Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1991

Bilag 1

Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990. Udeladt her. Der henvises til Z LBK nr 486 af 25/06/1990

Bilag 2

Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990. Udeladt her. Der henvises til Z BEK nr 512 af 04/07/1990

Bilag 3

Beløbssatser 1991

Stipendium og studielån (højeste beløb) pr.md. pr.12 mdr.

Stipendium hjemmeboende 1.881 kr. 22.572 kr.

Stipendium udeboende 3.135 kr. 37.620 kr.

Studielån 1.411 kr. 16.932 kr.

Egenindkomst

Fribeløb (egenindkomstgrænse)

Mdr. med støtte 3.135 kr. -

Mdr. uden støtte, men i uddannelse og

støtteberettiget

(fravalgt klip efter eget valg) 3.135 kr. -

- dog fravalgt op til 4 klip i videregående uddannelse 9.405 kr. -

Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget

som følge af

- orlov fra uddannelsen 9.405 kr. -

- ikke støtteberettigende

- praktik 9.405 kr. -

- studieinaktivitet 9.405 kr. -

- ikke under uddannelse 15.675 kr. -

- ikke dansk statsborger eller sidestillet med disse 15.675 kr. -

- anden offentlig støtte 15.675 kr. -

- under uddannelse, men mangler klip 15.675 kr. -

Dog

- Mdr. indtil kvartalet efter at være fyldt 19 år 3.135 kr. -

- Mdr. med dobbeltklip 0 kr. -

Egenformuegrænse - 104.505 kr.

Tillæg pr. barn - 14.735 kr.

Forældreindkomst (kun 18-årige)

Nedre grænse for maksimalt stipendium - 175.254 kr.

Øvre grænse for stipendium - 287.074 kr.

Fradrag pr. søskende - 18.602 kr.

Fradrag for kost og logi

Fradrag for kost og logi 1.202 kr. 14.424 kr.

Fradrag for kost alene 548 kr. 6.576 kr.

Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter

(maksimalt) 1.254 kr. 15.048 kr.

Overgangsordninger (påbegyndt videregående uddannelse før 15. marts 1988)

Studielån (udeboende - 22 år

før 15. marts 1988) 1.733 kr. 20.796 kr.

Statsgaranteret lån

(overskredet tiden for stipendium) - 49.535 kr.

Bilag 4

Stipendietabel (afhængig af forældreindkomster)

Støtte for 1991 for ansøgere på 18 år under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

---------------------------------------------- Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemme- udeboende indkomst- boende grundlag kr. pr. kr. pr. kr. måned måned ---------------------------------------------- 175254 1881 3135 176000 1869 3115 177000 1853 3088 178000 1837 3060 179000 1821 3033 180000 1805 3006 181000 1789 2979 182000 1774 2952 183000 1758 2925 184000 1742 2898 185000 1726 2870 186000 1710 2843 187000 1694 2816 188000 1678 2789 189000 1662 2762 190000 1646 2735 191000 1630 2708 192000 1614 2680 193000 1598 2653 194000 1582 2626 195000 1566 2599 196000 1551 2572 197000 1535 2545 198000 1519 2518 199000 1503 2490 200000 1487 2463 201000 1471 2436 202000 1455 2409 203000 1439 2382 204000 1423 2355 205000 1407 2328 206000 1391 2300 207000 1375 2273 208000 1359 2246 209000 1344 2219 210000 1328 2192 211000 1312 2165 212000 1296 2138 213000 1280 2110 214000 1264 2083 215000 1248 2056 216000 1232 2029 217000 1216 2002 218000 1200 1975 219000 1184 1948 220000 1168 1921 221000 1152 1893 222000 1136 1866 223000 1121 1839 224000 1105 1812 225000 1089 1785 226000 1073 1758 227000 1057 1731 228000 1041 1703 229000 1025 1676 230000 1009 1649 231000 993 1622 232000 977 1595 233000 961 1568 234000 945 1541 235000 929 1513 236000 913 1486 237000 898 1459 238000 882 1432 239000 866 1405 240000 850 1378 241000 834 1351 242000 818 1323 243000 802 1296 244000 786 1269 245000 770 1242 246000 754 1215 247000 738 1188 248000 722 1161 249000 706 1133 250000 690 1106 251000 675 1079 252000 659 1052 253000 643 1025 254000 627 998 255000 611 971 256000 595 943 257000 579 916 258000 563 889 259000 547 862 260000 531 835 261000 515 808 262000 499 781 263000 483 753 264000 467 726 265000 452 699 266000 436 672 267000 420 645 268000 404 618 269000 388 591 270000 372 563 271000 356 536 272000 340 509 273000 324 482 274000 308 455 275000 292 428 276000 276 401 277000 260 373 278000 245 346 279000 229 319 280000 213 292 281000 197 265 282000 181 238 283000 165 211 284000 149 183 285000 133 156 286000 117 129 287000 101 102 287073 100 100 287074 0 0 9. Stikordsregister Udeladt her.

Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1991

1. Nye regler for støtteåret 1991

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Hjemmeboende - udeboende

Stipendium

Studielån (lån 6)

Overgangsordninger for dem, der har begyndt

en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Forhøjet studielån

Statsgaranteret lån

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

Godkendelse af uddannelser

Godkendte ungdomsuddannelser

Godkendte videregående uddannelser

Løn under uddannelsen

Enkeltfagsundervisning

Uddannelser i udlandet

Studieophold i udlandet

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

Udlændinge

- Sydslesvigere

- Islandske statsborgere

- Flygtninge

- Indrejst sammen med forældre

- EF-borgere

- Nordiske statsborgere

Betingelser om erhvervsarbejde i Danmark

- Andre udlændinge

Betingelser om erhvervsarbejde og særlig

tilknytning til Danmark

- Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

- Særligt skema

Anden offentlig støtte

Studieaktivitet

- Melder sig ikke til prøve - melder fra

- Består ikke

- Sygdom

- Uddannelser med mødepligt

- Der ses bort fra perioder uden støtte

- Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående

uddannelse før 15. marts 1988

- Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Klippekortet

- Ungdomsuddannelse

- Videregående uddannelse

- Der kan ses bort fra 12 klip

- Dispensationer

- Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering

- Dobbeltklip

- Klippekortet

- Indplacering i klippekortsystemet

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående

uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående

uddannelse i perioden 15. marts 1988-31. juli 1989

Ansøgerens egne økonomiske forhold (fribeløbet)

- Egenindkomst

- Formueforhold

- Indkomstkontrol 1991. Tilbagebetaling af for meget

modtaget støtte. Syvprocent-tillæg

- For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

- Kontrol af tildelingsgrundlaget

Forældrenes økonomiske forhold, 18-årige ansøgere

- Indkomstgrundlaget

- Sådan gøres indkomstgrundlaget op

- Søskende

- Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

- Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

4. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

Oplysningspligt for støttemodtagere

Skæringstidspunkter

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1991

Fremtidig ansøgningsprocedure

Ansøgningsskema

Ansøgningsfrister

6. Forrentning og tilbagebetaling af lån

Lån 6 (studielån tildelt efter 1. januar 1991)

Lån 5 (studielån tildelt i perioden 1988/89 - 1990)

Lån 4 (statslån tildelt i perioden 1982/83 - 1987/88)

Statsgaranterede studielån

Lån 1 (statslån tildelt i perioden 1970/71 - 1974/75)

Lån 3 (lån, der blev tildelt sidste gang i støtteåret 1969/70)

7. Administrationen af su

SUstyrelsen

Uddannelsesinstitutionens opgaver

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Den kommunale ligningsmyndighed

Rådet for Uddannelsesstøtten

8. Bilagsdel

Bilag 1: Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte nr. 486 af 25. juni 1990

Bilag 2: Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte nr. 512 af 4. juli 1990

Bilag 3: Beløbssatser 1991

Bilag 4: Stipendietabel (afhængig af forældreindkomster)

9. Stikordsregister

1. Nye regler fra støtteåret 1991

Su-systemet er ændret på en række områder pr. 1. januar. Her beskrives kort de vigtigste ændringer

1. Fra og med den 1. januar 1991 vil støtteåret svare til kalenderåret (1. januar til 31. december). Su-kvartalerne følger nu kalenderårets kvartaler, dvs. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.

2. Støttesatser m.v. fastsættes som månedsbeløb.

3. Når en måneds støtte er udbetalt, er der brugt et klip. Det gælder, selv om støtten senere kræves tilbagebetalt eller tilbagebetales frivilligt.

4. Der skal ikke søges støtte hvert år. Den ansøgning, der er indsendt for perioden august - december 1990, vil normalt også danne udgangspunkt for støttetildelingen fra 1. januar 1991.

5. Støtte kan ikke søges med tilbagevirkende kraft. Det vil for eksempel sige, at hvis man afleverer sin ansøgning på uddannelsesinstitutionen i september måned får man tidligst støtte fra 1. september.

6. Hver den 1. januar vil SUstyrelsen lave en støtteberegning. Der udsendes ny støttemeddelelse til alle pr. denne dato. Den uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutionerne skal selv melde tilbage om eventuelle fejl eller ændringer i de anførte oplysninger.

7. I løbet af støtteåret kan den uddannelsessøgende søge om ændring af beregningsgrundlaget og kan frit fravælge støtte (klip).

Sidste frist for ændringer og støtteansøgninger er 1. oktober.

8. Forventet indkomst og formue indgår ikke i beregningsgrundlaget for den løbende støtte. Den uddannelsessøgende skal selv kontrollere, at der ikke udbetales for meget i støtte i forhold til egenindkomsten. Den uddannelsessøgende kan afpasse forholdet mellem egenindkomst, fribeløb og støtte ved at fravælge klip eller få stoppet udbetalingerne.

9. Kun stipendium i henhold til su-loven og renter af beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing medregnes ikke i indkomsten, og i formuen fragår kun beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing. I øvrigt medregnes alle indkomster, som er skattepligtige som personlig indkomst eller kapitalindkomst uden fradrag (bruttoindkomst).

Formuen gøres op pr. 31. december i støtteåret.

10. Indkomstkontrollen sker automatisk. Når støtteåret er gået, indhentes oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om støttemodtagers faktiske indkomst og formue i støtteåret, og eventuelt for meget udbetalt støtte kræves tilbagebetalt, hvis den fastsatte egenindkomstgrænse (=fribeløbet) er overskredet.

11. Det er egenindkomsten i hele kalenderåret, uanset støtteperiodens længde, der er afgørende. Det vil sige for eksempel også i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse eller ikke får støtte.

12. Fribeløbet er fastsat som et månedligt beløb, som varierer efter den uddannelsessøgendes situation. Den enkelte støttemodtagers fribeløb pr. måned opsummeres til et samlet fribeløb for hele støtteåret.

13. Beløb, som skal tilbagebetales som for meget udbetalt støtte (fm-gæld), tillægges syv procent, uanset om beløbet er tilbagebetalt helt eller delvist. For meget udbetalt støtte skal tilbagebetales, når styrelsen rejser krav, eller i afdrag over maksimalt 12 måneder. Beløb, der ikke straks betales, tillægges en rente på årligt seks procent over diskontoen i tilbagebetalingsperioden. Diskontoen var pr. 15. august 1990 otte og en halv procent. Gælden forrentes fra den 1. i måneden to måneder efter kravets fremsættelse.

14. Fra støtteåret 1991 indføres ny forrentning af studielån (lån 6) efter uddannelsens ophør. I uddannelsesti den forrentes gælden årligt med fire procent. Derefter forrentes gælden med en årlig rente svarende til den officielle diskonto plus et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

15. Der fastsættes en øvre tidsgrænse for den periode, man kan bruge klip i.

Klippene skal bruges inden for normeret studietid + to år.

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Statens uddannelsesstøtte består af to former for støtte

- stipendium og

- studielån

Den enkelte støttemodtager kan højest få

Udeboende kr. pr. md.

stipendium 3.135 kr.

studielån 1.411 kr.

Hjemmeboende

stipendium 1.881 kr.

studielån 1.411 kr.

De almindelige betingelser for at få uddannelsesstøtte fremgår af siderne 15-30. Støtteperioden er de måneder af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jfr. lovens § 7. Støtte kan ikke gives for mindre end en måned.

Den endelige tildeling af uddannelsesstøtte er endvidere afhængig af den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold, se side 31-35. Indtil udgangen af det kvartal, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år, tildeler styrelsen stipendier under hensyn til forældres indkomst- og formueforhold, se side 35-38.

Nedsættes stipendiet eller bortfalder det på grund af forældrenes indkomst- og formueforhold, se side 36, kan den uddannelsessøgende i stedet for det mistede stipendium få et studielån udover 1.411 kr. om måneden, eller fribeløbet kan forhøjes.

Om overgangsordninger for dem, der har påbegyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, se side 13.

Hjemmeboende - udeboende

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Uddannelsessøgende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hvert kvartal, som er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.

Når den uddannelsessøgende begynder på en ny uddannelse, kan der dog tildeles støtte som udeboende fra begyndelsen af uddannelsen, hvis den uddannelsessøgende den 1. i den måned, hvor uddannelsen begynder, er udeboende. Når der første gang søges støtte, eller når støtteudbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter den uddannelsessøgende under strafansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige.

Ændrer den uddannelsessøgende bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked, se side 39.

En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor støtte er modtaget som udeboende.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende er udeboende, uanset hvilken adresse den pågældende er tilmeldt i folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelser eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Stipendium

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til den uddannelsessøgendes postgirokonto eller konto i et pengeinstitut i Danmark. Stipendiebeløb på under 100 kr. om måneden falder væk.

Uddannelsessøgende, der betaler undervisningsafgift i forbindelse med uddannelsen, kan få yderligere et stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften. Stipendiet svarer til 85 procent af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 1.254 kr. om måneden. Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, aftrapper styrelsen stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se side 36.For uddannelsessøgende, som efter særlige regler opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter (f.eks. elever på søfartsskolerne og efg-elever på skolehjem) foretager styrelsen et fradrag i stipendiestøtten. Fradraget i den efter de almindelige regler beregnede stipendiestøtte er 1.202 kr. for gratis kost og logi og for gratis kost alene 548 kr. om måneden.Nedsættelsen sker også i ferieperioderne.

Der skal betales skat - B-skat - af stipendiet.

Der er ikke trukket skat af stipendiet, når det udbetales.

De uddannelsessøgende skal selv fortælle deres skattekontor, at de får stipendium, ellers risikerer de at skulle betale restskat i 1992 af det stipendium, som de får udbetalt i 1991.

I 1991 må den uddannelsessøgende som hovedregel have indtægter - stipendium og løn - på ialt ca. 25.000 kr., før der skal betales skat.

Studielån (lån 6)

Styrelsen udbetaler studielån forud i månedlige rater. Studielån på under 100 kr. pr. støttemåned falder væk.

Første udbetaling af studielån vil dog først ske ca. to uger efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i styrelsen, underskrevet af låntager.

Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis den uddannelsessøgende ikke har sendt gældsbrevet retur til styrelsen senest den 1. november 1991, eller hvis låntager har givet afkald på lånet.

Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet forrentes i uddannelsestiden med fire procent om året.

Derefter forrentes gælden med en årlig rente svarende til den officielle diskonto plus et procenttillæg, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Der beregnes rentes-rente. Diskontoen er pr. 15. august 1990 otte og en halv procent. Hvis udviklingen i renteniveauet taler for det, kan renten på fire procent ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede.

Uddannelserne skal være af mindst tre måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal ske til styrelsen.

Låntagere, der kun har studielån optaget efter den 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er hørt op.Låntagere, der har statslån og studielån optaget både før og efter 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er ophørt, dog tidligst 1. august.

I god tid før tilbagebetalingen skal begynde, får låntageren oplysninger fra SUstyrelsen om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse.

Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse.Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste syv år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang. Låntager kan aftale med styrelsen en kortere tilbagebetalingsperiode end syv år. En sådan aftale kan dog ikke indgås, før tilbagebetalingen er begyndt.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Forhøjet Studielån

Som en overgangsordning kan udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt er begyndt på en videregående uddannelse, få forhøjet studielånet op til 1.733 kr. om måneden. Ordningen bortfalder ved udgangen af juli måned 1993.

Statsgaranteret lån

Som en overgangsordning kan uddannelsessøgende, der begyndte en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, i indtil et år få statsgaranti for lån i pengeinstitutter på op til 49.535 kr. for et helt støtteår.

Statsgarantien er ikke afhængig af ansøgerens egenindkomst.

Ansøgerne skal dog opfylde betingelserne for at få støtte efter lovens § 7. De skal også have overskredet den tid, hvori de kan få stipendium. I forbindelse med afslutningen af en uddannelse kan garantien ydes i endnu højst et år.

Ordningen bortfalder ved udgangen af juli måned 1993.

Lånet optages i et pengeinstitut i Danmark og forrentes med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af pengeinstituttet.

Tilbagebetalingen skal normalt begynde et år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, se side 44.

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

En uddannelse skal, for at der kan ydes støtte til de pågældende uddannelsessøgende,

- være en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der gives på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

- være ulønnet, se dog side 17.

- være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

- være tilrettelagt som heltidsundervisning, se dog side 17.

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender ungdomsuddannelser, der er offentligt anerkendte, og videregående uddannelser, der ligeledes er offentligt anerkendte, som støtteberettigende.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til styrelsen af uddannelsesinstitutionen eller af den myndighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Godkendte ungdomsuddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende ungdomsuddannelser

almen voksenuddannelse

blomsterbinderkursus (Beder Gartnerskole)

edb-assistent (på handelsskoler)

enkeltfagsundervisning (heltidskursus til anerkendte eksaminer på folkeskole- og hf-niveau)

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2

farveriassistent

fodterapeut

folkeskole

gartnerfagets driftslederkursus (Beder Gartnerskole)

grundskolekursus (private)

gymnasiale suppleringskursus

gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (hf-kursus)

højere handelseksamen

højere teknisk eksamen

industrilaborant

konfektionsassistent

levnedsmiddelassistent

skibsassistent

skibskok

skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper 3.grad)

studenterkursus

teknikumuddannelsens adgangsprøve

teknisk assistent

teknisk tegner

tekstilassistent

vildtforvalter, Vildtforvaltningens

Skole, Kalø

værkstedsskoler/værkstedskurser

Godkendte videregående uddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende videregående uddannelser

afspændingspædagog

akademiingeniør

arkitekt

bevægelsespædagog

bibliotekar

billedkunst ved kunstakademierne

byggetekniker

byggeteknisk mesterskole

bygningskonstruktør

børnehave- og fritidspædagog

civilingeniør

datamatiker

design (Danmarks Design Skole og

Kolding Tekniske Skole)

dyrlæge (veterinær)

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroniktekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

ergoterapeut

erhvervsanalytiker

erhvervspilot (Skolen for luftfartsuddannelserne)

erhvervssproglige dagstudier (erhvervssproglig korrespondenteksamen/prøve med mindst 2 sprog, cand.ling. merc. og cand.interpret.-studiet)

erhvervsøkonomiske dagstudier (ha- og cand.merc.-studiet, erhvervsøkonomi/datalogi, erhvervsøkonomi/jura og erhvervsøkonomi/matematik, erhvervsøkonomi/sprog)

ernærings- og husholdningsøkonom

eurytmist

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fiskeskipper af 1. grad

fysioterapeut

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

gvs-mesterkursus

havebrugskandidat (hortonom)

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætslærer (Paul-Petersens institut)

jordemoder

journalist

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunstpædagog

laboratorietekniker

landbrugskandidat (agronom)

landinspektørlandmålingstekniker

ledende/instruerende hospitalslaborant

ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddeltekniker

levnedsmiddelvidenskab

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

markedsøkonom

maskinmester

maskintekniker

mejeriingeniør

mejeritekniker

mikroinstruktør

miljøtekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

pastoralseminariet

produktionstekniker

produktudvikler

revisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)

skibsfører

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialpædagog

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved urhus Universitet

sygeplejerske

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

teknikumingeniør

trætekniker

universiteternes kandidat- og magisteruddannelser

vvs-tekniker

Løn under uddannelsen

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af uddannelsen, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen.

Den del af de lønnede praktikperioder af en uddannelse, som efter sammenlægning af sådanne perioder er af mindre end en måneds varighed, er dog støtteberettigende.

Styrelsen bestemmer, i hvilke måneder der ikke udbetales støtte på grund af lønnet praktik. Styrelsen kan efter ansøgning godkende, at uddannelsessøgende, som i særlige tilfælde ikke får løn i praktikperioden, kan oppebære støtte, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Enkeltfagsundervisning

For at få uddannelsesstøtte skal uddannelsen som hovedregel være på heltid.

Nogle uddannelser anses for heltidsundervisning, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 undervisningstimer om ugen.

Det gælder

- almen voksenuddannelse

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) eller lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres.

Indgår der i undervisningen 15 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen som afholdt på folkeskoleniveau ved opgørelsen af forbrugt støttetid. Deltagerne skal følge hele undervisningen på samme kursus.

Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

Deltagerne i undervisningen på gymnasiale suppleringskurser skal følge undervisningen i mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Hvis den uddannelsessøgende har mindre end 16 timer, men samtidig er tilmeldt enkeltfagsundervisning på folkeskole- eller hf-niveau, kræves der mindst 20 ugentlige undervisningstimer.

Undervisningen betragtes dog kun som gymnasialt suppleringskursus, hvis denne undervisning omfatter mindst 15 ugentlige timer.

Uddannelser i udlandet

Styrelsen giver støtte til uddannelse i udlandet til danske statsborgere. Styrelsen godkender uddannelser i udlandet som støtteberettigende. For at en uddannelse i udlandet kan godkendes som støtteberettigende, skal de betingelser, der gælder for at godkende en uddannelse i Danmark, være opfyldt. Se side 15.

Når disse betingelser er opfyldt, kan styrelsen i følgende tilfælde godkende uddannelser i udlandet som støtteberettigende i hele uddannelsesforløbet

1) En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, kan godkendes som støtteberettigende, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller hvis den indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

2) En kompetencegivende uddannelse i det øvrige udland kan godkendes som støtteberettigende, hvis den opfylder de samme betingelser som gælder for, at en uddannelse i et andet nordisk land kan godkendes, og hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

I følgende tilfælde kan uddannelser i udlandet godkendes som støtteberettigende i indtil 2 år, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. De betingelser, der gælder for at godkende en uddannelse i Danmark, skal også være opfyldt

1) Kan hele uddannelsen tages i udlandet inden for 2 år, kan den godkendes som støtteberettigende. Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

2) En uddannelse, der træder i stedet for en dansk studentereksamen eller tilsvarende eksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kan godkendes som støtteberettigende i de sidste 2 år af uddannelsen.

3) Se om støtte i indtil to år til en del af en uddannelse under »Studieophold i udlandet« side 19.

Støtten til uddannelse i udlandet, herunder stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgift, gives i samme former, under samme betingelser og efter samme regler, som gælder for støtte til uddannelser i Danmark. Støttetiden i udlandet medregnes ved opgørelsen af den forbrugte støttetid. Udbetaling sker kun til postgirokonto eller pengeinstitut i Danmark.

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet indsendes til styrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Der kan ikke gives støtte til uddannelsessøgende, som får uddannelsesstøtte efter studielandets regler.

Klager over styrelsens afgørelser om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, Departementet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Klager over andre afgørelser vedrørende støtte til uddannelser i udlandet sendes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Studieophold i udlandet

Der kan gives uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet i højest to år.

Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, skal indsende ansøgning om godkendelse af studieopholdet som støtteberettigende til den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet.

Studierne skal kunne indgå som en del af uddannelsen i Danmark, og de skal kunne medføre en tilsvarende eller i overvejende grad tilsvarende nedsættelse af uddannelsestiden i Danmark.

Hvis den uddannelsessøgende ikke er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, kan studierne godkendes under samme betingelser, hvis den uddannelsessøgende ved en erklæring fra rette danske uddannelsesinstitution kan godtgøre, at betingelserne er opfyldt.

Hvis en uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, får stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften ved den danske uddannelsesinstitution, bortfalder dette stipendium under studieopholdet. Er studieopholdet i udlandet forbundet med betaling af undervisningsafgifter, gives der supplerende stipendier under samme betingelser som under uddannelse i Danmark.

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

SUstyrelsen giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra begyndelsen af kvartalet efter, at de er fyldt 18 år,

- hvis de er danske statsborgere eller ligestilles med danske statsborgere,

- hvis de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

- hvis de er studieaktive.

Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab, under uddannelse i Danmark.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte som danske statsborgere under uddannelse i Danmark

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, skal sammen med støtteansøgningen sende bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole, for at godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark. Kan den uddannelsessøgende ikke fremlægge et sådant bevis, vil styrelsen forelægge ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

Islandske statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov.

Flygtninge

Flygtninge - det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer - skal kun udfylde et almindeligt ansøgningsskema. Den uddannelsessøgende skal dog sende dokumentation fra Flygtningehjælpen eller socialforvaltningen med. Der skal ikke vedlægges Oplysningsskema for udlændinge.

Indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år, kan også få uddannelsesstøtte.

EF-borgere

Statsborgere fra de andre EF-lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere, i det omfang det følger af EF-retten.

Det betyder, at børn af EF-borgere kan få uddannelsesstøtte efter samme regler som danske statsborgere, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser.

Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.

Der kan også gives støtte til arbejdstagere fra de andre EF-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse. Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse i den forstand, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig sammenhæng. Kontinuitet kræves dog ikke, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag.

EF-borgere kan også få uddannelsesstøtte i henhold til de almindelige regler, som gælder for andre udlændinge end statsborgere fra de andre nordiske lande.

Nordiske statsborgere

Betingelser om erhvervsarbejde i Danmark

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande skal umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger støtte, have haft ophold i Danmark uafbrudt i to år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det ovenfor nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art

a) Registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse udover de oven for under 3) nævnte.

b) Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

c) Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

d) Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge

Betingelser om erhvervsarbejde og særlig tilknytning til Danmark

Andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan få støtte, hvis de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft ophold i Danmark i to år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde. Det er en betingelse, at opholdet og arbejdet har været sammenhængende.

De kan også få støtte, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende.

Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Andre udlændinge har heller ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Særligt Skema

Udlændinge, der ikke har fået uddannelsesstøtte før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde Oplysningsskema for UDLÆNDINGE. Skemaerne skal sendes samlet til SUstyrelsen.Flygtninge kan dog umiddelbart indgive ansøgning om uddannelsesstøtte. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen om, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og studielån.

Det gælder uddannelsessøgende, der for eksempel

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse i henhold til reglerne om arbejdstilbud til ledige.

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension

- er på efterløn

- får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2 i bistandsloven.

Uddannelsessøgende, der modtager supplerende hjælp i henhold til andre bestemmelser i bistandsloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

Bemærk, at hvis den uddannelsessøgende er i en støtteberettigende uddannelse, kan den pågældende normalt ikke få for eksempel arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp efter bistandsloven.

Studieaktivitet

Der kan kun tildeles uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er studieaktive.

Fra støtteåret 1989/90 blev der indført nye regler om studieaktivitet. For uddannelsessøgende i videregående uddannelse, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, gælder de hidtidige regler fortsat, se side 24. Efter de nye regler er en uddannelsessøgende studieaktiv, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der svarer til den forbrugte støttetid til den igangværende uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen skal løbende kontrollere den uddannelsessøgendes studiemæssige indsats i forhold til de for uddannelsen gældende bestemmelser, herunder ved deltagelse i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevering af opgaver m.v.

En uddannelsessøgende kan ikke oppebære uddannelsesstøtte i større takt end svarende til den konstaterede studiemæssige placering. Det følger heraf, at en uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver, normalt ikke betragtes som studieaktiv.

Melder sig ikke til prøve - melder fra

En uddannelsessøgende, som ikke tilmelder sig en foreskrevet prøve, eller som lader være med at gå op til en foreskrevet prøve, betragtes ikke som studieaktiv. Og støtten stoppes fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende er inaktiv.

Uddannelsesinstitutionen har derfor pligt til at konstatere, at uddannelsessøgende, der har tilmeldt sig en foreskrevet prøve, nu også deltager i prøven. Institutionen skal derefter hurtigst muligt indberette eventuel manglende deltagelse til styrelsen.

Når indberetningen er sket, kræver styrelsen for meget udbetalt støtte tilbagebetalt.

Består ikke

En uddannelsessøgende, som ikke består de foreskrevne prøver, kan få set bort fra den tid, der er brugt til prøverne, når den pågældendes støttetid skal gøres op.

Det kan ske inden for de 12 støttemåneder, der kan ses bort fra til studieskift/omprøver m.v. se side 26.

For at bevare sin studieaktivitet skal den uddannelsessøgende herefter gå op til reeksamination, eller hvis der ikke afholdes reeksamination til den førstkommende ordinære prøve.

Er de 12 måneder brugt i forvejen, betragtes den uddannelsessøgende som studieinaktiv. Det samme gælder, hvis den uddannelsessøgende omgående giver styrelsen meddelelse om, at han/hun ikke ønsker støtten udbetalt inden for de 12 støttemåneder.

Når støtte ikke (længere) kan udbetales inden for de 12 støttemåneder, betragter styrelsen den uddannelsessøgende som studieinaktiv, og styrelsen standser udbetalingen. For meget modtaget støtte skal tilbagebetales.

I uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe til en prøve, er den uddannelsessøgende stillet, som om en prøve ikke er bestået, hvis uddannelsesinstitutionen råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Den uddannelsessøgende betragtes fortsat som studieaktiv, hvis han/hun består den væsentligste del af flere foreskrevne prøver, kurser og lignende samtidigt. Det kræver dog, at uddannelsesinstitutionen skønner, at den pågældende kan tage den manglende del, uden at uddannelsesforløbet forsinkes.

Sygdom

En uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte frem til en sygeeksamen. Det kræver dog, at den uddannelsessøgende har meldt fra til den oprindelige prøve på grund af sygdom, og at sygdommen er dokumenteret med en aktuel lægeerklæring, der er udstedt i umiddelbar forbindelse med sygdommen.

Går den uddannelsessøgende ikke op til sygeeksamen, eller går den uddannelsessøgende op, men ikke består, er retningslinierne de samme som ved almindelige prøver.

Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den uddannelsessøgende vil herefter kun fortsat kunne få uddannelsesstøtte, hvis han/hun ud over at gå op til den manglende prøve, også deltager i foreskrevne prøver, som er nødvendige for, at uddannelsen kan afsluttes til normeret tid.

Uddannelser med mødepligt

En uddannelsessøgende, der ikke deltager i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid, betragtes som inaktiv.

Der ses bort fra perioder uden støtte

En uddannelsessøgende kan kun få støtte i perioder, hvor uddannelsesinstitutionen betragter den pågældende som studieaktiv. Ved bedømmelse af, om en uddannelsessøgende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip.

Perioder, der er set bort fra inden for de 12 støttemåneder, som kan bruges til studieskift/omprøver m.v., medregnes heller ikke. Der ses også bort fra perioder, hvor der på grund af sygdom, rådsarbejde, udførelse af videnskabeligt arbejde og andre særlige forhold er dispenseret fra støttetidsreglerne, og fra perioder, hvor den uddannelsessøgende på grund af særlige omstændigheder har fået uddannelsesstøtte i en praktikperiode, der sædvanligvis er lønnet.

Specielt med hensyn til arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, gælder, at det kan sidestilles med studieaktivitet i indtil et år.

Eksempel: En uddannelsessøgende har ved fravalg af støttetid eller på grund af uforbrugt støttetid opsparet tre måneders klip. En prøve skal ifølge studieplanen bestås. Deltager den uddannelsessøgende ikke i prøven, kan støtteudbetaling fortsætte i tre måneder, hvorefter den straks standses. Først når prøven er bestået, kan støtteudbetaling på ny finde sted.

Det skal understreges, at der ikke må ske forbrug af støttetid i større takt end den konstaterede studieaktivitet.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

For uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, gælder de hidtidige regler om studieaktivitet stadigvæk. Det vil sige, at de betragtes som studieaktive, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Institutionen skal begrunde meddelelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende besked om indberetningen, så den uddannelsessøgende har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Den uddannelsessøgende skal samtidig have at vide, at støtten bliver stoppet med virkning fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende er blevet inaktiv, hvis styrelsen følger institutionens indstilling. Søger en uddannelsessøgende støtteudbetalingen genoptaget på et tidspunkt, hvor der har været afholdt prøver, men hvor resultatet af prøverne endnu ikke foreligger, skal ansøgningen indsendes på normal vis. Så snart uddannelsesinstitutionen kender prøveresultaterne, tages der stilling til spørgsmålet, om den uddannelsessøgende fortsat kan betragtes som studieaktiv, eller om der skal ske indberetning til styrelsen om studieinaktivitet.

Uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse eller studier i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet. Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, skal dog sende meddelelse til den danske uddannelsesinstitution, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

Klippekortet

Fra støtteåret 1989/90 blev støttetiden fastlagt i reglerne om klippekortet.

Reglerne giver de uddannelsessøgende mulighed for selv at bestemme støttens placering inden for studieforløbet, se side 27.

Den uddannelsessøgende får første gang, der søges støtte til en ny uddannelse, som udgangspunkt tildelt et antal »klip« (støttemåneder) svarende til den normerede studietid for uddannelsen. Der sker en omregning af de normerede studietider til månedsklip. Ved omberegningen er der taget hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august måned, hvis uddannelsen begynder i september, og at der ikke udbetales støtte for juli måned, hvis uddannelsen afsluttes i juni.

Ved opgørelse af den normerede studietid fratrækkes perioder med lønnet praktik, hvis de udgør 1 måned eller mere af hele uddannelsen.

Styrelsen kan dog godkende, at uddannelsessøgende, som i særlige tilfælde ikke får løn i praktikperioden, efter ansøgning kan oppebære støtte. I disse tilfælde sker der en tilsvarende forlængelse af støttetiden.

Et klip svarer til udbetaling af en måneds støtte. Dette gælder også, selv om støtten er reduceret p.g.a. forældreindkomsten, og selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter støtteårets udløb, eller frivilligt tilbagebetales.

Klip, der er brugt til tidligere afbrudt eller afsluttet uddannelse, medregnes ved opgørelsen af støttetiden i den igangværende uddannelse. Dog medregnes klip brugt til undervisning på folkeskoleniveau ikke. I videregående uddannelse medregnes klip brugt i ungdomsuddannelse ikke.

Der medregnes også perioder med uddannelsesydelse for uddannelsessøgende, der begyndte en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. Perioder med fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 medregnes også som forbrugte »klip«. For uddannelsessøgende i videregående uddannelse sker der dog ikke fradrag for uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse, der er modtaget til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der sker ikke fradrag for uddannelsesydelse fra arbejdsløshedskasserne og fast revalideringsydelse brugt på folkeskoleniveau, medmindre den uddannelsessøgende er i gang med en uddannelse på folkeskoleniveau.Til gennemførelse af prøveforberedende enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau, kan der højst gives støtte i 35 måneder. Der kan også gives op til 35 måneders støtte til gennemførelse af enkeltfagsundervisning på hf-niveau.

Der kan kun ydes støtte fra den uddannelsessøgendes optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den normerede studietid for uddannelsen med tillæg af 24 måneder. Denne periode kan dog forlænges på grund af bevilget orlov, praktikperioder, som ikke indgår i den normerede studietid, sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, rådsarbejde og arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold. Begrænsningen gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse før 1. august 1990.

Styrelsen kan bestemme, at der ved beregning af støttetiden for uddannelsessøgende skal tages hensyn til uddannelsesstøtte, der er oppebåret efter færøske eller grønlandske regler.

Ungdomsuddannelse

I ungdomsuddannelser regnes både forbrug i tidligere ungdomsuddannelser og i tidligere videregående uddannelse med ved opgørelsen af støttetiden til den nuværende uddannelse. Det er dog kun klip brugt efter 1. august 1989, der kommer med i opgørelsen.

Inden for ungdomsuddannelserne findes der dog nogle sædvanlige uddannelsesforløb, der betragtes som samlede uddannelsesforløb. Det har den virkning, at der kan gives støtte i hele forløbet.

Det drejer sig om følgende uddannelsesforløb

Erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2 og en af følgende uddannelser

- Edb-assistent

- Laborant

- Levnedsmiddelassistent

- Teknisk assistent

- Teknisk tegner

- Farveriassistent

- Tekstilassistent

- Trikotageassistent

- Konfektionsassistent

- Højere Handelseksamen (HH) eller

- Højere Teknisk Eksamen (HTX)

Skibsassistent og en af følgende uddannelser

- Kystskipperuddannelsen

- Fiskeskipperuddannelsen

- Skibskokuddannelsen

Videregående uddannelse

I videregående uddannelser medregnes klip brugt i ungdomsuddannelser ikke. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, og som ikke har søgt støtte efter 1. august 1989, skal indplaceres i klippekortet, se side 30.

Styrelsen kan godkende, at der for en gruppe af uddannelsessøgende bruges en anden støttetid for en deleksamen eller for et helt studium end den normale, når studietiden for disse uddannelsessøgende er forlænget på grund af ganske særlige forhold, f.eks. ændringer i studieplanerne, kødannelser og lignende.

Der kan ses bort fra 12 klip

Ved opgørelsen af støttetiden kan der ses bort fra 12 støttemåneder i ungdomsuddannelse og 12 støttemåneder i videregående uddannelse.

Der kan ses bort fra de 12 støttemåneder, hvis de er brugt til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses bort fra støttetid brugt til den første afbrudte ungdomsuddannelse og til den første afbrudte videregående uddannelse. Der kan også inden for de 12 støttemåneder ses bort fra støtte brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået.

Ved uddannelser, hvor der ikke holdes prøve, kan der ses bort fra støtte brugt til at gennemføre uddannelsesperioder, som den uddannelsessøgende er blevet pålagt at gå om. Det samme gælder i uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe, hvis uddannelsesinstitutionen i overensstemmelse med gældende regler råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Inden for de 12 støttemåneder kan der i ungdomsuddannelser yderligere ses bort fra støttetid forbrugt til adgangsgivende kurser.

Det drejer sig om værkstedskurser, der er adgangsgivende til videregående uddannelser, gymnasiale suppleringskurser og teknikumingeniøruddannelsens adgangskursus.

I videregående uddannelse kan der inden for de 12 støttemåneder ud over støttetid brugt til studieskift og omprøver ses bort fra støtte oppebåret i perioder med forældreafhængig støtte.

Dispensationer

SUstyrelsen har mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne.

Der kan ses bort fra forbrugt støttetid, hvis studier har været udelukket af særlige forhold som for eksempel rådsarbejde eller lignende i indtil et år, sygdom, graviditet, fødsel eller videnskabeligt arbejde. Det er dog en betingelse, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold.

Styrelsen kan endvidere forlænge støttetiden, hvis der foreligger andre særlige forhold. Styrelsen kan godkende, at der ikke sker medregning af støttetid brugt i en videregående uddannelse, der er umiddelbart adgangsgivende til en anden videregående uddannelse.

Ved uddannelser, hvor den almindelige adgangsbetingelse er studenter-, højere forberedelses- eller højere handelseksamen, og hvor den uddannelsessøgende har en af disse eksaminer, kan der ikke ses bort fra en tidligere videregående uddannelse.

Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering

Den uddannelsessøgende kan selv bestemme, hvornår der skal udbetales støtte (bruges klip) i perioder, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Det er kun de måneder, hvor der udbetales støtte, som medregnes som forbrugte klip.

Dobbeltklip

Er en videregående uddannelse normeret med en studietid på mere end 48 støttemåneder, kan den uddannelsessøgende anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 støttemåneder af uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis den uddannelsessøgende har klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover har opsparet et antal klip. Hvis den uddannelsessøgende ikke har klip nok til, at der kan udbetales dobbeltklip i hele perioden, udbetales dobbeltklippene i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Det er kun klip, som er opsparet efter den 1. august 1989, som kan bruges til dobbeltklip. Der kan spares klip op på følgende måde

- Fravalg af støtte.

- Undladelse af at søge støtte i et støtteår efter indplaceringen (herunder orlovsperioder og perioder med inaktivitet).

- Tilbagebetaling i støtteårene 1989/90 og 1990 inden for de gældende frister (for 1989/90 var det 2. april 1990 og for efteråret 1990 var det 1. oktober 1990) af hele den modtagne støtte, der er tildelt for den pågældende støtteperiode.

- Gennemførelse af uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er konstateret afkortet med efter 1. august 1989.

For studerende, der har påbegyndt den første støtteberettigende uddannelse efter 15. marts 1988, gælder

at der kun kan gives dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip - inklusive dobbeltklip til den igangværende uddannelse - derved ikke overstiger det antal månedsklip, som uddannelsens normerede støtteberettigende studietid er konverteret til.

Den normerede studietid kan dog forhøjes med de klip, der er tildelt ved dispensation fra støttetidsreglerne. Se side 27.

Klippekortet I ungdomsuddannelser I videregående uddannelser --------------------------------------------------------------------- Hvor lang tid kan Svarende til Svarende til der ydes støtte? normeret studietid normeret studietid --------------------------------------------------------------------- Hvad medregnes? Klip brugt i tidligere Klip brugt i tidligere uddannelser (både videregående uddannelser ungdomsuddannelser og videregående ud dannelser) kun klip brugt efter 1. august 1989 medregnes --------------------------------------------------------------------- Der kan ses bort Første studieskift Første studieskift fra 12 støtte- (inden for de første (inden for de første måneder brugt til 12 måneder) 12 måneder) Prøver der ikke er Prøver der ikke er bestået bestået Adgangsgivende Støtte i periode med kurser forældreafhængig støtte --------------------------------------------------------------------- Der kan dispen- Sygdom/graviditet Rådsarbejde seres ved for- m.v. Sygdom/graviditet sinkelse på videnskabeligt arbejde grund af m.v. --------------------------------------------------------------------- Kan der fra- Der kan frit Der kan frit vælges støtte? fravælges støtte fravælges støtte --------------------------------------------------------------------- Kan der udbetales Nej Ja, inden for de sidste dobbeltklip? 12 måneder af uddannel sen i uddannelser på mere end 48 måneder ---------------------------------------------------------------------

Indplacering i klippekortsystemet

SUstyrelsen indplacerer uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, i klippekortsystemet således

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, indplacerer styrelsen i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid plus et år med fradrag af indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse og ved en eventuelt afsluttet eller afbrudt støtteberettigende videregående uddannelse, uanset om den pågældende har fået uddannelsesstøtte. Indplaceringen sker på grundlag af forholdene på det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende søger om støtte første gang efter 1. august 1989.

Ved indplaceringen kan der ses bort fra indskrivningsperioder efter de retningslinier, som er nævnt på side 27.

Reglen om, at der kan ses bort fra 12 støttemåneder brugt til studieskift omprøver m.v. gælder dog ikke her.

Der ses desuden bort fra perioder med orlov og fra perioder med lønnet praktik i tidligere uddannelser. Perioder med lønnet praktik i den igangværende uddannelse regnes med.

Der ses endvidere bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har kunnet få støtte, fordi den pågældende ikke har været studieaktiv.

Der kan i det samlede studieforløb højst ses bort fra 3 år på grund af inaktivitet.

Styrelsen kan godkende, at der ses bort fra perioder med erhvervsarbejde, aftjening af værnepligt eller manglende børnepasningsmuligheder. Forudsætningen er, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold. Den uddannelsessøgende må ikke have fået støtte i de nævnte perioder, heller ikke statsgaranteret lån.

Hvis der, i henhold til de hidtil gældende retningslinier, tidligere er set bort fra indskrivningsperioder, lægges disse dispensationer til grund ved indplaceringen.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988 - 31. juli 1989

Uddannelsessøgende, der begyndte den første videregående uddannelse i perioden den 15. marts 1988 til den 31. juli 1989, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til normeret studietid.

SUstyrelsen trækker dog perioder fra, hvor den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse og til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Der trækkes også perioder fra, hvor den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige til videregående uddannelser, der er begyndt efter den 13. december 1988. Perioder med fast revalideringsydelse efter bistandsloven til en videregående uddannelse trækkes også fra.

I forbindelse med indplaceringen i klippekortet kan der ses bort fra støttetid i det omfang, det fremgår af side 26 og 27.

Ansøgerens egne økonomiske forhold (fribeløbet)

Den endelige tildeling af stipendium og studielån afhænger af den uddannelsessøgendes egne indkomst- og formueforhold i støtteåret.

I den støtte, som den uddannelsessøgende får tildelt i første omgang, er der ikke i beregningsgrundlaget taget hensyn til indkomst og formue. Stipendium og studielån udbetales med de højeste månedlige støttesatser afhængig af, om den pågældende er ude- eller hjemmeboende, er afhængig af forældreindkomst m.v., men uden hensyn til indkomst og formue. Det er ikke længere muligt at søge om at få nedsat det løbende månedlige stipendium eller studielån som følge af forventet høj indkomst og formue.

Støttemodtageren har selv ansvaret for at regulere udbetalingen af stipendium og studielån i støtteåret. Den uddannelsessøgende skal tilpasse støtteudbetalingerne til sin egenindkomst og sit fribeløb ved at få stoppet udbetalingen af støtte eller fravælge klip. Fravælger den uddannelsessøgende klip, stopper udbetalingen af både stipendium og studielån. Hvis den uddannelsessøgende fra starten af støtteåret ved, at han/hun tjener mere end fribeløbet, skal den uddannelsessøgende fravælge klip, så udbetalingen afpasses. Det samme gælder, hvis formuen er så høj, at formuetillægget sammen med en eventuel indkomst udgør mere end fribeløbet.

Når støtteåret er gået, foretager styrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde den uddannelsessøgendes indkomst- og formueforhold i støtteåret med fribeløbet.

Styrelsen indhenter oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst i kalenderåret 1991 og formue pr. 31. december 1991 direkte fra Told- og Skattestyrelsen, og på grundlag heraf opgør styrelsen egenindkomsten.

Fribeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, som styrelsen har registreret i støtteregistret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra den uddannelsessøgende selv om den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige forhold i støtteåret, herunder i perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har været under uddannelse eller ikke har fået støtte.

Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, som indgår i den uddannelsessøgendes personlige indkomst og kapitalindkomst uden fradrag af nogen art (bruttoindkomsten). Stipendium efter SU-loven og renter af beløb opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing indgår ikke i ansøgerens indkomst.

I egenindkomsten indgår også et formuetillæg på 75 pct. af den del af den uddannelsessøgendes skattepligtige formue, som overstiger 104.505 kr. pr. 31. december 1991. Beløb, som ansøgeren har opsparet i henhold til loven om uddannelsesopsparing, indgår ikke i formuen. Det er egenindkomsten i hele støtteåret, uanset støtteperiodens længde, der er afgørende. Det vil sige for eksempel også indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse eller ikke får støtte.

Fribeløbet er det beløb, som man højest må have i egenindkomst (se ovenfor) ved siden af støtten. Overskrides fribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse.

Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, og beløbet varierer efter den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situation. Støttemodtagers fribeløb pr. måned sammenlægges til et samlet fribeløb for hele støtteåret.

Er en uddannelsessøgende for eksempel i uddannelse hele året med støtte, kan fribeløbet højst udgøre 12 x 3.135 kr. = 37.620 kr. Ud fra det samlede fribeløb foretager styrelsen den endelige støttetildeling. Fribeløbet sammensættes således: Beløb pr. måned

Mdr. med støtte 3.135 kr.

Mdr. uden støtte, men

- i uddannelse og støtte berettiget (fravalgt klip efter eget valg) 3.135 kr.

- dog op til 4 klip i videre- gående uddannelse 9.405 kr.

Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af

- orlov fra uddannelsen 9.405 kr.

- lønnet praktik som en del af uddannelsen 9.405 kr.

- studieinaktivitet 9.405 kr.

- ikke under uddannelse 15.675 kr.

- ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 15.675 kr.

- anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne 15.675 kr.

- den længste støttetid er brugt (mangler klip) 15.675 kr.

Dog

- Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 19 år 3.135 kr.

- Mdr. hvor den uddannelses- søgende får dobbeltklip 0 kr.

Styrelsen forhøjer fribeløbet med 14.735 kr. om året for hvert af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn, som er under 18 år. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer styrelsen fribeløbet for hele året.

Den uddannelsessøgende kan få forhøjet fribeløbet, hvis han/hun har modtaget legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje, og som er skattepligtige og derfor tages med i den uddannelsessøgendes indkomst, med et beløb, der svarer til legatet. Ansøgning herom skal sendes til SUstyrelsen.Styrelsen kan også efter ansøgning forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar, som indgår i den uddannelsessøgende indkomst. Fribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til det udbetalte.

Skal nævnte legater m.m. og engangsudbetalinger regnes med i den uddannelsessøgendes skattepligtige formue, og overstiger formuen dermed grænsen på 104.505 kr., kan SUstyrelsen efter ansøgning forhøje fribeløbet med 75 pct. af det beløb, hvormed legatet eller engangsudbetalingen har medført en stigning af den skattepligtige formue ud over formuegrænsen.

Er egenindkomsten højere end fribeløbet, nedsætter styrelsen stipendiet og eventuelt studielånet, og det for meget udbetalte kræves tilbagebetalt.

Først nedsættes stipendium krone for krone med det overskydende beløb. Er stipendiet ikke dækkende, nedsættes dernæst studielånet.

Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højest muligt studielån. Er der givet supplerende studielån til 18-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det supplerende studielån krone for krone med det overskydende beløb. Derefter sker nedsættelsen, hvis det supplerende lån ikke er dækkende, efter de almindelige regler.

Egenindkomst

Den uddannelsessøgendes indkomst er enhver positiv personlig indkomst eller kapitalindkomst uden fradrag - det vil sige bruttoindkomst - efter de skatteretlige regler. Særlig indkomst efter de skatteretlige regler indgår ikke i egenindkomsten.

Su-stipendium og renter af beløb, som den uddannelsessøgende har sparet op på en uddannelseskonto i henhold til loven om uddannelsesopsparing, indgår ikke i indkomsten. Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i egenindkomsten.

Eksempler på indkomster, der indgår i egenindkomsten

- Indkomst fra ansættelsesforhold

- indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

- indkomst som medhjælpende ægtefælle

- rente eller udbytte

- indtægt af udlejning af fast ejendom eller løsøre

- arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

- fast revalideringsydelse

Legater og stipendier, bortset fra su-stipendier, indgår i egenindkomsten, hvis de er skattepligtige. Styrelsen kan efter ansøgning forhøje fribeløbet tilsvarende.

Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar indgår også i indkomsten, hvis de er skattepligtige, men styrelsen kan efter ansøgning forhøje fribeløbet tilsvarende.

Hvis den uddannelsessøgende er selvstændig erhvervsdrivende, indgår der dog fradrag i erhvervsindkomsten for de udgifter, der følger af at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter de skatteretlige regler, dog eksklusive renteudgifter. Fradrag for renteudgifter vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed tages kun med, hvis den uddannelsessøgende beskattes efter virksomhedsskattelovens regler. Et eventuelt underskud kan ikke modregnes i anden indkomst.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes som hovedregel efter de skatteretlige regler på det tidspunkt, hvor den er tjent, uanset hvornår pengene er udbetalt.

Det er den samlede indkomst i hele året uanset støtteperiodens længde, der indgår.

Eksempler på beløb, som ikke indgår

- Stipendium fra SU

- studielån

- renter af beløb på en uddannelseskonto i henhold til lov om uddannelsesopsparing

- boligsikring

- børnetilskud

- supplerende hjælp i henhold til bistandsloven.

Formueforhold

Den uddannelsessøgendes formue er den skattepligtige formue - nettoformue. Beløb sparet op i henhold til loven om uddannelsesopsparing skal ikke regnes med i formuen. Af det beløb, hvormed den udddannelsessøgendes skattepligtige formue (formueposter minus gældsposter) pr. 31. december 1991 overstiger 104.505 kr., lægges 75 pct. til indkomsten.

Fordelingen af formue- og gældsposter mellem ægtefæller, herunder fast ejendom, (hus, ejerlejlighed m.m.) er den samme, som skattemyndighederne lægger til grund.

Opgørelse af formue i fast ejendom (hus, ejerlejlighed m.m.) sker altid på grundlag af ejendomsværdien ifølge den årsregulering/årsomvurdering, der forelå ved udgangen af 1991.

Andelslejlighed indgår med den regulerede nettoværdi af andelsbeviset ifølge foreningens årsregnskab, opgjort pr. 31. december 1991.

Obligationer og aktier regnes med til kursværdien.

Det nettoformuebeløb, som indgår i egenindkomsberegningen, er det beløb, som skattemyndighederne har opgjort pr. 31. december 1991.

Indkomstkontrol 1991.

Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Syvprocent-tillæg

Efter støtteårets udløb indhenter styrelsen oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om støttemodtagerens indkomst og formue i støtteåret. Oplysningerne indhentes i midten af 1992, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1991.

Har den uddannelsessøgende tjent for meget, det vil sige fribeløbet er overskredet, vil styrelsen kræve den for meget udbetalte støtte tilbagebetalt. Om nedsættelse af stipendium og studielån, se side 32 og 33.

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets udgang, at den uddannelsessøgende har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, tillægger styrelsen det for meget udbetalte beløb syv procent. Det sker, uanset om den uddannelsessøgende har betalt beløbet helt eller delvist tilbage.Konstaterer styrelsen i løbet af støtteåret, at den uddannelsessøgende har fået for meget udbetalt i uddannelsesstøtte på grund af, at støttebetingelserne ikke længere er opfyldt, for eksempel fordi den uddannelsessøgende har afbrudt sin uddannelse, tillægger styrelsen ikke det for meget modtagne stipendium syv procent.

Det for meget udbetalte stipendium og studielån inklusive de syv procent skal tilbagebetales senest den 1. i måneden, to måneder efter styrelsen har fremsat kravet. Kan den uddannelsessøgende ikke betale det hele på en gang, kan pågældende få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 12 måneder. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. Ydelsen pr. måned kan dog ikke være lavere end 200 kr.

Er gælden ikke betalt efter 12 måneder, opkræves det resterende beløb straks.

Den uddannelsessøgende kan søge styrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen helt eller delvist, hvis han på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Betaler den uddannelsessøgende ikke hele beløbet med syvprocent-tillægget tilbage med det samme, tillægger styrelsen beløbet en rente på den officielle diskonto med tillæg af seks procent. Diskontoen er pr. 15. august 1990 otte og en halv procent. Gælden forrentes fra den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet. Styrelsen beregner rentes-rente.

Har den uddannelsessøgende fået udbetalt for meget støtte, har pågældende brugt det tilsvarende antal klip, selvom beløbet kræves tilbagebetalt.

Betaler den uddannelsessøgende ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde noget af den uddannelsessøgendes løn m.v. tilbage.

Styrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsregister modregne gælden i for eksempel overskydende skat.

Hver rykkergiro, styrelsen sender, koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelsen af gælden koster 100 kr. i gebyr.

For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991, skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Hvis støttemodtageren ikke kan betale gælden, incl. evt. syvprocent-tillægget, straks, når kravet fremsættes, kan styrelsen ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden. Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1% over den til enhver tid gældende diskonto. Styrelsen beregner rentes-rente.

I øvrigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat m.v. i tilfælde af manglende eller for sen betaling.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte uddannelsessøgende fik støtte på, er korrekt. Til det brug får styrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og cpr.-registret.

Støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige om pågældende bor hos forældrene eller ej - undersøger styrelsen ligeledes ved at få oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

Forældrenes økonomiske forhold. 18-årige ansøgere

Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, er tildelingen af stipendier afhængig af ansøgers forældres samlede indkomstgrundlag.

SUstyrelsen kan tildele maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag ikke overstiger 175.254 kr. Ved højere korrigeret indkomstgrundlag aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved et korrigeret indkomstgrundlag på 287.074 kr. Se i øvrigt tabellen bilag 4.

Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes indkomstgrundlag. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder stipendiet helt, kan den uddannelsessøgende som udeboende få et lån på op til 4.546 kr. om måneden og som hjemmeboende op til 3.292 kr. om måneden.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

Bortfalder stipendiet (3.135 kr. om måneden) helt, og der kun søges forhøjet studielån på 1.000 kr., forhøjes fribeløbet med 2.135 kr. om måneden, d.v.s. at der i alt må tjenes 5.270 kr. om måneden (3.135 kr. + 2.135 kr.). Hvis der tjenes mere end fribeløbet, nedsættes studielånet tilsvarende, indtil studielånet når ned på 1.411 kr. om måneden. Derefter sker nedsættelsen efter de almindelige gældende regler. Se side 32 og 33.

SUstyrelsen lægger begge forældres indkomstgrundlag sammen, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteåret.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separeret, og har de samtidig ikke fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteåret, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning.

Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, anvender styrelsen indkomstgrundlaget for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med vedkommende, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Indkomstgrundlaget

Når styrelsen beregner den forældreafhængige støtte i 1991 bruges indkomstgrundlaget for 1991.

Indkomstgrundlaget for 1991 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1989. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Told- og Skattestyrelsen.

For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

Sådan gøres indkomstgrundlaget op

Indkomstgrundlaget er summen af den personlige indkomst, den positive (netto) kapitalindkomst og eventuelt et beregnet formueafkast. De to første beløb fremgår af årsopgørelsen for 1989, medens det beregnede formueafkast kun anføres på støttemeddelelsen fra styrelsen. Der vil kun kunne blive tale om et beregnet formueafkast, hvis der pr. 31. december 1989 er opgjort en formueskattepligtig værdi af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil i så fald blive beregnet som 10 procent af summen af disse formuebeløb, minus det faktiske afkast i 1989 af samme formuegoder og minus evt. negativ kapitalindkomst i 1989. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til 0.

Der sker modregning mellem ægtefæller.

Søskende

Har den uddannelsessøgende søskende, der er under 18 år, fradrages i forældrenes indkomst 18.602 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgerens forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Den uddannelsessøgende skal søge særskilt om at få lagt den aktuelle forældreindkomst til grund ved støtteberegningen.

Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden, og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget og med tillæg af positiv kapitalindkomst og beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget for 1991.

Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

Ændrer forholdene sig for ansøgerens forældre i løbet af støtteperioden, kan SUstyrelsen efter ansøgning ændre den tildelte støtte i følgende tilfælde

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) En forældres død, hvis dette indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Ændrer skattemyndighederne forældrenes indkomstgrundlag for 1991, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

4) Der sker en forhøjelse af antallet af den uddannelsessøgendes søskende.

Ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har som hovedregel tidligst virkning fra kvartalet efter begivenhedens indtræden. I de under 3 og 4 nævnte tilfælde sker reguleringen dog fra støtteårets begyndelse.Den uddannelsessøgende skal bede styrelsen om at ændre støtten på et særligt skema, som udleveres på uddannelsesinstitutionen.

4. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

SUstyrelsen kan regulere støtten i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtageren bliver udeboende i stedet for hjemmeboende.

2) Den uddannelsessøgendes fritagelse for betaling af opholdsafgifter bortfalder hel eller delvist.

3) Den uddannelsessøgende, der tidligere har fået tildelt stipendium, ønsker nu også studielån.

Den uddannelsessøgende skal dog først udfylde et særligt ansøgningsskema, som udleveres på uddannelsesinstitutionen. Det skal også afleveres her igen. Institutionen sender skemaet til styrelsen.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte eller om at få ændret sin tildeling af uddannelsesstøtte, skal give alle de oplysninger, som er nødvendige for støttetildelingen om sine forhold. Oplysningerne, der afgives under strafansvar, afgives på ansøgningsskemaet.

Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til SUstyrelsen via uddannelsesinstitutionen.

Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

- orlov fra uddannelsen

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

- ændring i boligstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven

- hel eller delvis fritagelse for at betale opholdsudgifter på kostskoler, skolehjem m.v.

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsatte grænse.

Skæringstidspunkter

Følgende ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har først virkning fra kvartalet, efter ændringen er sket

- ændring af bopælsstatus

- væsentlig ændring i forældrenes indkomstgrundlag

- hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Ved flytning den første i kvartalet gælder ændringen dog fra dette tidspunkt. »vrige ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har virkning fra den 1. i en måned, hvis ændringen er sket fra dette tidspunkt ellers fra den 1. i den efterfølgende måned.

Hvis det drejer sig om regulering af støtte efter ansøgning sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på uddannelsesinstitutionen. Se side 42.

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån, studielån eller statsgaranteret lån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte.

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte.

Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning

- orlov

- ændring af bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, tildeling af fast revalideringsydelse efter bistandsloven

- hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter

- lønnede praktikperioder, som indgår som et led i uddannelsen, uden at det er oplyst på støttelisten, se side 17.

- manglende studieaktivitet

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning eller på gymnasialt suppleringskursus falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, som styrelsen sender til uddannelsesinstitutionerne.

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1991

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december.

Uddannelsessøgende, der har fået tildelt støtte for efteråret 1990, vil normalt ikke skulle indsende ansøgning for 1991. Hvis de opfylder betingelserne for at få støtte i 1991, vil de i slutningen af december måned 1990 få tilsendt en støttemeddelelse for 1991, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1991 til den uddannelse, de er i gang med.

Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1990 har om de uddannelsessøgende.

Selvom de uddannelsessøgende har fået afslag på deres ansøgning om uddannelsesstøtte for efteråret 1990, fordi deres egenindkomst er for høj, vil de alligevel få tildelt støtte for 1991. Der vil også uden ansøgning blive tildelt støtte til uddannelsessøgende, der i de sidste måneder af 1990 har fravalgt klip. Uddannelsessøgende, som har fået afslag på deres ansøgning om stipendium for efteråret 1990, fordi deres forældres indkomstgrundlag er for højt, vil i 1991 få tildelt støtte fra kvartalet efter, at de er fyldt 19 år.

Uddannelsessøgende, som i efteråret 1990 modtager uddannelsesstøtte i form af stipendium, og som samtidig modtager hjælp efter § 42, stk. 1 i bistandsloven, vil i slutningen af december 1990 modtage et lånetilsagn fra 1. januar 1991. Hvis vi forinden har modtaget meddelelse om, at de pågældende overgår til fast revalideringsydelse, vil støttetildelingen dog naturligvis blive stoppet.

I nogle tilfælde skal uddannelsessøgende, der har fået tildelt støtte for efteråret 1990, dog indsende ansøgning for at få støtte for 1991.

Det gælder for uddannelsessøgende hvis støtteperiode for efteråret 1990 ikke har omfattet de(n) sidste måned(er) af 1990, fordi

- de har orlov

- de er i lønnet praktik

- de er inaktive

- de har fået anden offentlig støtte

- de ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse

Fremtidig ansøgningsprocedure

Fremover tildeler styrelsen ved hvert støtteårs begyndelse automatisk støtte til den igangværende uddannelse, forudsat naturligvis at betingelserne for tildeling af støtte er opfyldt.

De uddannelsessøgende skal dog udover ansøgning om tildeling af støtte, første gang de søger støtte, indsende ansøgning i følgende tilfælde

- ved studieskift

- hvis støttetildelingen søges ændret, f.eks. fordi den uddannelsessøgende er blevet udeboende

- hvis den uddannelsessøgende har fravalgt klip i 7 måneder eller derover og nu ønsker støttetildelingen genoptaget. Er der fravalgt 6 klip eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen genoptaget efter en periode med lønnet praktik eller orlov på syv måneder eller derover.

Er praktikperioden eller perioden med orlov på seks måneder eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- efter en periode med inaktivitet

- efter en periode med for få timer

- efter en periode med anden offentlig støtte.

Ansøgningsskema

Man skal søge om uddannelsesstøtte på et særligt ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet. Skemaet udleveres på uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning. Vejledningen er ligeledes udarbejdet af styrelsen. Uddannelsesinstitutionen skal sende ansøgningen til styrelsen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen.

Efter at uddannelsesinstitutionen har behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender institutionen ansøgningerne til styrelsen.

Ansøgningsfrister

For at en ansøgning om støtte eller ændring af støtte for 1991 kan blive behandlet, skal uddannelsesinstitutionen have ansøgningen senest den 1. oktober 1991.

Ansøgninger, der er poststemplet den 1. oktober eller modtages på uddannelsesinstitutionerne senest med posten den 2. oktober, anses dog for rettidige. Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, for eksempel akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb. Der kan ses bort fra fristen for uddannelsessøgende, der efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Tildeling af uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgningen er uddannelsesinstitutionen i hænde. Ansøgning om fravalg af klip eller stop for udbetaling af dobbeltklip, skal dog være styrelsen i hænde senest en måned forud for den første måned, fravalget omfatter, eller hvori dobbeltklip frasiges.

Om studielån (lån 6) se side 12.

6. Forrentning og tilbagebetaling af lån

Lån 5

Lån 5 er studielån, som styrelsen har udbetalt i perioden 1988/89 - 1990. Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen.

I uddannelsestiden forrentes lånet med fire procent om året.

Derefter forrentes gælden med en årlig rente på en procent over den officielle diskonto. Der beregnes rentes-rente. Diskontoen var pr. 15. august 1990 otte og en halv procent.

Med »uddannelsestiden« forstås den tid, hvor den uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden hører op, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selvom låntageren rent faktisk ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen. Det sker, når den pågældende ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Den uddannelsessøgende skal begynde at betale studielån med påløbne renter tilbage et år efter, at uddannelsen er hørt op, dog tidligst den 1. august.

Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse fra styrelsen. Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Lån 4

Lån 4 er statslån udbetalt i perioden 1982/83 til 1987/88. Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen.

Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med tre procent under den til enhver tid fastsatte diskonto. Derefter sker forrentningen med en procent over diskontoen om året. Der beregnes rentes-rente.

Diskontoen var den 15. august 1990 otte og en halv procent.

Der gælder samme regler om uddannelsestid og tilbagebetaling som for lån 5.

Statsgaranterede studielån

Det statsgaranterede studielån i et pengeinstitut forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut.

Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

I garantierklæringen var angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter. Hvis der var udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring.

Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på dette forventede tidspunkt, kan styrelsen fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstitut på en formular, der er forhåndsgodkendt af styrelsen.

Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af styrelsen, når omstændighederne taler for det.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et senere tidspunkt, hvis låntager ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning, og dette skyldes arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder. Låntager skal rette henvendelse herom til styrelsen med dokumentation for det pågældende forhold.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med betalingen aftales med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til styrelsen. Låntager må i givet fald selv rette henvendelse til pengeinstituttet.

Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke tilbagebetalingsydelserne til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af styrelsen.

Efter indfrielsen overgives fordringen til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravet inddrevet hos låntager. Forrentningen af sådanne indfriede lån fastsættes af Hypotekbanken.

Lån 1

Lån 1 er statslån, der er udbetalt i støtteårene 1970/71 til 1974/75. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med kvartalsvise ydelser og principielt over 10 år.

Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Forrentningen er diskontoen + en procent om året. Der beregnes rentes-rente.

SUstyrelsen kan give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntageren ikke kan overholde den fastsatte afviklingsordning på grund af dokumenteret fortsat uddannelse, arbejdsløshed, sygdom, fødsel/barsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder.

Lån 3

Lån 3, der af Ungdommens Uddannelsesfonds midler sidste gang blev tildelt i støtteåret 1969/70, er rentefri.

Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med halvårlige ydelser.

Der gælder samme regler om udsættelse med tilbagebetaling som for lån 1.

7. Administrationen af su

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisnings- og Forskningsministeriet. SUstyrelsen administrerer statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende.

Styrelsen bor Danasvej 30, 1780 København V. Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15 mandag-fredag. Telefontiden er mandag-fredag kl. 10-15. Styrelsen har telefonnummer 31 21 46 66.

Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra en trykknaptelefon at taste 31 21 20 55 + lokalnummer.

Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen.

Reglerne om uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastsat i cirkulære om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte.

Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelsessøgende og at give meddelelser videre til styrelsen.

Forespørgsler om støttetildelingen m.v. skal rettes til uddannelsesinstitutionen. Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed.

Ankenævnets adresse er: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Telefonnummer 33 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig.

Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan klage.

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Afgørelser om godkendelse af en uddannelse i Danmark eller i udlandet som støtteberettigende kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.

Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over indkomstgrundlaget, se side 36-37, fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget.

Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsesstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år.

Rådets adresse er: Danasvej 30, 1780 København V.

8. Bilagsdel

Ingen