Skrivelse af 2. januar 1990 fra Konkurrencerådet til advokat Erik Mohr Mersing på vegne af Den danske Forlæggerforening og Den Danske Boghandlerforening angående dispensation fra konkurrencelovens § 14, stk. 1 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse af 2. januar 1990 fra Konkurrencerådet til advokat Erik Mohr Mersing på vegne af Den danske Forlæggerforening og Den Danske Boghandlerforening angående dispensation fra konkurrencelovens § 14, stk. 1 (* 1)
Ved skrivelse af 8. november 1989 til Monopoltilsynet har De på vegne af Den danske Forlæggerforening og Den Danske Bogforhandlerforening anmodet om godkendelse efter konkurrencelovens § 14, stk. 1, således at bogbranchen også efter 1. januar 1990 kan opretholde de bestemmelser om faste priser på bøger, som indgår i aftalen om samhandelsreglerne.
I den anledning skal det herved meddeles, at ansøgningen vil blive forelagt Konkurrencerådet til afgørelse i indeværende halvår.
Endvidere skal der herved meddeles midlertidig godkendelse i henhold til lovens § 14, stk. 1, således at branchens hidtidige fastprissystem lovligt kan opretholdes i perioden frem til 1. juli 1990. Godkendelsen er iøvrigt givet med samme begrænsninger og på samme vilkår som gældende for branchens tidligere dispensation fra bestemmelserne i monopollovens § 10.
Endelig bemærkes, at en videreførelse af fastprissystemet efter 1. juli 1990 forudsætter, at der over for Konkurrencerådet er fremført tilstrækkeligt vægtige grunde herfor. Man skal derfor anmode Dem om inden 6 uger at fremsende en udførlig redegørelse for de argumenter, som Deres klienter finder Konkurrencerådet bør tage i betragtning ved sagens afgørelse.
Venlig hilsen
Johan Piper
fm.