naturgas A/S har i »Stenlille Gaslager - Sikkerhedsanalyse, juni 1990« foretaget en vurdering af mulige hændelsesforløb ved uheld på anlægget.

De gennemførte scenarier af typerne - læk eller brud på udstyr eller ukontrolleret udblæsning fra brønd - viser, at uheld ved lageret i princippet ikke adskiller sig fra de uheld, der kan forekomme i det eksisterende naturgassystem.

Sandsynligheden for personskader vurderes at være meget ringe, idet de undersøgte uheldsforløb tyder på, at der vil være tid til at flygte for de personer, der opholder sig umiddelbart uden for anlæggets hegn.

Den indre sikkerhedszone er fastsat til 60 m omkring forbindelsesledninger og 100 m fra 230 bar trykbærende anlæg på brøndpladser og gasbehandlingsanlæg, hvilket i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt til, at bygninger ikke antændes. Inden for disse zoner må der ikke reserveres areal til byggeri eller anlæg eller meddeles tilladelse efter by- og landzonelovens § 9, jf. §§ 6-8.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at undgå indretning af særligt sårbare institutioner og oplagring af brandfarlige materialer inden for en større afstand fra naturgasanlæggene. Der er derfor tillige fastlagt en ydre sikkerhedszone omkring gasbehandlingsanlæg, brøndpladser og forbindelsesledninger ud til en afstand på 200 m. I den ydre sikkerhedszone må der ikke opføres boligbyggeri i mere end en etage, etableres brandfarlig virksomhed eller ske oplagring af brandfarligt materiale. Endvidere må der ikke opføres institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede.

Opførelse af anden ny bebyggelse, herunder boliger i mere end en etage, eller anvendelse til rekreative formål m.v. kræver forudgående høring af brandmyndigheder og arbejdstilsyn.

Som anført i bilag 3 er gaslageret underkastet bestemmelserne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerhed i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

Tilsynet i henhold til denne bekendtgørelse påhviler p.t. Miljøstyrelsen. Den væsentligste risiko ved gaslageret vedrører udslip af gasser og mulig antændelse. Tilsynet med foranstaltninger til forebyggelse heraf og begrænsning af konsekvenserne varetages primært af brandmyndighederne og, hvad de ansattes sikkerhed og sundhed angår, af Arbejdstilsynet. Der samarbejdes løbende herom, jf. bl.a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1990, om pligter ved risikobetonede processer.

Krav til emissioner, støj m.v.

Kravene fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens udtalelse, jf. bilag 3.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 1. Folketinget vedtog i 1979 at indføre naturgas i Danmark. Som led i videreførelsen af det landsdækkende naturgastransmissionssystem ønskes der etableret et underjordisk naturgaslager ved Stenlille på Sjælland. Naturgaslageret tilsigter at udjævne forskellen mellem gasproduktion og gasforbrug samt at etablere den nødvendige forsyningssikkerhed ved et eventuelt svigt i systemet til gastilførsel.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

Bilag 2

Kortbilag over arealreservationer til gasbehandlingsanlæg, brøndpladser og forbindelsesledninger med tilhørende sikkerhedszoner samt oversigt over de berørte ejendomme

- A Matrikler der berøres af anlægsdele.

- B Matrikler der berøres af den indre sikkerhedszone.

- C Matrikler der berøres af den ydre sikkerhedszone.

-------------------------------------------- Matr. nr. A B C -------------------------------------------- 9b Assentorp By, Stenmagle x 1a Stenlille By, Stenlille x x 2a Stenlille By, Stenlille x x 3a Stenlille By, Stenlille x 4a Stenlille By, Stenlille x x 4n Stenlille By, Stenlille x x 7t Stenlille By, Stenlille x x 7æ Stenlille By, Stenlille x x 7ø Stenlille By, Stenlille x x 7aa Stenlille By, Stenlille x x 7ab Stenlille By, Stenlille x x 7ad Stenlille By, Stenlille x x 10a Stenlille By, Stenlille x x 17a Stenlille By, Stenlille x x 1a Ostrup By, Stenmagle x x 1c Ostrup By, Stenmagle x x 1d Ostrup By, Stenmagle x 1e Ostrup By, Stenmagle x x 2 Ostrup By, Stenmagle x x x 5a Ostrup By, Stenmagle x 6a Ostrup By, Stenmagle x 6b Ostrup By, Stenmagle x x 6d Ostrup By, Stenmagle x 6e Ostrup By, Stenmagle x 6f Ostrup By, Stenmagle x x 11a Ostrup By, Stenmagle x 11c Ostrup By, Stenmagle x 12 Ostrup By, Stenmagle x 1a Stenmagle By, Stenmagle x 4d Stenmagle By, Stenmagle x x 8b Stenmagle By, Stenmagle x 9f Stenmagle By, Stenmagle x 10a Stenmagle By, Stenmagle x x x 10i Stenmagle By, Stenmagle x 11a Stenmagle By, Stenmagle x x x 11e Stenmagle By, Stenmagle x 11i Stenmagle By, Stenmagle x 11k Stenmagle By, Stenmagle x 12a Stenmagle By, Stenmagle x x x 12g Stenmagle By, Stenmagle x 12h Stenmagle By, Stenmagle x 13a Stenmagle By, Stenmagle x 13f Stenmagle By, Stenmagle x x 13g Stenmagle By, Stenmagle x x x 14a Stenmagle By, Stenmagle x x x 15a Stenmagle By, Stenmagle x x 25a Stenmagle By, Stenmagle x x 4a Saltofte By, Stenlille x ---------------------------------

-----------

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 2. Dette cirkulære har til formål

1) at fastlægge de nødvendige arealreservationer for de ovenjordiske anlægsdele af Stenlille Gaslager,

2) at fastlægge sikkerhedszoner omkring anlægget,

3) at fastlægge gaslagerets maksimale volumen,

4) at fastlægge rammerne for anlæggets udformning og påvirkning af miljøjet, jf. lov om lands- og regionplanlægning § 7, stk. 1, pkt. 6.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

Bilag 3

Miljøteknisk vurdering af Stenlille Gaslager

jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5

Dansk Naturgas A/S ønsker at etablere et gaslager på Sjælland for at udjævne forskelle mellem gasproduktion og gasforbrug over året samt for at sikre nødvendig forsyning til Sjælland ved eventuel svigt i systemet til gastilførsel.

Der er ved Stenlille fundet geologiske og topografiske forhold, der anses for egnede tiletablering af et underjordisk gaslager af passende størrelse i relation til gasforbruget.

Beskrivelse af anlæg og placering

Ved Stenlille findes i ca. 1.500 m's dybde ifølge udførte geologiske undersøgelser en »underjordisk bakke« af vandfyldt sandsten, der er dækket af et gastæt lerlag. Dansk Naturgas A/S skønner, at der i denne struktur, som ligner et naturligt gasfelt, ved fortrængning af vand med gas kan lagres ca. 3 mia. Nm3 gas. Gasfeltet vil herved have en udstrækning på ca. 14 km2. Det skønnes, at ca. 1,2 mia. Nm3 af den lagrede gas kan optages om vinteren og en tilsvarende mængde nedtrykkes om sommeren. Disse mængdeangivelser er behæftet med betydelig usikkerhed, som først vil kunne afklares gennem opbygning af lageret med dertil hørende boringer. Alternative placeringer har været overvejet, men de geologiske forhold har været mindre gunstige.

Over jorden vil lageret kræve areal til gasbehandlingsanlæg, brøndpladser og observationsbrønde. Placering og størrelse af disse fremgår af kort over området med angivelse af anlæg og brøndpladser.

Gasbehandlingsanlægget vil bestå af udstyr, herunder kompressorer til nedpumpning af gassen, der modtages fra gastransmissionssystemet. Tilsvarende vil der findes udstyr til at behandle optagen gas, således at den kan tilbageføres til gastransmissionssystemet. Ved optagning af gas skal trykket reduceres fra oplagringstrykket 190 bar til et tryk på 77-50 bar. Ved trykreduktionen afkøles gassen, hvorfor der i systemet for udtræk af gas findes anlæg til opvarmning og tørring af gassen. Gasbehandlingsanlægget kræver et areal på ca. 200x450 m (inkl. afblæsningsskorsten).

Det fuldt udbyggede anlæg forventes at bestå af 3 parallelle anlæg, der kan nedpumpe 3x1,2 mio. Nm3 gas pr. døgn. Til udtræk af gas forventes der at være 5 parallelle anlæg, der kan føre 5x3,6 mio. Nm3 gas pr. døgn til transmissionssystemet.

I nødsituationer og ved vedligeholdelse vil der ske afblæsning af naturgas fra anlægget. Til afblæsning af gas findes der i tilknytning til gasbehandlingsanlægget en ca. 25 m høj afblæsningsskorsten.

Mikrobiologisk aktivitet i det underjordiske lager kan eventuelt give anledning til dannelse af svovlbrinte i gassen; hvis dette sker, vil behandlingsanlægget blive udvidet mod øst med udstyr til fjernelse af svovl.

Brøndpladserne A, B og D udlægges for hver 8 produktionsboringer, brønde, med areal på henholdsvis ca. 100x200 m2, 100x500 m2 og 100x200 m2. Brøndplads C udlægges for 12 produktionsboringer med et areal på ca. 100x300 m2. Endvidere udlægges der arealer for 3 observationsboringer hver med et areal på ca. 100x150 m2. Den 4. observationsboring er indeholdt i brøndplads D. Brøndpladsernes antal og placering er valgt med henblik på at få boringer til hensigtsmæssigt fordelte punkter i det underjordiske lager. Antallet af boringer på den enkelte brøndplads vil blive bestemt efterhånden, som der opnås erfaringer med nedpumpning og udtræk af gas. På brøndpladserne vil der være udstyr til fjernelse af vand, formationsvand, der kommer op med gassen fra det vandfyldte lager. Endvidere vil der være udstyr til indsprøjtning af glykol i den optagne gas for at forhindre dannelse af faste stoffer, hydrater, i gassen.

Brøndpladserne og gasbehandlingsanlægget forbindes med 12" rør beregnet for et tryk på 230 bar. Rørene nedlægges med mindst 1 m's overdækning.

På brøndplads B findes for øjeblikket kompressorer, der anvendes til nedpumpning af gas ved forundersøgelserne.

Under opbygning af anlægget forventes der at være et, eventuelt to boretårne i drift på brøndpladserne.

For til stadighed at kunne kontrollere lagerets tilstand og observere, om der sker opsivning af gas, vil der over og langs lagerets ydre grænse findes observationsboringer.

Vurdering af miljøforhold

På grundlag af foreliggende oplysninger er det fuldt udbyggede gaslagers påvirkninger på miljøet vurderet. Gaslageret vil give anledning til udslip til luften, frembringe støj, producere affald og kunne forurene grundvand.

Luftformige udslip

Der vil være røggasser fra det naturgasfyrede udstyr til opvarmning og tørring af gas samt bygningsopvarmning. Det fuldt udbyggede anlæg forventes at have et naturgasforbrug på ca. 3.000 Nm3/h.

Desuden kan der være kortvarige røggasemissioner fra nødstrømsanlæggets dieselmotor ved strømsvigt og afprøvninger.

Hovedparten af røggasserne er kvælstof, ilt, kuldioxid og vanddamp. De mest forurenende stoffer er kvælstofoxider.

Emission af røggasser vil blive reguleret i henhold til Miljøstyrelsens vejledning, nr. 6 1990 om »Begrænsning af luftforurening fra virksomheder«. Ifølge denne vejledning kræves for gasfyrede anlæg, at emissionen af støv højst må være 5 mg/norm m3. Ved beregning af skorstenshøjder vil der blive krævet et maksimalt immissionskoncentrationsbidrag for kvælstofoxider på 0,125 mg/m3. Efter idriftsættelse af anlæg skal det ved kontrolmålinger udført af anerkendt laboratorium eftervises, at stillede krav overholdes.

Ved reparationer og i nødsituationer kan det være nødvendigt at afblæse naturgas fra anlægget. Afblæsningsskorstenen skal have en sådan højde, at eventuel antænding af afblæst gas ikke kan forårsage skade. Der vil blive stillet krav om, at mindst mulig gasmængde afblæses.

Støj

De enkelte komponenter i gasbehandlingsanlægget, herunder især kompressorerne, vil være støjkilder. Der vil blive stillet krav om støjdæmpning i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning: »Ekstern støj fra virksomheder«, således at støjen ved nærmeste skel til bolig ikke overstiger

Dagtid (hverdage 7-18, lørdag 7-14) 55 dB(A) Aften og fridage (resterende tid) 45 dB(A) Nat (22-7) 40 dB(A)

Støjen fra afblæsninger skal begrænses og planlagte afblæsninger ske i dagtimerne.

Efter idriftsættelse skal det ved kontrolmålinger udført af anerkendt laboratorium eftervises, at kravene om støjbegrænsning overholdes.

Affald og spildevand

Ved udtræk af gas medrives saltholdig formationsvand, der kan være forurenet af glykol, indsprøjtet til forhindring af hydratdannelse. Det fuldt udbyggede lager forventes årligt at give 6.000-8.000 m3 formationsvand, der pumpes tilbage til lageret. Viser forundersøgelser, at der kun dannes små mængder formationsvand, kan anden miljømæssig forsvarlig bortskaffelse overvejes.

Der vil blive stillet krav om, at affald, herunder olie- og kemikalieaffald, opbevares og bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler. Tilsvarende gælder spildevand og regnvand fra befæstede arealer.

Grundvand

Der henvises til efterfølgende vurdering af grundvandsforholdene.

Sikkerhed

Gaslageret er underkastet bestemmelserne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 16. september 1988 om vurdering af sikkerhed i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. Tilsynet i henhold til denne bekendtgørelse påhviler Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Statens Brandinspektion. Da den væsentligste risiko ved gaslageret vedrører forholdene i tilfælde af brand, varetages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for ansatte og omboende af Arbejdstilsynet og Statens Brandinspektion.

Miljøteknisk vurdering af grundvandsforholdene

Gaslageret ønskes etableret i en naturligt forekommende hvælvet geologisk struktur (dome struktur) bestående af triassiske sandsten tilhørende Gassum formationen.

Sandstenen overlejres af 310 m lersten af nedre jura og kridtalder, efterfulgt af 1.000 m kridt. Mellem jordoverfladen og kridtaflejringen findes tertiære og kvartære aflejringer i en mægtighed på ca. 200 m, bestående af mergelsten, sandsten og moræne.

Den geologiske lagfølge er således i tabelform

0- 200 m moræne, sandsten og mergelsten, ca. 70 m kvartære sandlag (vandindvinding), 200-1.200 m kridt,

1.200-1.500 m Fjerritslev lersten (cap-rock),

1.500-1.600 m Gassumformationen (akvifær).

Akvifæren (injektionszonen) består af vekslende sandstenslag (zoner) adskilt af mere lerholdige sekvenser.

Den nederste del af domen ligger 1.493 m under havet, og gaslageret vil ikke kunne fyldes ud over dette punkt, idet gassen i så fald vil undslippe. Dette punkt kaldes spill-point.

Cap-rock er den geologiske formation, der skal hindre gassen i at undvige fra lageret. Den består her af vekslende lag lersten, adskilt af sandlag. Der er konstateret mindst 7 sådanne sandlag.

Den største sandlagstykkelse er ca. 5 m, og netsandstykkelsen er ca. 30 m ud af den totale tykkelse på 300 m for cap-rocken.

Gaslageret

Det påtænkes at udbygge gaslageret til at kunne indeholde 3 mia. Nm3 gas.

Gassen pumpes ned i Gassumformationen, hvor den langsomt vil fortrænge det eksisterende vand. En gasinjektion af denne størrelse vil betyde, at ca. 60 pct. af akvifærvolumenet mellem toppen af Gassumformationen og spill-point inddrages som gaslager.

