Legislator Case Law & Legislation
C19910002110 DK

Cirkulæreskrivelse om Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1991 21 Historic

Cirkulæreskrivelse om Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder

Til samtlige ministerier, styrelser og kommunalbestyrelser

Hermed følger Bygge og Boligstyrelsens vejledning »EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder«.

Vejledningen knytter sig til bekendtgørelse nr. 595 af 14. august 1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber.

Vejledningen må betragtes som foreløbig, idet visse forhold vedrørende udbud stadig er genstand for drøftelser mellem EF-Kommissionen og de danske myndigheder.

Det drejer sig dels om nogle spørgsmål om forholdet mellem EF-udbudsdirektivet og licitationsloven, dels om det almennyttige boligbyggeris stilling.

Styrelsen vil udsende nærmere meddelelse, når disse spørgsmål er afklaret. Indtil videre kan der med hensyn til licitation gås frem som anført i vejledningen, og det almennyttige byggeri mv. anses ikke for omfattet af EF-udbudsreglerne.

Der kan således ses bort fra vejledningens side 14, fjerde stykke

»Under offentligretlige organer henhører også organer, hvis drift er underkastet offentlige myndigheders kontrol. Det betyder, at opførelse af almennyttigt boligbyggeri og ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter lov om boligbyggeri og ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap er omfattet af direktivet.«

Opmærksomheden henledes på, at opførelse af ældreboliger med kommunen som bygherre som hidtil er omfattet af direktivet.

Vejledningen kan købes gennem Statens Informationstjeneste, tlf. 33 92 92 00, for 50 kr. Ved større ordrer ydes rabat efter aftale.

Pdv

Flemming Lethan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →