Vejledning vedrørende månedsbalancer/statistik m.v. for 1990
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning vedrørende månedsbalancer/statistik m.v. for 1990
Vejledningen omfatter pengeinstitutter, der i 1990 skal indberette månedsbalance/statistik med bilag, koncernmånedsbalance med bilag og kvartalsbalance med bilag.
I. Generelle bestemmelser
1. Pengeinstitutter med en arbejdende kapital (det vil sige indlån + ansvarlig indskudskapitel + egenkapitel) på mindst 100 mill. kr. ultimo 1989 skal i 1990 til CMA Data A/S indberette skemaerne F.A. 1 - F.A. 14 på edb-læsbart medium.
De nævnte pengeinstitutter skal således ikke til tilsynet indsende skemaerne F.A. 1 - F.A. 5 samt opgørelse over indexregulerede debet- og kreditposter.
Opmærksomheden henledes på, at indberetningen til CMA Data A/S skal foretages senest den 8. arbejdsdag i den følgende måned inden kl. 16.00.
2. De pengeinstitutter, der har udenlandske filialer, skal for pengeinstituttet exclusive udenlandske filialer samt for de enkelte filialer indberette skemaerne F.A. 1 - F.A. 14 på edb-læsbart medium til CMA Data A/S.
Som nævnt ovenfor skal hele skemasættet F.A. 1 - F.A. 14 indberettes, men det skal dog bemærkes, at på skemaerne F.A. 3, 4, 5, 12, 13 og 14 kan beløbsfelterne udfyldes med nuller.
3. Sparekasser og andelskasser, hvis arbejdende kapital var under 100 mill. kr. pr. 31. december 1989, skal i 1990 kun indsende skemaerne F.A. 1 - F.A. 5 samt F.A. 14 kvartalsvis, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 5.
Skemaerne indsendes enten i form af den i regnskabsbekendtgørelsen anvendte fællesform eller i form af eget materiale, såfremt det indeholder de samme oplysninger og er opstillet på samme måde som fællesformen. Der skal specielt gøres opmærksom på, at eget materiale skal indeholde de ud for hvert beløb anførte »feltnumre«. Det er endvidere en betingelse, at materialet er i A 4 format.
Endelig skal man erindre om, at skemaerne skal være tilsynet i hænde senest den 8. arbejdsdag efter udløbet af det pågældende kvartal.
4. Andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser omfattet af kapital 4 D i lov om banker og sparekasser m.v., skal ikke indsende månedsbalancer.
5. For koncerner, hvor moderselskabet er et pengeinstitut, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 48a, skal til CMA Data A/S indberettes skemaerne K.A. 1 - K.A. 5 samt K.A. 14 på edb-læsbart medium. Indberetningen skal foretages senest den 15. arbejdsdag i den følgende måned inden kl. 16.00.
Opmærksomheden skal henledes på, at disse koncernbalancer ikke omfatter de datterselskaber, hvor tilsynet har givet dispensation til for årsregnskabet 1990 at udarbejde koncernredegørelse, eller hvor tilsynet har givet dispensation, således at der hverken skal udarbejdes koncernregnskab eller koncernredegørelse.
Pengeinstitutternes datterselskaber skal i 1990 ikke indsende månedsbalancer.
6. I de månedsbalancer, der indsendes pr. 31. januar 1990 og indtil årsregnskabet er godkendt på generalforsamlin gen/repræsentantskabsmødet, må der ikke være foretaget overskudsfordeling.
Tab og vinding skal, indtil årsregnskabet er godkendt, posteres i månedsbalancen under kreditpost 7: »Renter og provision (netto) m.v.«
7. I forbindelse med den maskinelle indberetning vil pengeinstitutterne inden udgangen af januar måned 1990 få meddelelse om, hvilke felter der skal indberettes fra skemaerne F.A. samt K.A.
II. Vedrørende de enkelte skemaer og poster skal følgende iagttages: Ved ændringsbekendtgørelsen af 29. december 1989 blev følgende F.A. skemaer mærket med 31.12.89 i nederste venstre hjørne: F.A. 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 11. De øvrige F. A. skemaer er mærket med 31.12.88.
Kun disse skemaer må anvendes efter 1. januar 1990.
1. F.A. 2.
Sparekasser, der efter omdannelse til aktieselskaber har garantikapital omfattet af lovens § 52d, stk. 2, skal føre denne garantikapital under kreditpost 8 »Ansvarlig indskudskapital m.v.«
2. F.A. 3.
Nr. 3 under »Fradrag« er udvidet med den ovenfor nævnte garantikapital.
Ved opgørelsen af den ansvarlige kapital reduceres egenkapitalen med erhvervede og belånte beviser for ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, børsmæglerselskaber samt visse kreditinstitutter (nominelle beløb).
Pengeinstitutter, der fører decentrale kontantdepoter på vegne af Danmarks Nationalbank, kan indtil videre under »Fradrag«, nr. 5, »Andre særlige fradrag (jf. lovens § 21, stk. 2)» fradrage den gæld til Danmarks Nationalbank, der vedrører kontantdepotet, jf. tilsynets skrivelse af 30. august 1989 til pengeinstitutternes foreninger.
3. F.A. 4.
De pengeinstitutter, der fører kontantdepoter på vegne af Danmarks Nationalbank, skal indtil videre under »Til opfyldelse heraf haves«, nr. 1 »Kassebeholdning« ikke medtage likvide midler, der hidrører fra »Decentrale kontantdepoter i provinsen« placeret i pengeinstituttet i henhold til aftale med Danmarks Nationalbank.
»Specifikationen af ansvarlig indskudskapital, der kan ligestilles med egenkapital«, er ændret i overensstemmelse med de ændringer af lovens § 22, der gennemførtes i 1989.
4. F.A. 5.
Ved opgørelsen af pengeinstituttets beholdning af aktier skal yderligere specificeres de indgåede aktiekøbsforretninger respektive aktiesalgsforretninger.
Ved aktiekøbsforretninger respektive salgsforretninger forstås forretninger, hvor pengeinstituttet på opgørelsestidspunktet har indgået bindende aftale (termin, spot m.v.) om køb respektive salg af aktier.
Forretningerne opgøres brutto papir for papir, hvorefter købspositionerne respektive salgspositionerne summeres.
Aktiekøbs- respektive aktiesalgsforretninger værdiansættes efter samme principper, som gælder for aktiebeholdningerne.
Aktiesalgsforretninger kan ved denne opgørelse maksimalt papir for papir opgøres til summen af beholdning plus samtlige aktiekøbsforretninger af det pågældende papir.
Opmærksomheden henledes på, at der som følge af ændringen af skema F.A. 5 ikke fremover skal indsendes supplerende oplysninger om »Bogført værdi af aktier i 100 pct. ejede datterselskaber, hvis aktiviteter er i overstemmelse med BSL § 1, stk. 3« til tilsynet.
5. F.A.8.
Opmærksomheden skal henledes på, at der er indføjet en ekstra fodnote til debetpost 8. Denne vedrører både indenlandske og udenlandske mellemværender.
6. F.A. 9.
Der er indføjet en ekstra fodnote til kreditpost 1. Denne vedrører både indenlandske og udenlandske mellemværender.
7. F.A. 11.
Sparekasser, der efter omdannelse til aktieselskaber, har garantikapital omfattet af lovens § 52d, stk. 2, skal føre denne garantikapital under kreditpost 8.2 med en samtidig angivelse af denne garantikapitals størrelse i fodnoten til post 8.2.
Sparekasser, der er omdannet til aktieselskabet efter reglerne i BSL § 52h, skal føre den bundne sparekassereserve under kreditpost 9.2.3. »Bunden sparekassereserve«.
Ingen