Cirkulære om særlige personfradragsregler for pensionister og skattepligtsregler for visse sociale ydelser mv.

Cirkulære om særlige personfradragsregler for pensionister og skattepligtsregler for visse sociale ydelser mv.

A. Indledende bemærkninger

1. I dette cirkulære redegøres for visse af de ændringer af personskatteloven og ligningsloven, der er indeholdt i nedennævnte love

1) Lov nr. 422 af 13. juni 1990 om ændring af personskatteloven ( Forhøjelse af personfradraget for enlige pensionister og personfradragsregler for ikke reelt enlige pensionister).

2) Lov nr. 888 af 29. december 1989 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.).

3) Lov nr. 210 af 30. marts 1990 om ændring af forskellige skattelove ( Beskatning af faste bruttorevalideringsydelser og godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn samt skattefrihed for flerbørnstilskud og adoptionstilskud).

B. Særlige personfradragsregler for pensionister

2. Indledende bemærkninger

Personfradraget for en gift pensionist, der er samlevende med en ægtefælle, er 30.200 kr., og for enlige pensionister 53.600 kr. (1990-niveau). Det forhøjede personfradrag for enlige pensionister gælder for alle enlige, der er omfattet af lov om social pension, dvs. både folkepensionister og førtidspensionister. Betingelsen er, at personen ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Hidtil er det forhøjede personfradrag blevet givet til alle enlige pensionister, uanset samlivsstatus, dvs. også til papirløst samlevende.

3. Lovændringen

Ved lov nr. 422 af 13. juni 1990 blev der gennemført en ændring af personfradragsreglerne for ugifte og separerede pensionister, der ikke er reelt enlige. Ændringen medfører, at det er en betingelse for det forhøjede personfradrag for enlige pensionister, at den pågældende pensionist er reelt enlig ved udgangen af indkomståret, hvis den pågældende bliver pensionist den 26. april 1990 eller senere.

Pensionister, der allerede den 26. april 1990 eller før har opnået ret til det forhøjede personfradrag for enlige pensionister, bevarer dette personfradrag, uanset samlivsforhold, medmindre de den 26. april 1990 eller senere foretager ændring af samlivsforholdet, således at de ikke længere kan betragtes som reelt enlige.

Hvis den skattepligtige har forskudt indkomstår, er det afgørende tidspunkt for betingelsen om, at den pågældende er reelt enlig, udløbet af den skattepligtiges eget indkomstår, dvs. ikke udløbet af kalenderåret og heller ikke udløbet af samleverens indkomstår.

I det følgende bruges udtrykket pensionister også for personer, der opfylder aldersbetingelsen for at få folkepension, uden at den pågældende rent faktisk modtager folkepension. Endvidere gælder det anførte om ugifte tilsvarende for separerede.

4. Virkning fra og med 1991

Lovændringen har virkning for personfradraget fra og med indkomståret 1991 og berører således ikke personfradraget for indkomståret 1990.

5. Begrebet reelt enlig

Afgørelsen af, om en pensionist er enlig efter personskatteloven, svarer til den afgrænsning, der er i børnetilskudsloven for så vidt angår ugifte og separerede for modtagelse af ordinært børnetilskud, jf. denne lovs § 2, nr. 1. Efter denne lov kan alene reelt enlige få ordinært børnetilskud. Den praksis, der har udviklet sig efter børnetilskudsloven, og som fremgår af Sikringsstyrelsens vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, skal anvendes også efter personskatteloven, således at alene de ugifte og separerede pensionister, der kan betragtes som reelt enlige, kan opnå det forhøjede personfradrag.

Efter børnetilskudsloven anses en person, der ikke er gift, kun som enlig, hvis den pågældende ikke lever i et ægteskabslignende forhold eller i et forhold, der kan føre til registreret partnerskab. Ved »reelt enlig« efter personskatteloven forstås ugifte og separerede pensionister, der ikke lever i et samlivsforhold. Ved samlivsforhold forstås et ægteskabslignende forhold, dvs. et forhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. Det vil normalt være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle folkeregisteradresse er ikke afgørende.

Selv om en separeret person i separationstiden ikke kan gifte sig igen, er den pågældende omfattet af de nye regler, hvis vedkommende ikke er reelt enlig.

Medmindre der er tale om samlivsforhold, er pensionister, der har f. eks. en logerende eller en husholderske boende, og pensionister, der bor i et kollektiv, ikke omfattet af de nye regler.

6. Personer, der bliver pensionister den 26. april 1990 eller senere

Enlige pensionister, der den 26. april 1990 eller senere opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension, tildeles førtidspension eller forskud på førtidspension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg efter lov om social pension, og som afgiver erklæring om, at de er reelt enlige, jf. nedenfor, er berettiget til det forhøjede personfradrag. Ved tilkendelse af førtidspension er det ansøgningstidspunktet, der skal sammenholdes med den 26. april 1990, hvis betingelserne for at tilkende førtidspension var tilstede på dette tidspunkt.

Pensionister, der er reelt enlige, er kun berettiget til det forhøjede personfradrag for enlige pensionister, sålænge de fortsat er reelt enlige. Hvis de pågældende indgår et papirløst samlivsforhold, hvorved de ikke længere kan betragtes som reelt enlige, bortfalder det forhøjede personfradrag med virkning fra det indkomstår, hvori samlivsforholdet indgås.

7. Gifte personer, der var pensionister den 25. april 1990

Pensionister, der er gift før den 26. april 1990, og som denne dag eller senere bliver skilt eller separeret, kan kun få det forhøjede personfradrag, hvis de efter skilsmissen eller separationen er reelt enlige. Hvis skilsmisse eller separation finder sted i perioden 26. april 1990 til udgangen af indkomståret 1990, og den pågældende indleder et samlivsforhold, kan det forhøjede personfradrag ikke opnås fra og med indkomståret 1991 men alene for 1990.

En pensionist, hvis samlevende ægtefælle dør, kan kun få personfradrag som samlevende pensionist i dødsåret efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 7-9. Sker dødsfaldet den 26. april 1990 eller senere, er retten til det forhøjede personfradrag for de efterfølgende indkomstår betinget af, at den pågældende er reelt enlig ved indkomstårets udløb.

8. Pensionister, der var reelt enlige eller papirløst samlevende den 26. april 1990

Pensionister, der den 26. april 1990 er reelt enlige, bevarer det forhøjede personfradrag fra og med 1991, så længe de pågældende fortsat er reelt enlige. Papirløst samlevende, der for indkomståret 1990 har det forhøjede personfradrag for enlige, bevarer ligeledes dette fra og med indkomståret 1991 under forudsætning af, at de ikke indleder et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere.

9. Indgåelse af papirløst samlivsforhold eller ægteskab

Hvis en ugift pensionist flytter sammen med en anden den 26. april 1990 eller senere, således at den pågældende pensionist ikke længere kan anses som reelt enlig, vil pensionisten ikke være berettiget til det forhøjede personfradrag fra og med indkomståret 1991. Hvis de indgår ægteskab eller registreret partnerskab inden udgangen af det indkomstår, hvori de flytter papirløst sammen, eller i et senere indkomstår, vil pensionisten være berettiget til det forhøjede personfradrag i det år, hvori de indgår ægteskab eller registreret partnerskab. Fra og med året efter, at ægteskab eller registreret partnerskab indgås, får den pågældende pensionist personfradraget for gifte pensionister.

10. Gifte, ikke-separerede pensionister

Der er ikke ændret ved personfradragsreglerne for gifte, ikke separerede pensionister. Den gældende praksis for, hvornår gifte, ikke reelt samlevende pensionister kan få det forhøjede personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., er ikke ændret.

11. Erklæring

Ugifte og separerede personer, der efter den 25. april 1990 ansøger om social pension eller opfylder aldersbetingelsen for folkepension efter lov om social pension, vil af de sociale myndigheder blive anmodet om at afgive en erklæring om samlivsforhold, hvis personen gør krav på det forhøjede personfradrag. De sociale myndigheder skal herefter til brug for fastsættelse af personfradragets størrelse underrette skattemyndigheden om de personer, der er berettiget til det forhøjede personfradrag. Afgørelsen af, om den pågældende er berettiget til forhøjet personfradrag, træffes af skattemyndighederne.

Hverken personer, der var pensionister før den 26. april 1990, eller nye pensionister, der allerede er gift den 25. april 1990, er omfattet af erklæringsordningen. Dette gælder således pensionister, hvis ægtefælle dør den 26. april 1990 eller senere. Hvis personer, der var pensionister den 25. april 1990, ændrer samlivsstatus, skal de selv give oplysning herom til de sociale myndigheder på samme måde som personer, der bliver pensionister efter den 25. april 1990, skal give oplysning, hvis de bliver ikke reelt enlige efter overgangen til pensioniststatus.

Overgang fra førtidspension til folkepension medfører ikke i sig selv, at der skal afgives ny erklæring om samlivsforhold mv.

12. Orientering

Den kommunale myndighed, der varetager administrationen af pensionsloven, skal generelt orientere pensionisterne om, hvilken betydning samlivsforhold og ægteskabelig status mv. har for personfradragets størrelse. Dette kan bl.a. ske via den årlige pensionsmeddelelse, som alle pensionister får tilsendt, og blanketten »De sociale pensioner 1991« (for 1991) samt i øvrigt i forbindelse med anden, generel orientering rettet specielt mod pensionister. I denne orientering bør det præciseres, at pensionisten skal underrette den myndighed, der varetager administrationen af pensionsloven, hvis der sker ændring af samlivsforholdet af betydning for personfradragets størrelse.

Personer, der modtager meddelelse om ret til folkepension, og personer, der ansøger om førtidspension, vil blive særligt orienteret om betydningen af samlivsforhold for størrelsen af personfradraget. De vil samtidig blive orienteret om, at det er en forudsætning for at modtage det forhøjede personfradrag, at de afgiver erklæring om at være reelt enlige. Det vil blive indskærpet overfor de personer, der afgiver erklæring om, at de er reelt enlige, at der skal ske underretning til den myndighed, der varetager administrationen af pensionsloven, hvis den pågældende pensionist ikke længere opfylder betingelsen for at få det forhøjede personfradrag.

De sociale myndigheder vil orientere begrænset skattepligtige om reglerne i ændringsloven. Hvis en begrænset skattepligtig pensionist ønsker et forhøjet personfradrag som reelt enlig, skal vedkommende efter samme regler som gælder for fuldt skattepligtige afgive erklæring herom til de sociale myndigheder, som videregiver oplysningen til skattemyndighederne. Skattemyndighederne skal herefter tage stilling til, om de begrænset skattepligtige pensionister, som de sociale myndigheder har oplyst som værende reelt enlige, har skattepligtige indtægter efter kildeskattelovens § 43, som berettiger til personfradrag, jf. personskattelovens § 10, stk. 5, 1. pkt.

13. Forskudsregistrering

Enlige pensionister vil blive forskudsregistreret med det forhøjede personfradrag, medmindre der allerede på tidspunktet for forskudsregistreringen foreligger oplysninger om, at den pågældende ikke er berettiget til det forhøjede personfradrag.

14. Klage

Klage over personfradragets størrelse skal behandles efter skattestyrelseslovens regler, da den vedrører skatteansættelse af indkomst og formue.

Klage over forskudsregistrering kan ske til skatteankenævnet,hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning af indkomst- og formueskat.

Til brug for skattemyndighedernes behandling af klager over personfradragets størrelse vil den sociale myndighed kunne udtale sig om, under hvilke omstændigheder pensionisten har afgivet erklæring til den sociale myndighed om samlivsstatus og om, hvorvidt der foreligger misforståelser eller lignende. Endvidere kan den sociale myndighed udtale sig om praksis efter børnetilskudsloven, hvori det som betingelse for at modtage ordinært børnetilskud er fastsat, at man skal være reelt enlig. Som nævnt ovenfor forudsættes praksis efter børnetilskudsloven for tildeling af ordinært børnetilskud tilsvarende anvendt ved administrationen af personskattelovens regler om personfradrag for reelt enlige pensionister.

C. Forhøjelse af personfradraget for enlige pensionister

15. Ved lov nr. 422 af 13. juni 1990 blev personfradragets grundbeløb for enlige pensionister forhøjet fra 48.100 kr. til 48.300 kr. med virkning fra og med indkomståret 1991. Personfradraget udgør herefter for en enlig pensionist 53.600 kr. i 1990 og 54.900 kr. i 1991.

D. Dispensationsbestemmelser mv.

16. Ophævede bestemmelser

Ved lov nr. 888 af 29. december 1989 blev personskattelovens § 10, stk. 5, 3. og 4. punktum, og § 26, stk. 4, ophævet.

Ved ophævelsen af personskattelovens § 10, stk. 5, 3-4. punktum, ophævedes adgangen for begrænset skattepligtige, der ikke allerede er berettiget til personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1, 1-2. punktum, til at søge om personfradrag. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den igangværende forenkling og rationalisering af skattelovgivningen og var endvidere begrundet i sagernes ringe antal. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1990.

Ophævelsen af § 26, stk. 4, er alene redaktionel, da reglerne om ekstra personfradrag til personer, der forsørgede uddannelsessøgende børn over 17 år, ophørte med at have virkning fra og med udgangen af indkomståret 1988.

E. Sociale ydelser

17. Indledende bemærkninger

Ved lov nr. 210 af 30. marts 1990 om ændring af forskellige skattelove blev der gennemført en række konsekvensændringer af skattelovgivningen som følge af ændringer af sociallovgivningen. Ved lovændringen blev det præciseret, at faste bruttorevalideringsydelser og godtgørelser til forældre med alvorligt syge børn er skattepligtige, jf. ligningslovens § 7, litra j, og at flerbørnstilskud og adoptionstilskud er skattefrie, jf. ligningslovens § 7, litra p.

Ændringerne af sociallovgivningen fremgår af lov nr. 853 af 20. december 1989 om bl.a. indførelse af en fast, skattepligtig bruttorevalideringsydelse uden efterfølgende personfradragsreduktion, lov nr. 855 af 20. december 1989 om ændring af børnetilskudsloven (om indførelsen af flerbørnstilskud og adoptionstilskud) og lov nr. 211 af 3. april 1990 om ændring af bistandsloven, ved hvilken lov en godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år blev indført.

18. Bruttorevalideringsydelsen

Lov nr. 853 af 20. december 1989 om bl.a. indførelse af en fast, skattepligtig bruttorevalideringsydelse går ud på, at bestemmelsen i bistandslovens § 42 om økonomisk hjælp under revalidering ophæves. I stedet blev indsat et nyt kapitel 10 i bistandsloven om hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig genoptræning eller omskoling mv.

Ved lov nr. 210 af 30. marts 1990 blev det bestemt, at faste revalideringsydelser er skattepligtige, også når hjælpen ydes som løn eller løntilskud, jf. den ændrede affattelse af ligningslovens § 7, litra j. Som følge af indførelsen af det ny kapitel 10 i bistandsloven om en fast skattepligtig bruttorevalideringsydelse blev som en konsekvens heraf personfradragsreduktionen i personskattelovens § 11 ophævet for så vidt angår ydelser efter kapitel 10 i bistandsloven. Som en konsekvens af ophævelsen af bistandslovens § 42 blev § 11, 5. punktum, i personskatteloven ophævet. Ændringen træder i kraft den 1. oktober 1990, og reglerne om personfradragsreduktion vedrørende de nævnte ydelser ophæves fra samme tidspunkt.

Økonomisk hjælp, der under en revalidering ydes efter den indtil 1. oktober 1990 gældende bestemmelse i bistandslovens § 42, er skattefri. Til gengæld for skattefriheden skal der ved beskatningen af modtagerens eventuelle øvrige indkomst ske en forholdsmæssig nedsættelse af modtagerens personfradrag, medmindre hjælpen er tilbagebetalingspligtig.

Ydelser efter bistandsloven til dækning af udgifter i forbindelse med et handicap har dog hidtil ikke haft virkning for personfradraget. Dette gælder udgifter efter bistandslovens § 42 i det omfang, de er affødt af uddannelsen eller af den pågældendes handicap, f. eks. skolepenge, kursusudgifter, nødvendige bøger og udgifter til transport til og fra uddannelsesstedet. Der er ikke tilsigtet nogen ændring heraf, og der vil derfor også efter lovændringen kunne gives skattefrit tilskud til disse særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller handicappet, dvs. at visse ydelser efter lov nr. 853 af 20. december 1989 er skattefri efter denne praksis.

19. Ydelser ved flerbørnsfødsler og adoption

Ved lov nr. 855 af 20. december 1990 blev der indført en særlig ydelse ved flerbørnsfødsler og en særlig ydelse ved adoption. Det blev ved lov nr. 210 af 30. marts 1990 præciseret, at ydelserne er skattefri. Ændringen trådte i kraft den 1. april 1990.

20. Godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn

Ved lov nr. 211 af 3. april 1990 om ændring af bistandsloven blev der indført en godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år. Loven går ud på, at forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Godtgørelsen svarer til de (skattepligtige) sygedagpenge, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det blev ved lov nr. 210 af 30. marts 1990 præciseret, at ydelsen er skattepligtig. Ændringen trådte i kraft den 1. april 1990.

Skatteministeriet, den 6. januar 1991

Jens Rosman

/ Carsten Vesterø Jensen

Ingen