Skrivelse om lønmæssig indplacering (Til alle frie grundskoler og private gymnasier med grundskoleafdeling)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om lønmæssig indplacering
(Til alle frie grundskoler og private gymnasier med
grundskoleafdeling)
De frie grundskoler er private, selvejende institutioner, og den enkelte skole er arbejdsgiver for skolens ansatte.
Det er derfor den enkelte skole, der som en betingelse for at få tilskud skal udregne og foretage lønmæssig indplacering af skolens leder og lærere mfl. Det er således den enkelte skoles ansvar, at den lønmæssige indplacering er korrekt.
Igennem mange år har Undervisningsministeriet som en praktisk ordning udført denne opgave på skolernes vegne. Men fra 1. januar 1991 kan ministeriet ikke længere påtage sig dette arbejde, der derefter må udføres af den enkelte skole selv.
Undervisningsministeriet forventer snarest at udsende et samlet regelsæt om lønanciennitet. Dette omfatter såvel folkeskolens regler som de regler, der er særlige for de frie grundskoler. Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler mv. vil i forbindelse med tilskudsberegningen foretage stikprøvekontrol.
Mange skoler vil antagelig være interesseret i, at denne opgave fortsat udføres centralt på skolernes vegne. Undervisningsministeriet har derfor drøftet dette spørgsmål med Frie Grundskolers Fællesråd, og FGF har erklæret sig villig til - via Vikarkassen for friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler m.v. - for de skoler, der måtte ønske det, at udføre denne opgave. Undervisningsministeriet anbefaler, at skolerne tilslutter sig ordningen.
Med venlig hilsen
Annelise Lund-Rasmussen
fm.
Ingen