Klage- og adressevejledning
Statutory Text (2 Articles)
Klage- og adressevejledning
Klage- og adressevejledning
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV
Der kan klages over det lokale nævns afgørelser til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV i følgende sager
- afslag på en ansøgning om tilladelse
- inddragelse af en tilladelse
Endvidere kan de lokale nævn rette henvendelse til udvalget om fordeling af frekvenser på lokalområderne.
Adressen er
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV
Tietgensgade 37, 2.
1530 København V
Tlf. 33 93 24 10
Klager over et nævns afgørelse om afslag på ansøgning om sendetilladelse og inddragelse af en tilladelse skal inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for udvalget.
Lokalradiofonden
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV forvalter Lokalradiofondens midler og træffer den endelige administrative afgørelse i sager om administrationen af Lokalradiofondens støtteordning.
Ansøgninger om støtte til fonden skal senest 1 måned og 20 dage efter udløbet af hver støtteperiode, det vil sige hvert kvartal, indsendes til udvalget på et særligt skema, der udleveres af det lokale nævn. Det er en betingelse for at komme i betragtning til støtte for den pågældende periode, at ansøgningen indkommer rettidigt.
Toldvæsenet varetager administrationen af og kontrollen med afgiftsordningen.
Med hensyn til vejledning vedrørende Lokalradiofondens afgiftsgrundlag henvises til toldvæsenets vejledning om afgift af lokalradio fra august 1988.
Radio- og TV-Reklamenævnet
Afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold træffes af Radio- og TV-Reklamenævnet.
Adressen er
Radio- og TV-Reklamenævnet
Tietgensgade 37, 2.
1530 København V
Tlf. 33 93 24 10
Klager over indholdet af reklameindslag skal indgives til reklamenævnet inden 4 uger efter, at indslaget er udsendt.
Berigtigelsesnævnet
Sager om adgang til at imødegå oplysninger om faktiske forhold, der er forekommet i udsendelser, kan indbringes for Berigtigelsesnævnet.
Nævnets adresse er
Berigtigelsesnævnet
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
Tlf. 33 15 66 50
For så vidt angår berigtigelse af oplysninger, der er forekommet i reklameindslag, skal sagen dog indbringes for Radio- og TV-Reklamenævnet.
Teleinspektionen
Anmodning om udstedelse af teknisk sendetilladelse stiles til Teleinspektionen.
Adressen er
Teleinspektionen
Islands Brygge 81
2300 København S
Tlf. 31 54 47 96
Statens Teletjeneste
Spørgsmål om teknisk bistand og leje af sendeudstyr hos Generaldirektoratet for P&T kan rettes til
Statens Teletjeneste
Telegade 2
2630 Tåstrup
Tlf. 42 52 91 11
Ingen