Grundvandsmæssige konsekvenser ved gasudslip

Undslipper gas fra akvifærlageret, vil den have mulighed for at nå frem til de overfladenære lag, hvor grundvandsmagasinerne findes.

Hvis gas lækker til et grundvandsmagasin, vil der blive opløst gas i grundvandet. Ved større mængder opløst gas i grundvandet vil grundvandet ud fra nogle sundhedsmæssige og vandværkstekniske betragtninger blive uegnet til vandforsyningsformål, og brug af vand vil i værste tilfælde kunne medføre brand og eksplosionsfare i lukkede rum.

Der er mange steder i Danmark, hvor grundvandet naturligt indeholder en hel del gas, uden at dette har medført uoverskuelige problemer. Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at en alvorlig påvirkning af det overfladenære grundvand kun vil være konsekvensen ved store gasudslip fra gaslageret, hvorimod udslip af begrænset størrelse vil være af mindre betydning.

Med henvisning til de konsekvenser gassen vil kunne medføre på grundvandskvaliteten, er principielt selv små påvirkninger dog uønskede, og driften og indretningen af lageret bør derfor tilrettelægges på en sådan måde, at muligheden for grundvandsforurening i praksis kan udelukkes.

Muligheder for udslip fra gaslageret

En gaslækage fra gaslageret op mod overfladen vil kunne finde sted omkring de brønde, der går ned til gaslageret, eller direkte gennem de geologiske lag, eventuelt ved kombination af begge dele.

Der er teoretisk følgende muligheder for gaslækage gennem de geologiske lag

- Strømning gennem mikroporer i cap-rock.

- Lækage gennem naturlige sprækker i cap-rock.

- Lækage gennem sprækker i cap-rock forårsaget af lokalt overtryk.

- Lækage gennem utætheder ved forkastningszonen ved den sydøstlige del af lageret, eller ved tilsvarende store, men ukendte forkastninger.

- Ved fyldning ud over spill-point.

For at teste om gaslageret vil være tæt ved maksimalt gastryk, kan man dels foretage laboratorietest og sammenholde disse med den geologiske viden, man har om området generelt, og man kan foretage egentlige in-situ test, hvor man pumper gas ned i lageret for at se om det holder tæt.

Begge disse undersøgelser er udført ved det potentielle gaslager, og resultaterne herfra er tolket i relation til de lækagemuligheder, der er beskrevet ovenfor.

Mikroporer

Gasstrømning gennem mikroporer i cap-rock forhindres af vandet i porerne. Ved et vist overtryk, tærskeltrykket, vil vandet dog kunne blive presset ud med mulighed for gasstrømning gennem mikroporerne til følge.

Det maksimale overtryk i gaslageret i forhold til initialtrykket forventes at blive 55 bar, dvs. at tærskeltrykket for cap-rocken generelt bør ligge væsentlig over dette niveau.

Laboratorieundersøgelser af kerner fra boringen Stenlille-1 har generelt vist et tærskeltryk på over 85 bar (målt som overtryk i forhold til initialtryk) og ligger således på den sikre side. Men for to kerner er målt et tærskeltryk på 28 bar, hvilket ikke er nok til at hindre en gasudsivning.

Imidlertid er resultatet af disse prøver ikke ensbetydende med, at der vil ske en udsivning, idet cap-rocken er 300 m tyk, og prøverne repræsenterer kun et punkt i denne. Dertil kommer, at ifølge det oplyste blev disse målinger dels foretaget på siltkerner, der ikke er repræsentative for lagets geologi, og dels udført i et laboratorium ved trykforhold, som ikke er repræsentative for forholdene i undergrunden. Målingerne blev foretaget uden nævneværdigt overtryk på kerneprøverne. De målte tærskeltryk er derfor lavere end i virkeligheden, hvor cap-rock er udsat for vægten af overliggende jordmasse.

Senere analyser på Stenlille-2, -4, -5 og -6, hvor der er er taget højde for disse forhold, har generelt haft et tærskeltryk på over 170 bar, og kun 3 ud af 33 prøver har vist et lavere tærskeltryk. Det lavest registrerede har været ca. 80 bar, altså betydeligt over det maksimalt forventelige i en driftsfase.

Dertil kommer, at DANGAS i sin Basic Design-rapport fra maj 1990 har vurderet, at det bør være muligt kun at etablere et overtryk på op til ca. 34 bar for at få udviklet det planlagte lager.

Der er lavet in-situ test ved at pumpe gas ned i formationen, for at vurdere om cap-rocken i praksis holder tæt.

Disse forsøg har vist, at cap-rocken inden for de afprøvede områder holder tæt ved et forsøgstryk på 28 bar. Lageret er således ikke in-situ testet ved det maksimale tryk, der kan forventes ved den endelige gasinjektion.

Det er ud fra foreliggende data Miljøstyrelsens opfattelse, at lækage via mikroporer er usandsynlig, men man kan ikke helt afvise muligheden herfor med henvisning til enkelte af laboratorietestene samt in-situ test, der er udført med lavere tryk end det maksimale driftstryk, og det faktum, at kun en del af lageret er dækket af in-situ testene.

Naturlige og påførte sprækker

Muligheden for lækage gennem sprækker er dels afhængig af tilstedeværelsen af allerede eksisterende sprækker og dels afhængig af dannelsen af nye sprækker som følge af gaslagerets etablering og drift.

Det er ikke muligt på forhånd at afvise risikoen for tilstedeværelsen eller dannelsen af sprækker i lageret generelt, men en lækage gennem sprækker er usandsynlig fordi

- der ved in-situ test i den centrale del af lageret ikke er konstateret sprækkepermeabilitet ved overtryk på 28 bar. At dette ikke udelukker sprækkepermeabilitet skyldes dels, at forsøgstrykket ikke er lige så højt som det maksimale tryk ved drift, og dels, at forsøgsinjektionen kun har dækket en del af det potentielle gaslager.

- cap-rock er over 250 m tyk, og dannelsen af en betydende sprækkepermeabilitet forudsætter, at opsprækningen er mere eller mindre kontinuer op gennem hele lagsøjlen. Cap-rock må imidlertid i denne sammenhæng betegnes som havende plastiske egenskaber, hvilket væsentligt nedsætter risikoen for tilstedeværelsen og dannelsen af sådanne sprækker.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at lækager som følge af sprækkepermeabilitet i cap-rock er usandsynlige, men at sådanne ikke helt kan afvises, bl.a. med henvisning til at homogeniteten og dermed graderne af plastiske egenskaber af cap-rocken ikke på forhånd entydigt kan fastslås.

Utæthed ved forkastningszonen

Den forkastningszone, der begrænser lageret mod sydøst, er muligvis ikke tæt. Under opfyldning og drift af lageret er det derfor vigtigt at holde gaszonen fri af forkastningszonen. For at kunne kontrollere at dette sker, er deretableret en observationsbrønd på lagersiden af forkastningszonen.

Ved etablering og drift af gaslageret må der ikke nå gas frem til observationsbrønden, og såfremt det sker, skal der tages de fornødne forholdsregler.

Det er med disse direkte observationer Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for en større udsivning langs forkastningen er meget ringe.

Samme forhold gør sig gældende ved udsivning under spill-point, idet dette kan usandsynliggøres ved brug af direkte observationer.

Udsivning langs boringer

Der vil kunne forekomme lækager langs de boringer, der er ført ned i gaslageret.

For at modvirke dette, er det uhyre vigtigt, at boringer tætnes (cementeres) med stor omhyggelighed.

Cementeringen vil imidlertid kunne efterkontrolleres effektivt efter den er udført, bl.a. via cementlogs.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for en større udsivning langs boringerne er lille ved veludførte tætninger, men at risikoen stadig vil være til stede i et vist omfang.

Monitering

Som det fremgår af ovenstående, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for en lækage fra gaslageret er forholdsvis ringe. Især må en udsivning af en størrelse, der kan medføre betydende grundvandsforurening, betegnes som meget usandsynlig. Set i forhold til de meget uheldige konsekvenser en sådan udsivning imidlertid kan afstedkomme, er det vigtigt at tage forholdsregler.

En sådan forholdsregel er, at måle (monitere) om der sker en udsivning af gas, og opdage denne på et så tidligt tidspunkt, at forureningsrisikoen herved kan afværges.

Et moniteringsprogram, der opfylder dette kriterium, er opstillet for Stenlille Gaslager. Dette moniteringsprogram er allerede etableret og kan eventuelt udvides, såfremt det findes formålstjenligt.

Det moniteringsprogram, der er opstillet ved Stenlille, er opdelt i to områder

- monitering umiddelbart over gaslageret,

- monitering i de overfladenære grundvandsmagasiner.

Som nævnt tidligere er der i cap-rocken fundet mindst 7 sandlag, der med stor sandsynlighed er direkte eller indirekte sammenhængende over hele området.

Ved at monitere efter gasudsivning i disse sandlag, som gassen ved en større udsivning nødvendigvis må passere, vil man kunne opdage et udslip på et meget tidligt tidspunkt, og lang tid før udslippet vil kunne nå de udnyttelige grundvandsressourcer (moniteringslagene ligger ca. 1.400 m under jordoverfladen).

Der moniteres i 2 niveauer, 15 m og 50 m over gaslageret.

Det er ikke nødvendigvis gas, der moniteres i observationsboringerne, men derimod trykændringer. Dette betragtes af Miljøstyrelsen som en fordel, idet konstateringen af et udslip i så fald ikke er afhængig af, at gassen når boringen, men blot at trykforandringen når boringen.

Forudsætningen for at et udslip detekteres er naturligvis, at de sandlag, hvori der moniteres, er direkte eller indirekte sammenhængende over hele området.

Dette er overvejende sandsynligt, bl.a. fordi lagene er fundet i alle 6 boringer. Såfremt det måtte blive konstateret, at lagene ikke er hydraulisk forbundet over hele området, er det fortsat Miljøstyrelsens opfattelse, at sandlagenes tilstedeværelse gør en effektiv monitering mulig, eventuelt med en udvidelse af antallet af observationsboringer.

Udover moniteringen i cap-rocken foretages der, og er der planlagt foretaget en overfladenær grundvandsmonitering for eventuel påvirkning af gas.

Konklusion

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at gasudslip fra Stenlille Gaslager vil kunne medføre alvorlige skader på områdets grundvandsforekomster.

Det er imidlertid også styrelsens opfattelse, at små gasudslip umiddelbart i nærheden af lageret ikke vil medføre en fare for områdets grundvandsressourcer, og at en forringelse af grundvandskvaliteten kun er sandsynlig ved større gaslækager.

Da konsekvenserne ved en større gaslækage imidlertid kan være særdeles betydende, er det styrelsens opfattelse, at ethvert gasudslip bør undgås.

De naturgivne forhold i det påtænkte lager er af en sådan karakter, at udslip er usandsynlige, men at de ikke kan afvises, førend lageret er fuldt udbygget.

Imidlertid er det Miljøstyrelsens vurdering, at mulighederne for at monitere et eventuelt gasudslip, førend det kan medføre nogen skade i området, er særdeles gunstige, og at det er en af kvaliteterne ved netop Stenlille lokaliteten.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen af lokaliteten den 14. juni 1988 givet tilladelse til injektion af 50 mio. Nm3 odoriseret naturgas i lageret og at fortsætte injektionen til i alt 270 mio. Nm3 naturgas, hvis forundersøgelserne forløber tilfredsstillende. Det er i denne forbindelse det omtalte moniteringsprogram er opstillet.

Der er indtil dags dato injiceret ca. 40 mio. Nm3 naturgas, uden at dette har ført til registrering af lækager.

Samlet finder Miljøstyrelsen, at grundvandsinteresserne i området kan tilgodeses i tilfredsstillende omfang ved etablering og drift af et naturgaslager i Stenlille.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 4. Cirkulæret har været forhandlet med de berørte ministerier og styrelser samt med Vestsjællands Amtskommune og Stenlille Kommune.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 5. Cirkulæret udstedes i henhold til lov om lands- og regionplanlægning § 4, stk. 1-3, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989, lov om kommuneplanlægning § 51, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. decmeber 1989 og lov om by- og landzoner § 9, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989.

Retningslinier for beliggenhed og udformning af anlægget

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 6. Gaslageret placeres i undergrunden i den geologiske formation ca. 1.500 m under jordoverfladen ved Stenlille. I lageret må der maksimalt oplagres 3 mia. Nm3 naturgas, svarende til et arbejdsvolumen på 1,2 mia. Nm3.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 7. Der reserveres areal til gasbehandlingsanlæg, brøndpladser og forbindelsesledninger med tilhørende sikkerhedszoner samt areal til observationsboringer som angivet på kortbilaget i bilag 2 på de i oversigten anførte matrikelnumre. Arealreservationerne fremgår præcist af detailkort, der findes hos Stenlille Kommune. Anlæggets ovenjordiske dele skal placeres inden for de på kortbilaget angivne byggefelter med iagttagelse af de i § 10 angivne afstande til omgivelserne. Eventuelle fremtidige observationsboringer kan dog placeres uden for de viste byggefelter.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 8. Ledninger og anlægsdele mod brøndpladserne må dimensioneres til et overtryk på maksimalt 230 bar, mens ledninger og anlægsdele mod transmissionsnettet må dimensioneres til et overtryk på maksimalt 80 bar.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 10. Der fastlægges følgende sikkerhedsafstande

Indre sikkerhedszone omkring forbindelsesledninger 60 m Indre sikkerhedszone omkring 230 bar trykbærende anlæg på gasbehandlingsanlæg og brøndpladser 100 m Ydre sikkerhedszone omkring 230 bar trykbærende anlæg på gasbehandlingsanlæg og brøndpladser samt omkring forbindelsesledninger 200 m

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 11. Inden for de på kortbilaget viste indre sikkerhedszoner kan der ikke foretages arealreservationer til byggeri og anlæg eller gives tilladelser efter by- og landzonelovens § 9, jf. §§ 6-8.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 12. Inden for de på kortbilaget viste ydre sikkerhedszoner kan der ikke foretages arealreservationer eller gives tilladelser efter by- og landzoneloven til boligbyggeri i mere end en etage, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede. Arealreservationer og tilladelser efter by- og landzoneloven til andre formål forudsætter forudgående høring af brandmyndigheder og arbejdstilsyn.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 13. Bygninger og procesanlæg på gasbehandlingsanlægget må ikke overstige 12 m i højden. Den maksimale bygningshøjde på brøndpladserne er 3 m. Undtaget herfra er nødvendige skorstene og en radiomast.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 14. De ovenjordiske anlæg skal placeres og udformes, så de tager størst muligt hensyn til landskabet. Gasbehandlingsanlægget og brøndpladserne skal afskærmes af et minimum 5 m bredt beplantningsbælte, bestående af træer og buske, der er karakteristiske for egnen. Bygninger skal opføres i materialer og farver, der harmonerer med det omgivende landskab.

Forudsætninger for den miljømæssige vurdering

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 15. Anlæggets påvirkning af omgivelserne ved emission, støj, vibrationer, affald og spildevand samt påvirkning af grundvandsinteresser reguleres i overensstemmelse med den i bilag 3 anførte miljøtekniske vurdering af Stenlille Gaslager. De anførte støjvilkår skal som minimum være overholdt uden for den fastlagte indre sikkerhedszone. Hvor den indre sikkerhedszone ligger inden for byggefelterne skal støjvilkårene være overholdt ved nærmeste skel.

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

§ 16. Produktionstest af brønde med afbrænding af naturgas må kun udføres under vejrforhold, der udelukker, at antændelig gas kan nå beboelse eller Høng-Tølløse jernbanen.

Miljøministeriet, den 25. februar 1991

Per Stig Møller

/ Ann Merete Mortensen

Cirkulære (1 sp) 1991 31 Valid

Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille

(Til Vestsjællands Amtskommune og Stenlille Kommune)

Cirkulærets baggrund og formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →