Legislator Case Law & Legislation
C19902566009 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tjenestebestemmelser for forsvarets militære og civile personel.*)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 1. Enhver skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller foreskrevet i de til enhver tid gældende bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af tjenesten.

Foranstående/efterstående

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 2. Enhver, der i den militære rækkefølge står foran en anden, er dennes foranstående, den anden hans efterstående. Menigt personel er dog indbyrdes ligestillet.

Foresatte/undergivne.

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 3. Den, der i henhold til love, bestemmelser eller befalinger er bemyndiget til inden for et nærmere fastsat tjenesteområde at befale over andre, er disses foresatte og de andre dennes undergivne.

Stk. 2. Ved tjenesteområde forstås det til en tjenestestilling knyttede ansvars- og myndighedsområde.

Stk. 3. Ved nærmest foresatte forstås den foresatte, under hvis direkte kommando den undergivne er stillet.

Stk. 4. Ved nærmest foresatte chef forstås den chef eller den med en chef ligestillede foresatte, inden for hvis umiddelbare tjenesteområde den undergivne henhører.

Stk. 5. En foranstående, der skrider ind over for en efterstående for at tilvejebringe orden eller hindre uorden, skal betragtes som foresat. Endvidere skal vagter og patruljer samt militærpolitipersonel adlydes som foresatte.

Befalinger

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 4. Overbringes en befaling mundtligt i en foresats navn af en person, der er kendt som eller legitimerer sig som hørende til den foresattes stab, skal den adlydes, som om den var givet af den foresatte personligt.

Stk. 2. Modtager den undergivne en befaling, som strider mod en foresats befalinger eller mod gældende bestemmelser, eller er der grund til at tro, at en befaling hviler på en misforståelse eller på ukendskab til begivenheder eller forhold, der er af vigtighed i det pågældende tilfælde, skal den undergivne gøre opmærksom herpå. Fastholdes befalingen, skal den adlydes. Mener den undergivne, at der sker den undergivne uret ved en befaling, kan denne fremsætte sin formodning herom over for den foresatte, såfremt befalingens udførelse ikke forsinkes derved, og forholdene i øvrigt tillader det. Fastholdes befalingen, skal den adlydes. Den undergivne kan dog senere, hvis denne fortsat mener sig forurettet, klage i overensstemmelse med de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Såfremt en befaling på grund af uforudsete omstændigheder ikke kan udføres, og det ikke synes muligt rettidigt at underrette den foresatte herom, skal den undergivne - såfremt situationen kræver det - handle på eget initiativ, således som befalingens formål og hensynet til tjenestens tarv i øvrigt kræver det. Den foresatte underrettes snarest om det således foretagne samt om grunden hertil.

Stk. 4. Gør omstændighederne det nødvendigt at give en befaling, der strider mod højere foresats bestemmelser, skal den, der giver befalingen, snarest muligt afgive melding til vedkommende højere foresatte med begrundelse for afvigelsen.

Stk. 5. Hindres nogen ved uforudsete omstændigheder i at udføre en befalet tjeneste, eller bliver en befaling af en eller anden grund ikke udført rettidigt, skal det snarest muligt meldes til vedkommende foresatte.

Klager.

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 5. En befalingsmand/-havende, der ønsker at fremsætte en klage, skal rette henvendelse til nærmest foresatte chef, uanset om klagen eventuelt er rettet mod denne. Opholder chefen og klageren sig på samme tjenestested, skal henvendelsen ske personligt. Er klagen rettet mod en anden, skal klageren meddele den pågældende, at der indgives klage mod denne. Ovenstående regler kan dog fraviges, når det er nødvendigt af hensyn til sagens oplysning. Afslår eller undlader den nærmest foresatte chef at afgøre eller eventuelt fremme en klage, eller er klageren utilfreds med den trufne afgørelse, kan denne - efter at have underrettet omhandlede chef herom - henvende sig til næste højere foresatte. Såfremt omhandlede klage ønskes fremført af flere i forening, skal mindst to af de pågældende på samtliges vegne fremføre klagen og samtidig oplyse navnene på de øvrige deltagere i henvendelsen.

Stk. 2. Såfremt civilt personel ønsker at fremsætte en klage, anvendes de i § 5. anførte regler eller de for civile tillidsmænd gældende forhandlingsregler.

Stk. 3. Vedrørende meniges klageadgang henvises til de herfor gældende bestemmelser.

Stk. 4. Vedrørende klager, der kan indgives til Folketingets Ombudsmand, samt forhold i forbindelse hermed, henvises til de herfor fastsatte bestemmelser.

Demonstrationer og agitation mv.

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 6. Militært personel må ikke i uniform deltage i optog eller møder, hvor der demonstreres mod tjenstlige forhold, mod forsvaret i almindelighed eller mod landets forsvarspolitik.

Stk. 2. Den foresatte må ikke i tjenestetiden udøve politisk agitation over for den undergivne.

Stk. 3. Forsvarets personel skal med hensyn til deltagelse i gudstjenester o.1ign., uanset om disse gennemføres ved militær foranstaltning, være frit stillet.

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

§ 7. Kundgørelse for Forsvaret B. 18-1987 af 9. oktober 1987 ophæves.

P.M.V.

E.B.

J. Olesen

*) Ovenstående er indholdsmæssigt identisk med Kundgørelse for Forsvaret B.18-1987.

Cirkulære (1 sp) 1990 25660 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tjenestebestemmelser for forsvarets militære og civile personel.*)

Følgende tjenestebestemmelser fastsættes for forsvarets militære og

civile personel

Tavshedspligt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →