Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om aflønning m.v. af konstabel- og sergentgruppen af linien og reserven, elever samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, Centralforeningen for Stampersonel (CS).
Table of Provisions (90)
Statutory Text (90 Articles)
§ 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse omfatter følgende personel
a) Marineelever, flyverkonstabelelever og elever, der samtidig med uddannelsen aftjener værnepligtstjeneste, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-32.
b) Personel til frivillig tjeneste udover den under a) nævnte elevtid, herunder personel med kontrakt om rådighedspligt, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-29.
c) Officerer med pilotuddannelse ansat på kontrakt, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-29.
d) Personel ansat på tjenestemandslignende vilkår.
e) Stampersonel ansat som tjenestemænd.
f) Overenskomstansatte med aldersgrænse 45 år og 60 år.
Stk. 2. Bestemmelserne omfatter ikke elever på forsvarets officersskoler, studenterkurser og tilsvarende skoler og kurser samt officerer med kontrakt om rådighedspligt.
Stk. 3. De i disse bestemmelser omhandlede lønninger kan ikke oppebæres samtidig med pension fra staten. Eventuel pension vil være at fradrage i lønningen.
Stk. 4. De nedenfor omhandlede lønninger og tillæg m.v. optages i Kundgørelse for Forsvaret A.
2. kapitel.
Aflønning af stampersonel i elevtiden.
§ 2. Det under § 1.a. nævnte personel aflønnes i elevtiden svarende til den første samlede tjeneste for menige til pligtig tjeneste i pågældende tjenestegren, værn eller korps, efter de for personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) fastsatte regler.
Stk. 2. Der ydes sygepleje, mundering, vask af udleveret undermundering, logi og fribefordring som fastsat for personel til pligtig tjeneste, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-32.
3. kapitel.
Aflønning af stampersonel efter elevtiden.
§ 3. Efter elevtiden bliver den ansatte aflønnet efter §§ 4 - 11.
Stk. 2. Ansatte, der for tiden aflønnes med en tjenestemandslignende løn, aflønnes efter lønramme 14.
Aflønning.
§ 4. Stampersonel oppebærer løn m.v. således
Normal lønramme: Månedlig kr. Personel under 18 år 8.024,13 1. løntrin (personel under 20 år) 10.307,33 2. løntrin 10.974,55 3. løntrin 11.150,64 4. løntrin 11.331,30 5. løntrin 11.517,14 6. løntrin 11.708,05 7. løntrin 11.904,22 8. løntrin 12.058,89 9. løntrin 12.265,97 10. løntrin 12.478,80 11. løntrin 12.530,41 12. løntrin 12.755,08 13. løntrin 12.927,33 14. løntrin 13.164,49 15. løntrin 13.408,24 16. løntrin 13.590,24 17. løntrin 13.779,16 18. løntrin 14.009,41 19. løntrin 14.222,83 23. løntrin 15.174,49 25. løntrin 15.683,74 -----------------------------------------------
Stk. 2. Oprykning til aflønning efter et højere løntrin finder normalt sted, når den pågældende i 2 år har været aflønnet efter samme løntrin.
§ 5. Personel med håndværksmæssig uddannelse (svendebrev), der forretter tjeneste i stillinger, hvor en sådan uddannelse kræves, indplaceres i/overføres til 7.løntrin i den normale lønramme, jf. dog stk.2. Oprykning til næste løntrin finder sted 2 år efter indplaceringen.
Stk. 2. For ansatte, der forud for overførelsen til ovennævnte tjeneste aflønnes med 7. eller højere løntrin, sker der ingen ændring i beregningen af ancienniteten.
Stk. 3. I tilfælde, hvor det omhandlede personel ikke længere anvendes i overensstemmelse med deres uddannelse, omplaceres de pågældende til aflønning med den anciennitet, der ville være opnået, såfremt der ikke havde været ydet løn på grundlag af nævnte uddannelse.
Stk. 4. Under tjeneste, hvor personellet midlertidigt ikke anvendes i overensstemmelse med deres uddannelse, vil den højere løn dog kunne bibeholdes i 3 måneder.
Under gennemgang af sergentuddannelse vil den højere løn, herunder midlertidig højere aflønning, som oppebæres i medfør af en særlig teknisk uddannelse, dog kunne bibeholdes under hele uddannelsen.
Stk. 5. Såfremt ovennævnte personel på et senere tidspunkt atter beskæftiges i overensstemmelse med den håndværksmæssige uddannelse, omplaceres de pågældende til aflønning efter det løntrin, de pågældende tidligere var indplaceret på i håndværkerlønrammen.
Stk. 6. Personel, der er omfattet af stk.1 - 4, aflønnes efter løntrinene 7-16 i normallønrammen (håndværkerlønrammen).
§ 6. Personel på manuelt niveau (ikke-håndværksmæssig uddannelse) indplaceres på 2.løntrin (fyldt 20 år).
Personellet oprykkes til 5.løntrin efter 3 år på 2.løntrin.
Oprykning til 6., 7., 8. og 9.løntrin finder sted, når den pågældende i 2 år har været aflønnet efter samme løntrin.
Personellet oprykkes til 11.løntrin efter 1 år på 9.løntrin.
Oprykning til 12. og 13.løntrin finder sted, når den pågældende i 2 år har været aflønnet efter samme løntrin.
Oprykning kan ikke finde sted ud over 13.løntrin.
§ 7. Stampersonel,
- der har gennemgået en uddannelse som sergent,
- der er fyldt 20 år, og
- der har forrettet tjeneste i en periode svarende til den første samlede tjeneste for sergenter i pågældende tjenestegren, værn eller korps,
indplaceres i mellemlederlønrammen på laveste niveau. Indplaceringen finder sted på 7.løntrin. Ved indplacering skal der mindst opnås en lønfremgang på et løntrin i forhold til den tidligere opnåede anciennitet. Indplacering på et højere løntrin end indeholdt på laveste niveau er mulig, såfremt sådan aflønning var opnået inden udnævnelsen til sergent. I sådant tilfælde tillægges de pågældende et løntrin uden mulighed for yderligere lønoprykning.
Tidspunktet for oprykning inden for løntrinene på laveste niveau fastsættes under hensyntagen til den på det tidligere løntrin opnåede anciennitet.
Stk. 2. Oprykning til højere niveau forudsætter, at der er gennemgået en VUT I-uddannelse, samt at der kan ske ansættelse i en stilling, der er vurderet til at være på højere niveau. Indplacering finder sted på 11.løntrin.
Ved indplacering på højere niveau lønindplaceres den pågældende på det løntrin, der ville være opnået, såfremt tidligere tjeneste- og lønforløb var fortsat.
Stk. 3. Oprykning til højeste niveau forudsætter, at der er gennemgået en VUT II-uddannelse, samt at der sker ansættelse i en stilling, der er vurderet til at være på højeste niveau. Indplacering finder sted på 18.løntrin.
Stk. 4. Når værnepligtige sergenter, der efter udløbet af den første samlede tjeneste for sergenter af pågældende tjenestegren, værn eller korps tegner kontrakt om frivillig tjeneste, indplaceres dette personel via § 4 på 7.løntrin med oprykning til 8.løntrin, når der er forrettet i alt 12 måneders tjeneste som sergent efter den første samlede tjeneste for menige til pligtig tjeneste i pågældende tjenestegren, værn eller korps.
Stk. 5. Stampersonel af sergentgruppen, der aflønnes i medfør af stk.1 - 4, kan således aflønnes efter nedennævnte løntrin
Mellemlederlønramme: Månedlig kr. Laveste niveau: 7. løntrin 11.904,22 8. løntrin 12.058,89 9. løntrin. 12.265,97 10.løntrin 12.478,80 Højere niveau: 11. løntrin 12.530,41 12. løntrin 12.755,08 13. løntrin 12.927,33 14. løntrin 13.164,49 15. løntrin 13.408,24 16. løntrin 13.590,24 17. løntrin 13.779,16 Højeste niveau: 18. løntrin 14.009,41 19. løntrin 14.222,83 Chefsergenter: 23. løntrin 15.174,49 25. løntrin 15.683,74
Chefsergenter indplaceres på 23.løntrin.
§ 8. Personel, der ansættes på tjenestemandslignende vilkår eller som tjenestemænd, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.4-22, jf. kapitel 1, og bekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken med senere ændringer aflønnes efter nedennævnte lønrammer
Lønramme 6/10
Personel med håndværksmæssig uddannelse (svendebrev), der forretter tjeneste i stillinger, hvor en sådan uddannelse kræves
Lønramme 6
Skalatrin 11, 12, 13, 14 og 15.
Lønramme 10
Skalatrin 16, 17, 18 og 19.
Lønramme 5/7
Personel på manuelt niveau (ikke-håndværksmæssig uddannelse)
Lønramme 5
Skalatrin 9, 10, 11, 12 og 14.
Lønramme 7
Skalatrin 15 og 16.
Mellemlederaflønning
Sergenter, lønramme 6
Skalatrin 11, 12, 13 og 14.
Oversergenter, lønramme 9/11
Lønramme 9
Skalatrin 15, 16, 17 og 18.
Lønramme 11
Skalatrin 19 og 20.
Seniorsergenter, lønramme 16
Skalatrin 21 og 22.
Chefsergenter, lønramme 19
Skalatrin 26 og 28.
Stk. 2. Efter 2 års aflønning på et skalatrin inden for lønrammen finder oprykning sted til det nærmeste højere skalatrin.
Oprykning til højere lønramme kan finde sted, når de pågældende i 2 år har oppebåret slutløn i den lavere lønramme.
Chefsergenter indplaceres på skalatrin 26 med oprykning til skalatrin 28 efter 2 års tjeneste som chefsergent.
Stk. 3. Personel på manuelt niveau (ikke-håndværksmæssig uddannelse) oprykkes til skalatrin 14 efter 1 år på skalatrin 12.
§ 9. Til personel, der er omfattet af §§ 4 - 8, kan der ydes tilskud til mundering eller fri mundering i et nærmere fastsat omfang.
Indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 18 år, ydes endvidere fribefordring som fastsat for personel til pligtig tjeneste.
§ 10. Personel, der ansættes med henblik på at gennemgå en lærlingeuddannelse, kan maksimalt aflønnes efter 2.løntrin. Der kan ikke oppebæres midlertidig højere aflønning under initialkontrakt, med mindre lærlingeuddannelsen er fuldført.
§ 11. Personel, der er fyldt 20 år og som har forrettet tjeneste i 18 måneder, og som varetager stillinger, der i kvalifikationsmæssig henseende ligger væsentligt over de stillinger, der normalt varetages af personel med vedkommende lønning, eller bedømmes som særlig krævende m.v., kan efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse midlertidigt aflønnes efter et løntrin, der ligger indtil 5 trin højere end vedkommendes lønplacering, så længe betingelserne for en sådan højere aflønning er opfyldt. Den højere aflønning ydes normalt som et tillæg til lønnen.
For personel med særlig uddannelse kan Forsvarsministeriet dog fastsætte en højere aflønning.
Stk. 2. Personel med uddannelse som elektronik-, elektro- og flyvemekaniker samt grundlæggende EDB-programmør kan ikke oppebære midlertidig højere aflønning.
Stk. 3. Personel af konstabelgruppen, der midlertidigt anvendes i befalingsmandsstillinger, kan ikke oppebære midlertidig højere aflønning for denne tjeneste.
For denne tjeneste ydes et befalingsmandstillæg.
Stk. 4. Befalingsmænd indplaceret i den nye mellemlederlønstruktur kan ikke oppebære midlertidig højere aflønning, jf. stk.1.
Stk. 5. For personel med særlig uddannelse og funktion kan Forsvarsministeriet dog fastsætte en højere aflønning.
4. kapitel.
Aflønning m.v. af personel under rådighedstjeneste.
§ 12. Til personel, der har indgået kontrakt om almindelig rådighedstjeneste i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, § 20, ydes et rådighedsvederlag på 8.267,85 kr. årlig (grundbeløb pr. 1.oktober 1984).
Stk. 2. Vederlaget reguleres efter tilsvarende regler som de for tjenestemænd gældende særlige tillæg, der ydes for merarbejde, rådighedstjeneste m.v.
Regulerede beløb vil blive optaget i Kundgørelse for Forsvaret A.
Stk. 3. Det i stk.1 omhandlede vederlag udbetales månedsvis bagud. Vederlaget vil - bortset fra den i Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, § 20, omhandlede afvikling af rådighedstjeneste - ikke kunne ydes under fuld- eller deltidstjeneste.
§ 13. Under afvikling af rådighedstjeneste som følge af en i medfør af Kundgørelse for Forsvaret B.5-29 indgået kontrakt om rådighedstjeneste aflønnes den pågældende i overensstemmelse med reglerne for det faste tjenstgørende personel.
Stk. 2. Personel med rådighedspligt aflønnes efter det løntrin, hvorpå de pågældende var placeret ved hjemsendelse fra frivillig tjeneste, dog således at den mellemliggende tid, hvori der har været indgået kontrakt om rådighedspligt, medregnes som anciennitetsgivende tjeneste.
Stk. 3. De pågældendes løn m.v. beregnes i overensstemmelse med reglerne i Kundgørelse for Forsvaret B.4-1988.
Stk. 4. Der ydes ikke bonus under indkaldelsen.
Stk. 5. Under indkaldelsen kan det sted, hvor den faste bopæl er beliggende, anses som fast tjenestested i henseende til beregning af befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge m.v. samt merudgiftsgodtgørelse. Det er herved en forudsætning, at bopælen er beliggende i en sådan afstand fra det militære tjenestested, at betingelserne for udbetaling af time- og dagpenge m.v. samt merudgiftsgodtgørelse er opfyldt. Ved indkaldelsen vil bestemmelsen i Kundgørelse for Forsvaret B.5-13, cirkulære LP.nr. 46/88, § 20, af 15.april 1988 være at iagttage.
De omhandlede godtgørelser ydes efter de for personel på tilsvarende løntrin og stillinger fastsatte regler.
Ved indkaldelsen ydes kilometergodtgørelse med laveste sats eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler efter tilsvarende retningslinier som fastsat ved Kundgørelse for Forsvaret B.5-13, cirkulære LP.nr. 46/88.
Stk. 6. De pågældende forbliver iklædte under rådighedstjenesten og kan efter Forsvarskommandoens nærmere bestemmelse hjemsendes med mundering.
5. kapitel.
Aflønning af kontraktansatte officerer med pilotuddannelse.
§ 14. Kontraktansatte officerer, der har gennemgået en pilotuddannelse, aflønnes efter pilotlønrammen således
Månedlig kr. 1. løntrin (personel under 20 år) 14.007,48 2. løntrin 14.742,29 3. løntrin 15.162,20 4. løntrin 15.380,87 5. løntrin 17.073,29 6. løntrin 17.537,62 7. løntrin 18.024,95 8. løntrin 19.066,62 9. løntrin 19.623,04 10. løntrin 20.204,29
Stk. 2. Majorer aflønnes efter en særlig lønramme således
Månedlig kr. 1. løntrin 21.456,70 2. løntrin 22.133,20 3. løntrin 22.839,54
Særligt løntrin 23.745,29
Stk. 3. Ovennævnte lønning kan kun oppebæres af
a) Piloter, der besætter en operativ bemandingspost i flyvevåbnets kampeskadriller og virker som pilot.
b) Piloter i Eskadrille 721, 722 og ved Hærens Flyvetjeneste, der besætter en operativ bemandingspost og virker som pilot.
c) Flyveinstruktører ved flyveskolen.
d) Piloter under gennemgang af OGU, under forudsætning af at de umiddelbart efter endt uddannelse skal anvendes som pilot, henholdsvis pkt. a), b) og c).
§ 15. Inden for pilotlønrammen finder oprykning til aflønning efter et højere løntrin sted, når den pågældende i 2 år har været aflønnet efter samme løntrin.
§ 16. I tilfælde, hvor omhandlede personel ikke længere anvendes som anført i § 14, stk.3, omplaceres de pågældende til aflønning efter Kundgørelse for Forsvaret B.24-1987 med den anciennitet, der ville være opnået, såfremt der ikke havde været ydet løn på grundlag af pilotuddannelsen.
6. kapitel.
Generelle bestemmelser for stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse.
Beregning og udbetaling af lønnen.
§ 17. Som lønanciennitet regnes al tjeneste som sådan efter det fyldte 20. år, hvorunder der er oppebåret løn efter bestemmelserne i nærværende kundgørelses §§ 4 - 7, 11 og 13 eller bestemmelserne forud for denne. Kun hele måneder kan medregnes som lønanciennitet.
§ 18. Som lønanciennitet kan endvidere medregnes pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) ud over 9 måneder efter det fyldte 20. år og for kontraktansatte officerer pligtig tjeneste som officer af reserven efter det 20. år samt tjeneste som militær tjenestemand.
§ 19. Ved genansættelse eller ved genoptagelse af tjeneste efter midlertidig kontraktophævelse indplaceres vedkommende på det løntrin og med den lønanciennitet, den pågældende havde forud for hjemsendelse, henholdsvis påbegyndelsen af den midlertidige kontraktophævelse. Personel, der opfylder de i §§ 5 og 7 fastsatte betingelser, kan dog ikke indplaceres lavere end 7.løntrin. Oprykning til næste løntrin finder sted, når den pågældende har forrettet et antal måneders tjeneste svarende til det antal måneder, den pågældende ved hjemsendelsen manglede for at kunne rykke op.
§ 20. Ved genansættelse vil reglerne i Kundgørelse for Forsvaret B.5-21, Cirkulære om lønanciennitet m.v. for tjenestemænd m.fl.under Forsvarsministeriet, være gældende.
§ 21. Når antagelse/oprykning finder sted efter den 1. i en måned, regnes lønancienniteten fra begyndelsen af den følgende måned. Ved opnåelse af en levealder efter den 1. i en måned, der medfører en højere lønning, ydes den højere lønning fra begyndelsen af den følgende måned.
§ 22. Personel, der overgår fra aflønning efter 3.kapitel til aflønning efter 5.kapitel, indplaceres på det løntrin, der ligger nærmest over den hidtil oppebårne løn.
§ 23. Ved ansættelse, overgang eller oprykning på et andet tidspunkt end den 1. i en måned, vil lønnen for vedkommende måned være at beregne i forhold til månedens faktiske antal dage. På tilsvarende måde forholdes ved midlertidig kontraktophævelse, hjemsendelse (afskedigelse) samt overgang til en stilling under forsvaret med anden aflønningsform.
§ 24. Lønnen beregnes månedsvis bagud, og den forfalder til udbetaling den sidste søgnedag i måneden. Udbetaling finder dog normalt sted 6 hverdage før den anførte forfaldsdag. Kontraktansatte, der er forudlønnet, bevarer adgangen til forudlønning som en personlig ordning.
Stk. 2. I følgende tilfælde bibeholdes lønnen under fravær fra tjenesten
- fravær i anledning af sygdom, svangerskab, fødsel og adoption efter de herfor fastsatte bestemmelser,
- fravær i anledning af tjenestefrihed, i hvilke tilfælde de for statens tjenestemænd gældende regler finder tilsvarende anvendelse,
- fravær i anledning af varetægtsfængsling eller afsoning af en straf i sager, der behandles som militære straffesager.
Stk. 3. I tilfælde, hvor lønnen ikke bibeholdes under fravær fra tjenesten, foretages lønfradrag på grundlag af 1/1976 af årslønnen pr. time (fra 1.september 1990 1/1924), dog maksimalt 7,6 timer pr. dag, (pr. 1.september 1990 7,4 timer pr.dag).
Stk. 4. Såfremt nedsat arbejdstid er bevilget, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, § 1, stk.4, reduceres løn og stedtillæg tilsvarende. Eventuel ydelse af militærtillæg og bonus fastsættes af Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde. Er den nedsatte arbejdstid mindre end halvdelen af fuld arbejdstid, indgår ansættelsestid med sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen. Ved arbejdstid under 15 timer pr. uge fastsættes lønancienniteten af Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde.
§ 25. Personel, der suspenderes, oppebærer 2/3 af sædvanlig løn, som anført i Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, § 12 om ansættelsesvilkår m.v.
§ 26. For tjenestemænd følges reglerne i lovbekendtgørelse nr. 671 af 2.oktober 1986 med senere ændringer af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, således at lønnen beregnes månedsvis forud.
Stedtillæg.
§ 27. Ansatte med fast tjenestested i hovedstads- og Nordøstsjællandsområdet, herunder Helsingør, Jægerspris, Roskilde og Skalstrup samt Torshavn henføres til et for »Område I« fastsat stedtillæg, der udgør følgende beløb
- stampersonel samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse i normallønrammen og pilotlønrammen 822,54 kr.
Stk. 2. Ansatte med fast tjenestested i Fakse, Fredericia, Frederikshavn, Holbæk, Korsør, Næstved, Odense, Randers, Ringsted, Rønne, Skive, Skælskør, Slagelse, Stevns, Sønderborg, Varde, Vojens, Vordingborg, Åbenrå, Ålborg og Århus kommuner, henføres til et for »Område II« fastsat stedtillæg, der udgør følgende beløb
- stampersonel samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse i normallønrammen og pilotlønrammen 193,89 kr.
Stk. 3. Stedtillæg beregnes efter det sted, hvor vedkommende har fast tjenestested den 1. i måneden, for hvilken tillægget udbetales.
Stk. 4. For tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår følges de for tjenestemænd gældende stedtillægsregler.
Bonus.
§ 28. Til personel, der ikke er omfattet af en pensionsordning, jf. §§ 36 - 46, ydes der bonus efter nedennævnte regler
Fra det tidspunkt, hvor personellet, regnet fra mødet ved forsvaret, har forrettet tjeneste i et tidsrum af 18 måneder, ydes der den kontraktansatte bonus med et beløb svarende til 10 pct. af den til enhver tid fastsatte bonusberettigende løn. Eventuelle personlige tillæg samt midlertidig højere aflønning medtages ikke ved beregningen.
Særligt bonusbeløb.
Der udbetales personel efter 54 måneders uafbrudt tjeneste (incl. eventuel pligtig tjeneste) en særlig bonus med et engangsbeløb på 7.000 kr. Det særlige bonusbeløb vil ikke kunne udbetales til den enkelte mere end een gang.
§ 29. Til kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, der ikke er omfattet af en pensionsordning, jf. §§ 36 - 46, ydes fra det tidspunkt, hvor den ansatte, regnet fra mødet ved forsvaret, har forrettet tjeneste i et tidsrum af 18 måneder, bonus med et beløb svarende til 10 pct. af den til enhver tid fastsatte bonusberettigende løn, jf. § 14. Eventuelle personlige tillæg samt midlertidig højere aflønning medtages ikke ved beregningen. Bonus ydes endvidere i de perioder, hvor kapitalpensionsordningen hviler, jf. §§ 37 og 41.
§ 30. Bonus i medfør af §§ 28 og 29 beregnes månedsvis. For personel, der har oprettet bonuskonto efter den 31.august 1979, opgøres og overføres nævnte bonus ved hver kalendermåneds udgang til »Centralforeningen for Stampersonels Bonusfond«. For personel, der pr. 31.august 1979 havde oprettet bonuskonto i et af Forsvarsministeriet godkendt forvaltningsinstitut eller en spærret konto i bank eller sparekasse, opgøres og overføres nævnte bonus på tilsvarende vis til vedkommende forvaltningsinstitut eller bank/sparekasse.
Stk. 2. Bonus i henhold til § 28, frigives ved endelig hjemsendelse fra forsvaret eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus. Den lønanvisende myndighed giver bonusfonden eller det pengeinstitut, hvortil bonus sidst er overført, skriftlig meddelelse om beløbets frigivelse. Såfremt den kontraktansatte ved hjemsendelsen har indestående på andre spærrede konti, frigiver myndigheden disse efter anmodning fra den ansatte.
Stk. 3. Frigivelse af bonus i medfør af §§ 28 og 29 uden at betingelserne i § 30, stk.2 er opfyldt, kan finde sted i særdeles velfærdstruende situationer og efter individuel vurdering. Frigivelse foretages af Forsvarsministeriet eller af den myndighed til hvilken kompetencen er delegeret.
§ 31. Med henblik på den enkeltes betaling af skat frigives der årligt et beløb på indtil halvdelen af det tilskrevne rentebeløb for indestående bonus over 10.000 kr., med mindre den pågældende meddeler bonusfond eller pengeinstitut, at frigivelsen ikke ønskes.
§ 32. I tilfælde, hvor det i §§ 28 - 29 omhandlede personel omkommer i tjenesten eller afgår ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, ydes der den afdødes ægtefælle et særligt beløb på 20.000 kr.
Stk. 2. Et tilsvarende beløb ydes til hver af den afdødes efterladte børn, der ikke er fyldt 18 år, dog således at det udbetalte beløb ikke kan overstige 80.000 kr.
Som børn henregnes såvel adoptivbørn som stedbørn, der er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem.
Stk. 3. Såfremt der foruden ægtefælle efterlades fællesbørn eller børn af den efterladte ægtefælle, udbetales det disse tilkommende beløb til den efterladte ægtefælle. I andre tilfælde indsættes det i en godkendt forvaltningsafdeling eller i Familieretsdirektoratet, jf. Justitsministeriets bestemmelser herom.
§ 33. I tilfælde, hvor det i §§ 28 - 29 omhandlede personel afskediges som følge af en ved tilskadekomst i tjenesten pådraget invaliditet, ydes der den kontraktansatte et særligt beløb, der ved 100 pct. invaliditet andrager 80.000 kr. Ved lavere invaliditet nedsættes beløbet tilsvarende.
§ 34. Indstilling om ydelse af de i §§ 32 - 33 anførte særlige beløb fremsendes til Forsvarskommandoen.
§ 35. Udover de i §§ 32 - 33 nævnte særlige beløb ydes ikke pension eller understøttelse fra staten, jf. dog bestemmelsen om efterindtægt, Kundgørelse for Forsvaret B.5-6.
Pension.
§ 36. Som bidrag til en godkendt forsikringsmæssig pensionsordning eller opsparing i pensionsøjemed med supplerende forsikringsdækning, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 26.august 1987 med senere ændringer om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), betaler staten 10 pct. af den til enhver tid beregnede pensionsgivende løn, excl. tillæg, for
- personel til langtidstjeneste, der ikke aflønnes med en tjenestemands- eller tjenestemandslignende løn, og
- kontraktansatte officerer til langtidstjeneste, der aflønnes efter pilotlønrammen.
Stk. 2. Eventuelle personlige tillæg, midlertidig højere aflønning samt særlige tillæg medtages ikke ved beregningen af bidraget. I den kontraktansattes løn tilbageholdes et egetbidrag på mindst 2 pct. af den til enhver tid beregnede pensionsgivende løn. For stampersonel, der er ansat indtil det fyldte 45. år, tilbageholdes dog et egetbidrag på mindst 5 pct.
Stk. 3. Der kan træffes aftale om tilbageholdelse af et højere egetbidrag.
Stk. 4. Når det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk.1, fastsatte maksimum for indskud på kapitalpension - 1989: 27.100 kr./1990: 27.900 kr. er nået, skal statens bidrag og egetbidraget indbetales på en rateforsikring eller ratepension, der tegnes i eget pengeinstitut/forsikringsselskab.
§ 37. Kontraktansatte officerer, der aflønnes efter pilotlønrammen, kan fra begyndelsen af den følgende måned, regnet fra 3 år efter påbegyndelsen af uddannelsen til pilot, vælge at overgå til kapitalpensionsordningen. Et således truffet valg kan ikke senere ændres. Kapitalpensionsordningen hviler i de perioder, hvori der ikke foretages indbetalinger af pensionsbidrag, idet der i sådanne perioder ydes bonus, jf. § 41 samt §§ 28 - 35.
§ 38. Ved kontraktansættelse af personel indgåes en ansættelseskontrakt mellem den ansættende myndighed og den pågældende.
Ved bonusberettigende ansættelse fremgår det af ansættelseskontrakten, at den pågældende er omfattet af bonusordningen i henhold til nærværende kundgørelses §§ 28-35.
§ 39. Pensionsbidragene indbetales efter fradrag af forsikringspræmie månedsvis til »Centralforeningen for Stampersonels Kapitalpensionsfond«.
Stk. 2. For personel ansat inden 1.april 1972, som ikke er overgået til kapitalpensionsfonden/investeringsforeningen, indbetales pensionsbidrag dog i henhold til de individuelt godkendte overenskomster herom.
§ 40. Den supplerende forsikringsdækning i tilslutning til opsparing i pensionsøjemed skal omfatte en livsforsikringsdækning på mindst 467.000 kr. (grundbeløb 100.000 kr. - niveau 1967) og en erhvervsudygtighedsforsikringsdækning på mindst 46.700 kr. (grundbeløb 10.000 kr. - niveau 1967) årlig. Disse forsikringer tegnes af foreningen i et under Forsikringsrådets tilsyn stående forsikringsselskab. Genparter af de indgåede forsikringsaftaler tilsendes Forsvarsministeriet. Forsikringerne skal være tegnet og gældende for den enkelte fra ansættelsestidspunktet.
Stk. 2. For personel ansat inden den 1.april 1972, der ikke er overgået til kapitalpensionsfonden/investeringsforeningen og den dertil knyttede forsikringsdækning, gælder alene de i henhold til de individuelt godkendte overenskomster fastsatte forsikringsbetingelser.
§ 41. Indbetaling af pensionsbidrag for kontraktansatte officerer til korttidstjeneste foretages, når den kontraktansatte aflønnes efter pilotlønrammen, og opretholdes under midlertidig bortkommando til anden tjeneste, dog højst i indtil 1 måned. Indbetalingen opretholdes endvidere, når den kontraktansatte af en ham tilregnelig årsag afskæres fra beordring til flyvetjeneste, dog højst i indtil 3 måneder.
§ 42. Frigivelse af de opsparede midler i medfør af § 36 kan alene finde sted, når de i overenskomsten fastsatte betingelser er opfyldt eller for hjemsendt personel i helt særlige tilfælde. Overførelse til anden pensionsordning o.lign. kan for hjemsendt personel, der er afgået inden den pligtige afgangsalder, finde sted i overensstemmelse med reglerne i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2. Frigivelse af de opsparede midler uden at betingelserne i stk .1 er opfyldt, kan finde sted i særdeles velfærdstruende situationer og efter individuel vurdering. Frigivelse foretages af Forsvarsministeriet eller af den myndighed til hvilken kompetencen er delegeret.
§ 43. Udover det i § 36 nævnte pensionsbidrag ydes ikke pension eller understøttelse fra staten, jf. dog bestemmelserne om efterindtægt, Kundgørelse for Forsvaret B.5-6.
§ 44. Ved overgang til en tjenestemandsstilling eller til en af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret omfattet stilling vil der efter omstændighederne være mulighed for at få ansættelsestiden i en af kapitalpensionsordningen omfattet stilling medregnet i pensionsalderen, mod at der til statskassen sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelsen fra kapitalpensionsordningen. Ansøgning herom indsendes til Forsvarsministeriet, der forelægger sagen for Finansministeriet.
Stk. 2. For personel, hvor ansættelsesformen ændres således, at de pågældende omfattes af tjenestemandspensionsloven eller af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, kan det stilles som en betingelse, at ansættelsestiden medregnes i pensionsalderen mod, at der til statskassen sker overførsel af en udtrædelsesgodtgørelse fra kapitalpensionsordningen.
§ 45. Personel, der ansættes på tjenestemandslignende vilkår, vil være omfattet af lov nr. 82 af 12.marts 1970, som ændret ved lov nr.138 af 26.april 1972 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret.
§ 46. Personel, der ansættes som tjenestemand, vil være omfattet af bekendtgørelse nr. 311 af 14.juni 1988 af lov om tjenestemandspension.
7. kapitel.
Arbejdstid, særlige ydelser og
vederlag for overarbejde m.v.
§ 47. For det af disse bestemmelser omfattede personel er der ikke fastsat nogen højeste arbejdstid.
Militærtillæg.
§ 48. Som vederlag for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste samt som godtgørelse under tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ydes der stampersonel, jf. § 1, stk.1.b) - 1.f), et månedligt militærtillæg, der udgør
a) Stampersonel pr. måned: Personel under 18 år 488,00 kr. Personel i normallønrammen på 1.løntrin, (under 20 år) 670,76 kr. Personel i normallønrammen på 2.-12. løntrin, (fyldt 20 år) 877,99 kr. Personel i normallønrammen på 13.-19. løntrin 1.053,14 kr. Personel på løntrin 23 og 25 1.066,59 kr. Personel aflønnet efter lønramme 5/7, skalatrin 9, 10, 11, 12, 14 og 15 877,99 kr. skalatrin 16 1.053,14 kr. Lønramme 6 skalatrin 11, 12, 13, 14 og 15 877,99 kr. Lønramme 9/10/11 skalatrin 15 877,99 kr. skalatrin 16, 17, 18 1.053,14 kr. skalatrin 19 og 20 1.066,59 kr. Lønramme 16 skalatrin 21 og 22 1.066,59 kr. Lønramme 19 skalatrin 26 og 28 1.066,59 kr. b) Kontraktansatte officerer med pilotuddannelse. Pilotlønrammen på 1.løntrin under 20 år 732,46 kr. Pilotlønrammen på 2. - 4.løntrin 912,95 kr. Pilotlønrammen på 5.løntrin 1.104,41 kr. Pilotlønrammen på 6. - 10. løntrin samt den særlige lønramme (majorer) 1.330,26 kr.
Døgntillæg m.v.
§ 49. Når ansatte, der oppebærer militærtillæg, inden for en 24-timers periode har udført beordret tjeneste på arbejdsstedet i mindst 16 timer i anledning af beredskabs- eller vagttjeneste eller lignende samt i anledning af beordret deltagelse i øvelser, ydes der for nævnte 24-timers periode en erstatningsfrihed.
Såfremt erstatningsfrihed ikke kan gives, ydes døgntillæg, jf. stk.8.
Stk. 2. Alene tjeneste, hvor den ansatte ved en foresats befaling er beordret til at opholde sig på det anviste arbejdssted (f.eks. den pågældendes enhed), kan give adgang til omhandlede erstatningsfrihed eller døgntillæg. Tidsrum, hvor den ansatte har eller har kunnet opholde sig i den bolig, herunder kvarter, lukaf el.lign., som på det givne tidspunkt er vedkommendes underbringelsessted i fritiden, kan ikke medregnes.
Stk. 3. For så vidt angår det faste tjenestested, omfatter udtrykket bolig den lokalitet (lejlighed m.v., herunder værelse, kvarter, lukaf el.lign.), i hvilket den ansatte har etableret sin bolig i tilslutning til det faste tjenestested.
Stk. 4. Under tjenesterejser, udstationering samt under øvelser og ophold i øvelses-/skydelejr omfatter udtrykket bolig det sted, der på det givne tidspunkt er (er anvist som) opholdssted i fritiden. Det er således under ophold uden for det faste tjenestested uden betydning for definitionen af begrebet bolig, om den kontraktansatte har haft adgang til at indlogere sig uden for det pågældende militære etablissement (militære enhed el.lign.), eller af tjenstlige grunde har været beordret til at indlogere sig på etablissementet (ved enheden).
Stk. 5. Under ophold uden for det faste tjenestested bør der normalt anvises logi til personel, når det pålægges at opholde sig på dette i væsentlige perioder udover den egentlige tjenestetid. Sådan tjeneste vil normalt have karakter af rådighedstjeneste, der ikke forhindrer den kontraktansatte i at opholde sig på det anviste logi, og vil derfor ikke kunne medtages ved beregning af døgntjeneste.
Stk. 6. For udført døgntjeneste skal der i videst muligt omfang gives erstatningsfrihed. Erstatningsfrihed anses for tilstået, når der gives den ansatte en sammenhængende tjenestefri periode på 24 timer, hver gang der i overensstemmelse med foranstående er udført mindst 16 timers tjeneste inden for en 24-timers periode. Den sammenhængende tjenestefri periode bør i muligt omfang lægges i forlængelse af den udførte døgntjeneste.
Som erstatningsfrihed anses også 24-timers perioder, hvor den ansatte nok kan forlade arbejdsstedet, men som følge af rådighedstjeneste eller lignende har fået begrænset sin bevægelsesfrihed. Det er dog herved en forudsætning, at den ansatte kan opholde sig på det sted, der på det givne tidspunkt er underbringelsesstedet i fritiden.
Som erstatningsfrihed medregnes ikke de 24-timers perioder, der forekommer ved
- Afvikling af tilkomne fridage, når disse anses for givet i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.2-8 (arbejdstidsregler).
- Fravær i anledning af tjenestefrihed, sygdom og ferie. For så vidt angår sygdom, anses erstatningsfrihed dog for afviklet, såfremt den første erstatningsfridag er sammenfaldende med den første sygedag, eller såfremt sygdom indtræffer inden for en erstatningsfrihedsperiode.
- Fridage indtjent til søs, jf. § 54.
Stk. 7. Erstatningsfrihed kan inden for opgørelsesperioden ydes forud for udført døgntjeneste. Tjenesten skal i videst muligt omfang tilrettelægges således, at der ikke ved hjemsendelse henstår erstatningsfriheder.
Det skal tilstræbes, at personel, der ikke forudses at kunne optjene frihederne på et senere tidspunkt, i stedet for beordret erstatningsfrihed sættes til anden tjeneste. Forskudsvis tildelte erstatningsfriheder, der ikke er optjent ved en opgørelsesperiodes slutning, overføres til den efterfølgende periode.
Lønfradrag for forskudsvis tildelte erstatningsfriheder foretages på grundlag af 1/1976 af årslønnen pr. time (fra 1.september 1990 1/1924), dog maksimalt 7,6 timer pr. dag, (pr. 1.september 1990 7,4 timer pr. dag).
Stk. 8. Kan erstatningsfrihed ikke ydes, gives der for hver 24-timers periode døgntillæg således
Stampersonel. Personel under 18 år 135,82 kr. Øvrigt stampersonel samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse 283,97 kr.
Stk. 9. For vagttjeneste m.v. kan der, såfremt sådan tjeneste bestrides fra boligen, og forudsætningerne for ydelse af erstatningsfrihed/døgntillæg i øvrigt er opfyldt, ydes døgntillæg med halvdelen af det normale beløb. Der kan for sådan tjeneste ikke ydes erstatningsfrihed eller natpenge og lørdag-søndagsgodtgørelse, og tjenesten indgår derfor ikke i den periodevise opgørelse over udført døgntjeneste, men opgøres særskilt.
Såfremt tjenesten skal udføres uden for boligen, kan tjenesten medregnes ved opgørelse af erstatningsfrihed/døgntillæg. Såfremt der herved udløses erstatningsfrihed/døgntillæg, bortfalder det halve døgntillæg.
Stk. 10. Ansatte, der i stedet for at være på vagt på tjenestestedet beordres til at forrette tilkaldevagttjeneste, oppebærer døgntillæg med halvdelen af det normale beløb for hvert døgn, sådan tjeneste varer (incl. eventuel daglig arbejdstid).
Ved beordret tilkaldevagt, der forrettes på en for personellet normal arbejdsfri dag (lørdage, søn- og helligdage, erstatningsfridage m.v.), oppebæres to gange døgntillæg med halvdelen af det normale beløb for hvert døgn, sådan tjeneste varer.
Det er en forudsætning for at kunne oppebære ovennævnte former for tillæg, at personellet under tilkaldevagten kan tilkaldes via telefon eller lignende, samt at den pågældende kan møde på tjenestestedet inden for en af tjenestestedet fastsat tid.
Der kan ikke ydes natpenge, lørdag-/søndagsgodtgørelse eller erstatningsfrihed for denne tjeneste.
Tilkaldes personellet i vagtperioden, medregnes det udførte arbejde på tjenestestedet i henhold til reglerne herom.
Såfremt der herved udløses erstatningsfrihed/ døgntillæg, bortfalder det/de halve døgntillæg.
Den omhandlede ydelse kan ikke oppebæres under FN-tjeneste i udlandet eller under sejlads med flådens skibe.
§ 50. Opgørelse over udført døgntjeneste og tilståede erstatningsfriheder foretages bagud for en måned ad gangen. Efter forhandling med personelorganisationerne kan den myndighed, der fastsætter tjenestelister, øvelses- og sejlplaner m.v., anvende en længere periode for opgørelse af døgntjeneste, der ikke er afviklet med erstatningsfriheder, med henblik på at bringe opgørelsesperioden i overensstemmelse med planlægningsperioden for arbejdstid m.v., jf. Kundgørelse for Forsvaret B.2-8.
Stk. 2. I tilfælde, hvor personellet har adgang til at sove eller hvile i tjenesteperioden, kan denne - efter drøftelse i samarbejdsudvalg m.v. af principperne herfor - tilrettelægges med en varighed på over 24, men under 32 timer. I de tilfælde, hvor tjenesten tillader det, og personellet - bl.a. under hensyn til ønsker om mere samlet fritid, mindre transporttid og -udgifter - er enige heri, kan tjenesten tilrettelægges med en varighed på 32 timer og derover.
Stk. 3. Tjeneste pålagt som disciplinarmiddel, kan ikke lægges til grund for beregning af erstatningsfrihed/døgntillæg. Tilsvarende gælder tjeneste udført i kalenderdøgn, for hvilke der ydes søtillæg.
Stk. 4. Erstatningsfrihed/døgntillæg kan i intet tilfælde optjenes under sygdoms-/feriefravær eller lignende. Således medfører planlagt deltagelse i øvelse/døgntjeneste ikke i sig selv ret til erstatningsfrihed/døgntillæg.
Stk. 5. For så vidt angår merarbejde, der ikke medfører betaling i henhold til § 47, henvises til reglerne vedrørende grundlaget for at oppebære militærtillæg, jf. § 48.
§ 51. I ganske særlige tilfælde kan der efter indstilling til Forsvarsministeriet - i stedet for døgntillæg - ydes et månedligt vederlag til ansatte, der over en længere periode på grund af deres specielle uddannelse m.v. får pålagt en tjeneste, der medfører særlige ulemper og/eller merarbejde af ekstraordinært stort omfang, uden at betingelserne for ydelse af døgntillæg efter ovennævnte regler er opfyldt.
Søtillæg.
§ 52. Under tjeneste som besætningsmedlem i flådens skibe ydes der til kontraktansatte, der oppebærer løn efter 3.kapitel samt pilotlønrammen i 5.kapitel, et månedligt søtillæg således
Stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse
4.011,80 kr.
Stk. 2. Søtillæg ydes, når skibet har forladt basehavnen (normalt det sted, hvor hovedparten af besætningen har fast tjenestested). Søtillægget ydes for hvert påbegyndt kalenderdøgn, skibet er under sejlads, herunder ophold uden for basehavnen. Under længerevarende ophold uden for basehavnen, herunder værftsophold o.lign., tager Forsvarskommandoen stilling til, om søtillæg kan ydes.
Under tjeneste i nedennævnte enheder/af nævnte karakter forhøjes søtillægget med de anførte satser
- Undervandsbåde, SKA-både, inspektionsskibe og -kuttere, kuttere af BARSØklassen og LUNDEN samt torpedobåde af SØLØVEN-klassen
33 1/3 pct.
- Enheder, der indgår i STANAVFORLANT og STANAFORCHAN, bevogtningsfartøjer af DAPHNE-klassen og torpedobåde af WILLEMOES-klassen, STANDARD FLEX 300-klassen, tankfartøjer af FAXE-klassen, skibe der indgår som skoleskibe i Skoledelingen og minelæggere 25 pct.
Stk. 3. Søtillæg udbetales månedsvis bagud og ydes som godtgørelse for merarbejde og ulemper m.v. og kan derfor ikke oppebæres samtidig med tillæg for døgntjeneste/erstatningsfrihed, natpenge samt lørdag-søndagsgodtgørelse.
Stk. 4. Når søtillæg oppebæres, oppebærer ansatte samtidig merudgiftsgodtgørelse, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.16-1981, § 6.
Stk. 5. Når undervandsbåde opholder sig i havn uden for basehavnen i et døgn eller mere, skal den del af besætningen, der kan forlade de nævnte skibe, have anvist logimulighed på depotskib, militært etablissement eller lejet logi.
Særligt søtillæg.
§ 53. Til militære tjenestemænd m.fl. og kontraktansat militært personel til tjeneste i flådens skibe ydes særligt søtillæg.
Stk. 2. Det særlige søtillæg, der er gradueret efter skibstype og opgave, ydes for de kalenderdøgn, hvor der kan ydes søtillæg, dog med efternævnte undtagelser. Det særlige søtillæg kan ikke ydes
- under fravær fra skibet af hele dages varighed (tjenstligt fravær, ferie- og frihedsafvikling, sygefravær m.v.), samt
- under inspektionskutternes ophold i stationeringshavne i Grønland og på Færøerne.
Det særlige søtillæg ydes i de nedenanførte skibstyper med de anførte satser I, II eller III.
Skibstype Kr.pr.dag: Sats: Inspektionskuttere og SKA-både ved Grønland (bortset fra ophold i stationeringshavn) og undervandsbåde 176,00 III Inspektionskuttere på Færøerne (bortset fra ophold i stationeringshavn), bevogtningsfartøjer, torpedo-/missilbåde, flyvefisken- og orlogskutter-klassen 117,34 II Øvrige skibe, der er oprettet som tjenestested 58,66 I
Personel til tjeneste i den periode, der er fastsat som den første samlede uddannelsestid for værnepligtige og som aflønnes i overensstemmelse med Kundgørelse for Forsvaret B.5-32 samt personel under genindkaldelser og mønstringer er ikke omfattet af denne bestemmelse.
§ 54. Der ydes ansatte 2 fridage for hver sammenhængende 7 døgn, hvor skibstjeneste forrettes og under forudsætning af, at der udføres normal tjeneste på dage, der ikke medregnes som fridage, herunder lørdage, samt søn- og helligdage. I de uger, hvori der forekommer helligdage uden for søndage (herunder ikke grundlovsdag), forhøjes antallet af fridage tilsvarende.
Stk. 2. Fridagene skal tilstræbes afviklet løbende og bør fortrinsvis lægges på lørdage samt søn- og helligdage. Fridagene kan afvikles under ophold i havn ved eller uden for det faste tjenestested, idet der herved forudsættes, at personellets bevægelsesfrihed i øvrigt ikke er begrænset.
Fridagene kan inden for indtjeningsåret afvikles forud for optjeningen. Tjenesten skal i videst muligt omfang tilrettelægges således, at der ikke ved frakommandering eller ved udløbet af indtjeningsåret henstår fridage.
Det skal tilstræbes, at alene personel, som forudses at kunne optjene fridagene på et senere tidspunkt, afvikler fridage forud. Forskudsvis tildelte fridage, der ikke er optjent ved udløbet af indtjeningsåret, overføres til den efterfølgende periode.
Såfremt der ved hjemsendelse/kontraktophør henstår forskudsvis tildelte fridage, betales for disse med 1/30 af den senest oppebårne månedsløn for hver skyldig fridag.
Lønfradrag for forskudsvis tildelte fridage foretages på grundlag af 1/1976 af årslønnen pr. time (fra 1.september 1990 med 1/1924), dog maksimalt 7,6 timer pr.dag, (pr. 1.september 1990 7,4 timer pr. dag).
Stk. 3. Fridage i henhold til ovenstående skal, når de afvikles enkeltvis, så vidt muligt have en længde på mindst 40 timer, dog kan de betragtes som givet, uanset at friheden kun har udgjort fra 36 til 40 timer, såfremt der i denne frihed indgår et helt kalenderdøgn. Såfremt 2 eller flere fridage afvikles sammenhængende, skal de 2 første tilsammen så vidt muligt have en længde af mindst 64 timer, medens de øvrige skal vare 24 timer. De 2 første kan dog betragtes som givet, uanset at friheden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne frihed omfatter 2 hele kalenderdøgn.
Stk. 4. Er fridagene ikke afviklet inden hjemsendelse/kontraktophør eller udløbet af det efter indtjeningsåret følgende ferieår, ydes i stedet et kontant vederlag på indtil videre 397,80 kr. pr. fridag (oktober 1984-niveau).
Stk. 5. Forsvarskommandoen fastsætter efter drøftelse med de berørte personelorganisationer supplerende bestemmelser for afvikling af fridagene under ophold i havn ved eller uden for det faste tjenestested, herunder i forbindelse med ophold i havn i Grønland og på Færøerne samt i udenlandsk havn.
Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage samt for tjeneste i tiden kl. 17-06.
§ 55. Når ansatte, der oppebærer militærtillæg, bortset fra personel, der oppebærer søtillæg, efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på
- lørdage efter kl. 14 samt mandage og hverdage efter nytårsdag, Langfredag, 2.påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2.pinsedag og 2.juledag kl.00-04 ydes en særlig godtgørelse på
18,58 kr.pr.time
- For tjeneste på søn- og helligdage kl.00-24, - grundlovsdag efter kl.12 samt juleaftensdag efter kl.14 ydes en særlig godtgørelse på
27,34 kr.pr.time.
Stk. 2. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time med halvdelen af ovennævnte beløb. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.
Stk. 3. Såfremt ovennævnte tjeneste påbegyndes lørdag før kl.10 (lørdag morgen eller fredag nat), kan der gives godtgørelse fra kl.10 lørdag, hvis tjenesten varer mindst til lørdag kl.18. Varer sådan tjeneste kortere end til kl.18, vil der kunne ydes godtgørelse fra lørdag kl.14.
Stk. 4. For tjeneste, der udføres på mandage og hverdage efter nytårsdag, Langfredag, 2.påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2.pinsedag og 2.juledag inden kl.06 som led i en af myndigheden forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndage/helligdage kl.24 eller tidligere, ydes den i stk.1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl.06.
Stk. 5. Tjeneste, der berettiger til godtgørelse efter stk.1 - 4, opgøres efter de i §§ 49 og 50 fastsatte regler. Godtgørelsen kan dog ikke oppebæres samtidig med søtillæg, samt for vagttjeneste m.v., der bestrides fra den ansattes bolig.
§ 56. Der ydes en særlig godtgørelse i tilfælde, hvor der ved omlægning af tjenesten gøres indgreb i en på forhånd fastlagt fridagsperiode, uden at betingelserne for at betragte fridagen som mistet er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt omlægningen er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.5-19.
Godtgørelsen, der ydes pr.time, indgrebet omfatter, udgør for tiden 10,89 kr.
Stk. 2. Udbetaling af godtgørelsen forudsætter, at der i det enkelte tilfælde i tjenesteliste, vagtliste el.lign. er fastlagt et tidspunkt for tjenestens ophør forud for fridage, henholdsvis tjenestens påbegyndelse efter fridagen, samt at den foretagne omlægning af tjenesten har karakter af en egentlig flytning af tjenesteperioden, herunder omflytning fra et holdskifte til et andet (ved skifteholdstjeneste), uden at det medfører bortfald af fridagen.
§ 57. Når ansatte, der oppebærer militærtillæg, bortset fra personel der oppebærer søtillæg, efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17-06, ydes natpenge pr. 1.oktober 1989 således
For tjeneste i tiden
kl.17-22 12,10 kr.pr.time
For tjeneste i tiden
kl.22-06 10,93 kr.pr.time
Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time med halvdelen af beløbet.
Stk. 2. Der ydes natpenge for rejsetid som passager, såfremt der hverken er stillet soveplads til rådighed eller er ydet nattillæg i medfør af Kundgørelse for Forsvaret B.5-13. Det samme gælder, hvis den pågældende rejser som fører af eget motorkøretøj eller som fører af et køretøj, der er stillet til rådighed. For arbejdsfri ophold uden for tjenestestedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.
Stk. 3. Tjeneste, der berettiger til natpenge efter stk.1 og 2, opgøres efter de i §§ 49 og 50 fastsatte regler. Natpenge kan dog ikke oppebæres samtidig med søtillæg samt for vagttjeneste m.v., der bestrides fra den ansattes bolig.
Flyvetillæg.
§ 58. Til ansatte ydes der et flyvetillæg på 99,22 kr. for hvert kalenderdøgn, i hvilket den ansatte - som pilot eller besætningsmedlem - deltager i beordret flyvning med militære luftfartøjer. For kalenderdøgn, hvor den ansatte - som pilot eller besætningsmedlem - deltager i beordret flyvning med luftfartøjer i flyvevåbnets kampenheder eller med militære luftfartøjer i anledning af eftersøgnings- og redningsaktioner samt flyvning med militære luftfartøjer til og fra samt i de grønlandske og færøske områder, udgør flyvetillægget dog 198,67 kr. for hvert kalenderdøgn.
Stk. 2. Til ansatte, der udelukkende er til tjeneste ved flyvevåbnets kampeskadriller, transport- og redningseskadriller, herunder søværnets inspektionsskibe og flyveskolen samt ved Hærens Flyvetjeneste som piloter eller ved flyvestationerne som operationsofficerer eller som faste besætningsmedlemmer, ydes der for hver fuld kalendermåned, sådan tjeneste varer - i stedet for det under stk.1 nævnte tillæg - et flyvetillæg på 2.976,62 kr. pr.måned. Tillægget vil ikke kunne ydes til flyveelever.
Stk. 3. Flyvetillæg i medfør af stk.1 - 2 vil i et kalenderår for tiden højst kunne udgøre 35.719,44 kr. Beløbene udbetales månedsvis bagud. For kortere perioder end en måned beregnes flyvetillægget forholdsmæssigt.
Stk. 4. Under forudsætning af at autorisation til flyvning/status som besætningsmedlem ikke er inddraget, kan månedligt flyvetillæg bibeholdes under følgende fravær
- ferie,
- kortvarig tjenestefrihed,
- sygdom, dog ikke udover den kalendermåned i hvilken sådant fravær har varet 90 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Såfremt sygdommen skyldes tilskadekomst i tjenesten, vil tillægget dog kunne bibeholdes herudover efter Forsvarskommandoens nærmere bestemmelse i det enkelte tilfælde,
- midlertidig bortkommando til anden tjeneste, kurser m.v. dog ikke såfremt denne tjeneste varer ud over en måned.
Stk. 5. Når den ansatte af en den pågældende tilregnelig årsag afskæres fra beordring til flyvetjeneste, bortfalder flyvetillægget, idet tillægget dog efter Forsvarskommandoens bestemmelse i det enkelte tilfælde vil kunne efterbetales, når det ved efterfølgende undersøgelse måtte vise sig, at grundlaget for afskæring fra flyvetjeneste anses at have en anden karakter, end der ved inddragelsen af autorisationen til flyvning kunne formodes.
Stk. 6. De nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med aflønning efter pilotlønrammen. De reguleres efter samme regler som fastsat for tilsvarende tillæg til tjenestemænd.
Pilottillæg.§ 59. Til kontraktansatte officerer, der har gennemgået en pilotuddannelse, ydes et midlertidigt, personligt tillæg. Tillægget ydes fra udløbet af initialkontrakten, dog efter maksimalt 10 års tjeneste, og udgør 2.701,73 kr. pr.måned (oktober 1984-niveau).
Nævnte tillæg kan kun oppebæres af
a) Piloter, der besætter en operativ bemandingspost i flyvevåbnets kampeskadriller og virker som pilot.
b) Piloter i Eskadrille 721, 722 og ved Hærens Flyvetjeneste, der besætter en operativ bemandingspost og virker som pilot.
c) Flyveinstruktører ved flyveskolen.
d) Piloter under gennemgang af OGU, under forudsætning af at de umiddelbart efter endt uddannelse skal anvendes som pilot, henholdsvis pkt. a), b) og c).
Dykkertillæg.
§ 60. Ved beordret dykkerarbejde kan der udbetales dykkertillæg, jf. aftale mellem bl.a. Forsvarsministeriet og Centralforeningen for Stampersonel. Satserne optages i Kundgørelse for Forsvaret A.
Aflønning m.v. under tjeneste ved FN-styrker i udlandet.
§ 61. Der ydes ansatte følgende tillæg og ydelser m.v. ud over den normale lønning, jf. kapitel 3 og 5
Stk. 2. a) Merudgiftsgodtgørelse.
Der ydes fri kost og frit logi.
Herudover ydes der merudgiftsgodtgørelse med 25 pct. af den for Cypern/Namibia gældende nedsatte faste godtgørelse pr. døgn, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-13.
b) Godtgørelse for merarbejde og ulemper m.v. (FN-tillæg).
Som godtgørelse for merarbejde og ulemper m.v. oppebærer den kontraktansatte under tjeneste ved FN-styrken på Cypern og Namibia et månedligt tillæg med følgende beløb pr.1.april 1989
Majorer, kaptajner, premierløjtnanter og løjtnanter samt reservelæger og reservetandlæger af 1., 2. og 3.grad 3.677,73 kr.
Seniorsergenter, oversergenter, sergen ter, underlæger og undertandlæger 3.218,01 kr.
Korporaler, overkonstabler og konstabler 2.183,65 kr.
c) Særligt FN-tillæg.
Kontraktansat personel, der forretter tjeneste ved FN-styrker, oppebærer udover de i pkt. a) og b) nævnte ydelser og tillæg et særligt FN-tillæg således
Officerer og befalingsmænd af sergentgruppen 8,00 kr.pr.dag
Konstabler/overkonstabler 5,00 kr.pr.dag
Stk. 3. Personel ved HQ UNFICYP/Namibia.
Til kontraktansat personel, der er beordret til tjeneste ved HQ UNFICYP, ydes der merudgiftsgodtgørelse og tillæg m.v. som nævnt under stk. 2.a), b) og c).
Herudover ydes der til personel, der er beordret til tjeneste ved HQ UNFICYP/Namibia i 12 måneder og derover, og som har tilladelse til at medtage familie
a) Boligtilskud.
Der ydes tilskud til leje af bolig efter regning med 2/3 af lejeudgiften for married quarters, excl. udgifter til opvarmning, el, eventuel leje af inventar m.v.
b) Udgifter til børns skolegang.
Der ydes tilskud til udgifter ved børns skolegang, herunder til eventuel skoleuniform og bøger m.v. efter regning med maksimalt 21.000 kr. pr.barn pr.år.
Stk. 4. Regulering.
Det under stk.2.b) nævnte tillæg reguleres som generelle og særlige tillæg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære LP nr. 46/89 af 28.juni 1989 om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. pr. 1.april 1989. Satserne optages i Kundgørelse for Forsvaret A.
8. kapitel.
Regulering m.v.
§ 62. I henhold til lov nr. 297 af 4.juni 1986 bortfalder den automatiske dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af reguleringspristallet for april 1987 og følgende reguleringspristal.
Det samlede dyrtidstillæg for tjenestemænd m.fl. og elever over 18 år udgør 28.080 kr. årligt. Dette dyrtidstillæg består af 12 dyrtidsportioner a 1.248 kr. årligt og 7 dyrtidsportioner a 1.872 kr. årligt.
For personel under 18 år udgør nævnte dyrtidstillæg dog 14.040 kr. årligt, fordelt med 12 dyrtidsportioner a 624 kr. årligt og 7 dyrtidsportioner a 936 kr. årligt.
Stk. 2. Til stampersonel og kontraktansatte officerer til langtidstjeneste, for hvem tilbageholdes 2 pct./5 pct. af den pensionsberettigende løn som egetbidrag til de ansattes pensionering, ydes et almindeligt, ureguleret, ikke-pensionsgivende tillæg på 2 pct./5 pct. årlig af de dyrtidsportioner, hvormed lønnen forhøjes fra og med 1. april 1979, jf. dog stk.1.
9. kapitel.
Time- og dagpenge, kost og logi m.v.
§ 63. Under tjenstlige fravær fra det faste tjenestested, jf. dog nedenfor, ydes der time- og dagpenge m.v. efter de for militære tjenestemænd gældende regler, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.5-13.
§ 64. Til stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, der er elever på skoler og kurser o.l., ydes merudgiftsgodtgørelse efter reglerne i Kundgørelse for Forsvaret B.16-1981, §§ 3, 10 og 11.
Stk. 2. Indkvartering i medfør af stk.1, vil normalt være på eenmandskvarter. For personel, der ikke er fyldt 22 år, kan der dog ske indkvartering i kvarterer beboet af 2 personer.
Stk. 3. Kan indkvartering, jf. stk.2, ikke finde sted på uddannelsesstedet eller i umiddelbar nærhed heraf, jf. dog stk.4, ydes nattillæg og time- og dagpenge m.v. efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 4. Af hensyn til en rationel og økonomisk udnyttelse af forsvarets kvarterkapacitet i hovedstadsområdet fastsættes det, at indkvartering ved deltagelse i kurser o.l. i Kastellet som alternativ kan finde sted på Flådestation København og omvendt. Ligeledes er der enighed om, at indkvartering ved deltagelse i kursus o.l. på Flyvestation Værløse kan finde sted på Flyvevåbnets Specialskole, Jonstrup og omvendt.
Stk. 5. I tilfælde hvor bespisning under kursusperioden ikke kan finde sted i forsvarets cafeteria ved enten kursussted eller indkvarteringssted, eller i umiddelbar nærhed heraf (maksimum afstand 1 km), ydes der i stedet for den i stk.1 nævnte merudgiftsgodtgørelse time- og dagpenge m.v. efter de for tjenestemænd gældende regler for de måltider, der ikke kan indtages i forsvarets cafeterier.
Stk. 6. Under deltagelse i kurser o.l., hvor der deltager 50% eller flere af andre personelkategorier end stampersonel og kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, ydes time- og dagpenge m.v. samt nattillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 7. Tvivlsspørgsmål, herunder evt. dispensation vedr. ydelser og logi m.v. afgøres af Forsvarskommandoen efter forhandling med CS.
§ 65. Ved indlæggelse på infirmeri/indsættelse i militær arrest under tjenstligt fravær fra det faste tjenestested kan der ydes fri kost, men ikke kontant godtgørelse.
§ 66. Personel på tjenesterejser og/eller udstationeret i Grønland er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 63 - 65 og 68, men følger de for tjenesterejser samt udstationering i Grønland gældende bestemmelser.
Til personel, der udstationeres til Færøerne, skal der i størst mulig udstrækning anvises logi efter de hidtidige principper.
§ 67. Under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe m.v. samt under ophold i øvelses-/skydelejre m.v. ydes godtgørelse af merudgifter efter bestemmelserne i Kundgørelse for Forsvaret B.16-1981.
§ 68. Når kontraktansatte, der under gennemgang af en lærlingeuddannelse, beordres til at forrette tjeneste/uddannelse et andet sted end det faste tjenestested (tjenesterejse/udstationering), ydes der indkvartering og bespisning m.v. efter reglerne i § 64.
Stk. 2. De kontante godtgørelsers størrelse, samt de satser hvortil de under §§ 63, 64 og 66 omhandlede personel henføres, fastsættes i Kundgørelse for Forsvaret A.
10. kapitel.
Flyttegodtgørelse m.v.
§ 69. Ansatte, der har forrettet tjeneste i 18 måneder, oppebærer godtgørelse for flytteudgifter m.v. efter de for militære tjenestemænd gældende regler.
Stk. 2. Kontraktansatte, der aflønnes i henhold til 3.kapitel og 5.kapitel, henføres til nedennævnte lønrammer ved beregning af den supplerende godtgørelse
a. Stampersonel. Normal lønramme 1.- 9.løntrin: lønramme 1-7 10.-14.løntrin: lønramme 8-12 15.-16.løntrin: lønramme 13-14 17.-18.løntrin: lønramme 15-16 19.løntrin: lønramme 17-18 23.løntrin: lønramme 17-18 25.løntrin: lønramme 19-20 b. Kontraktansatte officerer med pilotuddannelse. Pilotlønrammen 1.- 2. løntrin: lønramme 1- 7 3.- 4. løntrin: lønramme 8-12 5.- 6. løntrin: lønramme 17-18 7.- 8. løntrin: lønramme 21-22 9.-10. løntrin: lønramme 25-26 Særlig lønramme 1.- 3. løntrin: lønramme 29-30 (majorer) Særligt løntrin: lønramme 31-32
§ 70. Til kontraktansatte, der er ugifte, og som aflønnes i henhold til 3.kapitel og 5.kapitel, og som ikke har forrettet tjeneste i 18 måneder, kan der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til personbefordring og fragt af personlige ejendele.
Når de ugifte kontraktansatte har udgifter til logi på det hidtidige tjenestested, kan der ydes frit logi på militært etablissement eller lignende, dog maksimalt i 3 måneder. I tilfælde, hvor frit logi ikke kan stilles til rådighed, vil der kunne ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til logi eller godtgørelse for dokumenterede merudgifter til befordring mellem bopælen og det nye tjenestested, dog maksimalt med et beløb svarende til fast godtgørelse for natophold.
Stk. 2. Til kontraktansatte, der er gift, som af lønnes i henhold til 3.kapitel og 5.kapitel, og som ikke har forrettet tjeneste i 18 måneder, ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til personbefordring og fragt af personlige ejendele.
Såfremt gift personel foretager flytning, kan der derudover - efter Forsvarskommandoens bemyndigelse - ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til flytning af bohave samt befordringsudgifter.
Når husførelse på det tidligere tjenestested opretholdes, ydes frit logi på militært etablissement eller lignende samt en godtgørelse på 78,25 kr. pr.døgn (pr.10.november 1989), fra forflyttelsen og indtil flytning finder sted, dog maksimalt i 12 måneder. Såfremt tjenesten bestrides ved daglig hen- og tilbagerejse, ydes i stedet godtgørelse for dokumenterede merudgifter til befordring mellem bopælen og det nye tjenestested. Såfremt eget køretøj benyttes, kan der ydes godtgørelse efter reglerne i § 78. I tilfælde, hvor frit logi ikke kan stilles til rådighed, vil der kunne ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til logi, dog maksimalt med et beløb svarende til fast godtgørelse for natophold.
§ 71. Til ugifte kontraktansatte, der aflønnes i henhold til 3. kapitel, og som forflyttes under gennemgang af en lærlingeuddannelse, kan der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til personbefordring og fragt af personlige ejendele.
Når de ugifte kontraktansatte har udgifter til logi på det hidtidige tjenestested, kan der ydes frit logi på militært etablissement eller lignende, dog maksimalt i 3 måneder. I tilfælde, hvor frit logi ikke kan stilles til rådighed, vil der kunne ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til logi eller godtgørelse for dokumenterede merudgifter til befordring mellem bopælen og det nye tjenestested, dog maksimalt med et beløb svarende til fast godtgørelse for natophold.
Når husførelse på det tidligere tjenestested opretholdes, ydes frit logi på militært etablissement eller lignende samt en godtgørelse på 78,25 kr. pr.døgn (pr. 10.november 1989), fra forflyttelsen og indtil flytning finder sted, dog maksimalt i 12 måneder. Såfremt tjenesten bestrides ved daglig hen- og tilbagerejse, ydes i stedet godtgørelse for dokumenterede merudgifter til befordring mellem bopælen og det nye tjenestested. Såfremt eget køretøj benyttes, kan der ydes godtgørelse efter reglerne i § 78. I tilfælde, hvor frit logi ikke kan stilles til rådighed, vil der kunne ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til logi, dog maksimalt med et beløb svarende til fast godtgørelse for natophold.
Stk. 2. Til gifte kontraktansatte, der aflønnes i henhold til 3.kapitel og 5.kapitel, og som forflyttes i anledning af gennemgang af en lærlingeuddannelse, kan der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til personbefordring og fragt af personlige ejendele.
Såfremt gift personel foretager flytning, kan der derudover - efter Forsvarskommandoens bemyndigelse - ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til flytning af bohave samt befordringsudgifter.
Når husførelse på det tidligere tjenestested opretholdes, ydes frit logi på militært etablissement eller lignende samt en godtgørelse på 78,25 kr. pr.døgn (pr. 10.november 1989), fra forflyttelsen og indtil flytning finder sted, dog maksimalt i 12 måneder. Såfremt tjenesten bestrides ved daglig hen- og tilbagerejse, ydes i stedet godtgørelse for dokumenterede merudgifter til befordring mellem bopælen og det nye tjenestested. Såfremt eget køretøj benyttes, kan der ydes godtgørelse efter reglerne i § 78. I tilfælde, hvor frit logi ikke kan stilles til rådighed, vil der kunne ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til logi, dog maksimalt med et beløb svarende til fast godtgørelse for natophold.
§ 72. Der kan ikke ydes flyttegodtgørelse m.v. ved flytning i forbindelse med ansættelse på kontrakt.
§ 73. Til kontraktansatte, der for marts måned 1983 oppebar ydelser efter reglerne for ødetillæg (oprindeligt Kundgørelse for Forsvaret B.1-1975), kan der som en personlig ordning ydes godtgørelse for ekstraordinære befordringsudgifter under tjeneste på afsides beliggende tjenestesteder (ødetillæg) med de pr. 1.oktober 1982 gældende satser.
Stk. 2. Nævnte tillæg bortfalder, såfremt den kontraktansatte skifter tjenestested.
Færøtillæg.
§ 74. Til personel, der forretter tjeneste på Færøerne, ydes et særligt tillæg med følgende årlige grundbeløb (oktober 1984-niveau)
------------------------------------------------------------- a. Stampersonel: Normal lønramme 1. - 17. løntrin 11.721,47 kr. 18. - 21. løntrin 12.315,29 kr. 22. - 25. løntrin 13.836,41 kr. b. Kontraktansatte officerer med pilotuddannelse: Pilotlønrammen 1. - 4. løntrin 11.721,47 kr. 5. - 6. løntrin 12.315,29 kr. 7. - 8. løntrin 13.836,41 kr. 9. - 10. løntrin 15.017,39 kr. Særlig lønramme (majorer) 1. - 2. løntrin 16.197,42 kr. 3.løntrin 18.312,36 kr. særligt løntrin 18.312,36 kr. -------------------------------------------------------------
Stk. 2. Tjenestemænd ydes samme særlige tillæg, jf. cirkulære LP.nr. 027/87 af 27.april 1987.
Funktionstillæg i Grønland.
§ 75. Kontraktansatte, der forretter tjeneste i Grønland, ydes et særligt funktionstillæg på 570,06 kr. pr.måned (oktober 1984-niveau).
11. kapitel.
Civiluddannelse.
§ 76. Under den civiluddannelse, der optjenes og afvikles i medfør af bestemmelserne i Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, 5.kapitel, ydes løn m.v. efter bestemmelserne i nærværende kundgørelse. Under udvidet civiluddannelse ydes løn m.v. efter de herfor udsendte bestemmelser.
§ 77. Under gennemgang af civiluddannelse, bortset fra den i Kundgørelse for Forsvaret B.5-29, § 23, nævnte »særlige civiluddannelse«, ydes godtgørelse for merudgifter efter de i §§ 78 - 84 fastsatte regler.
Daglig hen- og tilbagerejse mellem tjenestested og uddannelsessted.
§ 78. I tilfælde, hvor Forsvarskommandoen skønner det hensigtsmæssigt og uddannelsesmæssigt forsvarligt, eller hvor den enkelte selv ønsker det, og det ikke anses for urimeligt, kan der foretages daglig hen- og tilbagerejse mellem tjenestested/bopæl og uddannelsessted, og der godtgøres dokumenterede udgifter til offentlige, kollektive befordringsmidler (ikke hyrevogn) for en strækning, svarende til afstanden mellem tjenestestedet og uddanelsesstedet, eller mellem bopælen og uddannelsesstedet, såfremt bopælen ligger nærmere ved uddannelsesstedet end tjenestestedet.
Stk. 2. Stampersonellet kan vælge at benytte eget køretøj, og der ydes herfor kilometergodtgørelse efter de for staten almindeligt gældende regler, laveste sats, dog højst prisen for en 2.klasses billet med billigste offentlige transportmiddel.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse betales pr. undervisningsdag af normal varighed 1 gang om ugen. Ved deltids- civiluddannelse godtgøres forholdsmæssigt.
Ophold på/ved uddannelsesstedet.
§ 79. Personel, der ikke gennemfører uddannelsen ved daglig hen- og tilbagerejse, får godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige, kollektive befordringsmidler, til befordring mellem tjenestested/bopæl og uddannelsessted ved påbegyndelse og afslutning af uddannelsesperioden, for fly dog maksimalt udgiften til tog/færgetransport for den pågældende strækning.
Stk. 2. Til gift personel eller andet personel, der tager ophold på uddannelsesstedet, og som såvel før som under uddannelsens gennemførelse opretholder egen husførelse på/ved tjenestestedet, kan der ved uddannelser af over 5 ugers varighed ydes en frirejse med offentlige, kollektive befordringsmidler til tjenestestedet (for fly dog maksimalt udgiften til tog/færgetransport for den pågældende strækning) for hver 3 ugers afviklet civiluddannelse.
Stk. 3. Såfremt afstanden mellem uddannelsesstedet og det anviste logi overstiger 7 kilometer, ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige, kollektive befordringsmidler, dog med et fradrag pr. undervisningsdag på 6,44 kr.
Stk. 4. Ved anvendelse af eget køretøj ydes godtgørelse efter de i § 78, stk.2, fastsatte regler for kørsel ud over 14 kilometer pr. undervisningsdag.
§ 80. Til personel, der tager ophold på/ved uddannelsesstedet, ydes normalt frit logi, dog under den forudsætning, at de pågældende har udgifter til logi på det faste tjenestested, og anvender det logi, som anvises af Forsvarskommandoen.
Stk. 2. Såfremt militært logi ikke kan anvises, kan der godtgøres udokumenterede logiudgifter på 29,50 kr. pr.døgn, eller dokumenterede logiudgifter, maksimalt inden for en beløbsramme på 79,00 kr. pr.døgn.
Stk. 3. Anvendelse af militære etablissementer til indkvartering under gennemførelse af civiluddannelser forhandles nærmere mellem Forsvarskommandoen og CS.
§ 81. Under fravær, hvor personellet får forplejning i forbindelse med uddannelse (opholdskurser) på civile uddannelsessteder, ydes denne til gift personel og andre, som opretholder husførelse på det faste tjenestested, uden betaling, medens øvrigt personel betaler 34,00 kr. pr. undervisningsdag.
Stk. 2. Til gift personel og andre, som opretholder husførelse på det faste tjenestested, og som under fraværet har mulighed for at spise i forsvarets cafeterier, ydes en fast godtgørelse på 46,00 kr. pr. døgn.
Stk. 3. Såfremt gift personel og andre, der opretholder husførelse på det faste tjenestested, undtagelsesvis ikke kan henvises til at spise på/ved uddannelsesstedet eller i et af forsvarets cafeterier, ydes en fast godtgørelse for merudgifter til forplejning på 78,25 kr. pr. døgn (pr. 10.november 1989). I særlige tilfælde kan der ydes godtgørelse for dokumenterede merudgifter til forplejning med maksimalt 144,40 kr. pr. døgn (pr. 1.oktober 1989).
Flytning til uddannelsesstedet.
§ 82. Personel, der skal gennemgå civiluddannelse af længere varighed, kan efter Forsvarskommandoens bemyndigelse foretage flytning til uddannelsesstedet.
Stk. 2. Til personel, der får bemyndigelse til at foretage flytning til uddannelsesstedet, godtgøres i anledning af flytningen dokumenterede befordringsudgifter til offentlige, kollektive befordringsmidler, dog ikke fly, for den samlede husstand. Personel, der anvender eget køretøj til befordring af den samlede husstand i anledning af flytningen, ydes en godtgørelse på 1,15 kr. pr. kilometer (1.april 1989 niveau).
Stk. 3. Til personel kan der endvidere efter Forsvarskommandoens bemyndigelse ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til flytning af bohave, samt til eventuel færgetransport af flyttebus.
Stk. 4. Personel, der får bemyndigelse til at foretage flytning til uddannelsesstedet, kan under nødvendige, tjenstlige fravær fra uddannelsesstedet oppebære godtgørelse efter §§ 78 - 81.
Udgifter til undervisning.
§ 83. I forbindelse med afvikling af dyre civiluddannelser kan betaling herfor ske ved afskrivning af tilgodehavende civiluddannelsesuger. En uge er lig 550 kr.
Der kan ydes dækning med op til 550 kr. pr. uge.
§ 84. Udgifter til anskaffelse af undervisningsmidler afholdes normalt af den enkelte elev.
Udgifter til anskaffelse af undervisningsmidler, der er forlangt af uddannelsesinstitutionen, kan dog dækkes med indtil halvdelen af den dokumenterede anskaffelsespris.
Stk. 2. Eventuelle regler for godtgørelse i henhold til stk.1 fastsættes efter nærmere aftale mellem Forsvarskommandoen og CS.
Stk. 3. Depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser afholdes af den enkelte elev.
Stk. 4. Gebyrer ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen afholdes af Forsvarskommandoen.
12. kapitel.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 85. Det personel, der er bosiddende i Grønland, og som pr. 1.april 1981 er ansat som stampersonel med henblik på at forrette tjeneste i Grønland, herunder i de ved Grønland anvendte inspektionskuttere, jf. § 11, stk.4., bibeholder den nuværende aflønningsform.
§ 86. Stampersonel, der aflønnes efter aflønningsform B, bevarer denne indtil anden aflønningsform begæres, dog senest ved kontraktens udløb.
§ 87. De i kundgørelsen fastsatte lønninger, tillæg m.v. har virkning fra 1.april 1989, med mindre andet er anført.
§ 88. Bestemmelserne træder i kraft den 1.april 1989.
§ 89. Kundgørelse for Forsvaret B.11-1987 sættes ud af kraft for personel af konstabel- og sergentgruppen af linien og reserven, elever samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, Centralforeningen for Stampersonel (CS).
P.M.V.
E.B.
A. Anholm
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om aflønning m.v. af konstabel- og sergentgruppen af linien og reserven, elever samt kontraktansatte officerer med pilotuddannelse, Centralforeningen for Stampersonel (CS).
Efter aftale med CS fastsættes følgende bestemmelser om aflønning
m.v.
1. kapitel: Omfang.
2. kapitel: Aflønning i elevtiden.
3. kapitel: Aflønning efter elevtiden.
4. kapitel: Aflønning m.v. under rådighedstjeneste.
5. kapitel: Aflønning af kontraktansatte officerer med pilotuddannelse.
6. kapitel: Generelle bestemmelser.
- Beregning og udbetaling af løn.
- Stedtillæg.
- Bonus.
- Pension.
7. kapitel: Arbejdstid, særlige ydelser og vederlag for overarbejde m.v.
- Militærtillæg.
- Døgntillæg m.v.
- Søtillæg.
- Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v.
- Flyvetillæg.
- Dykkertillæg.
- Aflønning m.v. under tjeneste ved FN-styrkerne i udlandet.
8. kapitel: Regulering m.v.
9. kapitel: Time- og dagpenge, kost og logi m.v.
10. kapitel: Flyttegodtgørelse m.v.
11. kapitel: Civiluddannelse.
- Daglig hen- og tilbagerejse mellem tjenestested og uddannelsessted.
- Ophold på/ved uddannelsesstedet.
- Flytning til uddannelsesstedet.
- Udgifter til undervisningsmidler.
12. kapitel: Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
1. kapitel.
Omfang.