Skrivelse af 5. februar 1990 vedrørende fortolkningen af § 1, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse af 5. februar 1990 vedrørende fortolkningen af § 1, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989
Finanstilsynet skal anmode Fællesrepræsentationen om at meddele investeringsforeningerne følgende
»I henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om investeringsforeningers placering i realkreditobligationer, statsobligationer m.m. har Finanstilsynet indtil videre, efter oplæg fra Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, fastsat følgende
Værdipapirer udstedt eller garanteret af en af nedennævnte internationale institutioner kan p.t. alle betragtes som godkendt af Finanstilsynet i medfør af ovennævnte bestemmelse.
Institution.
Nordiska Investeringsbanken
European Investment Bank
European Coal & Steel Community
Council of European Resettlement Fund for National Refugees and Overpopulation in Europe.
Eurofima (European Company for the Financing of Railroad Rolling Stock - Switzerland)
Euratom (European Atomic Energy Community)
World Bank (International Bank for Reconstruction & Development)
International Finance Corpn.
African Development Bank
Asian Development Bank
Det skal samtidig bemærkes, at det forudsættes, at værdipapirerne er omfattet af investeringsforeningslovens § 20, stk. 1.
Endvidere skal man henlede foreningernes opmærksomhed på, at de jf. lovens § 7, nr. 13, i vedtægterne skal angive de internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer værdipapirer, hvori de agter at investere mere end 35% af deres formue. Der henvises til standardvedtægternes § 4 »Afdeling IV«.
Sluttelig skal tilsynet oplyse foreningerne om, at de p.t. ikke umiddelbart kan forvente at få godkendt værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution, der ikke er nævnt i denne skrivelse.'
Birger Hansen
kontorchef
/Peter Møller Nielsen
sekretær