Legislator Case Law & Legislation
C19910001754 DK

Skrivelse om Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1991 17 Historic

Bilag

Bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen. Udeladt her. Der henvises til Z BEK nr 2 af 03/01/1991

Skrivelse 1991 17 Historic

Skrivelse om Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Hermed følger Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen.

Bekendtgørelsen erstatter det hidtidige cirkulære af 24. november 1977, som ændret ved cirkulærer af 8. marts 1978 og 16. juni 1981.

Der er først og fremmest sket en sammenskrivning af det hidtidige cirkulære og efterfølgende ændringscirkulærer. Desuden er en række bestemmelser omformuleret for at tydeliggøre dem, uden at der dog herved er tilsigtet realitetsændringer.

Der er dernæst foretaget et antal ændringer som følge af lov nr. 348 af 24. maj 1989 samt lov nr. 435 af 13. juni 1990 om ændring af lov om folkeskolen.

Til nogle af bestemmelserne i bekendtgørelsen skal Undervisningsministeriet bemærke følgende

Ad § 2: Der henvises pt. til cirkulære af 4. august 1989.

Ad § 3, stk. 2: Der henvises pt. til cirkulære af 27. juli 1990.

Ad § 4, stk. 1: Der henvises pt. til cirkulære af 20. maj 1988 (folkeskolen), cirkulære af 26. februar 1988 (vidtgående specialundervisning) og cirkulære af 15. juni 1990 (observationsskoler og heldagsskoler).

Ad § 5, stk. 3: Det hidtidige krav om, at de af bekendtgørelsen omfattede stillinger skal opslås i Statstidende, er bortfaldet og erstattet af en bestemmelse, der svarer til den tilsvarende bestemmelse om opslag af tjenestemandsstillinger i staten, jf. § 2 i Finansministeriets bekendtgørelse herom af 22. juli 1977.

Ad § 9, stk. 2: Der henvises pt. til cirkulære af 4. oktober 1976.

Ad § 9, stk. 3: Der henvises pt. til cirkulære af 4. august 1989.

Ad § 11: Ifølge tjenestemandslovens § 8, stk. 2, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra denne regel. Der er endnu ikke fastsat sådanne undtagelser. Det bemærkes, at en kopi af bedømmelsen til tjenestemanden vil være tilstrækkelig.

Ad § 12, stk. 2: Den nævnte kreds har krav på at få tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificere ansøgerne.

Ad § 13, stk. 2: Skal fornyet opslag finde sted, bør dette ske snarest muligt. Fornyet opslag bør indeholde bemærkning om, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.

Ad § 19, stk. 1: For så vidt angår fremgangsmåden ved fremsendelse af helbredsattest henvises pt. til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 19. august 1988 (LP.nr. 94/88) om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse i staten, folkeskolen eller folkekirken mv. samt til Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1989 om helbredserklæring/helbredsattest til brug ved tjenestemandsansættelse i folkeskolen.

Ved ansættelse som timelærer, fast vikar (med læreruddannelse) eller vakancevikar foretages der ligeledes helbredsbedømmelse, jf. herved pt. tillige Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulære af 25. februar 1987 om pensionssikring af timelærere m. fl.

Ad § 20, stk. 1: Det er normalt tilstrækkeligt, at det nævnte materiale foreligger i kopi.

Ad § 22: Lønancienniteten fastsættes med virkning fra 1. januar 1990 nu i alle tilfælde af ansættelsesmyndigheden, jf. ændringen af skolestyrelseslovens § 43 ved lov nr. 349 af 24. maj 1989.

Ad kapitel 16: Ministeriet skal på talrige foranledninger understrege, at der ved oprykning inden for samme stilling ikke udfærdiges nyt ansættelsesbrev, og at en sådan ukorrekt udstedelse er uden selvstændige retsvirkninger.

Ad § 24, stk. 1: Der henvises pt. til cirkulære af 30. maj 1988.

Ad § 25, stk. 2: Der henvises pt. til cirkulære af 4. oktober 1976.

Ad kapitel 17: Vedrørende afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed henvises pt. til Undervisnings og Forskningsministeriets cirkulæreskrivelse herom af 29. august 1973 samt til Undervisnings- og Forskningsministeriets skrivelse af 22. december 1989 om ændret procedure mv. ved afsked af tjenestemænd mfl. i folkeskolen på grund af sygdom.

Ad § 26: For så vidt angår afsked af tjenestemænd på prøve henvises pt. til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse af 21. november 1973.

Ad § 27: Der henvises pt. til den ovenfor ad kapitel 17 anførte cirkulæreskrivelse af 29. august 1973.

Ad § 29: Der henvises pt. til § 11 i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 15. marts 1973, der er optaget som bilag til den ovenfor ad kapitel 17 anførte cirkulæreskrivelse af 29. august 1973.

Ad § 30: Ønskes en stilling nedlagt med udgangen af et skoleår, skal indstilling om uansøgt afsked af stillingsindehaveren være ministeriet i hænde primo februar samme år, for at afskeden kan påregnes gennemført med udgangen af juli måned. Undladelse af at medsende de i bestemmelsen nævnte personoplysninger vil selvsagt medføre, at sagsbehandlingen forsinkes.

Ad § 31, stk. 1: Der henvises pt. til henholdsvis cirkulære af 1. marts 1984 og cirkulære af 20. januar 1983.

Ad § 31, stk. 4: Der henvises pt. til cirkulære af 25. februar 1987 om pensionssikring af timelærere m. fl. samt til cirkulæreskrivelse af 20. juni 1989 om helbredserklæring/helbredsattest til brug ved tjenestemandsansættelse i folkeskolen.

Ad § 32: Bestemmelsen er en følge af den nye affattelse af folkeskolelovens § 27, stk. 2, hvorefter personer med særlige kvalifikationer kan ansættes til at undervise i enkelte fag.

Bestemmelsen indebærer en udvidelse af ansættelsesmyndighedens mulighed for at ansætte personer, der - uden at være læreruddannede - har erhvervet sig særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag inden for folkeskolens fagkreds. Hvis ansættelsesmyndigheden vælger at ansætte de pågældende som timelærer, er det dog efter stk. 2 en betingelse, at der har været mindst 2 års forudgående ansættelse i folkeskolen som årsvikar (faglærer).

Ved en ansøgning om dispensation efter stk. 3 forudsættes, at den pågældende - ud over de faglige kvalifikationer - tillige har anden undervisningserfaring end den i stk. 2 fastsatte ansættelse som årsvikar (faglærer) eller anden særlig pædagogisk baggrund.

Ad § 34: Opmærksomheden henledes på, at i tilfælde af uansøgt afsked af en timelærer, en fast vikar (med læreruddannelse) eller en vakancevikar, bortset fra uansøgt afsked på grund af alder ved det fyldte 70. år, skal såvel Lærernes Centralorganisation som den pågældende selv høres om den påtænkte afskedigelse, jf. tjenestemandslovens § 31, stk. 1. Ved høringen vedlægges tillige seneste udskrift fra lærerregisteret om den pågældendes pensionsalder. Der skal normalt gives parterne en frist på 3 uger til at fremkomme med en udtalelse.

Med venlig hilsen

Jens Kroman

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →