Legislator Case Law & Legislation
C19910002260 DK

Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder (* 1)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Vejledning 1991 22 Historic

§ 1

Direktivet skal overholdes af den, der udbyder eller agter at udbyde arbejdet, i direktivet benævnt »den ordregivende myndighed«. Denne er efter almindelig dansk sprogbrug lig med bygherren, dvs. den for hvis regning og risiko bygge- eller anlægsarbejdet udføres.

De ordregivende myndigheder er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder og disses eventuelle underordnede myndigheder, styrelser og direktorater.

Som ordregivende myndigheder anses også »offentligretlige organer og sammenslutninger«, hvis opgave er at imødekomme almenhedens behov, dog ikke på det erhvervs- eller forretningsmæssige område. Disse organer angives i direktivets bilag I. Hertil henregnes Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio, Københavns Havn, de kommunale havne og TV 2. Tillige hører statslige aktieselskaber med til denne gruppe, såsom A/S Storebæltsforbindelsen og Københavns Lufthavne A/S.

Under offentligretlige organer henhører også organer, hvis drift er underkastet offentlige myndigheders kontrol. Det betyder, at opførelse af almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter lov om boligbyggeri og ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap er omfattet af direktivet.

Også koncessionsindehavere omfattes af direktivet. For Danmarks vedkommende kan nævnes televirksomhederne, der indtil videre er omfattet af direktivet, jf. side 8.

Hvis særlige opgaver udføres af ordregivende myndigheder i direkte og lige konkurrence med private virksomheder vil denne del af organets opgaver dog ikke være omfattet af direktivet. art. 1b stk. 1 og 2

art. 1 litra d

Desuden omfatter direktivet koncessionskontrakter. Som eksempel på koncessionskontrakter kan fra udlandet nævnes motorveje og broer, hvor koncessionen både omfatter opførelse, drift og opkrævning af afgifter for benyttelse. Der er ingen aktuelle danske eksempler herpå. art. 1a stk. 1 og

2

Vejledning 1991 22 Historic

§ 2, stk. 1

Endelig skal direktivet gælde for en række nærmere betegnede bygge~ og anlægsarbejder, som ikke gennemføres af en ordregivende myndighed, men hvortil myndigheden yder direkte tilskud på mere end 50%.

Ved »direkte tilskud« forstås finansiering, men ikke garanti for finansiering eller dækning af renter, afdrag eller driftudgifter.

Denne bestemmelse sigter især på at få arbejder, der finansieres af EF-strukturfondene, ind under direktivet. Men bestemmelsen kan også få betydning i Danmark.

Hvis fx en kommune yder over 50% direkte tilskud til et sportsanlæg eller en skole, men overlader til en privat bygherre at udbyde og opføre byggeriet, medfører bestemmelsen, at det pågældende arbejde skal udbydes i EF.

Ligeledes vil selvejendende institutioner som modtager over 50% af deres midler fra staten og som udfører en form for offentlig opgave være omfattet af direktivets bestemmelser. Som eksempel kan nævnes handelsskoler og tekniske skoler.

Bygge- og

anlægskontrakter

Hovedprincippet i bygge- og anlægsdirektivet er, at offentlige bygge- og anlægskontrakter over en vis størrelse - tærskelværdi - skal udbydes ved annoncering i EF-tidende. art. 1 litra a

Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter forstås gensidigt bebyrdende kontrakter, som indgås skriftligt mellem en entreprenør på den ene side og en ordregivende myndighed på den anden side, og hvis formål er bygge- og anlægsvirksomhed, som nærmere beskrevet i direktivets bilag II.

I direktivet fastsættes vedrørende kontrakten blot, at den skal være gensidigt bebyrdende og afsluttet skriftligt. Der anføres intet om indholdet.

Den ordregivende myndighed er frit stillet med hensyn til finansieringen af bygge- eller anlægsarbejdet. Myndigheden kan således råde over egne midler, låne den nødvendige kapital eller fx overlade til entreprenøren fuldstændigt at finansiere projektet.

Tærskelværdi

art. 4a

Tærskelværdien for, hvornår arbejdet omfattes af direktivet, er fastsat til 5 mill. ECU. For perioden 1. januar 1990 til 31. december 1991 svarer en ECU til 8,06270 danske kroner.

Direktivet skal således kun anvendes på offentlige bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi, der er lig med eller større end 40.313.500 kr. (exclusive merværdiafgift). I beregningen af beløbet indgår foruden den anslåede entreprisesum den anslåede værdi af de materialer, som stilles til entreprenørens rådighed af den ordregivende myndighed (bygherreleverance) til brug i arbejdet. Teknikerhonorarer og omkostninger medregnes ikke, når disse udgifter er uden for entreprisesummen d.v.s. ikke er et led i entreprenørens ydelse. Ej heller grundudgifter medregnes. Byggemodningsudgifter, som afholdes i forbindelse med selve byggeprojektet, skal medregnes.

Tærskelværdien i danske kroner justeres hvert andet år, næste gang med virkning fra 1.1.1992. Boligministeriet udsender cirkulæreskrivelse herom når tærskelværdien ændres.

Fagentrepriser

Hidtil har det meget anvendte fagentreprisesystem ofte medført, at danske bygge- og anlægskontrakter ikke blev annonceret i EF-tidende, idet der ikke har været pligt til at udbyde fagentrepriser, såfremt den anslåede værdi af den enkelte fagentreprisekontrakt var under tærskelværdien.

Denne regel er nu ændret, idet det er den samlede sum af fagentrepriserne, der er afgørende for, om arbejdet skal udbydes i EF-licitation. art. 4a, stk. 3

Fagentrepriser, hvis anslåede værdi er på under 1 mill. ECU, behøver man dog ikke at udbyde, forudsat den samlede værdi af disse delarbejder ikke overstiger 20% af det samlede bygge- og anlægsarbejde.

Opdeling

art. 4a, stk. 4

Direktivet indeholder en særlig bestemmelse, der skal hindre omgåelse, idet det foreskrives, at ingen kontrakt må opdeles med henblik på ikke at være omfattet af direktivets regler.

Offentligt og

begrænset udbud

art. 5, stk. 4

art. 12 og 14

Der skal som hovedregel udbydes i direkte konkurrence mellem flere bydende. Der kan frit vælges mellem offentligt og begrænset udbud. Ved begrænset udbud skal den ordregivende myndighed gennem annoncering i De Europæiske Fællesskabers Tidende efterlyse ansøgninger fra entreprenører inden for EF-området om at blive opfordret til at deltage i licitationen (prækvalifikation).

Udbud efter

forhandling

art. 5, stk. 2 og 3

Der er i direktivet indført to nye udbudsformer, som ikke var omfattet i det hidtidige direktiv. Begge former betegnes udbud efter forhandling.

Der findes

- Udbud efter forhandling, hvor udbyderen ved en bekendtgørelse har annonceret efter interesserede tilbudsgivere, og

- udbud efter forhandling uden en forudgående annoncering.

Den første form kendes ikke rigtig i Danmark, den sidste form er nærmest at sammenligne med indhentning af underhåndsbud. Formerne har et begrænset anvendelsesområde.

Området for forhandling efter forudgående annoncering er

a) tilfælde, hvor der ikke er afgivet konditionsmæssige tilbud ved offentligt eller begrænset udbud, b) forskningsarbejder, c) tilfælde, hvor en forudgående og samlet prisfastsættelse ikke er mulig (dvs. regningsarbejde).

Området for forhandling uden en forudgående annoncering er

a) tilfælde, hvor der ikke er afgivet tilbud eller ikke er afgivet relevant tilbud ved offentligt eller begrænset udbud, b) arbejder, der af tekniske eller kunstneriske årsager kun kan overdrages til en bestemt entreprenør, c) tilfælde, hvor tidsfristerne for de øvrige udbudsformer af tvingende grunde ikke kan overholdes, d) supplerende arbejder og e) gentagelsesarbejder.

Antal bydende

art. 22, stk. 2

I forbindelse med begrænset udbud kan de ordregivende myndigheder fastsætte et interval for antallet af bydende virksomheder. Intervallet skal i givet fald angives i udbudsbekendtgørelsen. Det laveste tal må ikke være på under fem, og det kan højst være fastsat til tyve. Det er muligt at gå ned til tre bydende, såfremt den ordregivende myndighed kan dokumentere, at der har været en reel konkurrence i forbindelse med prækvalifikationsrunden.

art. 22, stk. 3

Vejledning 1991 22 Historic

§ 2, stk. 3

Ved udbud efter forhandling efter forudgående annoncering må det antal ansøgere, der indbydes, ikke være lavere end tre. Herved fremkommer en uoverensstemmelse mellem licitationsloven og direktivet. Efter lovens § 5, stk. 1 er det i sådanne tilfælde kun tilladt at modtage indtil to tilbud (underhåndsbud). Denne konflikt er løst ved, at det i bekendtgørelsens § 2, stk. 3 er bestemt at sådant udbud i Danmark, når arbejdet falder inden for licitationsloven, skal gennemføres som indbudt licitation efter denne lovs regler.

Ved udbud efter forhandling uden forudgående annoncering er der ikke opstillet krav til antallet af bydende. I disse tilfælde kan der altså forekomme een bydende.

De bydendes kreds

art. 22, stk. 4

Vejledning 1991 22 Historic

§ 2, stk. 4

Ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling skal de ordregivende myndigheder sørge for, at også entreprenører i medlemsstater uden for Danmark er med i de bydendes kreds, forudsat at der er sådanne entreprenører blandt dem, der har anmeldt interesse i at byde, og forudsat at der blandt disse er egnede entreprenører. Om egnethed se side 24.

Når den ordregivende myndighed som led i prækvalifikationsrunden skal udvælge kredsen af tilbudsgivere, gælder det, at de bydende skal vælges blandt dem, der opfylder direktivets krav til økonomisk og teknisk kapacitet, og at der ikke må udøves forskelsbehandling på grund af nationalitet. Der må ved udvælgelsen sørges for en vis proportionalitet i den forstand, at fordelingen mellem indenlandske og udenlandske virksomheder, som har anmeldt interesse i at byde, og som opfylder de stillede krav, skal afspejle sig i sammensætningen af den indbudte kreds af bydende.

Kravet om proportionalitet kan også opfyldes i form af bydende konsortier med både indenlandsk og udenlandsk deltagelse.

Den ordregivende myndighed har bevisbyrden for, at der ikke er der diskrimineret på grund af nationalitet.

I øvrigt er valg af de bydende den ordregivende myndigheds sag, idet det forudsættes, at der til grund for valget udelukkende lægges saglige vurderinger af evnen til at gennemføre opgaven. Når antallet af virksomheder, der har anmeldt interesse i at byde, overstiger det fastsatte antal af bydende, må den ordregivende myndighed udvælge dem, der vurderes til at være bedst egnede. Dette kan bevirke, at i og for sig kvalificerede virksomheder ikke kommer med i tilbudsgivningen. Ingen har et retskrav på at få adgang til at afgive tilbud.

Offentliggørelse

art. 12, stk. 1

Ordregivende myndigheder skal forhåndsinformere om kommende bygge~ og anlægsarbejder. Forhåndsinformering forudsætter, at der foreligger tilstrækkelig klare beslutninger om at bygge og om byggeplanernes indhold f.eks. efter godkendelsen af byggeprogrammet for de pågældende arbejder. Det sker i form af en vejledende bekendtgørelse. Informeringen berører ikke den egentlige udbudsbekendtgørelse.

art. 12, stk. 5

De ordregivende myndigheder, der har indgået en bygge- og anlægskontrakt, skal offentliggøre dette ved en bekendtgørelse.

art. 12, stk. 6

Alle bekendtgørelser sendes til

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle

Publikationer

2, rue Mercier,

2985 Luxemburg

(tlf. (352) - 499 28 23 32,

telex 1324 pubof LU; 2731 pubof LU,

telefax (352)-490 003; (352) - 495719).

I direktivets bilag IV er optrykt modeller for udformning af bekendtgørelserne.

art. 12, stk. 11 og 12

Offentliggørelse i den ordregivende myndigheds hjemland af kommende bygge- og anlægsarbejder må ikke finde sted, før bekendtgørelsen er afsendt til det nævnte kontor for EF's publikationer. Afsendelsesdatoen skal kunne bevises.

Tidsfrister

art. 12-15

Fristen for den ordregivende myndigheds modtagelse af tilbud skal ved offentligt udbud være mindst 52 dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen til offentliggørelse i EF-tidende. Seneste frist for fremsendelse af udbudsmateriale (såfremt der er anmodet herom i tide) er seks dage efter modtagelsen af anmodningen. Seneste frist for meddelelse af yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne (såfremt der er anmodet derom i tide) er seks dage før udløbet af fristen for modtagelsen af tilbud.

Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling efter forudgående bekendtgørelse skal fristen for modtagelse af anmodning om deltagelse i udbudet være mindst 37 dage, regnet for fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelse til offentliggørelse i EF-tidende.

Den efterfølgende frist ved begrænset udbud for modtagelse af tilbud skal være mindst 40 dage. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor de ordregivende myndigheder har opfordret de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud.

Fristen for meddelelse af yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne (såfremt der er anmodet herom i tide) er senest seks dage før udløbet af fristen for modtagelsen af tilbud. Ovennævnte frister for modtagelse af tilbud kan forkortes, hvis myndigheden har forhåndsorienteret om det pågældende bygge- og anlægsarbejde.

I hastetilfælde er der mulighed for at forkorte tidsfristerne ved begrænset udbud og udbud efter forhandling.

I disse hastetilfælde skal anmodninger om deltagelse i udbud og opfordringer til at afgive tilbud fremsendes på hurtigste måde. De ovenfor nævnte bekendtgørelser skal sendes ved telex, telegram eller telefax.

Beregning af fristen for modtagelse af tilbud eller modtagelse af anmodninger om deltagelse skal ske i henhold til Rådsforordning nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

Efter denne forordning skal frister, udtrykt i dage fra en bestemt begivenhed

a) regnes fra den dag, der følger efter den dag, hvor denne begivenhed indtraf

b) regnes fra begyndelsen af den første time på den første dag, jf. a), og til udløbet af sidste time på fristens sidste dag

c) afsluttes ved udløbet af den sidste time på den følgende arbejdsdag, hvis den sidste dag er en helligdag, søndag eller lørdag, og fristerne ikke udtrykkes i timer.

Udtrykkes fristerne i timer, som det kan være tilfældet for visse arbejder, som skal udføres af entreprenørerne, udløber fristerne på den forud fastsatte dag og time.

Fristerne omfatter helligdage, søn- og lørdage, undtagen hvis disse udtrykkelig undtages, eller hvis fristerne udtrykkes i arbejdsdage. De helligdage, der skal tages i betragtning, er de anerkendte helligdage i den medlemsstat, hvor et arbejde skal udføres.

Bekendtgørelsen om indgående kontrakter, som er nævnt side 19 skal afsendes senest 48 dage efter indgåelsen af kontrakten.

På næste side findes en skematisk oversigt over direktivets frister og de relevante artikler i direktivet.

Specifikationer

art. 10

Vejledning 1991 22 Historic

§ 2, stk. 2

I udbudsmaterialet og i entrepriseaftalerne fastlægges i form af tekniske specifikationer de egenskaber, som materialer, konstruktioner og bygningsdele skal opfylde. Af art. 10 og direktivets bilag III fremgår, hvorledes de tekniske specifikationer udformes, når direktivet gælder.

Princippet er, at specifikationerne skal udtrykke ydeevne og ikke være beskrivelser af materialer og bygningsdele.

I rangfølge angives i art. 10 en række former for specifikation, som kan anvendes, samt nogle muligheder for undtagelser.

Inden for de områder, der dækkes af bygningsreglementerne, kan det lægges til grund, at reglementerne efter byggevaredirektivets ikrafttræden den 27.6.1991, vil svare til de gældende regler fastsat i medfør af byggevaredirektivet.

Uden for bygningsreglementernes område må det undersøges, om der findes

- nationale standarder, der er udtryk for gennemførelsen af europæiske standarder

- europæiske tekniske godkendelser

- fælles tekniske specifikationer.

Disse tre arter specifikationer er nærmere beskrevet i bilag III.

Findes sådanne specifikationer, skal de som minimum følges. Oplysning om de eksisterende specifikationer kan fås i Dansk Standardiseringsråd. Danske standarder, der opfylder EF-regler, benævnes »DS/EN ...«. Et organ for Europæisk Teknisk Godkendelse er under dannelse i tilknytning til Statens Byggeforskningsinstitut. Her vil kunne fås nærmere oplysninger om godkendelser.

I direktivet er angivet en række tilfælde, hvor de nævnte specifikationer kan fraviges.

Bestemmelsen i art. 10, stk. 3, litra b) vedrørende uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder gælder navnlig i de situationer, hvor en europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse eller en fælles teknisk specifikation er teknisk utilstrækkelig, fordi den er teknisk forældet eller er fastlagt til brug i en anden sammenhæng.

Det er altid tilladt at stille strengere krav til ydeevne, end hvad EF-specifikationer angiver, fx hvis bygherren ønsker et højere kvalitetsniveau i sit byggeri. Derimod må kravene ikke sættes lavere.

Så længe standard EN 29000 om kvalitetssikring ikke er endelig vedtaget, bør det påses, at de nationale ordninger til sikring af kvaliteten anvendes på en sådan måde, at de ikke giver anledning til forskelsbehandling.

art. 10 stk. 6

Henvisninger i form af varemærker, patenter, bestemte fabrikater eller en bestemt fabrikation er forbudt, medmindre kontraktgenstanden berettiger dertil. Når de ordregivende myndigheder ikke har mulighed for at give beskrivelser, der er tilstrækkelig nøjagtig og forståelig for alle, kan sådanne henvisninger tillades, når der tilføjes »eller dermed ligestillet«.

Klausuler, der tager sigte på, at danske varer skal vælges eller have en fortrinsstilling, er forbudt.

Forhandlinger

med de bydende

Direktivet indeholder ikke regler om, i hvilket omfang den ordregivende myndighed har adgang til at få præciseret tilbudene før tilbudsbedømmelsen. Men Rådet og Kommissionen har i forbindelse med direktivændringerne i 1989 afgivet følgende erklæring, som de ordregivende myndigheder må have for øje

»Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser. Der må kun finde drøftelser sted med ansøgere eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det omfang, dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.«

Tilbudsforbehold

Forbudet mod prisforhandlinger berører ikke prissætning af tilbudsforbehold. Direktivet indeholder ikke regler om tilbudsforbehold. Sådanne må behandles efter danske regler, hvilket indebærer, at tilbudsforbehold normalt ikke gør tilbud ukonditionsmæssige, forudsat at de ikke er i modstrid med væsentlige krav i udbudsmaterialet. Tilbudsforbehold kan antages, bortforhandles og prissættes efter normale regler og normal praksis i Danmark.

Denne fremgangsmåde indebærer, at det nominelt laveste tilbud ikke altid er det reelt laveste tilbud. Det er sidstnævnte tilbud, som skal antages, når der konkurreres udelukkende på prisen.

Alternative tilbud

art. 20 a

Der er i direktivet indført en ny bestemmelse, der giver mulighed for at afgive alternative tilbud. Formålet med bestemmelsen er at tilskynde forslag om mere avancerede tekniske løsninger fra tilbudsgivernes side.

De ordregivende myndigheder kan antage alternative tilbud, når de har angivet dette ved udbudet, og når de pågældende tilbud opfylder de mindstekrav, som den ordregivende myndighed har fastsat i udbudsbetingelserne.

Efter direktivet kan alternative tilbud kun antages, når der konkurreres på fordelagtigste tilbud og ikke udelukkende på laveste pris. Alternativerne skal ikke selvstændigt prissættes som tilbudsforbehold, men indgå i den samlede tilbudsbedømmelse.

Oplysninger om

arbejdsforhold

art. 22 a

Direktivet indeholder en bestemmelse om udbyderens oplysninger om, hvor de bydende kan få oplysninger om regler, der gælder for beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold iøvrigt.

Der henvises til Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 om abejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder (bilag IV).

Entreprenørens egnethed

art. 23-28

Efter direktivet har den ordregivende myndighed adgang til at efterprøve egnetheden hos de entreprenører, som anmoder om at deltage i begrænset udbud eller udbud efter forhandling, eller som afgiver tilbud.

Den ordregivende myndighed må ikke lade andre forhold end dem, der er nævnt i direktivet, indgå i bedømmelsen af egnetheden.

Den ordregivende myndighed er ikke forpligtet til at foretage undersøgelser af egnetheden eller til at udelukke entreprenører efter direktivets bestemmelser om egnethed.

Bestemmelserne drejer sig om entreprenørernes økonomiske og tekniske formåen og vandelsmæssige forhold og om deres optagelse i medlemsstaternes eventuelle faglige registre eller officielle lister. Der må ikke stilles andre betingelser om økonomisk og teknisk formåen, end hvad der fremgår af direktivet.

Attestation

Erklæringer fra offentlige myndigheder mv. til attestation af ovennævnte forhold kan fås hos Told- og Skattestyrelsen (moms og andre indirekte afgifter, bidrag til arbejdsløshedsforsikring, personskat og formueskat), ATP (bidrag til lønmodtagernes garantifond og til ATP), Finanstilsynet (bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring), Rigspolitiet (straffeattest), og Skifteretten (konkurs).

Tilbudsbedømmelse

art. 29

Ved selve valget mellem de indkomne tilbud med henblik på tildeling af kontrakter skal de ordregivende myndigheder anvende følgende kriterier

- Enten udelukkende den laveste pris

- eller, når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, diverse kriterier, som varierer alt efter kontrakten, fx pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi.

De ordregivende myndigheder skal i udbudsgrundlaget eller i udbudsbekendtgørelsen anføre de vurderingskriterier, som de påtænker at benytte, og så vidt muligt skal disse kriterier anføres ordnet efter den vigtighed, de tillægges med de vigtigste først.

Kriteriet vedrørende laveste pris giver ikke anledning til problemer, bortset fra, at tilbudsforbehold skal prissættes som omtalt side 23. Arbejdet skal overdrages til den tilbudsgiver, hvis tilbud efter prissætning er lavest.

Når kriteriet vedrørende det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes, må de enkelte elementer i tilbudet vurderes med henblik på en sluttelig helhedsvurdering af, hvilket tilbud der er fordelagtigst. I dansk praksis svarer dette til vurdering af totalentreprisetilbud.

Listen i direktivbestemmelsen er ikke udtømmende, men af de nævnte eksempler ses, at de elementer, der tages i betragtning ved vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kun må være objektive kriterier, som kan anvendes ensartet på alle tilbud, og som er nært knyttet til den udbudte opgave. Kriterierne kan, som det ses, spænde vidt, idet de ordregivende myndigheder kan have meget forskelligartede behov.

Alle kriterier, som lægges til grund ved bedømmelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal være anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Kriterier, der ikke er blevet nævnt deri, kan ikke anvendes ved tilbudsbedømmelsen.

Fx kan kriterierne opstilles i følgende orden

1. teknisk værdi (holdbarhed, modstandsdygtighed over for jordbundsforskydninger, fleksibilitet osv.)

2. anlægsomkostninger

3. æstetisk værdi.

Er der ikke forskel på den tekniske værdi, foretrækkes det billigste anlæg. Hvis to projekter har samme tekniske værdi og koster det samme, foretrækkes det smukkeste. Der er ikke noget krav ifølge direktivet om at foretage en sådan prioritering.

Meddelelser til de bydende

art. 5 a

Den ordregivende myndighed skal efter anmodning give forbigåede entreprenører oplysninger om sit valg af entreprenør. Ligeledes skal entreprenørerne efter anmodning have oplysninger om, hvorfor et arbejde opgives eller udbydes på ny.

Unormalt

lave tilbud

Den ordregivende myndighed har efter direktivet mulighed for at afvise unormalt lave tilbud. art. 29, stk. 5

Baggrunden for denne regel er faren for, at et sådant tilbud kan være så lavt, at den bydendes økonomi truer hans muligheder for at gennemføre arbejdet eller kan forlede til forringet kvalitet.

Den ordregivende myndighed vurderer på sædvanlig måde disse forhold, men mener myndigheden, at afvisning af tilbudet kan blive aktuel, foreskriver direktivet en bestemt fremgangsmåde, der skal give den pågældende bydende adgang til at fremlægge dokumentation.

Formålet med denne bestemmelse er at beskytte den bydende mod vilkårlighed fra den ordregivende myndigheds side.

Efterprøvningen af unormalt lave tilbud er obligatorisk, og det skal kunne kontrolleres, om de garantier, der således gives tilbudsgiveren, overholdes. Proceduren skal derfor foregå skriftligt (brevveksling, referat af mundtlige samtaler eller rapporter vedrørende disse, der naturligvis meddeles tilbudsgiveren).

Med hensyn til vurderingen er grundlaget for de ordregivende myndigheders skøn over, om tilbudet er unormalt lavt, de bestående forhold i tilbudsgivers land, naturligvis under hensyn til de eventuelle yderligere udgifter som følge af, at ordren skal udføres i et andet EF-land. Især skal det sikres, at der ikke skabes forskelsbehandling mellem indenlandske tilbudsgivere og tilbudsgivere fra andre medlemsstater ved, at kun forholdene på markedet i den ordregivende myndigheds eget land tages i betragtning.

Rapport over udbudssagen

art. 5a, stk. 3

De ordregivende myndigheder skal for hver indgået bygge- eller anlægskontrakt udarbejde en rapport over den samlede udbudssag af et nærmere angivet indhold. Denne rapport eller dens hovedpunkter skal efter anmodning afgives til Kommissionen.

Bilag 1.

Oversigt over indholdet i Bygge- og anlægsdirektivet

(Teksten findes i bilag 3)

Numrene betegner artikler i direktiverne. Som det ses, er en del artikelnumre udgået (ved revisionen i 1989). Med stjerne er betegnet de artikler, der i praksis er vigtigst. * 1. Definitioner

1a. Arbejder med tilskud

1b. Koncessionskontrakter

3. Transport, vand, energi og hemmelige arbejder undtaget

4. Internationale overenskomster, troppeoverenskomster og internationale organisationer undtaget

* 4a. stk. 1 og 2: Grænsen på 5 mill. ECU

stk. 3 - 5: Opdelinger af arbejder

* 5. stk. 1. De tre udbudsformer

stk. 2. Udbud efter forhandling efter bekendtgørelse

stk. 3. Udbud efter forhandling uden bekendtgørelse

stk. 4. Hovedreglen er offentligt eller begrænset udbud.

5a. stk. 1. Meddelelse til forbigåede ansøgere

stk. 2. Meddelelser om opgivne licitationer

stk. 3. Rapport om indgåede kontrakter

6. Offentlig opførte sociale boligkomplekser

* 10. Tekniske specifikationer

* 12. stk. 1. Bekendtgørelse om påtænkte arbejder

* 12. stk. 2-13. Bekendtgørelse om udbud

* 13. Frister for modtagelse af tilbud ved offentligt udbud

* 14. Frister for modtagelse af tilbud ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling og fremgangsmåden herved

15. Forkortede frister

15a. Frist ved koncessionskontrakter

15b. do

19. Ikke-obligatoriske bekendtgørelser

* 20. Systemet for overdragelse af arbejder: Entreprenørers egnethed, økonomiske og tekniske formåen, laveste pris/fordelagtigste tilbud

* 20a. Alternative tilbud

20b. Underentreprise

21. Entreprenørkonsortier

* 22. stk. 1-3: Valg af entreprenør ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling. Antal bydende

* 22. stk. 4: Andre medlemsstaters entreprenører skal medinddrages

* 22a. Oplysninger om arbejdsforhold

* 23. Entreprenører, der kan forbigås

24. Optagelse i faglige registre

25. Entreprenørens finansielle og økonomiske evne

26. Entreprenørens tekniske kapacitet

27. Supplering af bevisligheder

28. Lister over anerkendte entreprenører

* 29. stk. 1 og 2: Antagelse af tilbud: Laveste pris og fordelagtigste tilbud

29 stk. 4: Særlige regler om antagelse

29 stk. 5: Unormalt lave tilbud

29a. Særregel for udviklingsområder

29b. Underretning af Kommissionen om nationale bestemmelser, årsrapport

30. Beregning af frister

30a. Statistiske opgørelser

30b. Ændringer i bilag I

32-34. Gennemførelse af direktivet Bilag I Fortegnelse over offentligretlige organer

Bilag II Liste over former for erhvervsvirksomhed

Bilag III Definition af tekniske specifikationer

Bilag IV-VI Modeller for bekendtgørelser

+

+

Publikationer fra Boligministeriet og Bygge- og Boligstyrelsen

1984 68 Redegørelse om særlige problemer inden for de almennyttige boligselskabers virksomhed.

Boligministeriet, marts 1984.

69 Redegørelse fra Indeksfinansieringsudvalg II.

Boligstyrelsen, april 1984.

72 Overvejelser om ydelsessikring ved ejerskiftelån.

Boligministeriet, september 1984.

1985 73 Beretning fra arbejdsgruppen vedrørende byggeskader

Boligministeriet, januar 1985.

74 Anskaffelsesudgifter for det støttede boligbyggeri.

Boligministeriet, januar 1985.

75 Bygningsreglement for småhuse, BR-S 85.

Byggestyrelsen, marts 1985.

77 Totalentreprise i byggeri med offentlig støtte.

Byggestyrelsen, maj 1985.

78 Redegørelse om leverandøransvar.

Byggestyrelsen, maj 1985.

79 Vejledning om vinterbyggeri.

Byggestyrelsen, juli 1985.

81 Etageboligbyggeriet - Udviklingsopgaver.

Byggestyrelsen, oktober 1985.

82 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1983-1985.

Boligministeriet, december 1985.

1986 83 Gammel Dok.

Boligministeriet, marts 1986.

84 Danish Building Regulation for Small Buildings 1985.

National Building Agency, March 1985.

87 Vejledning - I anvendelse af byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder.

Byggestyrelsen, november 1986.

88 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1984.

Boligministeriet, december 1986.

1987 89 Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner.

Byggestyrelsen, marts 1987.

90 Kvalitetssikring 1986.

Byggestyrelsen, marts 1987.

91 Vejledning om ansvarsforhold ved byggearbejder.

Byggestyrelsen, april 1987.

92 Den almennyttige boligsektors rolle på boligmarkedet, maj 1987.

93 Beretning fra Tilsynet fra Realkreditinstitutter.

Boligstyrelsen, maj 1987.

94 Den fremtidige realkreditlovgivning.

Boligministeriet, september 1987.

95 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1985-1987. Byggestyrelsen, oktober 1987.

97a Fleksible boliger for unge og ældre.

Byggestyrelsen, november 1987.

98a Vejledning om indretning af ældreboliger.

Boligstyrelsen, november 1987.

1988 97 Normalvedtægt for en privat andelsboligforening.

Boligstyrelsen, juli 1988.

98 Boligmarkedet og boligpolitikken - et debatoplæg.

Boligministeriet, august 1988.

99 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1986.

Boligministeriet, september 1988.

100 Håndbog i totalinddækning.

Byggestyrelsen, november 1988.

101 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1987-1988.

Boligministeriet, november 1988.

102 Vejledning om administration af ældreboliger.

Boligstyrelsen, november 1988.

103 Basic Concrete Specification for Building Structures.

National Building Agency, October 1988.

104 Beretning fra Tilsynet fra Realkreditinstitutter.

Boligstyrelsen, maj 1988.

1989 105 The Human Settelements Situation and Related Trends and Policies.

Ministry of Housing and Building, 1989.

106 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1988-1989.

Boligministeriet, december 1989.

1990 107 Boligmasse og boligkvalitet - et debatoplæg.

Boligministeriet, juli 1990.

108 Vejledning om 5-års eftersyn.

Bygge- og Boligstyrelsen, august 1990.

109 Vejledning om bygningsdrift.

Bygge- og Boligstyrelsen, august 1990.

110 Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Bygge- og Boligstyrelsen, september 1990.

Vejledning 1991 22 Historic

Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder (* 1)

Indholdsfortegnelse

Forord

Direktiver, lov og bekendtgørelse

Ændret bygge- og anlægsdirektiv

Gennemførelsesloven

Bekendtgørelsen

Bortfald af hidtidige regler

Indkøb

Særlig om liberaliseringsdirektivet

Andre EF-regler

Visse forsyningsvirksomheder undtaget

Krav om lige behandling

Generelt om bygge- og anlægsdirektivet

Formål

Hovedindhold

Uden for direktivet

Ændringer i 1989

Forhold til danske forskrifter

Det rådgivende EF-udvalg

Reglerne i bygge- og anlægsdirektivet

Udbyderen(den ordregivende myndighed)

Bygge- og anlægskontrakter

Tærskelværdi

Fagentrepriser

Opdeling

Offentligt og begrænset udbud

Udbud efter forhandling

Antal bydende

De bydendes kreds

Offentliggørelse

Tidsfrister

Specifikationer

Forhandlinger med de bydende

Tilbudsforbehold

Alternative tilbud

Oplysninger om arbejdsforhold

Entreprenørens egnethed

Attestation

Tilbudsbedømmelse

Meddelelser til de bydende

Unormalt lave tilbud

Rapport over udbudssagen

Bilag 1: Oversigt over indholdet i bygge- og anlægsdirektivet.

Bilag 2: Lov nr. 366 af 8.6.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb mv.

Bilag 3: Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 595 af 14. august 1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber (bilagt direktivteksterne).

Bilag 4: Arbejdsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejde.

Forord

Bygge- og Boligstyrelsen udsender hermed en vejledning om EF-reglerne for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder. Reglerne gælder i Danmark fra 29. august 1990 i medfør af Boligministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 14. august 1990.

Vejledningen gennemgår reglerne i hovedtræk og omtaler således ikke alle regler. Med hensyn til enkeltheder og nøjagtige formuleringer henvises til direktivteksterne, der medfølger som bilag til bekendtgørelsen.

Vejledningen sigter på bygge- og anlægsopgaver i Danmark, ikke på byggeeksport.

I vejledningens margin er angivet artikler i udbudsdirektivet og paragraffer i bekendtgørelsen ud for de tekststeder, hvor bestemmelserne omtales.

Henvendelse om EF-udbudsreglerne kan rettes til Bygge- og Boligstyrelsen, 1. kontor. Styrelsen kan orientere om reglerne og besvare konkrete spørgsmål om disses forståelse men gennemgår ikke udbudsbetingelser og entrepriseaftaler.

Direktiver, lov og bekendtgørelse

Ændret bygge-

og anlægsdirektiv

EF har i 1989 ændret sine regler for indgåelse af offentlige bygge~ og anlægskontrakter. De nye regler er indeholdt i Rådets direktiv nr. 89/440/EØF af 18.7.1989 og er formuleret som ændringer i Rådets direktiv nr. 71/305/EØF af 26.7.1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (De to direktiver kaldes tilsammen »Bygge- og anlægsdirektivet«).

Gennemførelsesloven

De ændrede regler er gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 366 af 8.6.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge-og anlægskontrakter og offentlige indkøb mv.

Loven omfatter også Rådets direktiv nr. 71/304/EØF af 26.7. 1971 om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området offentlige bygge- og anlægskontrakter og ved tildeling af bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer eller filialer. (»Liberaliseringsdirektivet«).

Bekendtgørelsen

På grundlag af loven har Bygge- og Boligstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 595 af 14. august 1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber.

Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler om gennemførelsen af direktiverne.

I et bilag til bekendtgørelsen er de to nævnte direktiver om bygge~ og anlægskontrakter sammenskrevet, således at bekendtgørelsen indeholder den gældende direktivtekst samt liberaliseringsdirektivet.

Loven og bekendtgørelsen medfølger som bilag til denne vejledning. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 29.8. 1990, og fra denne dato skal bekendtgørelsen - og dermed de ændrede EF-regler - følges i Danmark.

Bortfald af

hidtidige regler

Samtidig bortfaldt de hidtidige danske regler om EF-udbud, indeholdt i Boligministeriets cirkulære af 4.10.1974 om EF-rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Indkøb

Loven af 8.6.1990 omfatter tillige EF-direktiver om offentlige indkøb. Vejledningen vedrører ikke disse regler, som henhører under Industriministeriet men administreres af Direktoratet for Statens Indkøb.

Særlig om libera-

liseringsdirektivet

Liberaliseringsdirektivet nr. 71/304/EØF af 26.7.1971 forpligter de enkelte EF-medlemslande til at ophæve eventuelle begrænsninger for medlemslandenes statsborgere i at kunne indgå kontrakter om udførelse af offentlige bygge- og anlægsarbejder, samt i øvrigt i denne henseende at ligestille andre medlemslandes statsborgere med det pågældende medlemslands egne statsborgere.

Medlemslandene skal afskaffe begrænsninger, der er indeholdt i lovgivning og administrative forskrifter, eller som fremgår af administrativ praksis, og som muliggør forskelsbehandling mellem EF-landenes statsborgere.

Ved offentligt udbud må der ikke i forbindelse med indhentning af tilbud opstilles betingelser, der indskrænker mulighederne for tilbudsgivningen, f.eks. gennem henvisning til en betingelse som »sålænge oplaget af udbudsmateriale rækker«.

Endelig skal medlemslandene sikre, at andre medlemslandes statsborgere opnår samme betingelser og fordele som indlændinge med hensyn til forskellige former for kredit, støtte og tilskud fastsat af det offentlige, ligesom andre medlemslandes statsborgere på samme betingelser som indlændinge skal have mulighed for at udnytte de forsyningsmuligheder, som staten er i stand til at kontrollere, og som er nødvendige for arbejdets udførelse.

Dette direktiv gælder ved indgåelse af alle offentlige bygge- og anlægskontrakter. Bestemmelserne gælder uden nogen beløbsgrænse.

Andre EF-regler

Rådgiverydelser er omfattet af bygge- og anlægsdirektivet, hvis rådgiverydelserne er en integreret bestanddel af et udbud (totalentreprise).

Et direktivforslag om offentlige myndigheders udbud af tjenesteydelser, herunder rådgiverkontrakter uden for totalentreprise, er under behandling.

Når dette direktiv er vedtaget, vil det blive gennemført i dansk ret på samme måde som bygge- og anlægsdirektivet, dvs. ved en bekendtgørelse med hjemmel i loven af 8.6.1990.

Der er endvidere i december 1989 vedtaget et direktiv om kontrolforanstaltninger vedr. overholdelse af bl.a. bygge- og anlægsdirektivet. Kontroldirektivet er ikke omfattet af loven af 8.6.1990 og vil ikke blive berørt i vejledningen.

Visse forsynings-

virksomheder undtaget

Bygge- og anlægsdirektivet finder ikke anvendelse på bygge- og anlægskontrakter, som indgås af land-, luft-, sø- og flådetransportvirksomheder. Det betyder, at ordregivende myndigheder, der transporterer personer og varer fra et sted til et andet er undtaget fra udbudspligten efter direktivet, medens ordregivende myndigheder, der forvalter anlæg som f.eks. havne og lufthavne, falder ind under direktivet.

Endvidere er bygge- og anlægskontrakter, som indgås af ordregivende myndigheder undtaget fra direktivet, når kontrakterne vedrører fremstilling, transport og distribution af drikkevand eller produktion og distribution af energi. Det betyder f.eks., at en kommune, der samtidig varetager alle funktioner i forbindelse med spildevand og drikkevandsforsyning, kun er undtaget fra direktivet for såvidt angår drikkevandsforsyningen.

Koncessionerede televirksomheder er kun omfattet af bygge- og anlægsdirektivet for såvidt angår den del af virksomhedernes aktiviteter, der er omfattet af eneretten til at drive telekommunikationsvirksomhed i Danmark, jfr. de til virksomhederne udstedte koncessioner.

For alle disse områder bortset fra afledning og rensning af spildevand - de såkaldte forsyningsvirksomheder - har EF-kommissionen udarbejdet et særligt direktiv. (Rådets direktiv nr. 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning indenfor vand og energiforsyning samt transport og telekommunikation). Direktivet skal træde i kraft senest den 31.12.1992.

Når dette direktiv træder i kraft vil bl.a. statshavnene, kommunale havne, statslige og kommunale lufthavne og de koncessionerede televirksomheder således blive omfattet af udbudspligten efter dette direktiv.

Krav om

lige behandling

Regeringen har i 1989 indskærpet, at ingen kontrakter vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder må indeholde bestemmelser, der går ud på at forskelsbehandle entreprenører eller leverandører på grund af nationalitet, varernes oprindelse inden for EF mv. Denne forpligtelse gælder statsstyrelserne, statsejede og koncessionerede selskaber og kommunerne, og den gælder, selv om kontrakten efter sit indhold eller sin størrelse ikke er omfattet af EF's udbudsdirektiv.

Generelt om bygge- og anlægsdirektivet

Formål

Bygge- og anlægsdirektivet har til formål at sikre en fri, ikke diskriminatorisk udveksling af ydelser på bygge- og anlægsområdet inden for EF. Herved øges konkurrencen mellem bygge- og anlægsvirksomheder såvel som mellem leverandørvirksomheder over grænserne i EF. Virksomhederne skal have lige vilkår. Et af hovedprincipperne er at sikre en gennemsigtig og åben udbudsprocedure.

Direktivændringerne i 1989 skyldes, at de hidtidige regler efter Rådets og Kommissionens opfattelse ikke helt har virket efter hensigten, idet samhandelen i forbindelse med offentlige kontrakter over grænserne i EF ikke er blevet tilstrækkelig udviklet. Ændringerne omfatter derfor en række nye eller skærpede bestemmelser, der sigter mod større effektivitet i anvendelsen.

Hovedindhold

art. 4 a

art. 5

Bygge- og anlægsdirektivet går ud på, at offentlige bygge- og anlægsarbejder af en anslået værdi uden moms på 5 mill. ECU eller derover som hovedregel skal udbydes i direkte konkurrence. Udbud uden direkte konkurrence - kaldet udbud efter forhandling - er kun tilladt i nærmere beskrevne undtagelsestilfælde. art. 5, stk. 4

Udbud i direkte konkurrence kan efter udbyderens valg ske ved offentligt eller begrænset udbud. Bygherreleverancer falder uden for direktivet, idet de omfattes af indkøbsdirektivet. art. 1 a

art. 5, stk. 2

Direktivet omfatter såvel udbud på bygherrens projekt som udbud i totalentreprise, og såvel tilbuds- som regningsarbejder. Sidstnævnte form kan efter direktivet benyttes i forbindelse med udbud efter forhandling. art. 10

Udbudsmaterialets og entrepriseaftalens tekniske specifikationer skal som nærmere angivet i direktivet følge EF-systemet for standarder, tekniske godkendelser eller tekniske specifikationer. Herved skal tilsidesættelse af andre medlemsstaters bydende undgås. art. 12-15

Udbud skal bekendtgøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT) inden for nærmere angivne frister. art. 23

Usolide entreprenører kan efter visse regler afvises som bydende. art. 12 og 14

Begrænset udbud og visse tilfælde af udbud efter forhandling skal indledes med en prækvalifikationsrunde. art. 22, stk. 2

Ved begrænset udbud er der regler om antallet af bydende. art. 1g og art. 22, stk. 3

Ved udbud efter forhandling skal der i nogle tilfælde indbydes mindst 3 entreprenører, medens 1 entreprenør er nok i andre tilfælde. art. 29

Antagelse af tilbud skal ske enten ud fra prisen eller ud fra tilbudets økonomiske fordelagtighed. I første tilfælde skal laveste tilbud vælges. I sidste tilfælde skal vælges det tilbud, der bedst opfylder de kriterier, der er angivet i udbudsmaterialet, såsom pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet og teknisk værdi. art. 29, stk. 5

Unormalt lave tilbud kan efter nærmere regler afvises.

Direktivet indeholder en række undtagelser fra direktivets hovedregler. Efter EF-domstolens retspraksis skal sådanne undtagelser fortolkes snævert, og det påhviler den, der vil anvende undtagelserne, at bevise, at der foreligger omstændigheder, der berettiger hertil.

Uden for direktivet

art. 3c

art. 4

Uden for direktivet falder kontrakter, der er erklæret hemmelige eller er forbundet med særlige sikkerhedsforanstaltninger eller med beskyttelse af statens væsentlige interesser. Det samme gælder visse internationale kontrakter.

Ændringer i 1989

De væsentligste ændringer i bygge- og anlægsdirektivet i 1989 er

- Kredsen af udbydere - eller som det hedder i direktivet »ordregivende myndigheder« - omfatter en række organer, der enten administrativt eller finansielt overvejende er undergivet offentlig kontrol.

- Direktivets anvendelse på koncessionsforhold er udvidet. Dette har ikke aktuel betydning i Danmark.

- Direktivet gælder for en række arbejder, som ordregivende myndigheder lader udføre med tilskud.

- Tærskelværdien for, hvornår en offentlig myndighed skal udbyde et arbejde, dvs. den skønnede værdi af arbejdet, hæves fra 1 mill. ECU til 5 mill. ECU (fra 8.050.000 DKK til 40.313.500 DKK).

- Hvis et bygge- og anlægsarbejde på 5 mill. ECU eller derover opdeles i fagentrepriser, er det den samlede sum af disse fagentrepriser, der som hovedregel er afgørende for, om arbejdet skal udbydes i EF-licitation.

- I en række nærmere angivne undtagelsestilfælde indføres to nye udbudsformer: Udbud efter forhandling, hvor udbyderen ved en bekendtgørelse har annonceret efter interesserede tilbudsgivere, og udbud efter forhandling uden en forudgående bekendtgørelse.

- Efter det hidtidige direktiv (art. 9) kunne en række arbejder holdes uden for direktivet, fx når der var tale om forskning, forsøg, tidnød og supplerende arbejder. Disse arbejder er nu omfattet af direktivet og kan gennemføres ved udbud efter forhandling.

- De ordregivende myndigheder skal så vidt muligt forhåndsinformere om kommende bygge- og anlægsarbejder.

- Reglerne om prækvalifikationsrunder er blevet udbygget.

- Fristerne ved offentligt og begrænset udbud forlænges. Fristerne vil dog kunne nedsættes, såfremt de ordregivende myndigheder har forhåndsinformeret.

- De ordregivende myndigheder, der har indgået en bygge- eller anlægskontrakt, skal give Kontoret for EF's Officielle Publikationer meddelelse herom ved en bekendtgørelse.

- De ordregivende myndigheder skal efter anmodning give alle forbigåede ansøgere (dvs. entreprenører, der ønsker at blive prækvalificeret) eller tilbudsgivere, der anmoder herom, en begrundelse for, at deres ansøgning eller tilbud ikke er antaget.

- Der bliver mulighed for at afgive alternative tilbud.

- I forbindelse med begrænset udbud kan de ordregivende myndigheder fastsætte et interval for antallet af bydende virksomheder.

- Tekniske specifikationer skal som nærmere angivet i direktivet følge EF-specifikationer.

- De ordregivende myndigheder skal for hver indgået kontrakt udarbejde en rapport over udbudssagen.

Forholdet til

danske forskrifter

Bygge- og anlægsdirektivet har på sit gyldighedsområde forrang for danske love og andre forskrifter.

Men inden for gyldighedsområdet gælder danske regler og fremgangsmåder i det omfang, direktivet ikke indeholder regler, jf. art. 1 e)-g) »nationale fremgangsmåder«.

Uden for gyldighedsområdet - fx ved privat byggeri eller ved offentligt byggeri under 5 mill. ECU - gælder danske regler fuldt ud, bortset fra, at liberaliseringsdirektivet generelt ligestiller alle EF-medlemsstaters statsborgere med hensyn til at indgå kontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder.

art. 19

De ordregivende myndigheder kan vælge at annoncere udbud i EFT, selvom det pågældende offentlige bygge- og anlægsarbejde ikke er omfattet af direktivets pligt til offentliggørelse.

Om forholdet mellem danske regler og bygge- og anlægsdirektivet kan nærmere anføres følgende

Licitationsloven (lov nr. 216 af 8.6.1966) er obligatorisk for udbud af bygge- og anlægsarbejder (og leverancer). Lovens licitationsbegreb er sammenfaldende med EF-direktivets udbudsbegreb, når der udbydes på bygherrens projekt. Lovens »offentlig licitation« og »bunden (indbudt) licitation« svarer i store træk til direktivets »offentligt udbud« og »begrænset udbud«. Direktivet omfatter tillige offentligt og begrænset udbud i totalentreprise, medens licitationsloven, ud over § 4, stk. 1 ikke omfatter totalentreprise.

En uoverensstemmelse mellem licitationsloven og direktivet er imødegået som omtalt side 17. En anden uoverensstemmelse ligger i reglen i licitationslovens § 3, stk. 2, hvorefter udbyderen ved offentlig licitation kan vælge mellem samtlige tilbud og ved indbudt licitation kan forbeholde sig at vælge andet end laveste tilbud. Disse regler må ifølge princippet om EF-rettens forrang vige, når EF-direktivet finder anvendelse.

Bortset herfra kan loven og direktivet anvendes uden at komme i indbyrdes konflikt.

Udbudscirkulæret (Byggestyrelsens cirkulære af 14.4.1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder) er obligatorisk for statslige og statsstøttede bygge-og anlægsarbejder (og for leverancer) og omfatter også totalentrepriser. Udbudscirkulærets regler viger for direktivets, hvor de to regelsæt omhandler samme emner, men reelt udtrykker de to regelsæt i vidt omfang de samme intentioner.

Tekniske specifikationer. Hvad angår tekniske specifikationer i udbudsmaterialet og entrepriseaftalen må direktivet følges, se nærmere side 22. Herudover regulerer direktivet ikke projekteringspraksis, byggeriets udformning eller udbudsmaterialets angivelser om byggeriet eller anlægsarbejdet.

Entrepriseregler. EF-direktivet indeholder ikke bestemmelser vedrørende forhold, som omhandlet i AB 72 (bortset fra alternative tilbud, se side 24), de gængse standardforbehold og gængse fællesbetingelser eller Byggestyrelsens cirkulærer om pris og tid (bortset fra regningsarbejde som nævnt side 9), om ansvarsforhold og om kvalitetssikring, herunder kontrolplaner. Disse regler kan altså anvendes i forbindelse med entrepriser under EF-direktivet, fællesbetingelserne selvfølgelig uden eventuelle diskriminatoriske bestemmelser om materialevalg.

Det rådgivende

EF-udvalg

Ved Rådets afgørelse 71/306/EØF af 26.7 1971, som ændret ved Rådets afgørelse 77/63/EØF af 21.12.1976, er der nedsat et rådgivende udvalg for offentlige aftaler. Udvalget består af repræsentanter fra hvert af EF-landenes statsadministrationer. Danmark er i udvalget repræsenteret ved embedsmænd fra Bygge- og Boligstyrelsen, Industriministeriet og Direktoratet for Statens Indkøb.

Udvalget træder sammen regelmæssigt enten på Kommissionens eller et medlems initiativ til behandling af de problemer og tvivlsspørgsmål, der måtte opstå ved anvendelsen af bl.a. EF's udbudsdirektiver. Udvalget skal specielt finde frem til årsagen til, at en virksomhed, der iøvrigt fyldestgørende opfylder kriterierne efter direktivet, er blevet forbigået ved tildeling af et bygge- og anlægsarbejde, uanset at det pågældende firma har fremsat det mest fordelagtige tilbud.

Udvalget har i de senere år primært beskæftiget sig med at rådgive Kommissionen i forbindelse med udformningen af nye direktivforslag om offentlige indkøb og med at løse tvivlsspørgsmål i forbindelse med gennemførelse af vedtagne direktiver.

Reglerne i bygge- og anlægsdirektivet

Udbyderen

(Den ordregivende

myndighed)

art. 1 litra b

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →