Cirkulæreskrivelse om opbevaring af fyrværkeri i papemballage (Til politiet)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om opbevaring af fyrværkeri i papemballage
(Til politiet)
Efter § 13, stk. 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 19. november 1976 om fyrværkeri skal forhandleres beholdninger af fyrværkeri opbevares i tætte trækasser (skabe) eller træforede metalkasser (skabe) med tætsluttende lukke.
Statens Brandinspektion har i forbindelse med en konkret sag udtalt, at man finder det sikkerhedsmæssigt forsvarligt at opbevare fyrværkeri i papkasser, der opfylder betingelserne for godkendelse til transport (randnr. 3530 i ADR-konventionen). Kasserne er udført enten af massivt eller dobbeltsidet bølgepap og skal mærkes med fareseddel.
I den anledning skal man meddele, at Justitsministeriet anser § 13, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse for overholdt, såfremt fyrværkeri hos forhandlere opbevares i den pågældende godkendte papemballage.
P. M. V.
E. B.
Kaspar Linkis
Ingen