Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om arbejdstidsregler m.m. for personel under Forsvarsministeriet.

Bilag 1

Aftale

mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, tjenestemandssektionen

Statstjenestemændenes Centralorganisation II,

Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og

Lærernes Centralorganisation

om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven) aftales følgende

Arbejdstid

§ 1. For tjenestemænd i staten i lønramme 1-23 inklusive fastsættes en højeste arbejdstid, der beregnes for en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger.

Stk. 2. Følgende tjenestemænd omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid

a) Tjenestemænd, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol.

b) Tjenestemænd, der oppebærer tillæg, som ydes som godtgørelse for overarbejde.

c) Tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer.

§ 1. Når en tjenestemand på tjenestestedets foranledning deltager i kursus, beregnes arbejdstiden for den enkelte dag som 7,8 timer (pr. 1. september 1988: 7,6 timer og pr. 1. september 1990: 7,4 timer), jf. dog § 6, stk. 2.

Stk. 2. Hvis kurset afvikles på dage, hvor tjenestemanden i forvejen helt eller delvis har udført sin normale tjeneste, beregnes arbejdstiden som den på den pågældende dag faktisk udførte tjeneste med tillæg af 3 timer, dog mindst et timetal svarende til det i stk. 1 anførte.

§ 2. Den højeste arbejdstid beregnes som 7,6 timer pr. dag (pr. 1. september 1990: 7,4 timer pr. dag) for den enkelte periode efter dennes dageantal med fradrag af feriedage og fridage i henhold til § 12, stk. 1 og 2. Fridage af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde regnes som 2 dage. Endvidere fradrages dage, på hvilke der er tildelt tjenestemanden tjenestefrihed i henhold til tjenestemandslovens § 58.

Stk. 2. Ved beregning af den højeste arbejdstid medtages sygedage i dageantallet, idet den tjeneste, der skulle være udført den pågældende dag, samtidig medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, indgår dagen i arbejdstidsopgørelsen med 7,6 timer (pr. 1. september 1990: 7,4 timer).

Stk. 3. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med andre fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen, men ved beregningen af den højeste arbejdstid for perioden fradrages den mistede fridag ikke i periodens dageantal.

Stk. 4. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med kontant betaling, medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen, ligesom den for perioden beregnede højeste arbejdstid, jf. stk. 1, ikke ændres.

Stk. 5. Frihed, der i henhold til § 20 gives som erstatning for et i en tidligere periode udført overarbejde, frihed i henhold til § 5, som gives for tjeneste i tiden kl. 14-6, samt frihed, der i henhold til § 16 gives som erstatning for mistede fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen som tjeneste med det antal timer, erstatningsfriheden berettiger til, dog højst et antal timer svarende til den tjeneste, som tjenestemanden frigøres for den pågældende dag, jf. herved stk. 2, 2. pkt.

§ 2. Såfremt kurser afvikles på søn- eller helligdage, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 8 (pr. 1. september 1990: 7,5) gange det til enhver tid gældende timetillæg for arbejde på søn- og helligdage.

§ 2. Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt tjenestemanden i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Stk. 2. Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. For tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger er parterne enige om, at spørgsmålet om godtgørelse for merarbejde afgøres ud fra de synspunkter, som er anført i den af tjenestetidsudvalget af 11. maj 1965 afgivne 3. betænkning (nr. 572), side 29. Det er i denne forbindelse forudsat, at der kun ydes disse tjenestemænd godtgørelse for merarbejde, såfremt dette har været af et sådant omfang, at den pågældende tjenestemands samlede arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den arbejdsbyrde, der påhviler tjenestemænd, som oppebærer særligt tillæg i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk. 2, 1. punktum, jf. den mellem lønnings- og pensionsministeriet og Danske Statsembedsmænds Samråd indgåede aftale af 30. oktober 1969.

Stk. 4. Til tjenestemænd, der oppebærer særligt tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde m.v. i medfør af lønnings- og klassificeringsloven eller aftale indgået i henhold til § 45 i tjenestemandsloven, kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem det særlige tillæg.

Bilag 3

Økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971

Cirkulære om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid

Det meddeles herved, at der den 1. november 1971 mellem økonomi- og budgetministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Danske Statsembedsmænds Samråd i medfør af bestemmelsen i § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er indgået følgende aftale

»§ 1. Til tjenestemænd i staten, der ikke er omfattet af reglerne om højeste tjenestetid i den mellem parterne indgåede aftale af 14. august 1970 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., jf. lønnings- og pensionsministeriets cirkulære af 8. oktober 1971, § 1, stk. 2, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter de i §§ 2-6 indeholdte regler.

§ 3. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da tjenestemanden atter kan forlade dette.

Stk. 2. Pauser af mindre end times varighed, hvorunder tjenestemanden står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.

Stk. 3. 3-delt tjeneste indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,6 timer (pr. 1. september 1990: 7,4 timer).

Stk. 4. Ekstratjeneste, til hvilken tjenestemanden tilkaldes med et varsel på mindre end 24 timer, og som ikke udføres som led i rådighedstjeneste, jf. § 8, indgår i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.

§ 3. Såfremt kurser helt eller delvis afvikles på lørdage efter kl. 14.00, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 3 gange det til enhver tid gældende timetillæg for arbejde på lørdage.

§ 3. For at godtgørelse kan ydes, skal tjenestemanden til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. De i § 2, stk. 3, nævnte tjenestemænd afgiver dog alene indberetning een gang om året.

§ 4. Såfremt en mindre del af en tjeneste, der er henført under den i § 1, jf. § 2, nævnte højeste arbejdstid, ikke er kontrollabel med hensyn til varigheden, vil der for denne del af tjenesten kunne fastsættes en gennemsnitsvarighed for den enkelte dag.

§ 4. Såfremt der ifølge kursusprogram el.lign. er tilrettelagt undervisning eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 17.00, ydes der for den pågældende dag et tillæg svarende til 2 gange det til enhver tid gældende timetillæg (natpenge) for arbejde i tidsrummet kl. 17.00-22.00.

§ 4. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Stk. 2. Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt tjenestemanden inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. § 3.

Stk. 3. Meddelelse om tjenestefrihed gives tjenestemanden med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

§ 5. For hver fulde 38 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17-6, ydes der 2 timesx firhed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14-17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle have været udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,6 timer (pr. 1. september 1990: 7,4 timer).

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres een gang årlig for perioden 1. oktober-30, september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jf. stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk. 5. Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år. Såfremt friheden ikker er afviklet inden nævnte frist, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed tjenestemanden et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet, jf. § 21.

§ 5. Såfremt en tjenestemand pålægges at deltage i - herunder foretager hen- eller hjemrejse på tjenesterejsevilkår i forbindelse med - et kursus på en på forhånd fastlagt fridag, ydes erstatning herfor efter reglerne i § 16 i aftale af 29. april 1987 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

§ 5. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og tjenestemandens lønmæssige placering.

§ 6. Ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejstetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.

Stk. 2. Ved rejse til udlandet medregnes dog kun halvdelen af rejsetiden som arbejdstid, medmindre andet hidtil har været gældende i de enkelte styrelser.

Stk. 3. Rejsetid mellem kl. 22 og kl. 8 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

§ 6. Hvis en tjenestemand i forbindelse med kursusdeltagelse som ovenfor nævnt foretager hen- eller hjemrejse på almindelige tjenesterejsevilkår på dage, der ikke er fridage, og hvor der i øvrigt ikke afvikles kursusaktivitet, medregnes rejsetiden i arbejdstiden efter de i § 6 i arbejdstidsaftalen anførte regler.

Stk. 2. På kursusdage, hvor tjenestemanden foretager hen- og hjemrejse på samme dag, opgøres rejsetiden og kursustiden efter § 6, henholdsvis § 3 i arbejdstidsaftalen. Såfremt det samlede timetal herefter overstiger det i § 1 anførte, ydes der for de overskydende timer oprundet til nærmeste halve time godtgørelse (frihed eller timeløn) for et tilsvarende antal timer.

§ 6. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort tjenestemanden er ansat. Fastsættelsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med tjenestemanden afgivet indstilling fra den institution eller for tjenestemænd i ministerielle kontorer fra det kontor, hvori den pågældende gør tjeneste.

§ 7. - Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21-6 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.

Stk. 2. Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført i stk. 1, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.

Stk. 3. I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.

§ 7. Foranstående bestemmelser kan i den enkelte styrelse suppleres eller fraviges ved aftale mellem vedkommende minister og den/de berørte centralorganisation(er) eller de organisationer, der måtte blive bemyndiget hertil.

Stk. 2. Lokale aftaler, der måtte være indgået forud for denne aftales ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ændres i overensstemmelse med gældende regler herom.

§ 7. Denne aftale har virkning fra den 1. november 1971.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 42, stk. 1 og 2, i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd.«

P. M. V.

E. B.

Økonomi- og budgetministeriet, den 10. november 1971

P. M. V.

E. B.

Heinr. Christensen

§ 8. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med af tiden.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.

Regler om tjenestens tilrettelæggelse

§ 8. Nærværende aftale har virkning fra 1. april 1987 og kan alene opsiges i forbindelse med opsigelse af arbejdstidsaftalen af 29. april 1987.

København, den 27. juni 1988 Statstjenestemændenes Finansministeriet Centralorganisation I P. M. V. E. Nygaard Jespersen E. B. Gorm Neigaard Statstjenestemændendes Centralorganisation II Bjørn Wikkelsøe Jensen Lærernes Centralorganisation Martin Rømer

§ 9. Ved fordelingen af tjenesten skal der inden for de grænser, som tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til personalets ønsker, og der skal derfor gives personalet adgang til gennem de stedlige tillidsrepræsentanter for de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer at gøre sig bekendt med forslag til tjenestemandsfordelingen og ændringer i denne.

§ 10. Tjenesten skal, når det er muligt, være samlet, og det bør tilstræbes, at pauser i videst muligt omfang udfyldes med arbejde, der ikke er bundet til bestemte tider af døgnet. Tjenesten må inden for døgnet ikke falde i mere end 3 dele.

Stk. 2. En delt tjeneste må ikke tilrettelægges således, at den strækker sig ud over 12 timer, regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits afslutning, medmindre personalet er enigt heri.

Stk. 3. For søfartspersonale kan der i pågældende styrelsers specielle arbejdstidsbestemmelser fastsættes særlige regler om delt tjeneste, når tjenestens karakter gør det påkrævet.

§ 11. Ved opstilling af tjenesteliste el.lign. skal det så vidt gørligt iagttages, at den længste arbejdstid inden for en periode på 24 timer ikke overskrider visse bestemte tider, der fastsættes under hensyn til de særlige forhold inden for de enkelte styrelsesgrene.

Stk. 2. Det skal endvidere iagttages, at hviletiden mellem to døgns hovedarbejder udgør mindst 11 timer. Hviletiden kan dog undtagelsesvis af hensyn til omskiftning i tjenesten, f.eks. i forbindelse med fridagstildeling, nedsættes til 8 timer. Sådan forkortet hviletid kan bringes i anvendelse een gang om ugen og vil ikke kunnee anvendes i direkte tilslutning til tjenester, der påbegyndes og/eller afsluttes i tidsrummet efter kl. 23.00 og før kl. 5.00. Herudover kan hviletiden nedsættes til 8 timer ved lokal aftale, jf. § 24, idet dog aftale om hviletidsnedsættelse ud over 8 gange inden for en 4-ugers periode indgås mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation.

Fridage

§ 12. Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årlig.

*) Herunder ikke grundlovsdagen.

Stk. 2. I de måneder, hvori der forekommer helligdage uden for søndage*), forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.

Stk. 3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde. Der bør så vidt muligt ttildeles tjenestemanden 1 fridag hver uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal i videst muligt omfang lægges på søn- og helligdage.

§ 13. I det omfang, det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligedagsfrihed i forhold til tjenesteitden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk. 2. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før helligdagen og kl. 8 dagen efter helligdagen.

Stk. 3. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende feriår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 inkl. gives feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

§ 14. De i § 12, stk. 1, nævnte fridage skal bortset fra de nedenfor i stk. 2 nævnte tilfælde have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.

Stk. 2. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold som f.eks. tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter bevirker, at de i § 12, stk. 1, nævnte fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat i stk. 1, kan der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 3. De i § 12, stk. 2, nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 2.

§ 15. Såfremt 2 eller flere fridage af den i § 14, stk. 1, angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i § 14, stk. 1, medens de øvrige skal vare 48 timer.

Stk. 2. Såfremt en fridag af den i § 14, stk. 1, angivne længde sammenlægges med fridage af den i § 14, stk. 2, angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i § 14, stk. 1, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

Stk. 3. Såfremt 2 eller flere fridage af den i § 14, stk. 2, angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen have en længde som angivet i § 14, stk. 1, medens de øvrige skal vare 24 timer.

§ 16. Hvis en fastlagt fridag undtagelsesvis må inddrages, eller der ikke er givet tjenestemanden det for en periode aftalte antal fridage, erstattes den eller de manglende fridag(e) snarest med en anden (andre) tilsvarende fridag(e) med tillæg af yderligere fritid svarende til 50 pct. af den på den inddragne fridag præsterede tjeneste, henholdsvis 50 pct. af det antal timer, hvormed den højeste arbejdstid for perioden, jf. § 2, stk. 1, er forhøjet på grund af den manglende fridagstildeling. Tillægget afrundes opad til hele timer.

Stk. 2. Såfremt en fastlagt fridag af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde inddrages, og der før påbegyndelsen eller efter afslutningen af tjenesten på den inddragne fridag er ydet mindst samme frihed som fastsat i § 14, stk. 2, skal erstatningsfridagen dog kun have en længde som fastsat i § 14, stk. 2, med tillæg af yderligere frihed som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Fridage, der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.

Stk. 4. Underretning om tildeling af erstatningsfridag eller ikke i forvejen fastlagte fridage skal gives senest 72 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk. 5. Mistede fridage godtgøres med kontant vederlag, jf. § 17, såfremt de ikke efter stk. 1 er erstattet med frihed inden udløbet af den efter den aftalte periode følgende kalendermåned.

Stk. 6. Når en mistet fridag godtgøres med kontant vederlag, bortses fra det i stk. 1 omhandlede tillæg af yderligere fritid.

Stk. 7. Såfremt den mistede fridag er erstattet med en anden fridag inden for den i stk. 5 nævnte frist, men der ikke inden fristens udløb er ydet tjenestemanden den i stk. 1 omhandlede yderligere fritid, ydes der ham i stedet herfor et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejdspenge, jf. § 21.

Stk. 8. En fridag anses som bortfaldet, når vedkommende tjenestemand beordres til tjeneste på fridagen, jf. dog stk. 2. En tjenestemand kan dog efter aftale med pågældende styrelse frivilligt påtage sig ganske kortvarig tjeneste på dage, hvor ekspeditionsstedet ellers er lukket, eller hvor det kun er åbent en ganske kort tid og betjenes af kun een tjenestemand, uden at hans fridag betragtes som bortfaldet. I så tilfælde ydes der tjenestemanden et vederlag, som fastsættes til satserne for overarbejde, opgjort efter tjenestens varighed forlænget med 50 pct., og således at der mindst ydes betaling for 1 time. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at lade ordningen omfatte sådan tjeneste 2 gange på en fridag, forlænges tiden for det 2. tjenesteafsnit med 100 pct., og der beregnes mindst 1 time for hvert af de 2 tjenesteafsnit. Afstanden mellem de 2 mødetider må højst være 3 timer. For tjenestemænd, der falder uden for reglerne om overarbejdsbetaling, beregnes vederlaget efter de for tilsvarende eller eventuelt nærmest lavere lønramme (skalatrin) gældende satser for overarbejdsbetaling, jf. § 21.

§ 17. Tjeneste på mistede fridage, der ikke erstattes med frihed, jf. § 16, godtgøres med overarbejdsbetaling, jf. § 21, for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog mindst for 12 timers tjeneste, såfremt den mistede fridag er af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde, og mindst for 6 timers tjeneste, såfremt den er af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde.

Stk. 2. Er der til delvis erstatning for en mistet fridag af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde ydet en erstatningsfridag af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde med tillæg af yderligere fritid svarende til 50 pct. af den på den mistede fridag præsterede tjeneste, ydes som resterende godtgørelse overarbejdsbetaling for 6 timers tjeneste.

Stk. 3. For tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer, der er berettiget til godtgørelse for mistede fridage, anvendes den for pågældende skalatrin gældende sats for overarbejdsbetaling ved beregningen af nævnte godtgørelse, dog således at tjenestemænd på skalatrin 36 og højere skalatrin oppebærer godtgørelse for mistede fridage beregnet på grundlag af den for tjenestemænd på skalatrin 35 fastsatte sats.

§ 18. Bestemmelserne i §§ 12-17 gælder ikke for tjenestemænd med tjeneste til søs eller for de under § 1, stk. 2, punkt a), nævnte tjenestemænd, for hvem afløsning ville medføre urimelige vanskeligheder eller uforholdsmæssig bekostning.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte tjenestemænd fastsættes der ved aftale regler for fridage mv., der optages i de pågældende styrelsers specielle arbejdstidsbestemmelser.

Overarbejde

§ 19. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Som overarbejde betragtes tjeneste, der er pålagt en tjenestemand ud over den efter § 2 beregnede højeste arbejdstid ved

a) tjenesteliste el.lign.

b) tilkaldelse til ekstratjeneste

c) tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter pr. dag.

Stk. 3. Den under stk. 2, punkt a), nævnte tjenesteoverskridelse afrundes periodevis opad til time, medens de i stk. 2, punkt b) og c), nævnte tjenesteoverskridelser afrundes opad til mangefold af time for den enkelte dag.

§ 20. Overarbejde skal så viddt muligt søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Sådan erstatningsfritid skal, såfremt overarbejdet er af tilstrækkeligt omfang, fortrinsvis gives som hele fridage af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde.

Stk. 2. Erstatningsfritiden skal gives inden udløbet af den efter mormperioden følgende kalendermåned og med passende varsel, hvorved der i tilfælde, hvor fritiden gives som hele fridage, forstås et tidsrum af mindst 72 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk. 3. Såfremt den i stk. 1 nævnte fritid ikke er givet inden udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, ydes overarbejdsbetaling, jf. § 21. Der bortses herved fra det i stk. 1 nævnte procenttillæg.

Stk. 4. For overarbejde, der inkl. det i stk. 1 nævnte tillæg giver grundlag for ydelse af mere erstatningsfritid end svarende til 2 hele fridage for hver fulde 4 ugers normperiode, ydes overarbejdsbetaling inden udløbet af den efter normperioden følgende kalendermånde.

Stk. 5. I tilfælde, hvor det er klart eller overvejende sandsynligt, at præsteret overarbejde ikke vil kunne godtgøres med fritid inden den i stk. 2 fastsatte frist, vil overarbejdsbetaling kunne ydes inden udløbet af nævnte frist.

Stk. 6. Overarbejde, der er fastlagt ved tjenesteliste eller skyldes tilkaldelse til tjeneste ud over normal tjeneste, og som ikke er udlignet ved fritid af tilsvarende længde i den måned, hvori det er udført, godtgøres dog i alle tilfælde med overarbejdsbetaling inden udløbet af den følgende kalendermåned.

§ 21. Satserne for overarbejdsbetaling beregnes med 1/1976 (pr. 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hvert skalatrin med tillæg af 50 pct. Ved årslønnen fortstås lønnen i medfør af kapitel 1 og 2 som reguleret i henhold til kapitel 5 i aftale af 27. marts 1987 om justering af tjenestemandslønninger mv.

Stk. 2. Satserne fastsættes efter tjenestemandens lønmæssige og stedtillægsmæssige placering den 1. i den måned, hvori overarbejdsbetalingen kommer til udbetaling.

§ 22. Der kan ikke ydes overarbejdsbetaling til tjenestemænd, for hvem en overskridelse af tjenesten unddrager sig kontrol, samt til andre tjenestemænd, hvis tjeneste helt eller delvis består i at tilrettelægge arbejdet for andre eller i at kontrollere arbejdets udførelse, og som derigennem har indflydelse på arbejdstidens længde og på, at denne udnyttes på rette måde.

Rejsetid i udlandet for tjenestemænd uden højeste arbejdstid

§ 23. Tjenestemænd, der oppebærer rådighedstillæg i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk. 2, eller dertil svarende regler, får rejsetid i forbindelse med rejser til udlandet medregnet i arbejdstiden efter samme regler, som gælder for ansatte i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Stk. 2. For personale (bortset fra ansatte i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger), der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, og som ikke oppebærer særligt tillæg for merarbejde mv., ydes 4 timers frihed for hver rejse, der foretages uden for normal kontortid. Ved en rejse forstås ud- og hjemrejse. Foretages rejsen såvel i som uden for kontortiden, fradrages den tid, der er medgået inden for kontortiden, i de 4 timer.

Den ovenfor omhandlede frihed kan ikke konverteres til betaling, og den omhandlede rejsetid kan ikke medregnes ved opgørelse af eventuelt krav på godtgørelse for merarbejde.

Specielle bestemmelser

§ 24. Foranstående bestemmelser kan ved aftale suppleres med særlige regler for tjenestemænd i de enkelte styrelser. Endvidere kan bestemmelserne ved aftale fraviges for tjenestemænd, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre særlige forhold måtte give grundlag herfor. Sådanne aftaler optages i de for de enkelte styrelser gældende specielle arbejdstidsbestemmelser.

§ 25. Denne aftale gælder ikke for statens lærerpersonale og tjenestemandsansatte sygeplejersker.

Ikrafttrædelse

§ 26. Denne aftale har virkning fra 1. september 1988 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1989.

Stk. 2. Bestemmelserne vedrørende arbejdstidens længde og placering kan dog tidligst opsiges til 1. april 1991.

Stk. 3. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 29. april 1987 samt tillægsaftale af 7. april 1988 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændendes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

København, den 30. august 1988 Statsansattes Kartel Finansministeriet Tjenestemandssektionen P.M.V. E. Nygaard Jespersen E.B. Gorm Neigaard Statstjenestemændendes Centralorganisation II Bjørn Wikkelsøe Jensen Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) Alex Nielsen Lærernes Centralorganisation Martin Rømer Bilag 2 Finansministeriet Administrations- og LP. nr. 69/88 Personaledepartementet Den 27/6 1988 H. C. Andersens Boulevard 43 1553 København V Telefon 01 92 33 44

Cirkulære om aftale om arbejdstidsregler mv. i forbindelse

med kursusdeltagelse (statstjenestemandsområdet)

Hermed følger aftale af 27. juni 1988 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II samt Lærernes Centralorganisation om arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, der har virkning fra 1. april 1987.

Aftalen gælder for statstjenestemænd omfattet af de forannævnte tre centralorganisationers forhandlingsret.

Eventuelle ændringer af arbejdstidsopgørelser mv. vedrørende kursusdeltagelse i tiden fra 1. april 1987 til nærværende aftales udsendelse skal alene ske i det omfang, den enkelte tjenestemand rejser krav herom.

Aftalen vedrører alene kurser, hvori tjenestemanden deltager på tjenestesstedets foranledning, dvs. efter pålæg eller anmodning herom. Til deltagelse i kurser, der ikke omfattes af ovennævnte, kan der som hidtil ud fra en konkret vurdering ydes tjenestefrihed med eller uden løn.

Vedrørende §§ 1 og 6 bemærkes, at disse efter deres indhold alene kan finde direkte anvendelse på tjenestemænd med en højeste arbejdstid. Tilsvarende principper vil imidlertid kunne lægges til grund i forbindelse med evenuelle merarbejdsopgørelser for tjenestemænd uden højeste arbejdstid.

Opmærksomheden henledes på, at eventuelle lokale aftaler, der ved nærværende aftales ikrafttræden måtte være gældende for den enkelte styrelse/institution, i henhold til § 7, stk. 2, forbliver i kraft indtil videre.

Specielt for så vidt angår tjenestemænd på Færøerne bemærkes, at den for disse afvigende generelle arbejdstid indebærer, at de i § 1 anførte timetal i stedet udgør henholdsvis 8,0 timer, 7,8 timer og 7,6 timer, ligesom der i § 2 ikke sker nogen nedsættelse af søn- og helligdagstillægsantallet fra 8 til 7,5 pr. 1. september 1990.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet, den 27. juni 1988

P. M. V.

E. B.

Gorm Neigaard

Aftale

mellem Finansministeriet og

Statstjenestemændenes Centralorganisation I,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II,

samt Lærernes Centralorganisation om

arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven) aftales følgende

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om arbejdstidsregler m.m. for personel under Forsvarsministeriet.

Bilag 1: Cirkulære om de for statens tjenestemænd gældende

arbejdstidsregler.

2: Cirkulære om aftale om arbejdstidsregler m.v. i forbindelse med kursusdeltagelse (statstjenestemandsområdet).

3: Finansministeriets cirkulære af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

1. Hermed kundgøres aftaler mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

Stk.2. Arbejdstidsreglerne er gældende for tjenestemænd, personel med tjenestemandslignende løn samt overenskomstansat personel, i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.

2. For tjenestemænd i staten i lønramme 1-23 inklusive fastsættes en højeste arbejdstid, der beregnes for en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger.

Stk. 2. Den højeste arbejdstid beregnes som 7,6 timer pr.dag (pr. 1. september 1990: 7,4 timer pr.dag).

Stk. 3. Følgende omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid

a) tjenestemænd, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol,

b) tjenestemænd, der oppebærer tillæg, som ydes som godtgørelse for overarbejde,

c) tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer.

Alt militært personel og dele af det civile personel er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid.

Stk. 4. For det personel, der således ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, skal det ved bilag 1 udsendte cirkulære om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler alene anvendes som grundlag for planlægningen af arbejdstiden.

3. Arbejdstidsplanlægning for militært personel.

Arbejdstiden skal planlægges i overensstemmelse med de ved bilag udsendte cirkulærer, med følgende tilføjelser

Stk. 2. For tjenester som døgntjeneste i forbindelse med vagt, beredskab og øvelser samt sejlads med flådens skibe er der fastsat særlige arbejdstidsregler.

Stk. 3. Til personel, der oppebærer militærtillæg

- ydes der i anledning af beordret vagt- eller beredskabstjeneste af 24 timers varighed på tjenestestedet (inklusive daglig tjeneste) 1 erstatningsfrihed.

- ydes der i anledning af beordret deltagelse i øvelser af mindst 24 timers varighed 1 erstatningsfrihed pr. påbegyndt kalenderdøgn.

Erstatningsfrihed anses for afviklet, når der gives personellet en sammenhængende frihed i 24 timer.

Stk. 4. I arbejdstidsplanlægningen indgår optjeningsdøgnet med enhedens til enhver tid gældende normale daglige arbejdstid (eksempelvis 7,6 timer).

I arbejdstidsplanlægningen indgår erstatningsfriheden med enhedens til enhver tid gældende normale daglige arbejdstid (eksempelvis 7,6 timer).

Stk. 5. Kan erstatningsfrihed ikke afvikles i den aftalte planlægningsperiode, skal der ydes vagt- eller øvelsestillæg umiddelbart efter planlægningsperiodens udløb.

Stk. 6. Til personel, der oppebærer militærtillæg, og som forretter tjeneste som besætningsmedlem om bord i søværnets skibe, er der fastsat særlige arbejdstidsregler.

I arbejdstidsplanlægningen indgår sejlads, ophold i havn eller til ankers uden for basehavnen, når der ydes søtillæg, med enhedens til enhver tid gældende normale daglige arbejdstid.

Stk. 7. Værnepligtigt personel er i hele værnepligtsperioden til uddannelse. Værnepligtigt personel er ikke omfattet af arbejdstidsreglerne. Uddannelsestiden skal søges tilrettelagt med 38 (37) timer om ugen men kan, afhængig af omstændighederne, tilrettelægges med et andet timetal.

4. Arbejdstidsplanlægning for civilt personel.

Civile tjenestemænd m.fl., der er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, følger arbejdstidsreglerne, jf. bilag 1 og 2.

Stk. 2. For civile tjenestemænd m.fl., der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, skal arbejdstiden planlægges i overensstemmelse med de ved bilag udsendte cirkulærer.

5. Merarbejde.

Til tjenestemænd m.fl., der ikke er omfattet af reglerne om højeste tjenestetid, kan der ydes godtgørelse for merarbejde, jf. bilag 3.

Stk. 2. For at godtgørelse kan ydes, skal personellet til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. Tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger afgiver dog alene indberetning een gang om året.

Stk. 3. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af frihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Sådan frihed bør normalt være tildelt inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

Meddelelse om frihed gives med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 4. Såfremt frihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med et vederlag, hvis størrelse skønsmæssigt fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den lønmæssige placering.

Stk. 5. Vederlag for merarbejde fastsættes af Forsvarsministeriet efter indstilling.

Stk. 6. Indstillinger om kontant godtgørelse for merarbejde skal vedlægges arbejdstidsplanlægningen for såvel den periode, hvor merarbejdet har fundet sted, som den efterfølgende planlægningsperiode. Indstillingerne skal indeholde en opgørelse af merarbejdet dag for dag.

Stk. 7. Vederlag kan kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det, der anses som godtgjort gennem de særlige tillæg.

6. Bestemmelserne om arbejdstidens tilrettelæggelse (placering m.v.) i lov om arbejdsmiljø omfatter ikke arbejde, der udføres af militært personel, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Militært personel er under udførelse af egentlig militærtjeneste derfor ikke omfattet af bestemmelserne i § 50 i lov om arbejdsmiljø om arbejdstidens udstrækning, hviletid m.v.

Stk. 2. Civilt personel, der deltager i øvelsesvirksomhed og udfører vagt- og beredskabstjeneste m.v. i tilknytning til det militære forsvars aktiviteter, kan i påkrævet omfang og efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse fritages for at følge bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 55.

Bestemmelsen vil bl.a. omfatte vagtmestre, telegrafister, signal-, varslings- og telefonoperatører, kystudkigspersonel m.fl., men vil under truende forhold, uden at der er tale om egentlig forøget beredskab eller krig, kunne udstrækkes til at omfatte alt personel, herunder også en del af personellet ved de under Forsvarsministeriet hørende institutioner.

7. For tjenestemænd på Færøerne, der 1.september 1988 har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer, nedsættes denne til 38 timer pr. 1. september 1990.

8. Dette cirkulære har virkning fra den 1. januar 1990.

9. Kundgørelse for Forsvaret B. 16-1983 og B. 9-1987 sættes ud af kraft.

P.M.V.

E.B.

A. Anholm Bilag 1

Finansministeriet LP. nr. 112/88

Administrations- og Den 31. aug. 88

Personaledepartementet

H. C. Andersens Boulevard 43

1553 København V

Telefon 01 92 33 44

Cirkulære om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler

Hermed følger aftale af 30. august 1988 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

Aftalen afløser aftale af 29. april 1987 vedrørende de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler mm. (udsendt ved cirkulære af 1. juni 1987, LP. nr. 35/87) samt tillægsaftale af 7. april 1988 (udsendt den 2. maj 1988, LP. nr. 52/88).

Ændringerne i aftalen, der er markeret ved indstregning i margenen, er en følge af, at der pr. 1. september 1988 er aftalt en omlægning af den i § 5 indeholdte ordning vedrørende optjening af frihed ved aften- og nattjeneste. Denne omlægning, der har sammenhæng med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1988 - jf. nedenfor - indebærer en tilpasning af optjeningsperioden fra de nugældende 40 timer til 38 timer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, kombineret med en nedsættelse af antallet af opsparede timer pr. optjeningsperiode fra 3 timer til 2 time. Ændringen skal endvidere ses i sammenhæng med den samtidig aftalte forhøjelse af satsen for natpenge, der ydes for tjeneste i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 22, jf. aftale af 30. august 1988, udsendt ved cirkulære af 31. august 1988 (LP. nr. 113/88).

Der er mellem aftaleparterne enighed om at søge gennemført en tilsvarende omlægning af ordningen pr. 1. september 1990 i forbindelse med den pr. denne dato aftalte arbejdstidsnedsættelse til 37 timer ugentlig, jf. nedenfor.

Som led i forhandlingerne pr. 1. april 1987 er aftalt, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes til 38 timer fra 1. september 1988 og til 37 timer fra 1. september 1990.

Arbejdstidsnedsættelsen kommer i aftalen til udtryk ved, at den gennemsnitlige daglige arbejdstid nedsættes til henholdsvis 7,6 timer (7 timer 36 minutter) og 7,4 timer (7 timer 24 minutter).

For tjenestemænd på Færøerne, der pr. 1. april 1987 har en gennemsnitlig arbejdstid på 40 timner, nedsættes denne til 39 timer pr. 1. september 1988 og til 38 timer pr. 1. september 1990.

Som følge af den således afvigende arbejdstid for tjenestemænd på Færøerne vil der for disse i relation til bestemmelserne i §§ 2, 3 og 5 i stedet for 7,6 timer og 7,4 timer skulle anvendes henholdsvis 7,8 timer og 7,6 timer, ligesom divisoren i § 21 i stedet for 1976 og 1924 vil udgøre henholdsvis 2028 og 1976.

For deltidsansatte kan arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til opsigelsesvarslet nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end gennemsnitlig 15 timer ugentlig.

Herudover kan arbejdstiden som hidtil ændres efter aftale mellem arbejdsgiveren og tjenestemanden.

I forbindelse med den aftalte nedsættelse af arbejdstiden er det i § 3, stk. 2, præciseret, at pauser af mindre end times varighed som hidtil kan medregnes i arbejdstiden, forudsat at den ansatte ikke forlader arbejdsstedet og i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren.

For så vidt angår arbejdstidsopgørelse i forbindelse med kursusdeltagelse henvises til aftale af 27. juni 1988 (udsendt ved cirkulære af samme dato, LP. nr. 69/88).

Som meddelt ved tidligere cirkulærer gælder følgende i relation til arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgnsregler

Indgåelse af aftaler i henhold til § 24 skal ske under iagttagelse af reglerne om hviletid og fridøgn i arbejdsmiljøloven og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980.

Direktoratet for Arbejdstilsynet har ved sin godkendelse af de i arbejdstidsaftalen indeholdte fravigelser af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn forudsat, at der i henhold til aftalens § 11 så vidt muligt ikke aftales en nedsættelse af hviletiden mere end 2 gange inden for en uge, samt at dette kun sker med henblik på ved skiftende arbejdstider at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig arbejdstidsplan. Det tilføjes, at Arbejdstilsynet har godkendt, at det inden for de nævnte rammer lokalt kan aftales, at rejsetid er hviletid, såfremt der stilles soveplads til rådighed.

Det skal endelig bemærkes, at Finansministeriet i forbindelse med de stedfundne aftaleforhandlinger besluttede at iværksætte en forsøgsordning vedrørende delegation af kompetencen i henhold til arbejdstidsaftalens § 24, således at de enkelte styrelser bemyndiges til at indgå aftaler, der supplerer eller fraviger den generelle arbejdstidsaftale. Der henvises herom til cirkulære af 16. oktober 1987 (udsendt som LP. nr. 173/87).

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet, den 31. august 1988

P. M. V.

E. B.

Eva Hoff Sonne

Ingen