Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tildeling af æresdolk/æressabel
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. En kadet, der ved afgangseksamen fraen officersskoles officersgrunduddannelseshold har opnået mindst 10,7 eller derover i den gennemsnitskarakter, hvorved udnævnelsesrækkefølgen fastsættes, vil af Hendes Majestæt Dronningen få tildelt en æressabel eller en æresdolk efter følgende retningslinier
a) Mandlige kadetter i hæren tildeles æressabel. Kvindelige kadetter i hæren tildeles æressabel eller æresdolk.
b) Kadetter i søværnet tildeles æressabel.
c) Kadetter i flyvevåbnet tildeles æresdolk.
Stk. 2. Såfremt flere kadetter har opnået gennemsnitskarakteren 10,7 eller derover, vil dog kun den, der har opnået den højeste gennemsnitskarakter, få tildelt æressablen/æresdolken. Hvis denne gennemsnitskarakter er ens for flere kadetter, tildeles æressabel/æresdolk til disse.
§ 2. Æressabel, hæren, vil på skedens forside (skedens mundblik) få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram. Herunder indgraveres et kronet rigsvåbenskjold, og under dette indgraveres
AF
DRONNINGEN
19 . .
Stk. 2. På skedens bagside øverst samt på klingen, øverst under parerbøjlen, indgraveres kadettens navn.
§ 3. Æresdolk, hæren, vil på skedens forside, foroven på mundblikket, få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram.
Stk. 2. På mundblikkets bagside indgraveres
AF
DRONNINGEN
19 . .
Stk. 3. På skedens bagside, foroven på mundblikket, samt på bagsiden af dolkens parerstang indgraveres kadettens navn.
§ 4. Æressabel, søværnet, vil på skedens forside, midt mellem mundblikket og midterste beslag blive forsynet med en oval messingplade, hvori indgraveres Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram. Under monogrammet indgraveres
AF
DRONNINGEN
19 . .
Stk. 2. På mundstykkets bagside samt på klingen, øverst under parerbøjlen, indgraveres kadettens navn.
§ 5. Æresdolk, flyvevåbnet, vil på skedens forside, foroven på mundblikket, få påsat Hendes Majestæt Dronningens kronede monogram.
Stk. 2. På mundblikkets bagside indgraveres
AF
DRONNINGEN
19 . .
Stk. 3. På skedens bagside, foroven på mundblikket, samt på bagsiden af dolkens parerstang indgraveres kadettens navn.
§ 6. Såfremt en kadet har opfyldt betingelserne for tildeling af æressabel/æresdolk, fremsender officersskolen indberetning herom til Forsvarsministeriet. Af indberetningen skal fremgå kadettens grad og fulde navn. Ministeriet vil herefter til Hendes Majestæt Dronningen indstille om tildeling af æressablen/æresdolken.
Stk. 2. Æressablen/æresdolken rekvireres af Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab ved det respektive værns officersskole og overrækkes den pågældende af Hendes Majestæt Dronningen ved en fremstilling.
Ikrafttrædelse m.v.
§ 7. Kundgørelse for Forsvaret B. 1-2 af 1. juli 1989 ophæves.
P.M.V.
E.B.
J. Olesen
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om tildeling af æresdolk/æressabel
Hendes Majestæt Dronningen har den 13. juli 1990 bifaldet følgende
bestemmelser for tildeling m.v. af Hendes Majestæt Dronningens
æressabel/æresdolk til kadetter ved officersskolernes
officersgrunduddannelse.
Ingen