Legislator Case Law & Legislation
C19906026354 DK

Skrivelse af 2. januar 1990 fra Konkurrencerådet til Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. juni 1875 angående dispensation fra konkurrencelovens § 14, stk. 1 (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1990 60263 Historic

Skrivelse af 2. januar 1990 fra Konkurrencerådet til Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. juni 1875 angående dispensation fra konkurrencelovens § 14, stk. 1 (* 1)

Foreningen har ved skrivelse af 13. december 1989 anmodet Konkurrencerådet om, at rådet i henhold til konkurrencelovens § 14, stk. 1 giver foreningens medlemmer tilladelse til at håndhæve bindende bruttopriser på de af foreningens medlemmer fremstillede tobaksvarer. Foreningen henviser i skrivelsen til den af Monopoltilsynet den 15. juni 1956 givne dispensation fra monopollovens § 10, hvorefter foreningens medlemmer hidtil har kunnet håndhæve bindende bruttopriser.

I den anledning skal det hermed meddeles, at ansøgningen vil blive forelagt Konkurrencerådet til afgørelse i indeværende år.

Man skal derfor meddele foreningens medlemmer en dispensation fra konkurrencelovens § 14, således at foreningens medlemmer indtil den 1. juli 1990 kan betinge sig bindende priser på cigaretter, cerutter, cigarer, røgtobak m.v. ved videresalg i efterfølgende omsætningsled.

Skulle foreningen i forbindelse med Konkurrencerådets forestående behandling af foreningens ansøgning ønske at fremkomme med yderligere kommentarer bedes disse fremsendt snarest belejligt.

Med venlig hilsen

Vagn Rasmussen

fm

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →