Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dagpengeberettiget trods manglende fremmøde, idet medlemmet var på arbejde i de timer, han skulle møde frem
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om dagpengeberettiget trods manglende fremmøde, idet medlemmet var på arbejde i de timer, han skulle møde frem
Kommentarer m.v.
Selv om et medlem først mødte frem på arbejdsformidlingen dagen efter sin fremmødedag, blev han dog anset for berettiget til dagpenge, idet han var på arbejde i det tidsrum, han havde fået opgivet som mødetidspunkt.
Meddelelse om afgørelsen
Et medlem undlod at give fremmøde på arbejdsformidlingen på sin mødedag.
Han skulle møde den pågældende dag mellem kl. 9.00 og 11.00. Da han var på arbejde fra kl. 8.00 til 13.00, gik han ud fra, at han ikke skulle møde den dag.
Han henviste til, at han havde fået at vide, at han skulle overholde mødetidspunktet.
Arbejdsformidlingen havde bekræftet, at man har anmodet de ledige om at overholde dette tidspunkt, men dette gælder fuldtidsledige. Deltidsledige skal kunne fremmøde inden for arbejdsformidlingens åbningstid.
Kassen og direktoratet gav afslag på dagpenge, idet han ikke var fremmødt på sin mødedag.
Ankenævnet fandt medlemmet dagpengeberettiget, idet årsagen til det manglende fremmøde var, at pågældende var på arbejde mellem kl. 8.00 og 13.00, og at hans dagpengekort var påstemplet mødetidspunkt kl. 9.00 til 11.00.
Arbejdsdirektoratet, den 31. august 1990