Legislator Case Law & Legislation
C19906028660 DK

Vejledning om radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. April 1990.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1990 60286 Historic

Vejledning om radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. April 1990.

Vilkårene for oprettelse og benyttelse af radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m. findes i »Bekendtgørelse om radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m.«. Denne vejledning indeholder et optryk af bekendtgørelsen samt nogle oplysninger til supplering af bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Hvad forstås der ved »generel tilladelse« og »enkeltanlæg«?

En generel tilladelse gives til typegodkendte anlæg og består af en mærkning af hvert enkelt anlæg med et tilladelsesnummer, som meddeles af Teleinspektionen i forbindelse med typegodkendelsen.

Til godkendte enkeltanlæg udstedes individuelle tilladelser. Disse anlæg skal ikke være mærket med tilladelsesnummer.

Tilladelserne giver ret til at bruge anlæggene i Danmark, herunder Færøerne og Grønland.

Må udenlandske anlæg bruges i Danmark?

Udenlandske radiofjernstyringsanlæg må bruges i Danmark, hvis Teleinspektionen har givet tilladelse til det.

Må danske anlæg bruges i udlandet?

Danske radiofjernstyringsanlæg må bruges i udlandet, hvis teleadministrationen i det pågældende land har givet tilladelse til det.

Hvordan skal typegodkendte anlæg være mærket?

Udover Teleinspektionens tilladelsesnummer skal typegodkendte anlæg (såvel sender som modtager) være mærket med fabrikat- og typeangivelse. Nogle anlægstyper skal desuden være forsynet med et fabrikations- eller løbenummer (apparat- eller serienummer).

Tilladelsesnummeret består af et 5-cifret tal. De 2 første cifre angiver det år, hvori typegodkendelsen er udstedt. Et eller flere af bogstaverne K-L-M-R efter tallet angiver, hvilke frekvensgrupper anlægstypen er godkendt til. For anlæg med udskiftelige sender- og modtagermoduler skal tilladelsesnummeret være anført både på den faste del (grundenheden) og på de udskiftelige moduler. For sådanne anlæg skal bogstavangivelsen for de tilladte frekvensgrupper kun være anbragt efter tilladelsesnummeret på modulerne.

På hvilke frekvenser må anlæggene anvendes?

Til radiofjernstyring af modeller m.m. har Teleinspektionen anvist nedennævnte frekvenser. Anlæg, der er mærket med tilladelsesnummer, må bruges på frekvenserne i de grupper, som fremgår af bogstaverne efter tilladelsesnummeret. Enkeltanlæg må bruges på de frekvenser, der er anført i den individuelle tilladelse.

Frekvensgrupper og frekvenser

Gruppe K: Gruppe L (må kun anvendes i forbindelse med modelfly): 26,995 MHz 35,010 MHz 35,060 MHz 35,110 MHz 35,160 MHz 27,045 MHz 35,020 MHz 35,070 MHz 35,120 MHz 35,170 MHz 27,095 MHz 35,030 MHz 35,080 MHz 35,130 MHz 35,180 MHz 27,145 MHz 35,040 MHz 35,090 MHz 35,140 MHz 35,190 MHz 27,195 MHz 35,050 MHz 35,100 MHz 35,150 MHz 35,200 MHz 27,255 MHz Gruppe M: Gruppe R: 40,665 MHz 433,575 MHz 433,825 MHz 40,675 MHz 433,625 MHz 433,875 MHz 40,685 MHz 433,675 MHz 433,925 MHz 40,695 MHz 433,725 MHz 433,975 MHz 433,775 MHz 434,025 MHz

Hvad kan forårsage forstyrrelser i brugen af anlæggene?

Radiofjernstyringsfrekvenserne benyttes af et stort antal brugere. Signaler på disse frekvenser udbredes under visse omstændigheder over store afstande. Frekvenserne benyttes endvidere til andre formål, som i henhold til internationale aftaler har fortrinsret. Forekommende forstyrrelser må derfor accepteres, og der må vises hensyn over for de andre brugere af frekvenserne.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teleinspektionen.

Optryk af Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 213 af 21. marts 1990 om radioanlæg til fjernstyring af modeller m.m.'

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →